Hvordan danner din krop energi?

Energi skal der til for at din krop fungerer optimalt!

Ønsker du også at vågne med god energi i kroppen, at have overskud i løbet af dagen eller at kunne løbe en tur med god energi i kroppen? Så læs med her, hvor jeg guider dig igennem hvordan kroppen danner energi.

Ordet energi stammer fra græsk og betyder ”i arbejde”, og det er vel en meget god betegnelse. For netop dannelsen af energi i kroppen bruges af kroppen til at ”arbejde”. Kroppens metabolisme, også kaldet stofskiftet, er en betegnelse for alle de kemiske processor der foregår i kroppen. Det er kroppens form for arbejde på celleniveau.

Her vil jeg fortælle om den kemiske proces, der foregår i kroppens celler og som skaber energi på celleniveau.

Mitokondrier

Du har ca. 37 billioner celler i kroppen, plus/minus et par milliarder. Inde i alle celler ligger der forskellige enheder, kaldet organeller, som du kan se af figur 1. En type af disse er dine mitokondrier (på engelsk mitochondria), som er farvet røde på figuren. Mitokondrier er i daglig tale, de organeller der danner energi ud fra den mad du spiser.

Celle anatomi

Mitokondrierne stammer tilbage fra tidlige levende stadier og indeholder separat mitokondrie DNA (mtDNA), som du har fået givet videre fra din mor. Der er nemlig kun mtDNA i ægget og ikke i sædcellen! Så du arver kun mtDNA fra din mor.

Derudover er mitokondrierne bygget op af en ydre cellemembran og en indre cellemembran, der er foldet. Dette er med til at opdele mitokondrierne i et rum imellem de 2 membraner (intermembrant rum) samt en matrix (det inderste rum). Det er inde i matrixen at de største energi-dannende processor foregår. Når dine mitokondrier danner energi, er det i form af et molekyle, der kaldes ATP (adenosin-tri-phosphat). ATP er en slags batteri.

Mitokondrie

Figur 2. Mitokondrie med ydre og indre membran samt matrix.

Lidt fakta om dine mitokondrier:

  • Mitokondrierne udgør omkring 10% af din kropsvægt
  • De genererer energi molekyler (ATP) dagligt, svarende til din krops vægt
  • I gennemsnit er der mellem 200-2000 mitokondrier pr. celle
    • 5000 pr. hjertemuskelcelle
    • 800 pr. levercelle

Ca. 300 pr. nervecelle

Fordøjelsen

Når du spiser din mad, fx en salat med laks, så nedbrydes maden til makronæringsstofferne: Kulhydrat, protein og fedt.

Vil du lære mere om din fordøjelse, så lyt med på én af videoerne lagt op på Ernæringslinjens Facebook side med fokus på mavesyre.

mavesyre

Kulhydrater

Kulhydrater nedbrydes til de mindste byggesten, monosakkarider (fx glukose). Glukosen spaltes til 2 molekyler, pyruvat, i cellens cytoplasma (den gele der ligger inde i cellen). De to pyruvat molekyler transporteres ind i mitokondrier vha. Acetyl-CoA, som indgår i Krebs cyklus og omdannes til energi (ATP).

Vil du vide mere om kulhydrater og sukker, så læs med på blogindlægget: ”Er sukker godt for min krop”?

Protein

Protein spaltes i fordøjelsen til aminosyrer, der ligeledes kan indgå i Krebs cyklus og dermed omdannes til energi.

Fedt

Langkædede fedtsyrer nedbrydes vha. -oxidation til små kulstofmolekyler (2 kulstofatomer). Dvs. der klippes 2 kulstofatomer af hver kæde. Disse indgår i acetyl-CoA og dermed videre ind i Krebs cyklus for at danne energi.

Energi = ATP

ATP er de energimolekyler der dannes ud fra den mad vi spiser, en slags ”batterier”. Det er de ”batterier” kroppen kan bruge til at:

  • Danne elektriske signaler, således at du kan bevæge dine arme og ben vha. nervecellerne.
  • Kontrahere dine muskler, så du kan gå op ad trappen eller løbe en tur.
  • Udskille affaldsstoffer i leveren.

Stort set alle kemiske processor i kroppen bruger ATP for at kunne fungere. Og derfor bliver der hver dag dannet ATP svarende til din egen kropsvægt!

Hvad kan du selv gøre for at få mere energi?

Først og fremmest skal du spise en kost, der indeholder både kulhydrat, protein og fedt.

Spis efter K-tallerkenmodel

K-tallerkenfordeling

Figur 2. K-tallerkenfordeling. 1/2-delen af tallerknen består af grøntsager + frugt, 1/6-del af hhv. protein, fedt og kulhydrat.

Derudover er det vigtigt at variere kosten så meget som muligt, så du er dækket ind på dine vitaminer og mineraler. I dit stofskifte, altså omsætningen af næringsstoffer, indgår en masse enzymer. Enzymer er oftest proteiner, der ”sammensætter” to molekyler for at danne et nyt tredje molekyle eller ”klipper” bindinger over imellem to molekyler. De fleste enzymer kræver en co-faktor, en form for hjælpestof. Hjælpestofferne er ofte vitaminer og mineraler. Derfor vil mangel på vitaminer og mineraler sænke din krops evne til at danne energi.

Mangel på næringsstoffer

Følgende mikronæringsstoffer skal være tilstede for at dine mitokondrier fungerer optimalt:

  • Vitamin B1, B2, B3, B5, B6, B12
  • Vitamin C
  • Vitamin K2
  • Biotin
  • Folat
  • Calcium
  • Magnesium
  • Selen
  • Kobber
  • Jern
  • Zink
  • Carnitin
  • CoQ10

Alle disse kan du heldigvis få gennem en god varieret kost, blandt andet, hvis du spiser efter middelhavskosten eller den antiinflammatoriske kost.

Husk du kan købe bogen: ”Boost din sundhed med antiinflammatorisk kost” og få masser af gode råd til en sundere kost.

Kilder:

Kærlig Hilsen, Pernille Kruse