Indlæg

Apopleksi

Apopleksi også kaldet slagtilfælde rammer hvert år 12.000 personer i Danmark. Apopleksi dækker over både blødning eller blodprop i hjernen. I begge tilfælde arbejdes der med de samme næringsstoffer til at genopbygge nervevævet, men mht. at undgå flere tilfælde, da arbejdes der lidt forskelligt, nemlig med bl.a. at sænke blodtrykket og minimere åreforkalkning, hhv.

Hjernemad

Efter et slagtilfælde (apopleksi) er der ekstra brug for en ernæring, der støtter kroppen i den opbygning, som foregår dage, uger og måneder efter. Derfor er det nærliggende, at se på hvilke næringsstoffer, der er vigtige. Vores hjerne består af tusindvis af nerveceller, som i et fint sammenspil skal hjælpe os til at bevæge kroppen og tænke tanker lige fra småt til stort. Så lad os se på hvilke elementer, der indgår i hjernen.

Der kommer hele tiden ny viden til omkring madens gavnlige virkning efter apopleksi / et slagtilfælde. En af de nyeste artikler tyder på en effekt af B-vitamin og kolin (indgår bl.a. i lecithin) på hjernens evne til at gendanne nyt nervevæv efter en skade1). Derudover er der en del studier, der påpeger den gode effekt af anti-oxidanter, flavonoider, fibre og at et mindre indtag af sukker har en gavnlig effekt på forebyggelsen af bl.a. blodpropper2,3,4).

”Stilladset” i hjernen

For at hjernecellerne overhovedet skal kunne kommunikere med hinanden kræver det, at ”stilladset” er i orden. Hjernecellerne (nerverne) er opbygget af en meget stor andel fedt. Derfor er det helt essentielt, at vi får de rigtige fedtstoffer gennem kosten, således at vores hjerneceller kan opbygges og fungere optimalt.

Signalstoffer i hjernen

Samtidig er det også vigtigt med en god ”kommunikation” imellem nerverne og hertil kommer en lang række signalstoffer, såkaldte neurotransmittere. Heriblandt er glutamat, serotonin, dopamin, noradrenalin, acetylcholin og GABA (gamma-aminobutyrat syre). Disse signalstoffer dannes primært ud fra aminosyrer, så en varieret proteinkilde er vigtig. Derudover kræver dannelsen af disse signalstoffer en lang række co-faktorer, såsom vitaminer og mineraler.

Brain food apopleksi

Figur: Madvarer, der nærer hjernen (Copyright: maverickinfanta / 123RF Stock Photo).

Mad der minimerer risikoen for yderligere åreforkalkning

Ifølge et stort universitetsstudie5) har kvinder, der spiser mad med mange antioxidanter, 17 pct. mindre risiko for at få en blodprop i hjernen, sammenlignet med dem der spiser færrest. For kvinder, der tidligere har haft tegn på hjerte-kar-sygdom, er helbredsgevinsten endnu mere markant. Hos dem ser man hele 45 pct. færre tilfælde af apopleksi. Antioxidanter findes i sær i frugt, grønt nødder og bønner.

Åreforkalkning

Når der dannes åreforkalkning skyldes det ofte et antiinflammatorisk miljø i blodet (en form for betændelsestilstand). En del forskning tyder på, at der er 3 primære aktører tilstede:

  1. Oxidativ stress (reaktivt miljø)
  2. Inflammation (betændelse)
  3. Forhøjet kolesterol (især LDL)

Men kan vi gøre noget ved disse 3 faktorer? JA, vi kan både arbejde med at minimere oxidativ stress (rygning, stress, kemi), mindske inflammation (sænke blodsukkeret samt insulin) og mindske kolesterol (bl.a. sænke blodsukkeret) – alt sammen gennem livsstilsændringer! Blogindlæg om “Hvad er kolesterol” & “Kolesterol – Hvad måles der på hos lægen?”.

Mad der minimerer forhøjet blodtryk

For at undgå hjerneblødning er det vigtigt at minimere et forhøjet blodtryk. Flere studier viser også, at et stort indtag af grønt, frugt, bønner, fuldkorn, fiskeolie og bl.a. magnesium har en positiv effekt på blodtrykket og dermed risikoen for en hjerneblødning6+7).

Magnesium food

Figur: Fødevarer med et højt indhold af magnesium (Copyright: 123RF Stock Photo).

Hvad skal jeg spise?

Som Ernæringsterapeut ligger jeg vægt på rene uforarbejdede fødevarer med en stor andel frugt og grønt, gerne iblandet bønner, nødder, gode fedtstoffer og masser af fisk. Men det går altid i et tempo, hvor klienten kan være med og der tages udgangspunkt i klientens hverdag. For nogen vil det være en stor gevinst at øge andelen af grønt pr. dag fra 2 håndfulde til 3-4 håndfulde og andre vil have stor gavn af at udskifte slik, sodavand, kage med andre lækre hele fødevarer, for at få et mere stabilt blodsukker.

Med Venlig Hilsen,

Pernille Kruse

 

 

Logo

Info

Pernille Kruse er uddannet Cand. Scient. i Humanbiolog (fra KU) og arbejdede som projektleder i 10 år i medicinal industrien inden hun videreuddannede sig til Ernæringsterapeut DET® fra Center for Ernæring og Terapi i Kbh. Har siden 2014 arbejdet med individuel kostomlægning i sin klinik i Faxe & Ordrup.

Kilder:

  1. Jadavji et al. (2017) B-vitamin and choline supplementation increases neuroplasticity and recovery after stroke. Neurobiol Dis. Epub 2017 Apr 7.
  2. Goetz et al. (2016) Flavanone Intake Is Inversely Associated with Risk of Incident Ischemic Stroke in the REasons for Geographic and Racial Differences in Stroke (REGARDS) Study Nutr. 146(11): 2233-43
  3. Larsson & Wolk (2014) Dietary fiber intake is inversely associated withstroke incidence in healthy Swedish adults Nutr. 144(12): 1952-55
  4. Larsson, Åkeson & Wolk (2014) Sweetened beverage consumption is associated with increased risk of stroke in women and men Nutr. 144(6): 856-60
  5. Rautiainen et al. (2012) Total antioxidant capacity of diet and risk ofstroke: a population-based prospective cohort of women Stroke 43(2): 335-40
  6. Larsson, Walin & Wolk (2016) Dietary Approaches to Stop Hypertension Diet and Incidence of Stroke Stroke 47(4): 986-90
  7. Sluijs et al. (2014) Intakes of Potassium, Magnesium, and Calcium and Risk of Stroke Stroke 45:1148-50

Leveren er kroppens kemiske fabrik, som håndterer en stor del af de stoffer (medicin, pesticidrester, cigaret røg, men også kroppens hormoner), kroppen ønsker at skille sig af med vha. en metabolisering (omsætning) således, at de kan elimineres (udskilles) via urinen eller med afføringen. Denne proces består primært af to processor, som kaldes leverens fase 1 og 2.

Det er bl.a. også en måde, hvorpå kroppen kan regulere niveauet af hormoner på.

Leverens fase 1

I leverens fase 1 tilføres stofferne energi således, at de danner et reaktivt mellemprodukt, der er villig til at reagere med et nyt stof i leverens fase 2. Denne aktivering sker enten i form af en oxidation, reduktion, hydrering eller hydrolyse (se figur 1.).Leverens fase 1 og 2

P450 enzymer

For at denne kemiske reaktion kan finde sted i leverens fase 1 kræver det hjælp fra enzymer (en slags protein, der virker som en katalysator for kemiske reaktioner), de såkaldte cytochrom P450 enzymer (CYP), som der findes over 100 forskellige slags af. Nogen er mere aktive end andre. Mht. P450 enzymer, da kan du have en genetisk variation således, at du har problemer ved at omdanne og dermed udskille visse stoffer.

Cofaktorer

For alle enzymerne gælder det ligeledes, at de har brug for hjælpestoffer (cofaktorer) i form af vitaminer og mineraler. Vigtige cofaktorer for leverens fase 1 er især B-vitaminerne: B2, B3, B6 og B12 samt magnesium (Mg) og jern (Fe).

Frie radikaler

De aktiverede stoffer er også såkaldte frie radikaler. Frie radikaler fører til oxidativ stress, som i større mængder er skadelige for kroppen. Derfor ønsker vi ikke en overaktiv fase 1, hvor fase 2 ikke kan følge med.

Et højt niveau af frie radikaler er medførende til skader på cellens DNA (arvemateriale) og kan på den lange bane medføre øget risiko for kræft. Derfor er det vigtigt at holde fokus på en sund og rask lever.

Leverens fase 2

I leverens fase 2 kobles de vandopløselige molekyler (glucuronsyre, gluthathion, svovlforbindelser, methyl og acetyl) vha. af andre enzymer og cofaktorer, hvorved der dannes stoffer, der ikke længere er højreaktive (se figur 1.). I fase 2 er bl.a. følgende cofaktorer vigtige: B5, B6 og B12.

Fødevarer høje på svovl

Æg, korsblomstfamilien (f.eks. broccoli, blomkål, hvidkål, rødkål og rosenkål), rå hvidløg, løg og porre er alle gode kilder til svovl, som støtter fase 2 i leveren. Og det er netop en af årsagerne til at kål anprises, som en fortræffelig, sund og nærende grøntsag.

kål

Glutathion

Glutathion er en kraftig antioxidant og vigtig komponent i leverens udrensning.

Marie tidsel

Marie tidsel er kendt for at styrke leverens funktion. Så har du brug for yderligere støtte til din lever, da kan du enten drikke te af marie tidsel eller bruge et kosttilskud, såsom Hepaform fra Solaray, der indeholder både marietidsel, artiskok, mælkebøtte og pebermynte.

Fødevarer, der støtter din lever

Vil du vide mere om hvilke fødevarer, der gavner din udrensning / afgiftning, så læs med i dette blog indlæg.

Når det så er sagt, så er det selvfølgelig ikke så simpelt. Efter hvilken type kemisk stof, der er tale om, går det forskellige veje i leverens omsætning og ofte er der flere muligheder. Leverens fase 1 og 2 er mere for at gøre det mere overskueligt og simpelt, da det kræver en del kemisk viden for at forstå leverens omsætning af kemiske produkter fuldt ud.

Paracetamol

Omsætningen af paracetamol kan give et eksempel på, hvorledes leveren fungerer. Paracetamol er indholdsstoffet i f.eks. panodil/pamol, smertestillende medicin, som ofte anvendes ved hovedpine.

chemistry kemi

Almindelig dosis

Ved almindelig dosis omsættes størstedelen af paracetamol vha. konjugering med glukorunsyre eller sulfat i leveren og udskilles derefter med urinen. Dvs., at paracetamol omsættes direkte via fase 2 ved normal dosis.

Høj dosis

Ved højere dosis har de to førnævnte processor ikke mere kapacitet og dermed omsættes en del af paracetamol vha. P450 enzymerne (CYP2E1 og CYP3A4) i fase 1. Dermed aktiveres paracetamol til et meget reaktivt mellemprodukt, NAPQI, vha. oxidation. Dette mellemprodukt (NAPQI) konjugeres med gluthathion, hvormed stoffet er gjort vandopløseligt og kan udskilles med urinen.

Forgiftning med paracetamol

Ved en forgiftning kan ovennævnte systemer ikke følge med og der bliver en ophobning af det meget reaktive mellemprodukt (NAPQI), hvormed der sker en forgiftning af kroppen.

Note

Egentlig foregår de ovennævnte kemiske faser også i andre af kroppens celler, men leveren er suverænt det organ med den største kapacitet. Vil du vide, hvilke andre organer, der hjælper til med at udrense kroppen, da læs med her.

12-16 dages online kursus med fokus på udrensning (detox)

Vil du gerne hjælpe din krop til en bedre afgiftning, da kan det være en god ide at skrue op for grøntsagerne og det rene vand et par gange om året.

Derfor udbyder jeg dette 12-16 dages online kursus ”Kickstart din fordøjelse”, hvor vi sammen gradvist øger indtaget af grønt samt har mulighed for at lave en 2-4 dages saftfaste.

Det næste kursus starter op mandag den 29 januar og løber henover uge 5 +6 i 2018.

Vil du vide mere om kurset samt tilmelding, så læs med her.

Medlemmer af Online Klubben

Medlemmer af online klubben får 50% rabat på alle online kurser. Læs mere her.

Kærlige Hilsner fra

Pernille Kruse