Indlæg

Vinterbadning

Jeg er stor fortaler for vinterbadning for jeg elsker det og det giver mig bl.a.:

  • En bedre kropsregulering af min temperatur
    • Jeg er aldrig kuldeskær efter jeg er begyndt på at vinterbade
  • En bedre håndtering af stress
    • Jeg kan lettere sænke mit stressniveau end tidligere
  • En meget blødere og glødende hud
    • Måske pga. den ekstra blodcirkulation
  • En bedre søvn
    • Når jeg aftenbader
  • Ikke mindst den bedste start på dagen
    • Humøret er i top efter en vinterbade session

De dage jeg vinterbader om morgenen er det som om, at kroppen har fået den bedste start og nydelse allerede fra morgenstunden af.

Vinterbader jeg efter arbejde, er det mere en slags afslapning og måde at give slip på dagen og lade sig føre mod natten og søvnen.

Vinterbadning ved Køge Marina, en iskold morgen i februar 2021.

Dette er blot mine egne erfaringer og ikke nødvendigvis den oplevelse du vil have på din krop.

Tilstede i nuet

En af fordelene ved vinterbadning er, at du ikke kan tænke på fortiden eller fremtiden, når du træder ned i det kolde gys. Dine sanser skriger på opmærksomhed, når tåen rammer det kolde vand.  Derfor er det så god en måde at træne ”det at være tilstede i nuet” og opleve, hvor befriende det kan være at være fri for tankemylder en kort stund.

Så du kan se vinterbadning, som en træning i mindfulness, at være til stede i nuet, det er som en muskel, der skal trænes, og for hver gang bliver det nemmere at huske at være mere tilstede i nuet. Til glæde for dig selv og dine omgivelser. Derudover kommer du i super kontakt med din krop, det øger din kropsbevidsthed!

Sundhedseffekter af vinterbadning

De primære sundhedseffekter er på immunforvaret, hjertekredsløbet, temperatur regulering, energiniveau, restituering og humøret.

Kuldetolerance

Gentagen udsættelse for kuldestimuli medfører en øget kuldetolerance. Så går du rundt og er evigt kuldeskær, så skulle du tage at prøve at vinterbade. Og ja, jeg ved godt at netop din kuldeskærhed gør, at du overhovedet IKKE har lyst til at bade! Men tænk hvis du kan komme af med din kuldeskærhed, så var det vel værd at prøve.

Styrket immunforsvar

Et studie med øvede vinterbadere viste, at de havde 40% færre luftvejsinfektioner, såsom forkølelse, bihule- og halsbetændelse. Derudover siger mange vinterbadere, at de har færre sygedage efter de er begyndt at vinterbade.

I min vinterbadeklub hører jeg ofte om folk, der siger, at det har en gavnlig effekt på deres ledsmerter. Dette kan måske forklares ved, at der sker en øget blodcirkulation af leddene ved vinterbadning. Derudover har studier vist, at der er et øget antal af hvide blodlegemer og monocytter hos vinterbadere end ikke vinterbadere. Begge dele kan måske være med til at dæmpe inflammation i leddene og dermed mindske smerterne.

Derudover har studier fundet, at vinterbadere styrker immunforsvaret igennem en stigning i antioxidanter, altså et slags forsvar i mod frie radikaler (fx rygning, bilos, forurening, branket mad, pesticider mm).

Vil du styrke dit immunforsvar gennem kosten, så begynd på den antiinflammatoriske kost allerede i morgen. Her finder du en 14 dages kostplan.

Restitution

En del sportsfolk bruger isbade elle lignende efter træning til at bedre deres restitution. Isbade kan være med til at få mælkesyren hurtigere ud af musklen og dermed øge restitueringen af kroppen.

Mere energi

Dine små energifabrikker, mitokondrier, på celleniveau bliver ekstra ”dygtige” når du udsætter kroppen for kulde. Studier har vist, at kulde giver større og kraftigere mitokondrier ved at aktivere genet PCG-1 alfa

Læs mere om, hvordan du kan styrke din mitokondrier på blogindlægget: ”Hvordan danner din krop energi”? Eller se videoen ”Sådan påvirker du dine mitokondrier”.

Hjertekar sygdomme

Når kroppen udsættes for kulde, så trækker de perifere (yderst liggende) blodkar sig sammen og blodet centreres omkring kroppens vitale organer. Når du kommer op af vandet igen, så åbnes de perifere blodkar sig og du får en varmefornemmelse i hele kroppen. Denne vekslen mellem at lukke og åbne for de perifere blodkar er en super ”træning” af dit hjertekar system og kan være med til at forebygge hjertekar lidelser, såsom åreforkalkning.

Der er flere blogindlæg om ”kolesterol” og ”8 tips til et sundt blodtryk”.

Livsstil

Men HUSK, du får en endnu større effekt på din sundhed, hvis du samtidig ændrer din kost i retning af en antiinflammatorisk kost, dropper rygningen, minimerer alkoholindtag og dyrker ”moderat motion”.

Veggiedeller

Veggiedeller med broccoli. Se opskrift her.

Bog

Vil du læse mere om vinterbadning og dets gavnlige effekter og hvordan du kommer i gang, så kan jeg anbefale bogen ”Hop i havet” af Susanna Søberg. Du kan også følge Susanna på Instagram.

Næste gang bliver det et skriv om ”at være med sig selv” og sidste gang et skriv om kvindecirkler og årshjulet.

Rigtig god sensommer, Pernille Kruse

Hvad er inflammation?

Inflammation er en livssvigtig proces, som hjælper kroppen til at forsvare og reparere os selv.

Inflammation / betændelse defineres, som de processor, der startes op i bindevævet, som reaktion på cellebeskadigelse (Bruun-Jensen, 2009). Cellebeskadigelse kan forekommer ved f.eks. et snitsår.

De 5 kardinaltegn

De 5 kardinaltegn, som beskriver inflammation kan føres helt tilbage til de gamle romere:

  1. Varme
  2. Smerte
  3. Rødme
  4. Hævelse
  5. Tab af funktion

Hvis du f.eks. får et snitsår, så er det den akutte inflammation, der gør, at det bliver varmt, rødt og hævet, det er en helingsproces. Når såret er helet op igen lukker inflammationen ligeledes ned. Og balance genopstår.

8-ugers online kursus “Spis Antiinflammatorisk & bliv rask“!

Akut inflammation

Akut inflammation aktiverer følgende processor:

  1. Bakterier trænger ind og celler beskadiges, hvilket kickstarter frigivelse af signalstoffer
  2. Udvidelse af de små blodkår (dilation) således, at blodgennemstrømningen øges til stedet (via signalstoffet histamin)
  3. Øget permeabilitet i cellevæggen i blodkarrene, som tilllader celler fra immunforsvaret at vandre fra blodet og ind i vævet
  4. Væske siver ud i vævet omkring de små blodkar (ødem)
  5. Fasthæftelse samt migration ind i vævet af leukocyter (hvide blodlegemer)
  6. De hvide blodlegemer aktiverer makrofager mm. til at destruere uvedkommende bakterier
  7. Skaderne udbedres og vævet repareres

wound healing

Celler, der involveres i inflammation

Mastceller findes i det løse bindevæv i hele kroppen, de indeholder små granula fyldt med histamin, der er disse mastceller, der aktiveres og udskiller histamin ved inflammation.

Granulocytterne er første forsvarsværk (stormtropperne), de er hurtige og ikke lige så effektive, som makrofagerne, der er større og indeholder flere enzymer til at slå ihjel!

Vævet danner en gullig væske (pus) og det er en blanding af vævsvæske, celler, dødehvide blodlegemer og evt. døde bakterier (Bruun-Jensen, 2009).

Eksempler på akut inflammation

  • Sportsskader
  • Fysiske traumer (snitsår, slag, forstuvning, operation)
  • Piskesmæld
  • Menstruationssmerter
  • Kortvarige allergiske reaktioner
  • Podagraanfald
  • Migræne (visse former for)

Inflammatorisk signalstoffer

Som det ses af nedenstående figur, er der mange signalstoffer og celler involveret. Det vil også fremgå, at det ikke er en enkel proces, men derimod en ret indviklet og mange grenet proces, som ikke kan rettes ind vha. specifikke mål.

Immune cells

Inflammatoriske signalstoffer er såsom histamin, bradykinin, neuropeptider, prostaglandiner, interleukiner, thromboxaner, leukotriner og platelet-derived faktorer (Rogero, et al., 2018).

Kom med til foredrag og få hele historien om inflammation!

Kronisk inflammation

Problemet med inflammation er, når den ikke lukker ned igen, da får vi den kroniske inflammation. Kroppen tror, den er konstant under angreb. Kronisk inflammation er involveret i mange af vor tids kroniske sygdomme, såsom:

  • Type 2 diabetes
  • Leddegigt & slidgigt
  • Astma & allergier
  • Eksem & Psoriasis
  • Inflammatorisk tarm sygdom
  • Åreforkalkning

Andre symptomer på kronisk inflammation

Det kan godt være svært at vide, om du går rundt med en kronisk inflammation. Følgende symptomer kan være tegn på kronisk inflammation:

  • Træthed
  • Smerter
  • Feber
  • Diarré
  • Udslæt

Livsstil

Har du kronisk inflammation, kan du dæmpe denne ved at ændre din kost. Fødevarer, der dæmper inflammation kaldes antiinflammatorisk kost.

Antiinflammatorisk kost

Antiinflammatorisk kost kan deles op i 3 kategorier:

  1. Mad der påvirker dannelsen af prostaglandiner (signalstoffer, der påvirker inflammation)
  2. Fødevare sensitivitet overfor specifikke fødevarer medfører inflammation
  3. Mad der støtter din fordøjelse og tarmflora, der mindsker inflammation

Nedenfor kan du se en lille guide til mindre inflammation, for endnu mere viden om dette, så mød op til et af mine foredrag om kost, der hæmmer inflammation. Du kan læse mere om fødevare intolerance/sensitivitet her og mere om mad der støtter din fordøjelse her.grøntsager, frugt, bær

6 trin til mindre inflammation

  1. Undgå dårlig fastfood i hverdagen
    1. Fastfood er fyldt med omega-6, transfedt, stivelse, sukker & tilsætningsstoffer
  2. Spis 500 g grønt/dag (5 håndfulde, rige på antioxidanter)
    1. 1 håndfuld grønt/frugt til morgenmad og mellemmåltid
    2. 2 håndfulde grønt/måltid til frokost og aften
  3. Hold et stabilt blodsukker
    1. Minimer tilsat sukker, slik & kage én gang om ugen, brug istedet frugt
    2. Drik vand og urtete
  4. Fokus på gode fedtstoffer
    1. Fiskepålæg & nødder/mandler/frø/kerner/avokado
    2. Olivenolie eller kokosolie
  5. Brug dagligt masser af urter
    1. Ingefær, peberrod, chili, gurkemeje, hvidløg, oregano, rosmarin, timian & persille
  6. Anvend K-tallerkenmodellen til hvert hovedmåltid
    1. Halvdelen af tallerkenen = grønt
    2. 1/6-del af tallerkenen er protein, fedt og kulhydrat
K-tallerkenfordeling

Figur 2. K-tallerkenfordeling. 1/2-delen af tallerknen består af grøntsager + frugt, 1/6-del af hhv. protein, fedt og kulhydrat.

 

Vidste du, at deltagerne på min antiinflammatoriske kurser i gennemsnit halverer deres symptomer (smerter, udslæt, anfald, hovedpine, fordøjelsesproblemer mm.) i løbet af kun 8 uger på antiinflammatorisk kost! 

Skal du med og opleve at få mere energi i løbet af blot 8 uger, så læs mere om kurserne på hjemmesiden. To gange om året starter 8-ugers online kurset op “Spis antiinflammatorisk & bliv rask” samt det fysiske kursus i Faxe hver september.

Jeg holder foredrag om antiinflammatorisk mad, se mere under kurser & foredrag.

Derudover sender jeg en E-bog om antiinflammatorisk mad, hvis du tilmelder mit Nyhedsbrev via hjemmesiden / facebook. Du kan til en hver tid framelde dig mit nyhedsbrev.

Kærlig Hilsen

Pernille Kruse

Bibliografi

Berk, M., et al. 2013. BMC Medicine. 2013, 11, s. 200.

Bruun-Jensen, Kjeld. 2009. 3. Ringe : Forlaget Pons, 2009.

Rogero, MM. og Calder, PC. 2018. Nutrients. 30. marts 2018, Årg. 10, 4.

Apopleksi

Apopleksi også kaldet slagtilfælde rammer hvert år 12.000 personer i Danmark. Apopleksi dækker over både blødning eller blodprop i hjernen. I begge tilfælde arbejdes der med de samme næringsstoffer til at genopbygge nervevævet, men mht. at undgå flere tilfælde, da arbejdes der lidt forskelligt, nemlig med bl.a. at sænke blodtrykket og minimere åreforkalkning, hhv.

Hjernemad

Efter et slagtilfælde (apopleksi) er der ekstra brug for en ernæring, der støtter kroppen i den opbygning, som foregår dage, uger og måneder efter. Derfor er det nærliggende, at se på hvilke næringsstoffer, der er vigtige. Vores hjerne består af tusindvis af nerveceller, som i et fint sammenspil skal hjælpe os til at bevæge kroppen og tænke tanker lige fra småt til stort. Så lad os se på hvilke elementer, der indgår i hjernen.

Der kommer hele tiden ny viden til omkring madens gavnlige virkning efter apopleksi / et slagtilfælde. En af de nyeste artikler tyder på en effekt af B-vitamin og kolin (indgår bl.a. i lecithin) på hjernens evne til at gendanne nyt nervevæv efter en skade1). Derudover er der en del studier, der påpeger den gode effekt af anti-oxidanter, flavonoider, fibre og at et mindre indtag af sukker har en gavnlig effekt på forebyggelsen af bl.a. blodpropper2,3,4).

”Stilladset” i hjernen

For at hjernecellerne overhovedet skal kunne kommunikere med hinanden kræver det, at ”stilladset” er i orden. Hjernecellerne (nerverne) er opbygget af en meget stor andel fedt. Derfor er det helt essentielt, at vi får de rigtige fedtstoffer gennem kosten, således at vores hjerneceller kan opbygges og fungere optimalt.

Signalstoffer i hjernen

Samtidig er det også vigtigt med en god ”kommunikation” imellem nerverne og hertil kommer en lang række signalstoffer, såkaldte neurotransmittere. Heriblandt er glutamat, serotonin, dopamin, noradrenalin, acetylcholin og GABA (gamma-aminobutyrat syre). Disse signalstoffer dannes primært ud fra aminosyrer, så en varieret proteinkilde er vigtig. Derudover kræver dannelsen af disse signalstoffer en lang række co-faktorer, såsom vitaminer og mineraler.

Brain food apopleksi

Figur: Madvarer, der nærer hjernen (Copyright: maverickinfanta / 123RF Stock Photo).

Mad der minimerer risikoen for yderligere åreforkalkning

Ifølge et stort universitetsstudie5) har kvinder, der spiser mad med mange antioxidanter, 17 pct. mindre risiko for at få en blodprop i hjernen, sammenlignet med dem der spiser færrest. For kvinder, der tidligere har haft tegn på hjerte-kar-sygdom, er helbredsgevinsten endnu mere markant. Hos dem ser man hele 45 pct. færre tilfælde af apopleksi. Antioxidanter findes i sær i frugt, grønt nødder og bønner.

Åreforkalkning

Når der dannes åreforkalkning skyldes det ofte et antiinflammatorisk miljø i blodet (en form for betændelsestilstand). En del forskning tyder på, at der er 3 primære aktører tilstede:

  1. Oxidativ stress (reaktivt miljø)
  2. Inflammation (betændelse)
  3. Forhøjet kolesterol (især LDL)

Men kan vi gøre noget ved disse 3 faktorer? JA, vi kan både arbejde med at minimere oxidativ stress (rygning, stress, kemi), mindske inflammation (sænke blodsukkeret samt insulin) og mindske kolesterol (bl.a. sænke blodsukkeret) – alt sammen gennem livsstilsændringer! Blogindlæg om “Hvad er kolesterol” & “Kolesterol – Hvad måles der på hos lægen?”.

Mad der minimerer forhøjet blodtryk

For at undgå hjerneblødning er det vigtigt at minimere et forhøjet blodtryk. Flere studier viser også, at et stort indtag af grønt, frugt, bønner, fuldkorn, fiskeolie og bl.a. magnesium har en positiv effekt på blodtrykket og dermed risikoen for en hjerneblødning6+7).

Magnesium food

Figur: Fødevarer med et højt indhold af magnesium (Copyright: 123RF Stock Photo).

Hvad skal jeg spise?

Som Ernæringsterapeut ligger jeg vægt på rene uforarbejdede fødevarer med en stor andel frugt og grønt, gerne iblandet bønner, nødder, gode fedtstoffer og masser af fisk. Men det går altid i et tempo, hvor klienten kan være med og der tages udgangspunkt i klientens hverdag. For nogen vil det være en stor gevinst at øge andelen af grønt pr. dag fra 2 håndfulde til 3-4 håndfulde og andre vil have stor gavn af at udskifte slik, sodavand, kage med andre lækre hele fødevarer, for at få et mere stabilt blodsukker.

Med Venlig Hilsen,

Pernille Kruse

 

 

Logo

Info

Pernille Kruse er uddannet Cand. Scient. i Humanbiolog (fra KU) og arbejdede som projektleder i 10 år i medicinal industrien inden hun videreuddannede sig til Ernæringsterapeut DET® fra Center for Ernæring og Terapi i Kbh. Har siden 2014 arbejdet med individuel kostomlægning i sin klinik i Faxe & Ordrup.

Kilder:

  1. Jadavji et al. (2017) B-vitamin and choline supplementation increases neuroplasticity and recovery after stroke. Neurobiol Dis. Epub 2017 Apr 7.
  2. Goetz et al. (2016) Flavanone Intake Is Inversely Associated with Risk of Incident Ischemic Stroke in the REasons for Geographic and Racial Differences in Stroke (REGARDS) Study Nutr. 146(11): 2233-43
  3. Larsson & Wolk (2014) Dietary fiber intake is inversely associated withstroke incidence in healthy Swedish adults Nutr. 144(12): 1952-55
  4. Larsson, Åkeson & Wolk (2014) Sweetened beverage consumption is associated with increased risk of stroke in women and men Nutr. 144(6): 856-60
  5. Rautiainen et al. (2012) Total antioxidant capacity of diet and risk ofstroke: a population-based prospective cohort of women Stroke 43(2): 335-40
  6. Larsson, Walin & Wolk (2016) Dietary Approaches to Stop Hypertension Diet and Incidence of Stroke Stroke 47(4): 986-90
  7. Sluijs et al. (2014) Intakes of Potassium, Magnesium, and Calcium and Risk of Stroke Stroke 45:1148-50

Rigtig mange mennesker (omkring 450.000) lever med hjertekar sygdomme i mange år. Udover disse har mange enten forhøjet kolesterol eller blodtryk. Måske har du én eller flere af følgende symptomer / diagnoser:

  • Forhøjet kolesterol
  • Forhøjet blodtryk
  • Åreforkalkning og måske været igennem en by-pass operation
  • Blodprop
  • Iskæmisk hjertesygdom
  • Hjertesvigt

Åreforkalkning

Ved åreforkalkning er der flere faktorer, der skal være tilstede:

  • Kolesterol
  • Oxidativ stress / frie radikaler
  • Inflammation / betændelse

Kolesterol

Kolesterol er i mange sammenhænge udskældt for dens medvirken i åreforkalkning, men den er ikke den eneste faktor der har betydning for, hvorvidt der dannes åreforkalkning eller ej. Samtidig kan vi ikke undvære kolesterol, da den bl.a. er byggesten til vores stress hormon kortisol samt kønshormonerne testosteron, østrogen og progesteron, som er livsvigtige.

Lipoproteiner kolesterol

Jeg har skrevet lidt mere om kolesterol i disse 2 blogindlæg: “Kolesterol – hvad er det?” og “Kolesterol – hvad måles der på hos lægen?”.

Oxidativ stress

Oxidativ stress dannes bl.a. ved rygning, og de fleste ved også, at risikoen for hjertekar sygdomme er forhøjet ved rygning.

Inflammation

En anden stor medspiller i mange sygdomme er inflammation i kroppen. Og det er derfor yderst relevant at arbejde med denne via kosten.

Hjertekar sygdomme og kosten

Ved hjertekar sygdomme anbefaler jeg ofte at spise antiinflammatorisk og efter K-tallerkenmodel, men der laves altid en individuel vurdering baseret på dine symptomer, diagnoser, livsstil og evt. medicin indtag.

De generelle anbefalinger er:

  1. Øg indtag af grøntsager, bær og frugt – optimalt 600 g grønt / dagen
  2. Øg indtag af fibre – allerhelst fra grøntsager, ved indtag af korn – skal det være fuldkorn
  3. Øg indtag af omega 3 fedtsyrer – spis mere fisk, suppler evt. med fiskeolie
  4. Moderat indtag af mættet fedt – optimalt fra græsfodrede dyr
  5. Sænk indtag af lette kulhydrater / sukker – undgå fastfood, slik, sodavand og kager
  6. Drik 2 l vand / dagligt

grøntsager, frugt, bær

Hjælp til selvhjælp

Ønsker du, at mindske dine symptomer eller risiko for flere komplikationer, kan det være en god ide at få gået din kost igennem af en Ernæringsterapeut. Derfor tilbyder jeg både individuel konsultation (se her) samt et 8 ugers kursus (Boost din sundhed med antiinflammatorisk kost), hvor du sammen med andre kan vælge den sunde vej for din krop. Min erfaring er, at der er en stor støtte at hente ved at mødes sammen med andre en gang om ugen.

Reference

“Kurset “Boost din sundhed med antiinflammatorisk kost” har for mig været utrolig lærerigt. Den naturvidenskabelige tilgang til emnet har passet mig rigtig godt. Undervisningen bygger på viden og veldokumenterede undersøgelser, hvilket for mig giver god mening” – Tine, kursist

Når du får målt dit kolesterol hos lægen, så er det delt op i forskellige kategorier. I parentes står hvilken mængde, der regnes indenfor normalen1):

  1. Totalt kolesterol (4-6 mmol/l)
  2. HDL = det gode kolesterol (1-2 mmol/l) – jo højere des bedre
  3. LDL = det dårlige kolesterol (3-4 mmol/l) – des lavere des bedre
  4. VLDL – angives normalt ikke
  5. Triglycerid (TG) (2-4 mmol/l) – des lavere des bedre
Lipoproteiner kolesterol

Figur 1. Totalt kolesterol i blodet stammer fra lipoproteinerne HDL, LDL og VLDL.

Totalt kolesterol

Totalt kolesterol betegner, den samlede mængde kolesterol i fedtperlerne (lipoproteinerne) i blodet (se figur 1). Vil du vide mere om kolesterols struktur, så læs her. Lipoproteinerne kan ses, som store “lastbiler”, der fragter fedt rundt i blodet (se figur 2.). Alt efter, hvor tæt lastbilen er pakket benævnes lipoproteinerne: HDL, LDL og VLDL.

Triglycerid

Triglycerid (TG) betegner den samlede mængde TG i fedtperler i blodet. Triglycerid (TG) består af tre sammensatte fedtsyrer med en glycerol for enden.

HDL

HDL står for high density lipoprotein, hvilket betyder et lipoprotein med en høj densitet (tæt pakket). HDL måles ved, at denne fraktioneres ud af blodprøven og derefter måles det rene kolesterol i denne.

LDL

LDL står for low density lipoprotein (pakket mindre tæt). LDL beregnes, som regel, ud fra den totale mængde kolesterol – HDL – TG. Det er altså ikke en eksakt måling, men en estimering!

VLDL

VLDL står for very low density lipoprotein (pakket endnu mindre tæt). Denne er svær at beregne og bruges derfor sjældent. Når den estimeres er det ud fra en procentvis del af den samlede mængde TG (VLDL indeholder en stor mængde TG).

Hvad betyder tallene?

Forskningen tyder på, at forhøjet LDL øger risikoen for åreforkalkning, mens højt HDL forebygger. Det er især den oxiderede LDL, der er problematisk. Den oxiderede LDL kan desværre ikke måles hos egen læge!

Hvordan dannes VLDL, LDL og HDL?

Jeg bruger en lidt simplificeret forståelse således, at det er nemmere at forstå 😉

VLDL og LDL

Når vi har indtaget et stort måltid mad med rigeligt sukker og fedt (høj energi), da registrerer kroppen bl.a. det forhøjede blodsukker og forhøjede insulin (blodsukker regulerende hormon).  Leveren bestemmer sig for, at det vil være smart at lægge noget af energien (sukkeret og fedtet) på lager i form af fedt. Og derfor øger leveren dannelsen af VLDL således, at der kan transporteres fedt (TG) via blodet ud til vævet (muskler og fedtdepot). Når VLDL rammer vævet, da afgives TG og lipoproteinet VLDL er nu omdannet til IDL, som kan optages tilbage i leveren, mens det resterende LDL, cirkulerer rundt i blodet.

Går du derfor rundt med et konstant forhøjet blodsukker, pga. dårlige kostvaner og inaktivitet, da er du i risiko for at få forhøjet LDL. Det kan med tiden føre til åreforkalkning pga. forhøjet LDL og samtidig, oxidativ stres eller inflammation i kroppen.

Transport af kolesterol

Figur 2. Transport af kolesterol via lipoproteiner (lastbilen).

HDL

Hvis der derimod er gået lang tid siden sidste måltid, da falder vores blodsukker og insulin. Dermed stiger det andet blodsukkerregulerende hormon glukagon, og leveren bliver bedt om at skaffe noget energi. Dels starter den nedbrydning af glykogen til glukose på sukker-lageret i leveren og dels sender den HDL afsted for at hente fedt ude i vævene/blodet for at påbegynde fedtforbrænding i leveren, således øges HDL (det gode fedt).

Er du derfor typen, der ikke overspiser, holder igen med de lette kulhydrater, holder en god pause imellem dine måltider, måske faster ind imellem og motionerer regelmæssigt, da vil du opnå et højere HDL, som viser en sammenhæng til mindre risiko for åreforkalkning. Dette hænger bl.a. sammen med det lavere blodsukker og en mindre inflammatorisk kost.

Kolesterol kan ikke nedbrydes i kroppen, men udskilles via galden og dermed med afføringen.

Hvordan påvirkes kolesterol?

Førhen troede videnskaben, at vores kolesterol i blodet afhang af den mængde kolesterol vi spiste og derfor frarådede Sundhedsstyrelsen, i en periode, folk med hjertekar lidelser at spise f.eks. æg. I dag er vi blevet klogere og der er ikke en lineær sammenhæng mellem den mængde af det rene kolesterol du indtager og mængden af kolesterol i lipoproteinerne i dit blod. Det skyldes bl.a. at leveren selv danner kolesterol til lipoproteinerne ude fra ovennævnte faktorer. Der er altså fundet en sammenhæng mellem forhøjet blodsukker og insulin med mængden af de skadelige lipoproteiner LDL.

Hvad skal jeg spise for at sænke mit kolesterol?

Som Ernæringsterapeut anbefaler jeg, at du spiser en lavglykæmisk (lav blodsukker påvirkning) og anti-inflammatorisk kost, som tilsammen bevirker en mindre risiko for f.eks. åreforkalkning eller en forværring af denne. Derfor anbefales jeg ofte at spise efter K-tallerken modellen, hvis du har forhøjet kolesterol, den kan du læse mere om her.

K-tallerkenfordeling

Figur 3. K-tallerkenfordeling. 1/2-delen af tallerknen består af grøntsager + frugt, 1/6-del af hhv. protein, fedt og kulhydrat.

Dvs. en kost med en stor mængde grøntsager (ca. 600 g/dag), protein og fedt i hvert måltid samt en lille mængde kulhydrat (fuldkorn) således, at du får en mindre påvirkning af dit blodsukker. Minimer også indtag af tilsat sukker og færdigretter, som ofte er fyldt med sukker og dårligt fedt.

Vil du lære at spise antiinflammatoriske kost (AI kost), så kan du enten købe min bog lige her eller læse mere om 8-ugers kurser, med fokus på AI kost lige her. Er det sukker og kulhydrater, der driller dig, så afholdes der 2 gange om året et 8-ugers kursus: “Kvit sukkeret, tab dig og få mere energi“.

Maj 2017, revideret marts 2021

Pernille Kruse ved Ernæringslinjen

Kilder

  1. https://min.medicin.dk/Sygdomme/Sygdom/44
  2. Lipoproteiner – Betydning, indsigt og klinisk praksis af Overlæge Ulrik Gerdes, Klinisk Biokemisk Laboratorium. April 2016, version 4

Sider

Foredrag Kvinde kend dine hormoner

5 trin til stabile hormoner

Foredrag “Kvinde kend dine hormoner”

Kom med til 2 timers foredrag om, hvordan de kvindelige hormoner ændres gennem livet og i ubalance kan give sig til udtryk, som PMS, PCOS og overgangsaldergener. Der vil være fokus på hvordan kosten kan påvirke din fordøjelse, blodsukker og hormoner.

Hvad får du?

Foredraget vil omhandle følgende:

  • Hvad er hormoner?
  • Forstå sammenhængen mellem stress, blodsukker, fordøjelse og kønshormoner
  • Hvordan kan du påvirke PMS, PCOS og overgangsalderen vha. kosten eller livsstilsændringer?
  • Hvad er en hormonstabil kost?
  • Hvad kan du selv gøre og hvor starter du?

Der vil efterfølgende være mulighed for at købe min bog: “Boost din sundhed med antiinflammatorisk kost”, som indeholder 75 opskrifter og et 8-ugers kostforløb, til en særpris.

Jeg glæder mig rigtig meget til at fortælle dig om sammenhængen mellem den mad du spiser, blodsukker, stress, de kvindelige hormoner og din livskvalitet.

Hvonår

Mandag den 13 december kl. 19

Hvor

AOF Susålandet

Grønnegades kaserne
4700 Næstved

Pris: 130 kr.


kvinde

Tilmelding

Blogindlæg

Kan et kosttilskud ”fixe” mit problem?

I dag er der så stor fokus på, hvad de enkelte næringsstoffer kan og har af betydning i kroppen, at vi nogen gange mister det store overblik i jagten på de rigtige vitaminer og mineraler. Og ofte går jagten ind på det mest "perfekte" kosttilskud! Jeg…
Brunkager

Brunkager

Farmors brunkager Min farmor, Grethe, var kendt for hendes hjemmelavede brunkager, æblekage, fødselsdagsboller med tandsmør og den lune leverpostej. Hun var en rigtig landbokvinde, som bl.a. rørte sin frikadellefars på en helt speciel måde…
Opskrift

Kikærte salat

En utrolig lækker ala ”K-salat”, der kan bruges i sandwich eller som tilbehør til en frokost serveret med grøn kålsalat, syltede rødløg og bagte rodfrugter / græskar. Hvis du laver den først på ugen, så er der til madpakken i en 4 dage.

Vinterbadning

Jeg er stor fortaler for vinterbadning for jeg elsker det og det giver mig bl.a.:

  • En bedre kropsregulering af min temperatur
    • Jeg er aldrig kuldeskær efter jeg er begyndt på at vinterbade
  • En bedre håndtering af stress
    • Jeg kan lettere sænke mit stressniveau end tidligere
  • En meget blødere og glødende hud
    • Måske pga. den ekstra blodcirkulation
  • En bedre søvn
    • Når jeg aftenbader
  • Ikke mindst den bedste start på dagen
    • Humøret er i top efter en vinterbade session

De dage jeg vinterbader om morgenen er det som om, at kroppen har fået den bedste start og nydelse allerede fra morgenstunden af.

Vinterbader jeg efter arbejde, er det mere en slags afslapning og måde at give slip på dagen og lade sig føre mod natten og søvnen.

Vinterbadning ved Køge Marina, en iskold morgen i februar 2021.

Dette er blot mine egne erfaringer og ikke nødvendigvis den oplevelse du vil have på din krop.

Tilstede i nuet

En af fordelene ved vinterbadning er, at du ikke kan tænke på fortiden eller fremtiden, når du træder ned i det kolde gys. Dine sanser skriger på opmærksomhed, når tåen rammer det kolde vand.  Derfor er det så god en måde at træne ”det at være tilstede i nuet” og opleve, hvor befriende det kan være at være fri for tankemylder en kort stund.

Så du kan se vinterbadning, som en træning i mindfulness, at være til stede i nuet, det er som en muskel, der skal trænes, og for hver gang bliver det nemmere at huske at være mere tilstede i nuet. Til glæde for dig selv og dine omgivelser. Derudover kommer du i super kontakt med din krop, det øger din kropsbevidsthed!

Sundhedseffekter af vinterbadning

De primære sundhedseffekter er på immunforvaret, hjertekredsløbet, temperatur regulering, energiniveau, restituering og humøret.

Kuldetolerance

Gentagen udsættelse for kuldestimuli medfører en øget kuldetolerance. Så går du rundt og er evigt kuldeskær, så skulle du tage at prøve at vinterbade. Og ja, jeg ved godt at netop din kuldeskærhed gør, at du overhovedet IKKE har lyst til at bade! Men tænk hvis du kan komme af med din kuldeskærhed, så var det vel værd at prøve.

Styrket immunforsvar

Et studie med øvede vinterbadere viste, at de havde 40% færre luftvejsinfektioner, såsom forkølelse, bihule- og halsbetændelse. Derudover siger mange vinterbadere, at de har færre sygedage efter de er begyndt at vinterbade.

I min vinterbadeklub hører jeg ofte om folk, der siger, at det har en gavnlig effekt på deres ledsmerter. Dette kan måske forklares ved, at der sker en øget blodcirkulation af leddene ved vinterbadning. Derudover har studier vist, at der er et øget antal af hvide blodlegemer og monocytter hos vinterbadere end ikke vinterbadere. Begge dele kan måske være med til at dæmpe inflammation i leddene og dermed mindske smerterne.

Derudover har studier fundet, at vinterbadere styrker immunforsvaret igennem en stigning i antioxidanter, altså et slags forsvar i mod frie radikaler (fx rygning, bilos, forurening, branket mad, pesticider mm).

Vil du styrke dit immunforsvar gennem kosten, så begynd på den antiinflammatoriske kost allerede i morgen. Her finder du en 14 dages kostplan.

Restitution

En del sportsfolk bruger isbade elle lignende efter træning til at bedre deres restitution. Isbade kan være med til at få mælkesyren hurtigere ud af musklen og dermed øge restitueringen af kroppen.

Mere energi

Dine små energifabrikker, mitokondrier, på celleniveau bliver ekstra ”dygtige” når du udsætter kroppen for kulde. Studier har vist, at kulde giver større og kraftigere mitokondrier ved at aktivere genet PCG-1 alfa

Læs mere om, hvordan du kan styrke din mitokondrier på blogindlægget: ”Hvordan danner din krop energi”? Eller se videoen ”Sådan påvirker du dine mitokondrier”.

Hjertekar sygdomme

Når kroppen udsættes for kulde, så trækker de perifere (yderst liggende) blodkar sig sammen og blodet centreres omkring kroppens vitale organer. Når du kommer op af vandet igen, så åbnes de perifere blodkar sig og du får en varmefornemmelse i hele kroppen. Denne vekslen mellem at lukke og åbne for de perifere blodkar er en super ”træning” af dit hjertekar system og kan være med til at forebygge hjertekar lidelser, såsom åreforkalkning.

Der er flere blogindlæg om ”kolesterol” og ”8 tips til et sundt blodtryk”.

Livsstil

Men HUSK, du får en endnu større effekt på din sundhed, hvis du samtidig ændrer din kost i retning af en antiinflammatorisk kost, dropper rygningen, minimerer alkoholindtag og dyrker ”moderat motion”.

Veggiedeller

Veggiedeller med broccoli. Se opskrift her.

Bog

Vil du læse mere om vinterbadning og dets gavnlige effekter og hvordan du kommer i gang, så kan jeg anbefale bogen ”Hop i havet” af Susanna Søberg. Du kan også følge Susanna på Instagram.

Næste gang bliver det et skriv om ”at være med sig selv” og sidste gang et skriv om kvindecirkler og årshjulet.

Rigtig god sensommer, Pernille Kruse

Foredrag Kvinde kend dine hormoner

5 trin til stabile hormoner

Foredrag “Kvinde kend dine hormoner”

Kom med til 2 timers foredrag om, hvordan de kvindelige hormoner ændres gennem livet og i ubalance kan give sig til udtryk, som PMS, PCOS og overgangsaldergener. Der vil være fokus på hvordan kosten kan påvirke din fordøjelse, blodsukker og hormoner.

Hvad får du?

Foredraget vil omhandle følgende:

  • Hvad er hormoner?
  • Forstå sammenhængen mellem stress, blodsukker, fordøjelse og kønshormoner
  • Hvordan kan du påvirke PMS, PCOS og overgangsalderen vha. kosten eller livsstilsændringer?
  • Hvad er en hormonstabil kost?
  • Hvad kan du selv gøre og hvor starter du?

Der vil efterfølgende være mulighed for at købe min bog: “Boost din sundhed med antiinflammatorisk kost”, som indeholder 75 opskrifter og et 8-ugers kostforløb, til en særpris.

Jeg glæder mig rigtig meget til at fortælle dig om sammenhængen mellem den mad du spiser, blodsukker, stress, de kvindelige hormoner og din livskvalitet.

Hvonår

Mandag den 13 december kl. 19

Hvor

AOF Susålandet

Grønnegades kaserne
4700 Næstved

Pris: 130 kr.


kvinde

Tilmelding

Blogindlæg

Kan et kosttilskud ”fixe” mit problem?

I dag er der så stor fokus på, hvad de enkelte næringsstoffer kan og har af betydning i kroppen, at vi nogen gange mister det store overblik i jagten på de rigtige vitaminer og mineraler. Og ofte går jagten ind på det mest "perfekte" kosttilskud! Jeg…
Brunkager

Brunkager

Farmors brunkager Min farmor, Grethe, var kendt for hendes hjemmelavede brunkager, æblekage, fødselsdagsboller med tandsmør og den lune leverpostej. Hun var en rigtig landbokvinde, som bl.a. rørte sin frikadellefars på en helt speciel måde…
Opskrift

Kikærte salat

En utrolig lækker ala ”K-salat”, der kan bruges i sandwich eller som tilbehør til en frokost serveret med grøn kålsalat, syltede rødløg og bagte rodfrugter / græskar. Hvis du laver den først på ugen, så er der til madpakken i en 4 dage.
/af

Boost din sundhed med Antiinflammatorisk kost

“8 ugers online kursus” eller “fysisk kursus i Faxe”

Spis Antiinflammatorisk kost & bliv symptomfri!

8 ugers kursus, hvor du lærer at spise antiinflammatorisk kost, styrker din fordøjelse samt lærer, hvilke fødevarer, der gavner lige præcis din krop.

  • Er du en af de mange danskere, der vågner op med en krop, der knirker og brager, når de står ud af sengen om morgenen, og ofte lige må have lidt smertestillende for at komme igennem dagen?
  • Måske lider du af høfeber, allergier, eksem eller astma og er konstant træt med træt på?
  • Eller er du ved at blive vanvittig af, at din mave ”ter sig underligt” uden, at du kan finde hoved eller hale i det, selvom du har prøvet at udelukke forskellige fødevarer?

Ledsmerter, allergier, hududslæt, astma og fødevare sensitivitet kommer alle til udtryk, pga. forhøjet inflammation i kroppen, som ikke vil dæmpes igen af den ene eller anden årsag.

Forhøjet inflammation kædes sammen med så forskellige sygdomme, som depression, Alzheimers, åreforkalkning, psoriasis, irritabel tarm, KOL og alle de autoimmune sygdomme, såsom bl.a. Hashimotos (lavt stofskifte), psoriasis, kolitis, sklerose, leddegigt og cøliaki. Det er fordi, at alle disse forskelligartede sygdomme har en ting til fælles: Kronisk inflammation.

Kan du genkende dig selv i én af disse scenarier? Så er kurset for dig!

Er du klar til forandring?

Lad mig være ærlig, du kommer ikke sovende til mere overskud og energi. Det kræver en ihærdig indsats de 8 uger for at få det fulde udbytte. Til gengæld, kan du efter de 8 uger forvente følgende:

  • Du har fået en meget større forståelse for inflammation og hvorledes inflammation påvirker din krop.
  • Du forstå nu, hvordan du kan påvirke din krop & immunforsvar, gennem den mad du spiser.
  • Du har mærket på egen krop, hvordan enkelte fødevarer / fødevaregrupper påvirker din krop både positivt og negativt.
  • Du har færre og færre symptomer, som ugerne skrider frem.
  • Du forstår betydningen af sunde måltider og det er blevet meget nemmere at styre uden om de usunde sager.
  • Dine cravings er lagt på hylden, nu da du får alle de nødvendige næringsstoffer til daglig.
  • Du har fået meget mere overskud i et køkken, efter 8 intense uger med masser af lækre hjemmelavede retter.

Alt det kan blive din realitet!

Men det kræver, at du giver dig fuldt ud i 8 uger, hvor du har fokus på at ville det bedste for din krop. Til gengæld får du en masse værktøjer, opskrifter og guidning, så du når helt i mål.

2 typer kursus

Du kan vælge mellem et fysisk kursus i Faxe (kun 8 pladser på hvert hold), hvor du følges med andre igennem de 8 uger. Her får du mulighed for at følge en skræddersyet handleplan, inklusiv en individuel konsultation samt sparring til møderne.

Til det fysiske kursus i Faxe, SKAL der tilkøbes konsultation á 1800 kr.

Eller du kan vælge online kursus, som du kan følge hjemmefra, med mulighed for sparring i en lukket facebook gruppe!

Planlægning

Opstart:

Faxe: Den 1. og 2. september 2022

7 mødegange: Uge 35, 36, 37, 38, 40, 41 og 43
Individuel konsultation: Uge 35/36

Aftenhold: Torsdag kl. 17:45-19:15
Formiddagshold: Fredag kl. 10-11:30

OBS: Uge 38, afholdes begge hold torsdag. Uge 39 og 42 sendes materiale på mail.

Online starter: Mandag den 24 oktober 2022
Derefter udkommer der ét modul hver uge i 8 uger.
Det kræver ikke, at du kan være med de enkelte dage!

Sidste kursus i 2022!

Jeg har fået mit liv tilbage – intet mindre – kæmpede med udtalt træthed. Nu har jeg fået mere overskud i hverdagen, og jeg forstår vigtigheden af at give min krop den rigtige mad

Har fået kæmpestort udbytte af 8-ugers kursus. Stor viden om “den sunde kost”, mærket tydelige forbedringer, bl.a. i form af faldende blodtryk. Kan varmt anbefale kurset

Har deltaget i Pernille’s 8 ugers program “Boost din sundhed”. Det kan klart anbefales. Er virkelig blevet klogere på rigtig mange ting. Tak til Pernille

Hvad indeholder kurset?

Kurset er delt op i 8 moduler, som enten gennemgås hver torsdag/fredag i Faxe eller udsendes hver lørdag morgen (online kurset), og følges ugen efter. Nedenfor kan du læse de enkelte modulers indhold og fokus.

Uge 1: Introduktion til inflammation & inflammatoriske sygdomme

  • I den første uge, kigger vi på, hvorfor inflammatoriske sygdomme stiger så kraftigt i den vestlige verden.
  • Du lærer en masse omkring dit immunforsvar & inflammation.
  • Du laver en status over din krop mht. symptomer, vægt og cm.
  • Du laver en kostregistrering, så du bliver klog hvad du egentlig spiser.
  • Du begynder at spise en kost, som støtter dit immunforsvar.

Uge 2: Tarme i topform

  • I den anden uge, skal du først og fremmest lære om fordøjelsen og hvad du kan gøre for at styrke den.
  • Du lærer om fødevare intolerance, sensitivitet og leaky gut (utæt tarm), som kan være med til at fremprovokere fødevare sensitivitet & øge inflammation i kroppen.
  • Via skemaer & undervisning finder du frem til, hvilke fødevarer DU bør undgå de næste 5 uger, en såkaldt eliminations diæt.
  • Faxe holdet har her deres individuelle konsultation, hvor der lægges en plan for de næste 7 uger.

Uge 3: Kulhydrat og blodsukker

  • I den tredje uge lærer du om kulhydrater: Sukker, stivelse og fibre.
  • Hvordan påvirker kulhydrater dit blodsukker & ikke mindst din tarmflora.
  • Hvordan kan du påvirke din tarmflora i en gunstig retning.

Uge 4: Protein & døgnrytme

  • I den fjerde uge lærer du om proteiner, peptider og aminosyrer.
  • Viden om døgnrytme.
  • Afprøvning af periodisk faste.

Uge 5: Fedtstoffer, planter & inflammation

  • I den femte uge, dykker vi dybt ned i læren om fedtstoffer.
  • Vi ser på, hvilke fedtstoffer, der fremmer og hæmmer inflammation.
  • Vi kommer hele vejen omkring olivenolie, rapsolie, fiskeolie, smør og kokosolie, og hvorledes de kan spille en afgørende rolle i inflammation.
  • Vi går tæt på alle de fremragende grøntsager / urter / planter, som indeholder fantastiske stoffer, der kan hæmme inflammation og balancere dit immunforsvar.
  • Vi kommer rundt omkring curcumin, resveratrol, alkaloider, gingerol, curcumin, silymarin, antioxidanter og phenoler, som du bl.a. finder i kål, løg, ingefær, peberrod, gurkemeje, blå bær og krydderurter samt lækre måder at tilberede disse på.

Uge 6: Motion & bevægelse

  • I den sjette uge, hører du om inaktivitet og hvorledes dette påvirker dit helbred.
  • Fokus på motion som medicin, motion og demens samt brug af naturen til et bedre helbred.

Uge 7: Provokation, kemi & leverafgiftning

  • I den syvende uge, re-introducerer vi enkeltvis de eliminerede fødevarer (provokation) og observerer eventuelle kropslige reaktioner.
  • Vi ser på, hvilke kemikalier du påvirkes af i hverdagen.
  • Du lærer, hvordan kemi i hverdagen kan være med til at øge inflammation i kroppen og dermed skabe et overaktivt immunforsvar.
  • Du får også værktøjer til at minimere eksponering af kemi, samt metoder til øge dine organers evne til at afgifte.

Uge 8: Status, nye mål & afslutning af kursus

  • I den ottende uge, starter du op med en status af kroppen.
  • Der lægges en kostplan for den næste måned ud fra dine erfaringer i uge 7.
  • Vi diskuterer mulige holdbare kostretninger, der passer ind i din hverdag & får sluttet kurset af.
  • Faxe holdet har her deres opfølgende samtale, hvor der lægges en plan fremadrettet.


Pris: Faxe inkl. individuel konsultation: 1400 + 1800 = 3200 kr.

Der SKAL tilkøbes konsultation (1800 kr.) ved køb af kurset!

Det gør du enten ved at trykke på TILKØB i betalingsruden 🙂 Eller du kan vente med at betale for konsultationen, når kurset starter (send en e-mail til info@ernaeringslinjen.dk).


Faxe - Torsdag aften - September

Faxe - Fredag formiddag - September

Hvad får du?

8 ugers kursus inkluderer:

  • 8 Moduler om ernæring & inflammation
  • Motivation og guidning hver uge (fysisk / online)
  • 3 Ugers kostplan med 70 opskrifter
  • 5 x undervisning / videoer á 30-60 minutters varighed
  • Min nye bog 8-ugers antiinflammatorisk kost (værdi 299 kr.)
  • Diverse dokumenter, lige fra skemaer, tallerkenfordeling, faglig viden & praktiske fif (fx ugeplanlægnings skema)
  • Symptomskema, så du kan følge din fremgang fra uge 1, 4 til 8
  • Live session hver uge via Facebook / ugentlig mødegang i Faxe
  • Og en masse support via lukket Facebook gruppe 
  • Faglig sparring fra Ernæringsterapeut samt uddannet indenfor Functional Medicine (IFM i USA)

Pris: Online kursus 1795 kr. eller 4 rater á 449 kr. (månedlig betaling)


Ja, tak - jeg skal med på Online kursus oktober 2022

Jeg har et spørgsmål!

Hvad er forskellen på det fysiske kursus i Faxe og online kurset?

De 2 kurser har fuldstændig ens indhold, bortset fra individuel konsultation i Faxe.

Kurset i Faxe er for dig, der gerne vil mødes fysisk med ligesindede samt har brug for individuel vejledning, der indgår 1,25 + 0,5 times individuel konsultation. 
Online kurset er for dig, der bor langt væk og ikke nødvendigvis har brug for at mødes fysisk. Men sagtens kan søge sparring via den lukkede Facebook gruppe. Eller måske ønsker du at køre forløbet alene derhjemme uden at dele / sparre med andre, da er online kurset ideelt for dig. Det er altid muligt at tilkøbe en individuel konsultation til online kurset, konsultationen kan foregå i Faxe / via telefonen.

Jeg er ikke på Facebook, kan jeg stadig være med?

Du kan sagtens deltage, selv om du ikke er på Facebook. Al materiale er tilgængeligt online, hvor du blot skal bruge dit login. Du har stadig mulighed for at stille spørgsmål via e-mail.

Bliver det dyrt at købe ind?

Jeg anbefaler altid at købe økologisk, men det er op til dig selv. Det er stadig sundere at spise mere grønt, selvom det er evt. er sprøjtet i forhold til at holde sig fra grønt. Da vi spiser meget grønt på kurset, vil det ikke nødvendigvis blive dyrere, end hvis du førhen spiste en del kød.

Jeg er ikke så god til at lave mad, går det?

Øvelse gør mester. Vi er alle sammen startet et sted, og du bliver ikke sundere, hvis du ikke bruger tid i dit køkken. Så sæt ekstra tid af i starten, prioriter dine måltider, og køkkenkundskaberne vil komme hen ad vejen.

Jeg har ikke så meget tid!

Du bliver nød til at finde ud af, hvad der er vigtigt for dig. Ønsker du forandringer, så kræver det tid og prioritering! Men vi vil allerede fra starten af have fokus på prioritering af din tid og dermed skære det væk, der ikke er vigtigt for dig, og dermed skabes der mere tid.

Hvad er inflammation?

Inflammation er en livssvigtig proces, som hjælper kroppen til at forsvare og reparere os selv.

Inflammation / betændelse defineres, som de processor, der startes op i bindevævet, som reaktion på cellebeskadigelse (Bruun-Jensen, 2009). Cellebeskadigelse kan forekommer ved f.eks. et snitsår.

De 5 kardinaltegn

De 5 kardinaltegn, som beskriver inflammation kan føres helt tilbage til de gamle romere:

  1. Varme
  2. Smerte
  3. Rødme
  4. Hævelse
  5. Tab af funktion

Hvis du f.eks. får et snitsår, så er det den akutte inflammation, der gør, at det bliver varmt, rødt og hævet, det er en helingsproces. Når såret er helet op igen lukker inflammationen ligeledes ned. Og balance genopstår.

8-ugers online kursus “Spis Antiinflammatorisk & bliv rask“!

Akut inflammation

Akut inflammation aktiverer følgende processor:

  1. Bakterier trænger ind og celler beskadiges, hvilket kickstarter frigivelse af signalstoffer
  2. Udvidelse af de små blodkår (dilation) således, at blodgennemstrømningen øges til stedet (via signalstoffet histamin)
  3. Øget permeabilitet i cellevæggen i blodkarrene, som tilllader celler fra immunforsvaret at vandre fra blodet og ind i vævet
  4. Væske siver ud i vævet omkring de små blodkar (ødem)
  5. Fasthæftelse samt migration ind i vævet af leukocyter (hvide blodlegemer)
  6. De hvide blodlegemer aktiverer makrofager mm. til at destruere uvedkommende bakterier
  7. Skaderne udbedres og vævet repareres

wound healing

Celler, der involveres i inflammation

Mastceller findes i det løse bindevæv i hele kroppen, de indeholder små granula fyldt med histamin, der er disse mastceller, der aktiveres og udskiller histamin ved inflammation.

Granulocytterne er første forsvarsværk (stormtropperne), de er hurtige og ikke lige så effektive, som makrofagerne, der er større og indeholder flere enzymer til at slå ihjel!

Vævet danner en gullig væske (pus) og det er en blanding af vævsvæske, celler, dødehvide blodlegemer og evt. døde bakterier (Bruun-Jensen, 2009).

Eksempler på akut inflammation

  • Sportsskader
  • Fysiske traumer (snitsår, slag, forstuvning, operation)
  • Piskesmæld
  • Menstruationssmerter
  • Kortvarige allergiske reaktioner
  • Podagraanfald
  • Migræne (visse former for)

Inflammatorisk signalstoffer

Som det ses af nedenstående figur, er der mange signalstoffer og celler involveret. Det vil også fremgå, at det ikke er en enkel proces, men derimod en ret indviklet og mange grenet proces, som ikke kan rettes ind vha. specifikke mål.

Immune cells

Inflammatoriske signalstoffer er såsom histamin, bradykinin, neuropeptider, prostaglandiner, interleukiner, thromboxaner, leukotriner og platelet-derived faktorer (Rogero, et al., 2018).

Kom med til foredrag og få hele historien om inflammation!

Kronisk inflammation

Problemet med inflammation er, når den ikke lukker ned igen, da får vi den kroniske inflammation. Kroppen tror, den er konstant under angreb. Kronisk inflammation er involveret i mange af vor tids kroniske sygdomme, såsom:

  • Type 2 diabetes
  • Leddegigt & slidgigt
  • Astma & allergier
  • Eksem & Psoriasis
  • Inflammatorisk tarm sygdom
  • Åreforkalkning

Andre symptomer på kronisk inflammation

Det kan godt være svært at vide, om du går rundt med en kronisk inflammation. Følgende symptomer kan være tegn på kronisk inflammation:

  • Træthed
  • Smerter
  • Feber
  • Diarré
  • Udslæt

Livsstil

Har du kronisk inflammation, kan du dæmpe denne ved at ændre din kost. Fødevarer, der dæmper inflammation kaldes antiinflammatorisk kost.

Antiinflammatorisk kost

Antiinflammatorisk kost kan deles op i 3 kategorier:

  1. Mad der påvirker dannelsen af prostaglandiner (signalstoffer, der påvirker inflammation)
  2. Fødevare sensitivitet overfor specifikke fødevarer medfører inflammation
  3. Mad der støtter din fordøjelse og tarmflora, der mindsker inflammation

Nedenfor kan du se en lille guide til mindre inflammation, for endnu mere viden om dette, så mød op til et af mine foredrag om kost, der hæmmer inflammation. Du kan læse mere om fødevare intolerance/sensitivitet her og mere om mad der støtter din fordøjelse her.grøntsager, frugt, bær

6 trin til mindre inflammation

  1. Undgå dårlig fastfood i hverdagen
    1. Fastfood er fyldt med omega-6, transfedt, stivelse, sukker & tilsætningsstoffer
  2. Spis 500 g grønt/dag (5 håndfulde, rige på antioxidanter)
    1. 1 håndfuld grønt/frugt til morgenmad og mellemmåltid
    2. 2 håndfulde grønt/måltid til frokost og aften
  3. Hold et stabilt blodsukker
    1. Minimer tilsat sukker, slik & kage én gang om ugen, brug istedet frugt
    2. Drik vand og urtete
  4. Fokus på gode fedtstoffer
    1. Fiskepålæg & nødder/mandler/frø/kerner/avokado
    2. Olivenolie eller kokosolie
  5. Brug dagligt masser af urter
    1. Ingefær, peberrod, chili, gurkemeje, hvidløg, oregano, rosmarin, timian & persille
  6. Anvend K-tallerkenmodellen til hvert hovedmåltid
    1. Halvdelen af tallerkenen = grønt
    2. 1/6-del af tallerkenen er protein, fedt og kulhydrat

K-tallerkenfordeling

Figur 2. K-tallerkenfordeling. 1/2-delen af tallerknen består af grøntsager + frugt, 1/6-del af hhv. protein, fedt og kulhydrat.

 

Vidste du, at deltagerne på min antiinflammatoriske kurser i gennemsnit halverer deres symptomer (smerter, udslæt, anfald, hovedpine, fordøjelsesproblemer mm.) i løbet af kun 8 uger på antiinflammatorisk kost! 

Skal du med og opleve at få mere energi i løbet af blot 8 uger, så læs mere om kurserne på hjemmesiden. To gange om året starter 8-ugers online kurset op “Spis antiinflammatorisk & bliv rask” samt det fysiske kursus i Faxe hver september.

Jeg holder foredrag om antiinflammatorisk mad, se mere under kurser & foredrag.

Derudover sender jeg en E-bog om antiinflammatorisk mad, hvis du tilmelder mit Nyhedsbrev via hjemmesiden / facebook. Du kan til en hver tid framelde dig mit nyhedsbrev.

Kærlig Hilsen

Pernille Kruse

Bibliografi

Berk, M., et al. 2013. BMC Medicine. 2013, 11, s. 200.

Bruun-Jensen, Kjeld. 2009. 3. Ringe : Forlaget Pons, 2009.

Rogero, MM. og Calder, PC. 2018. Nutrients. 30. marts 2018, Årg. 10, 4.

Apopleksi

Apopleksi også kaldet slagtilfælde rammer hvert år 12.000 personer i Danmark. Apopleksi dækker over både blødning eller blodprop i hjernen. I begge tilfælde arbejdes der med de samme næringsstoffer til at genopbygge nervevævet, men mht. at undgå flere tilfælde, da arbejdes der lidt forskelligt, nemlig med bl.a. at sænke blodtrykket og minimere åreforkalkning, hhv.

Hjernemad

Efter et slagtilfælde (apopleksi) er der ekstra brug for en ernæring, der støtter kroppen i den opbygning, som foregår dage, uger og måneder efter. Derfor er det nærliggende, at se på hvilke næringsstoffer, der er vigtige. Vores hjerne består af tusindvis af nerveceller, som i et fint sammenspil skal hjælpe os til at bevæge kroppen og tænke tanker lige fra småt til stort. Så lad os se på hvilke elementer, der indgår i hjernen.

Der kommer hele tiden ny viden til omkring madens gavnlige virkning efter apopleksi / et slagtilfælde. En af de nyeste artikler tyder på en effekt af B-vitamin og kolin (indgår bl.a. i lecithin) på hjernens evne til at gendanne nyt nervevæv efter en skade1). Derudover er der en del studier, der påpeger den gode effekt af anti-oxidanter, flavonoider, fibre og at et mindre indtag af sukker har en gavnlig effekt på forebyggelsen af bl.a. blodpropper2,3,4).

”Stilladset” i hjernen

For at hjernecellerne overhovedet skal kunne kommunikere med hinanden kræver det, at ”stilladset” er i orden. Hjernecellerne (nerverne) er opbygget af en meget stor andel fedt. Derfor er det helt essentielt, at vi får de rigtige fedtstoffer gennem kosten, således at vores hjerneceller kan opbygges og fungere optimalt.

Signalstoffer i hjernen

Samtidig er det også vigtigt med en god ”kommunikation” imellem nerverne og hertil kommer en lang række signalstoffer, såkaldte neurotransmittere. Heriblandt er glutamat, serotonin, dopamin, noradrenalin, acetylcholin og GABA (gamma-aminobutyrat syre). Disse signalstoffer dannes primært ud fra aminosyrer, så en varieret proteinkilde er vigtig. Derudover kræver dannelsen af disse signalstoffer en lang række co-faktorer, såsom vitaminer og mineraler.

Brain food apopleksi

Figur: Madvarer, der nærer hjernen (Copyright: maverickinfanta / 123RF Stock Photo).

Mad der minimerer risikoen for yderligere åreforkalkning

Ifølge et stort universitetsstudie5) har kvinder, der spiser mad med mange antioxidanter, 17 pct. mindre risiko for at få en blodprop i hjernen, sammenlignet med dem der spiser færrest. For kvinder, der tidligere har haft tegn på hjerte-kar-sygdom, er helbredsgevinsten endnu mere markant. Hos dem ser man hele 45 pct. færre tilfælde af apopleksi. Antioxidanter findes i sær i frugt, grønt nødder og bønner.

Åreforkalkning

Når der dannes åreforkalkning skyldes det ofte et antiinflammatorisk miljø i blodet (en form for betændelsestilstand). En del forskning tyder på, at der er 3 primære aktører tilstede:

  1. Oxidativ stress (reaktivt miljø)
  2. Inflammation (betændelse)
  3. Forhøjet kolesterol (især LDL)

Men kan vi gøre noget ved disse 3 faktorer? JA, vi kan både arbejde med at minimere oxidativ stress (rygning, stress, kemi), mindske inflammation (sænke blodsukkeret samt insulin) og mindske kolesterol (bl.a. sænke blodsukkeret) – alt sammen gennem livsstilsændringer! Blogindlæg om “Hvad er kolesterol” & “Kolesterol – Hvad måles der på hos lægen?”.

Mad der minimerer forhøjet blodtryk

For at undgå hjerneblødning er det vigtigt at minimere et forhøjet blodtryk. Flere studier viser også, at et stort indtag af grønt, frugt, bønner, fuldkorn, fiskeolie og bl.a. magnesium har en positiv effekt på blodtrykket og dermed risikoen for en hjerneblødning6+7).

Magnesium food

Figur: Fødevarer med et højt indhold af magnesium (Copyright: 123RF Stock Photo).

Hvad skal jeg spise?

Som Ernæringsterapeut ligger jeg vægt på rene uforarbejdede fødevarer med en stor andel frugt og grønt, gerne iblandet bønner, nødder, gode fedtstoffer og masser af fisk. Men det går altid i et tempo, hvor klienten kan være med og der tages udgangspunkt i klientens hverdag. For nogen vil det være en stor gevinst at øge andelen af grønt pr. dag fra 2 håndfulde til 3-4 håndfulde og andre vil have stor gavn af at udskifte slik, sodavand, kage med andre lækre hele fødevarer, for at få et mere stabilt blodsukker.

Med Venlig Hilsen,

Pernille Kruse

 

 

Logo

Info

Pernille Kruse er uddannet Cand. Scient. i Humanbiolog (fra KU) og arbejdede som projektleder i 10 år i medicinal industrien inden hun videreuddannede sig til Ernæringsterapeut DET® fra Center for Ernæring og Terapi i Kbh. Har siden 2014 arbejdet med individuel kostomlægning i sin klinik i Faxe & Ordrup.

Kilder:

  1. Jadavji et al. (2017) B-vitamin and choline supplementation increases neuroplasticity and recovery after stroke. Neurobiol Dis. Epub 2017 Apr 7.
  2. Goetz et al. (2016) Flavanone Intake Is Inversely Associated with Risk of Incident Ischemic Stroke in the REasons for Geographic and Racial Differences in Stroke (REGARDS) Study Nutr. 146(11): 2233-43
  3. Larsson & Wolk (2014) Dietary fiber intake is inversely associated withstroke incidence in healthy Swedish adults Nutr. 144(12): 1952-55
  4. Larsson, Åkeson & Wolk (2014) Sweetened beverage consumption is associated with increased risk of stroke in women and men Nutr. 144(6): 856-60
  5. Rautiainen et al. (2012) Total antioxidant capacity of diet and risk ofstroke: a population-based prospective cohort of women Stroke 43(2): 335-40
  6. Larsson, Walin & Wolk (2016) Dietary Approaches to Stop Hypertension Diet and Incidence of Stroke Stroke 47(4): 986-90
  7. Sluijs et al. (2014) Intakes of Potassium, Magnesium, and Calcium and Risk of Stroke Stroke 45:1148-50

Foredrag Det stærke hjerte

5 trin til et stærkere hjerte

Foredrag “Det stærke hjerte”

Kom til foredrag om dit hjertes funktion og hvorledes du kan styrke dit hjerte og kredsløb gennem kosten, både med eller uden hjerte sygdom. Er der fødevarer, som skal undgås og hvordan forholder det sig med fedt?

Kom med til 2 timers foredrag om det stærke hjerte, bagefter er der tid til spørgsmål

Foredraget vil omhandle følgende:

  • Hjerte sygdomme
  • Kost til hjertet
  • Grøntsager og blodfortyndende medicin
  • Hvilke fedtstoffer er styrkende for hjerte og kredsløb
  • Kolesterol – hvordan påvirkes det af kosten
  • Næringsstoffer til hjertet
  • Stress & følelser
  • 5 trin til et stærkt hjerte

Alle får udleveret en seddel med “10 trin til en god fordøjelse”.

Der vil være mulighed for at købe min nye bog om antiinflammatorisk kost efter foredraget.

Hvonår
Torsdag den 26 marts kl. 19-21

Hvor
Fælleshuset Strøby Egede
Kystvejen 7B
4671 Strøby

Pris: 120 kr.

Tilmelding via AOF


Hjerte

Tilmelding

Rigtig mange mennesker (omkring 450.000) lever med hjertekar sygdomme i mange år. Udover disse har mange enten forhøjet kolesterol eller blodtryk. Måske har du én eller flere af følgende symptomer / diagnoser:

  • Forhøjet kolesterol
  • Forhøjet blodtryk
  • Åreforkalkning og måske været igennem en by-pass operation
  • Blodprop
  • Iskæmisk hjertesygdom
  • Hjertesvigt

Åreforkalkning

Ved åreforkalkning er der flere faktorer, der skal være tilstede:

  • Kolesterol
  • Oxidativ stress / frie radikaler
  • Inflammation / betændelse

Kolesterol

Kolesterol er i mange sammenhænge udskældt for dens medvirken i åreforkalkning, men den er ikke den eneste faktor der har betydning for, hvorvidt der dannes åreforkalkning eller ej. Samtidig kan vi ikke undvære kolesterol, da den bl.a. er byggesten til vores stress hormon kortisol samt kønshormonerne testosteron, østrogen og progesteron, som er livsvigtige.

Lipoproteiner kolesterol

Jeg har skrevet lidt mere om kolesterol i disse 2 blogindlæg: “Kolesterol – hvad er det?” og “Kolesterol – hvad måles der på hos lægen?”.

Oxidativ stress

Oxidativ stress dannes bl.a. ved rygning, og de fleste ved også, at risikoen for hjertekar sygdomme er forhøjet ved rygning.

Inflammation

En anden stor medspiller i mange sygdomme er inflammation i kroppen. Og det er derfor yderst relevant at arbejde med denne via kosten.

Hjertekar sygdomme og kosten

Ved hjertekar sygdomme anbefaler jeg ofte at spise antiinflammatorisk og efter K-tallerkenmodel, men der laves altid en individuel vurdering baseret på dine symptomer, diagnoser, livsstil og evt. medicin indtag.

De generelle anbefalinger er:

  1. Øg indtag af grøntsager, bær og frugt – optimalt 600 g grønt / dagen
  2. Øg indtag af fibre – allerhelst fra grøntsager, ved indtag af korn – skal det være fuldkorn
  3. Øg indtag af omega 3 fedtsyrer – spis mere fisk, suppler evt. med fiskeolie
  4. Moderat indtag af mættet fedt – optimalt fra græsfodrede dyr
  5. Sænk indtag af lette kulhydrater / sukker – undgå fastfood, slik, sodavand og kager
  6. Drik 2 l vand / dagligt

grøntsager, frugt, bær

Hjælp til selvhjælp

Ønsker du, at mindske dine symptomer eller risiko for flere komplikationer, kan det være en god ide at få gået din kost igennem af en Ernæringsterapeut. Derfor tilbyder jeg både individuel konsultation (se her) samt et 8 ugers kursus (Boost din sundhed med antiinflammatorisk kost), hvor du sammen med andre kan vælge den sunde vej for din krop. Min erfaring er, at der er en stor støtte at hente ved at mødes sammen med andre en gang om ugen.

Reference

“Kurset “Boost din sundhed med antiinflammatorisk kost” har for mig været utrolig lærerigt. Den naturvidenskabelige tilgang til emnet har passet mig rigtig godt. Undervisningen bygger på viden og veldokumenterede undersøgelser, hvilket for mig giver god mening” – Tine, kursist

Når du får målt dit kolesterol hos lægen, så er det delt op i forskellige kategorier. I parentes står hvilken mængde, der regnes indenfor normalen1):

  1. Totalt kolesterol (4-6 mmol/l)
  2. HDL = det gode kolesterol (1-2 mmol/l) – jo højere des bedre
  3. LDL = det dårlige kolesterol (3-4 mmol/l) – des lavere des bedre
  4. VLDL – angives normalt ikke
  5. Triglycerid (TG) (2-4 mmol/l) – des lavere des bedre

Lipoproteiner kolesterol

Figur 1. Totalt kolesterol i blodet stammer fra lipoproteinerne HDL, LDL og VLDL.

Totalt kolesterol

Totalt kolesterol betegner, den samlede mængde kolesterol i fedtperlerne (lipoproteinerne) i blodet (se figur 1). Vil du vide mere om kolesterols struktur, så læs her. Lipoproteinerne kan ses, som store “lastbiler”, der fragter fedt rundt i blodet (se figur 2.). Alt efter, hvor tæt lastbilen er pakket benævnes lipoproteinerne: HDL, LDL og VLDL.

Triglycerid

Triglycerid (TG) betegner den samlede mængde TG i fedtperler i blodet. Triglycerid (TG) består af tre sammensatte fedtsyrer med en glycerol for enden.

HDL

HDL står for high density lipoprotein, hvilket betyder et lipoprotein med en høj densitet (tæt pakket). HDL måles ved, at denne fraktioneres ud af blodprøven og derefter måles det rene kolesterol i denne.

LDL

LDL står for low density lipoprotein (pakket mindre tæt). LDL beregnes, som regel, ud fra den totale mængde kolesterol – HDL – TG. Det er altså ikke en eksakt måling, men en estimering!

VLDL

VLDL står for very low density lipoprotein (pakket endnu mindre tæt). Denne er svær at beregne og bruges derfor sjældent. Når den estimeres er det ud fra en procentvis del af den samlede mængde TG (VLDL indeholder en stor mængde TG).

Hvad betyder tallene?

Forskningen tyder på, at forhøjet LDL øger risikoen for åreforkalkning, mens højt HDL forebygger. Det er især den oxiderede LDL, der er problematisk. Den oxiderede LDL kan desværre ikke måles hos egen læge!

Hvordan dannes VLDL, LDL og HDL?

Jeg bruger en lidt simplificeret forståelse således, at det er nemmere at forstå 😉

VLDL og LDL

Når vi har indtaget et stort måltid mad med rigeligt sukker og fedt (høj energi), da registrerer kroppen bl.a. det forhøjede blodsukker og forhøjede insulin (blodsukker regulerende hormon).  Leveren bestemmer sig for, at det vil være smart at lægge noget af energien (sukkeret og fedtet) på lager i form af fedt. Og derfor øger leveren dannelsen af VLDL således, at der kan transporteres fedt (TG) via blodet ud til vævet (muskler og fedtdepot). Når VLDL rammer vævet, da afgives TG og lipoproteinet VLDL er nu omdannet til IDL, som kan optages tilbage i leveren, mens det resterende LDL, cirkulerer rundt i blodet.

Går du derfor rundt med et konstant forhøjet blodsukker, pga. dårlige kostvaner og inaktivitet, da er du i risiko for at få forhøjet LDL. Det kan med tiden føre til åreforkalkning pga. forhøjet LDL og samtidig, oxidativ stres eller inflammation i kroppen.

Transport af kolesterol

Figur 2. Transport af kolesterol via lipoproteiner (lastbilen).

HDL

Hvis der derimod er gået lang tid siden sidste måltid, da falder vores blodsukker og insulin. Dermed stiger det andet blodsukkerregulerende hormon glukagon, og leveren bliver bedt om at skaffe noget energi. Dels starter den nedbrydning af glykogen til glukose på sukker-lageret i leveren og dels sender den HDL afsted for at hente fedt ude i vævene/blodet for at påbegynde fedtforbrænding i leveren, således øges HDL (det gode fedt).

Er du derfor typen, der ikke overspiser, holder igen med de lette kulhydrater, holder en god pause imellem dine måltider, måske faster ind imellem og motionerer regelmæssigt, da vil du opnå et højere HDL, som viser en sammenhæng til mindre risiko for åreforkalkning. Dette hænger bl.a. sammen med det lavere blodsukker og en mindre inflammatorisk kost.

Kolesterol kan ikke nedbrydes i kroppen, men udskilles via galden og dermed med afføringen.

Hvordan påvirkes kolesterol?

Førhen troede videnskaben, at vores kolesterol i blodet afhang af den mængde kolesterol vi spiste og derfor frarådede Sundhedsstyrelsen, i en periode, folk med hjertekar lidelser at spise f.eks. æg. I dag er vi blevet klogere og der er ikke en lineær sammenhæng mellem den mængde af det rene kolesterol du indtager og mængden af kolesterol i lipoproteinerne i dit blod. Det skyldes bl.a. at leveren selv danner kolesterol til lipoproteinerne ude fra ovennævnte faktorer. Der er altså fundet en sammenhæng mellem forhøjet blodsukker og insulin med mængden af de skadelige lipoproteiner LDL.

Hvad skal jeg spise for at sænke mit kolesterol?

Som Ernæringsterapeut anbefaler jeg, at du spiser en lavglykæmisk (lav blodsukker påvirkning) og anti-inflammatorisk kost, som tilsammen bevirker en mindre risiko for f.eks. åreforkalkning eller en forværring af denne. Derfor anbefales jeg ofte at spise efter K-tallerken modellen, hvis du har forhøjet kolesterol, den kan du læse mere om her.

K-tallerkenfordeling

Figur 3. K-tallerkenfordeling. 1/2-delen af tallerknen består af grøntsager + frugt, 1/6-del af hhv. protein, fedt og kulhydrat.

Dvs. en kost med en stor mængde grøntsager (ca. 600 g/dag), protein og fedt i hvert måltid samt en lille mængde kulhydrat (fuldkorn) således, at du får en mindre påvirkning af dit blodsukker. Minimer også indtag af tilsat sukker og færdigretter, som ofte er fyldt med sukker og dårligt fedt.

Vil du lære at spise antiinflammatoriske kost (AI kost), så kan du enten købe min bog lige her eller læse mere om 8-ugers kurser, med fokus på AI kost lige her. Er det sukker og kulhydrater, der driller dig, så afholdes der 2 gange om året et 8-ugers kursus: “Kvit sukkeret, tab dig og få mere energi“.

Maj 2017, revideret marts 2021

Pernille Kruse ved Ernæringslinjen

Kilder

  1. https://min.medicin.dk/Sygdomme/Sygdom/44
  2. Lipoproteiner – Betydning, indsigt og klinisk praksis af Overlæge Ulrik Gerdes, Klinisk Biokemisk Laboratorium. April 2016, version 4