Indlæg

Dette er en opskrift på både almindelig og rødbede humus. De kan laves hver for sig eller samtidigt. Den bordeaux farvede rødbede humus ser fantastisk ud og smager skønt – kan serveres sammen med ærtedip, der også er en flot og smagfuld dip.

Humus & ærtedip

2 slags humus & ærtedip

Fremgangsmåde til humus

Enten lægges 2 dl kikærter i blød i rigeligt vand natten over i køleskabet, hvorefter de næste dag koges i ca. 45 minutter i nyt rigeligt vand. Vandet kasseres efterfølgende og kikærterne afkøles. Eller der købes 2 dåse kikærter, der er klar til brug efter de er skyllet.

2 slags humus

Hvis der ønskes begge humus er det nemmeste at blande alle ingredienser på nær chili, persille og rødbeder. Split derefter portionen op i to og tilsæt henholdsvis chili og persille til den ene portion og to kogte rødbeder (mellem str.) til den anden portion og derefter blende / hakke det sammen hver for sig, så der fås en gul og en rød humus.

Ingredienser

  • 2 dl tørrede kikærter / 2 dåser
  • 4 fed hvidløg
  • 3-4 spsk. tahin
  • Saft fra 2 citroner
  • 1-2 spsk. stødt spidskommen (efter smag)
  • 2 dl oliven olie
  • 2 tsk. salt og peber efter smag
  • ½-1 rød chili + 1 stor håndfuld persille eller 2 mellemstore rødbeder*
  • Vand efter behag til den ønskede konsistens

Alle ingredienser røres sammen i en food processor / mini hakker. Smages til med salt, peber og citron. Konsistensen varieres vha. vand / olie.

*Rensede rødbeder koges med skrald på i ca. 45 min – afkøles let under rindende vand, hvorefter skralden gnubbes af. Rødbeder skære over og tilsættes humus.

Serveres som tilbehør til frokost, middagsret eller som dip til knækbrød, grøntsags stave mm.

Med Venlig Hilsen

Pernille Kruse

Pernille Kruse

Inflammation er en livssvigtig proces, som hjælper kroppen til at forsvare og reparere os selv.

Inflammation / betændelse defineres, som de processor, der startes op i bindevævet, som reaktion på cellebeskadigelse (Bruun-Jensen, 2009). Cellebeskadigelse kan forekommer ved f.eks. et snitsår.

De 5 kardinaltegn

De 5 kardinaltegn, som beskriver inflammation kan føres helt tilbage til de gamle romere:

  1. Varme
  2. Smerte
  3. Rødme
  4. Hævelse
  5. Tab af funktion

Hvis du f.eks. får et snitsår, så er det den akutte inflammation, der gør, at det bliver varmt, rødt og hævet, det er en helingsproces. Når såret er helet op igen lukker inflammationen ligeledes ned. Og balance genopstår.

Akut inflammation

Akut inflammation aktiverer følgende processor:

  1. Bakterier trænger ind og celler beskadiges, hvilket kickstarter frigivelse af signalstoffer
  2. Udvidelse af de små blodkår (dilation) således, at blodgennemstrømningen øges til stedet (via signalstoffet histamin)
  3. Øget permeabilitet i cellevæggen i blodkarrene, som tilllader celler fra immunforsvaret at vandre fra blodet og ind i vævet
  4. Væske siver ud i vævet omkring de små blodkar (ødem)
  5. Fasthæftelse samt migration ind i vævet af leukocyter (hvide blodlegemer)
  6. De hvide blodlegemer aktiverer makrofager mm. til at destruere uvedkommende bakterier
  7. Skaderne udbedres og vævet repareres

wound healing

Celler, der involveres i inflammation

Mastceller findes i det løse bindevæv i hele kroppen, de indeholder små granula fyldt med histamin, der er disse mastceller, der aktiveres og udskiller histamin ved inflammation.

Granulocytterne er første forsvarsværk (stormtropperne), de er hurtige og ikke lige så effektive, som makrofagerne, der er større og indeholder flere enzymer til at slå ihjel!

Vævet danner en gullig væske (pus) og det er en blanding af vævsvæske, celler, dødehvide blodlegemer og evt. døde bakterier (Bruun-Jensen, 2009).

Eksempler på akut inflammation

  • Sportsskader
  • Fysiske traumer (snitsår, slag, forstuvning, operation)
  • Piskesmæld
  • Menstruationssmerter
  • Kortvarige allergiske reaktioner
  • Podagraanfald
  • Migræne (visse former for)

Inflammatorisk signalstoffer

Som det ses af nedenstående figur, er der mange signalstoffer og celler involveret. Det vil også fremgå, at det ikke er en enkel proces, men derimod en ret indviklet og mange grenet proces, som ikke kan rettes ind vha. specifikke mål.

Immune cells

Inflammatoriske signalstoffer er såsom histamin, bradykinin, neuropeptider, prostaglandiner, thromboxaner, leuketriner og platelet-derived faktorer (Rogero, et al., 2018).

Kronisk inflammation

Problemet med inflammation er når den ikke lukker ned igen, da får vi den kroniske inflammation. Kroppen tror den er konstant under angreb. Kronisk inflammation ligger til grund for mange af vor tids kroniske sygdomme, såsom:

  • Type 2 diabetes
  • Leddegigt
  • Astma & allergier
  • Psoriasis
  • Inflammatorisk tarm sygdom
  • Åreforkalkning

Andre symptomer på kronisk inflammation

Det kan godt være svært at vide om du går rundt med en kronisk inflammation. Følgende symptomer kan være tegn på kronisk inflammation:

  • Træthed
  • Smerter
  • Feber
  • Diarré
  • Udslæt

Livsstil

Har du kronisk inflammation kan du dæmpe denne ved at ændre din kost. Fødevarer, der dæmper inflammation kaldes antiinflammatorisk kost.

Antiinflammatorisk kost

Antiinflammatorisk kost kan deles op i 3 kategorier:

  1. Mad der påvirker dannelsen af prostaglandiner (signalstoffer, der påvirker inflammation)
  2. Fødevare intolerancer overfor specifikke fødevarer medfører inflammation
  3. Mad der støtter din fordøjelse og tarmflora, der mindsker inflammation

Nedenfor kan du se en lille guide til mindre inflammation, for endnu mere viden om dette, så mød op til et af mine foredrag om kost der hæmmer inflammation. Du kan læse mere om fødevare intolerance/sensitivitet her og mere om mad der støtter din fordøjelse her.grøntsager, frugt, bær

6 trin til mindre inflammation

  1. Undgå dårlig fastfood i hverdagen
    1. Fastfood er fyldt med omega-6, transfedt, stivelse, sukker & tilsætningsstoffer
  2. Spis 500 g grønt/dag (5 håndfulde, rige på antioxidanter)
    1. 1 håndfuld grønt/frugt til morgenmad og mellemmåltid
    2. 2 håndfulde grønt/måltid til frokost og aften
  3. Hold et stabilt blodsukker
    1. Drik vand og ingen slik i hverdage, brug i stedet frugt
  4. Fokus på gode fedtstoffer
    1. Fiskepålæg 6 nødder/mandler/frø/kerner/avokado
    2. Olivenolie eller kokosolie
  5. Brug dagligt masser af urter
    1. Ingefær, peberrod, chili, gurkemeje, hvidløg, oregano, rosmarin, timian & persille
  6. Anvend K-tallerkenmodellen til hvert hovedmåltid
    1. Halvdelen af tallerkenen = grønt
    2. 1/6-del af tallerkenen er protein, fedt og kulhydrat
K-tallerkenfordeling

Figur 2. K-tallerkenfordeling. 1/2-delen af tallerknen består af grøntsager + frugt, 1/6-del af hhv. protein, fedt og kulhydrat.

Jeg holder foredrag om antiinflammatorisk mad, se mere under kurser & foredrag. Til september starter endnu et 8-ugers kursus op om antiinflammatorisk kost! Derudover sender jeg en E-bog om antiinflammatorisk mad, hvis du tilmelder mit Nyhedsbrev via hjemmesiden / facebook. Du kan til en hver tid framelde dig mit nyhedsbrev.

Kærlig Hilsen

Pernille Kruse

Bibliografi

Berk, M., et al. 2013. BMC Medicine. 2013, 11, s. 200.

Bruun-Jensen, Kjeld. 2009. 3. Ringe : Forlaget Pons, 2009.

Rogero, MM. og Calder, PC. 2018. Nutrients. 30. marts 2018, Årg. 10, 4.

”Er din mave deprimeret?

– Når tarmen er vred, bliver tankerne dystre og ængstelige”

Sådan starter kapitel 3 i bogen ”Hjernens nye liv” af Dr. David Perlmutter (fra 2015). Han er egentlig neurolog, så hvorfor interesserer han sig for maven? Af den simple grund, at maven/tarmen viser sig at spille en større og større rolle ved hjernens sundhed.

Kort sagt, hvis din mave er i dårligt humør, så er dit hoved det også!

Tarmen

Tarmen bliver også kaldt vores hjerne nr. to, da den producerer store mængder af bla. serotonin (neurotransmitter, der bruges til at sende signal mellem 2 nerveceller i hjernen). Og ligeledes er der en solid forbindelse mellem hjernen og maven via den store vagus nerve. Så tarmen og hjernen kan godt ses, som “de to hjerner”.

Mikrobiom

Mikrobiomet er alle de små organismer vi lever i symbiose med. Det være sig alle de bakterier der findes i vores fordøjelseskanal samt på huden.

Vidste du, at vores mikrobiom er 10 gange flere celler end vore egne celler, men fordi de er så små, så fylder de meget mindre end vores krop. Hvis vi sammenligner vores DNA med mikrobiomets DNA, så udgør det humane DNA kun 1% af den samlede DNA mængde (100 %). Så hvad styrer hvad – er det mikrobiomet der styrer vores krop eller omvendt? Hvem ved!

Mikrobiomet bliver dannet allerede under fødslen, hvor vi som nyfødt føres gennem moderens skede og dermed kommer i kontakt med vores mors mikrobiom fra skeden. Dette er med til at skabe og danne grundlag for det mikrobiom du har i din tarm i dag. Dernæst får vi også bakterier når vi ammes fra brystvorten, som også er med til at stabilisere vores mikrobiom.

Tarmflora mikrobiom

For at holde os raske er det vigtigt at have et sundt og stærkt mikrobiom og der forskes rigtig meget i, hvilken betydning de forskellige bakteriestammer har for vores krop. Men der er lang vej endnu, der findes 1000-vis af arter og antallet varierer meget fra art til art. Ligeledes er der en stor individuel variation.

Depression

Depression er i dag den førende årsag til invaliditet på verdensplan (ifølge WHO) og omkring 500.000 danskere bliver ramt af en svær depression i løbet af deres liv.

Faktorer involveret i depression

Der er flere faktorer, der påvirker risikoen for at blive depressiv.

Inflammation

Depression er en inflammatorisk sygdom. Des højere inflammatoriske markører, såsom CRP (C-reaktivt protein), der måles i blodet, des højere risiko for depression. Der ses ligeledes en sammenhæng mellem inflammation og depression, ADHD, autisme, alzheimers, demens, Parkinsons, multiple sklerose og blodprop i hjernen. Så det kunne godt tyde på, at en antiinflammatorisk kost vil være gavnlig for vores hjerne.

Blodsukker

Ifølge Pearlmutter er forhøjet blodsukker en af de største risikofaktorer for at udvikle depression og Alzheimers. Samtidig ses der en sammenhæng mellem diabetes type 2 og depression. Faktisk skal du blot have et let forhøjet “sladre blodsukker” (HbA1c) for at have en negativ påvirkning af din hjernemasse. Igen spiser du en antiinflammatorisk kost, da holder du et stabilt blodsukker, som i sidste ende både modvirker type 2 diabetes og gavner din hjernes sundhed.

LPS

Et andet studie fra 2008 viser sammenhæng mellem LPS (lipopolysakkarid) i blodet og svær depression. LPS er et protein, der sidder på gram-negative bakterier og egentlig skal vi helst ikke have det i vores blod, da disse bakterier helst skal blive i tarmen. Når LPS krydser tarmen, reagerer vores immunforsvar med inflammation.

Utæt tarm

En sund og rask tarm holder de fleste skadelige bakterier ude, så måske er der en leaky gut (utæt tarm), der bevirker indtrængen af LPS og dermed en forhøjet inflammation ved svær depression. Leaky gut kan bl.a skyldes en dysbiose (ugunstig sammensætning af bakterier i tarmfloraen), da de gunstige bakterier bl.a. danner butyrat (smørsyre), som er påvist at virke helende på tarmvæggen.

De to hjerner

Alt i alt er der flere og flere studier der peger i retning af, at dit mikrobioms velbefindende og dermed din tarms sundhed påvirker din hjerne i høj grad. Så, hvis du ønsker, at styrke din hjerne med kosten, så er det ikke nok kun at sørge for de vigtige byggesten til hjernens stillads (nerverne) samt signalstofferne, som jeg skrev om i et andet blog indlæg “Depression og kost“. Du skal i lige så høj grad styrke din fordøjelse og tarmflora samt sørge for at holde et stabilt blodsukker.

brain hjerne signalstoffer

Hvad er hjernemad?

Hjernevenlig mad, er mad, der dels:

  1. Styrker dine hjerneceller / nerver
    1. Masser af gode fedtstoffer, færre omega-6 (fastfood, chips)
  2. Styrker din tarmflora
    1. Masser af fibre fra grøntsager dagligt (prebiotika)
    2. Probiotika (fermenterede fødevarerSurkål, kombucha og kefir)
  3. Giver et stabilt blodsukker
    1. Minimer tilsat sukker og lette kulhydrater – læse mere her
  4. Hæmmer inflammation
    1. Antiinflammatorisk mad (minimer sukker og lette kulhydrater, undgå gluten, spis fisk (omega-3), få nok D-vitamin og igen masser af grøntsager i regnbuens farver
  5. Styrker din tarm
    1. Gode fedtstoffer og collagen fra bone broth / kraftsuppe
    2. Undgå fødevare intolerance / sensitivitet – se foredrag

Antibiotika

Hver gang du bliver behandlet med antibiotika slår du din tarmflora ihjel og balancen bliver forskudt. Derfor er det enormt vigtigt kun at tage antibiotika, når det er nødvendigt (efter henvisning fra lægen). Og efterfølgende er det en god ide at være ekstra god mod sin tarmflora ved at tage et tilskud probiotika (mælkesyrebakterier) samt spise masser af fibre fra grøntsager.

De to hjerner

Så husk dine to hjerner og måske er der 3 inkl. dit mikrobiom 😉

Med Venlig Hilsen

Pernille Kruse

Rigtig mange mennesker (omkring 450.000) lever med hjertekar sygdomme i mange år. Udover disse har mange enten forhøjet kolesterol eller blodtryk. Måske har du én eller flere af følgende symptomer / diagnoser:

  • Forhøjet kolesterol
  • Forhøjet blodtryk
  • Åreforkalkning og måske været igennem en by-pass operation
  • Blodprop
  • Iskæmisk hjertesygdom
  • Hjertesvigt

Åreforkalkning

Ved åreforkalkning er der flere faktorer, der skal være tilstede:

  • Kolesterol
  • Oxidativ stress / frie radikaler
  • Inflammation / betændelse

Kolesterol

Kolesterol er i mange sammenhænge udskældt for dens medvirken i åreforkalkning, men den er ikke den eneste faktor der har betydning for, hvorvidt der dannes åreforkalkning eller ej. Samtidig kan vi ikke undvære kolesterol, da den bl.a. er byggesten til vores stress hormon kortisol samt kønshormonerne testosteron, østrogen og progesteron, som er livsvigtige.

Lipoproteiner kolesterol

Jeg har skrevet lidt mere om kolesterol i disse 2 blogindlæg: “Kolesterol – hvad er det?” og “Kolesterol – hvad måles der på hos lægen?”.

Oxidativ stress

Oxidativ stress dannes bl.a. ved rygning, og de fleste ved også, at risikoen for hjertekar sygdomme er forhøjet ved rygning.

Inflammation

En anden stor medspiller i mange sygdomme er inflammation i kroppen. Og det er derfor yderst relevant at arbejde med denne via kosten.

Hjertekar sygdomme og kosten

Ved hjertekar sygdomme anbefaler jeg ofte at spise antiinflammatorisk og efter K-tallerkenmodel, men der laves altid en individuel vurdering baseret på dine symptomer, diagnoser, livsstil og evt. medicin indtag.

De generelle anbefalinger er:

  1. Øg indtag af grøntsager, bær og frugt – optimalt 600 g grønt / dagen
  2. Øg indtag af fibre – allerhelst fra grøntsager, ved indtag af korn – skal det være fuldkorn
  3. Øg indtag af omega 3 fedtsyrer – spis mere fisk, suppler evt. med fiskeolie
  4. Moderat indtag af mættet fedt – optimalt fra græsfodrede dyr
  5. Sænk indtag af lette kulhydrater / sukker – undgå fastfood, slik, sodavand og kager
  6. Drik 2 l vand / dagligt

grøntsager, frugt, bær

Hjælp til selvhjælp

Ønsker du, at mindske dine symptomer eller risiko for flere komplikationer, kan det være en god ide at få gået din kost igennem af en Ernæringsterapeut. Derfor tilbyder jeg både individuel konsultation (se her) samt et 8 ugers kursus (Boost din sundhed med antiinflammatorisk kost), hvor du sammen med andre kan vælge den sunde vej for din krop. Min erfaring er, at der er en stor støtte at hente ved at mødes sammen med andre en gang om ugen.

Reference

“Kurset “Boost din sundhed med antiinflammatorisk kost” har for mig været utrolig lærerigt. Den naturvidenskabelige tilgang til emnet har passet mig rigtig godt. Undervisningen bygger på viden og veldokumenterede undersøgelser, hvilket for mig giver god mening” – Tine, kursist

Når du får målt dit kolesterol hos lægen, så er det delt op i forskellige kategorier. I parentes står hvilken mængde, der regnes indenfor normalen1):

  1. Totalt kolesterol (4-6 mmol/l)
  2. HDL = det gode kolesterol (1-2 mmol/l) – jo højere des bedre
  3. LDL = det dårlige kolesterol (3-4 mmol/l) – des lavere des bedre
  4. VLDL = det virkelig dårlige – angives normalt ikke
  5. Triglycerid (TG) (2-4 mmol/l) – des lavere des bedre
Lipoproteiner kolesterol

Figur 1. Totalt kolesterol i blodet stammer fra lipoproteinerne HDL, LDL og VLDL.

Totalt kolesterol

Totalt kolesterol betegner, den samlede mængde kolesterol i fedtperlerne i blodet (se figur 1). Vil du vide mere om kolesterols struktur, så læs her.

Triglycerid

Triglycerid (TG) betegner den samlede mængde TG i fedtperler i blodet. Triglycerid (TG) består af tre sammensatte fedtsyrer med en glycerol for enden.

HDL

HDL står for high density lipoprotein, hvilket betyder et lipoprotein med en høj densitet (tæt pakket). HDL måles ved, at denne fraktioneres ud af blodprøven og derefter måles det rene kolesterol i denne.

LDL

LDL står for low density lipoprotein (pakket mindre tæt). LDL beregnes, som regel, ud fra den totale mængde kolesterol – HDL – TG. Det er altså ikke en eksakt måling, men en estimering!

VLDL

VLDL står for very low density lipoprotein (pakket endnu mindre tæt). Denne er svær at beregne og bruges derfor sjældent. Når den estimeres er det ud fra en procentvis del af den samlede mængde TG (VLDL indeholder en stor mængde TG).

Hvad betyder tallene?

Forskningen tyder på, at forhøjet LDL øger risikoen for åreforkalkning, mens højt HDL forebygger. Det er især den oxiderede LDL, der er problematisk.

Hvordan dannes LDL og HDL?

Jeg bruger en lidt simplificeret forståelse således, at det er nemmere at forstå 😉

LDL

Når vi har indtaget et stort måltid med rigeligt sukker, da registrerer kroppen det forhøjede blodsukker og bestemmer sig for, at det vil være smart at lægge noget af energien (sukkeret og fedtet) på lager i form af fedt. Og derfor øger leveren dannelsen af LDL således, at der kan transporteres fedt (TG) via blodet ud til vævet (muskler og fedtdepot).

Går du derfor rundt med et konstant forhøjet blodsukker, pga. dårlige kostvaner og inaktivitet, da er du i risiko for at få forhøjet LDL og med tiden åreforkalkning pga. forhøjet LDL og inflammation i kroppen.

HDL

Hvis der derimod er gået lang tid siden sidste måltid, da falder vores blodsukker og leveren bliver bedt om at skaffe noget energi. Dels starter den nedbrydning af vores glykogen til glukose på lageret i leveren og dels sender den HDL afsted for at hente fedt ude i vævene/blodet for at påbegynde fedtforbrænding i leveren, således øges HDL (det gode fedt).

Er du derfor typen, der ikke overspiser, holder igen med de lette kulhydrater, holder en god pause imellem dine måltider, måske faster ind imellem og motionerer regelmæssigt, da vil du opnå et højere HDL, som viser en sammenhæng til mindre risiko for åreforkalkning. Dette hænger bl.a. sammen med det lavere blodsukker og en mindre inflammatorisk kost.

 

Kolesterol kan ikke nedbrydes i kroppen, men udskilles via galden og dermed med afføringen.

Hvordan påvirkes kolesterol?

Førhen troede videnskaben, at vores kolesterol i blodet afhang af den mængde kolesterol vi spiste og derfor frarådede Sundhedsstyrelsen folk med hjertekar lidelser at spise f.eks. æg. I dag er vi blevet klogere og der er ikke en lineær sammenhæng mellem den mængde af det rene kolesterol du indtager og mængden af kolesterol i lipoproteinerne i dit blod. Det skyldes bl.a. at leveren selv danner kolesterol til lipoproteinerne ude fra ovennævnte faktorer. Der er altså fundet en sammenhæng mellem forhøjet blodsukker og insulin med mængden af de skadelige lipoproteiner (LDL).

Hvad skal jeg spise for at sænke mit kolesterol?

Som Ernæringsterapeut anbefaler jeg, at du spiser en lavglykæmisk (lav blodsukker påvirkning) og anti-inflammatorisk kost, som tilsammen bevirker en mindre risiko for f.eks. åreforkalkning eller en forværring af denne. Derfor anbefales jeg ofte at spise efter K-tallerken modellen, hvis du har forhøjet kolesterol, den kan du læse mere om her.

K-tallerkenfordeling

Figur 2. K-tallerkenfordeling. 1/2-delen af tallerknen består af grøntsager + frugt, 1/6-del af hhv. protein, fedt og kulhydrat.

Dvs. en kost med en stor mængde grøntsager (ca. 600 g/dag), protein og fedt i hvert måltid samt en lille mængde kulhydrat (fuldkorn) således, at du får en mindre påvirkning af dit blodsukker. Minimer også indtag af tilsat sukker og færdigretter, som ofte er fyldt med sukker og dårligt fedt.

Maj 2017

Pernille Kruse ved Ernæringslinjen

Kilder

  1. https://min.medicin.dk/Sygdomme/Sygdom/44
  2. Lipoproteiner – Betydning, indsigt og klinisk praksis af Overlæge Ulrik Gerdes, Klinisk Biokemisk Laboratorium. April 2016, version 4

Denne grøntsagswok blev varmt modtaget af mand og børn – jeg havde ingefæren og chilien på en tallerken ved siden af, da mine børn ikke er vilde med meget stærk mad. Så tilpas med karry, ingefær og chili efter jeres smagsløg og preferencer 🙂

Passer til 4. pers. (45 min. tid)Grøntsagswok

Ingredienser

  • 3 fed hvidløg
  • 1 stort løg
  • 2 spsk. kokosolie
  • 1 spsk. karry
  • 400 g oksestrimler (jeg brugte en rest culotte steg)
  • 2 store gulerødder
  • 1 porre
  • 3 bladselleri
  • 1 lille broccoli hoved + stokGrøntsagswok
  • 250 g mark champignon (de brune) (anbefaler de økologiske fra Tvedemose)
  • 2 dl kokosmælk
  • 1/2 tsk. havsalt
  • sort peber
  • 1 cm fintrevet frisk ingefær
  • 1/4 chili
  • 3 dl fuldkornsris (kan anbefale rismix fra Änglamark)

Fremgangsmåde

Start med at snitte hvidløg og løg fint – varm imens wokken op. Sæt risene over i 6 dl vand + 1/2 tsk. salt (koges i ca. 35 min., hvorefter de hviler i gryden til brug).

Snit gulerødder i aflange tændstiklignende stykker og skær gulerødder, porre og bladselleri i skiver. Svits karry, hvidløg og løg i kokoslien i wokken, til de er bløde. Tilsæt oksestrimler og brun disse lidt inden du tilsætter gulerødder, porre samt bladselleri og rør rundt i wokken. Nu skæres broccolien i små buketter og broccoli stokken i små stykker. Rens champignonerne og skær ligeledes disse i skiver. Broccoli og champignon tilsættes og der røres jævnligt i wokken. Tilslut tilsættes kokosmælk og der smages til med havsalt, peber og evt. ingefær og chili.

Server de kogte ris til.

Alternativ

Denne grøntsagswok kan laves med alle mulige grøntsager – især er de forskellige kål typer særligt velegnet til wokretter (spidskål, hvidkål, grønkål, rosenkål, blomkål osv.). Du kan derfor bruge retten til at mindske madspild, ved at bruge de rester af grøntsager du har i køleskabet. Og den er også perfekt til at få brugt rester fra en oksesteg dagen efter.

I går aftes fik vi de lækreste frikadeller (opskrift følger her), og dertil lavede jeg en råkostsalat med sesam inspireret af Lone Kjær, forfatter til “Mad på den fede måde”. Jeg har to af hendes kogebøger, og de er blevet flittigt brugt i familien. Denne råkost er særlig lækker, fordi der bruges tahin i dressingen. Tahin er en slags smørepålæg, der er lavet af rent sesamfrø og havsalt – jeg er ret vild med den lavet af Urtekram. Sesamfrø er rige på gode fedtsyrer, fibre, calcium, jern og selen.

Råkostsalat med sesam

Ingredienser
  • 2 mellemstore rødbeder
  • 3 store gulerødder
  • 1 fed hvidløg, presset
  • saft fra ½ grape / 1 citron
  • 60 g tahin
  • ½ dl vand
  • havsalt & peber
  • ½ dl sesamfrø
  • persille

Skræl og vask rødbeder samt gulerødder. Riv dem på den grove side af rivejernet. Bagefter røres en dressing af hvidløg, grape, tahin, vand og salt og peber – rør til det er en ensartet masse. Dressingen hældes over råkosten, sesamfrø vendes i, og der pyntes med grofthakket persille samt lidt ekstra sesamfrø.

Kan serveres til gode frikadeller lavet af svine- eller fiskefars 🙂

Råkostsalat med kokos

Ingredienser
  • 2 mellemstore rødbeder
  • 3 store gulerødder
  • saft fra 1 citron
  • olivenolie
  • havsalt & peber
  • kokosmel

Skræl og vask rødbeder samt gulerødder. Riv dem på den grove side af rivejernet. Bagefter røres en dressing af citron og olivenolie, den smages til med salt og peber og hælde over. Til slut vendes halvdelen af kokosmelen i salaten, og resten drysses udover.

Det smager himmelsk til en ovnbagt hvid fisk samt dampet spinat.

Kærlig Hilsen

LogoVed Pernille Kruse

Ingefær shot

Ingefær (Zingiber officinale) er en fantastisk rod, som kan bruges på mange måder. Den har mange helbredende egenskaber og er bl.a. kendt for at være kvalmestillende og betændelseshæmmende / anti-inflammatorisk. Hvis du lider af transportsyge eller har betændelsestilstande i kroppen (såsom leddegigt, hævede og ømme led, allergier, autoimmune sygdomme), kan det derfor være en rigtig god ide at spise ingefær i maden eller tage en shot hver dag for at se, om det kan afhjælpe transportsygen eller lindre andre symptomer. Jeg bruger mest ingefær i varme gryderetter inspireret af det Thailandske køkken (grøn karry suppe), som slik (kandiseret ingefær), til varm te, i kolde grøntsagsjuice og shots.  

Ingefær shot

I perioder tager jeg en shot hver dag for at styrke mit immunforsvar, da den bl.a. virker antiinflammatorisk. Og så elsker jeg den bitre, sure og stærke smag – bitterstofferne fra citronen er med til at fremme fordøjelsen, så jeg tager den ofte lige inden et måltid.16326376_10209709818076844_718511901_o

Ingredienser
  • 200 g øko. ingefær
  • 2 hele øko. citroner
  • 2 l vand
  • 2 spsk. dansk honning – efter smag og
    behag

Skræl det meste af ingefæren – jeg lader altid noget af skrællen sidde, der hvor det er svært at komme til. Skær ingefæren i meget tynde skiver og put den i en gryde med 2 l vand. Skyl citronerne og skær dem ligeledes i tynde skiver – overfør citronerne til gryden. Tænd for gryden og bring det i kog – lad det koge i 30 minutter ved svag varme. Derefter afkøles væsken til stue temperatur og honningen røres i. Den kan godt laves uden honning – det er smag og behag – jeg kan godt lide den bitre, sure og stærke drik uden honning, men prøv dig frem.16244824_10209709818556856_2016099774_o

Tilslut sies blandingen og den rene væske kommes på skoldede flasker – opbevares på køl (holdbarhed ca. 1 mdr.).

Varme hilsner fra

Logo

Ved Pernille Kruse

 

Fond eller gammeldagssuppe kogt på kraftben indeholder mange gode næringsstoffer, som kan virke helende på vores tarm samt styrke vores knogler, led, hud, hår og negle. Derfor kan det være en rigtig god ide at bruge en af feriedagene på at koge ben. Der kan med fordel laves en stor portion, som så fryses ned i mindre portioner til senere brug.

Der kan bruges ben fra okse, kalv, svin, høne, fisk og vildt. Den suppe /fond, som jeg beskriver her, er lavet af forskellige kalveben (f.eks. ribben, ryghvirvler, skank, hale), som jeg har købt i forbindelse med indkøb af en 1/4 kalv. Det er også muligt at købe ben hos slagteren. Jeg starter som regel op på dette enten en tidlig morgen eller sen aften, da det skal stå og simre i 12-24 timer for at få så mange næringsstoffer ud som muligt.

Ingredienser

  • 2½ kg ben (gerne blandet og både med og uden kød)
  • 1 dl æblecider eddike (eller anden eddike)
  • 1 porre / 3 løg
  • 3 store gulerødder
  • 2 pastinakker / rodfrugt
  • 2 stilke bladselleri
  • 1 bundt krydderurter (timian, rosmarin, laurbær blad) (samlet med en snor)
  • 1 spsk. hele sorte peberkorn
  • ca. 5-7 dl vand, så benene er dækket

Placer benene i en gryde sammen med eddiken og hæld vand på , så det lige knapt dækker. Varm langsomt vandet op til kogepunktet og tag skummet af med en ske. Tilsæt dernæst grøntsagerne skåret i mindre stykker samt krydderurterne og peber. Når det igen koger skrues der ned for blusset, således, at det simrer svagt. Skum eventuelt af igen, om muligt. Lad det hele stå og simre i 12-24 timer.

Derefter skummes fedtet af, hvis der er meget og anvendes til fuglefoder. Resten sis gennem en sigte og fordeles på 4-5 syltetøjsglas. Jeg lader dem stå og køle af på køkkenbordet og sætter dem derefter på køl (holdbarhed 1-2 uger uåbnet, hvis der er fedtlag øverst) eller i fryseren.

Nu er de klar til at blive brugt i en grøntsagssuppe, oksekødsuppe, sammenkogte retter eller som smagsgiver i en sovs – god fornøjelse med projektet 🙂

For en kraftigere smag kan benene brunes i ovnen, inden de lægges i gryden med vand.

For flere opskrifter, info om næringsindhold i supper og fond kogt på ben – anbefales bogen “Nourishing Broth” af Sally Fallon Morell (på engelsk).

Sider