Skøn sensommer eller vintersalat med nye friske rødbeder, knoldselleri og danske æbler, alt sammen økologisk naturligvis. Denne rødbede knoldselleri salat lærte jeg første gang at kende på Tønder festival. Her stod jeg sammen med andre frivillige, der i blandt min kollega Jane, og lavede sund og nærende mad til gæsterne.Rødbede knoldselleri salat

Opskriften på rødbede knoldselleri salaten stammer fra en af Janes kollegaer og er hermed givet videre.

Ingredienser

  • 150 g knoldselleri
  • 150 g æble
  • 300 g rødbede
  • ½-1 dl kokosmel
  • 2-3 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. balsamico / citron
  • 1/2 tsk. havsalt
  • lidt peber
  • evt. persille

Rødbede og knoldselleri vaskes og skrælles. Rodfrugterne rives på et rivejern eller på en foodprocessor. Æblerne skylles og skæres i meget tynde skiver. Tilsæt derefter kokosmel, olivenolie og balsamico. Smages til med salt og peber. Tilslut tilsættes æblerne, så de bevarer lidt af deres hvide kød i salaten.

Drys evt. med lidt grofthakket persille.

Anvendelse

Rødbede knoldselleri salaten kan spises sammen med et stykke hvid fisk og en grøn salat, eller som tilbehør til et blødkogt æg og 1 skive rugbrød til morgenmad.

Rødbeder

Rødbeder indgår, som en naturlig råvare i den antiinflammatoriske kost, men ofte undgås den i rå form, da den kan have en “jordsmag”. Denne kan du skjule ved at bruge citron, ingefær eller blande den med fx, som her knoldselleri eller revet gulerod.

Rødbeder har et højt indhold af nitrat (kvælstof), som i kroppen kan omdannes til NO (nitrogenoxid) i blodkarrene, hvorfor det virker lettere blodkar udvidende (dilaterende på blodkarrene). Derfor menes rødbeder både at kunne sænke dit blodtryk samt øge din præstation ved fx motionsløb.

Læs videre om rødbedens gode egenskaber på blodindlægget: Afgiftning og udrensning.

Vil du gerne selv blive bedre til at spise antiinflammatorisk kost, så kig forbi til mine foredrag og kurser, jeg har både fysiske og online kurser. 

God fornøjelse med den lækre salat, Pernille Kruse

Humanbiolog, Ernæringsterapeut & Functional Medicine studerende