Indlæg

Græskar puré

Græskar puré smager himmelsk! Og er en god måde at få brugt rester eller et helt græskar på.

Til 8-10 personer

Tahin er sesamfrøsmør, som anvendes i en del traditionelle mellemøstlige retter, såsom humus. Den kan købes i de fleste supermarkeder.

Tænd ovnen på 175 grader.

Vask et hokaido / grøn kuri/ butternut græskar. Flæk det og skrab kernerne ud. Skær derefter græskaren i store tern.

Græskar

Hokaido (orange) og grøn kuri græskar (grøn uden på) fra haven.

Placer ternerne i et ildfast fad, hæld lidt olivenolie over og drys med kanel. Bag græskaret i 40-50 minutter til de er helt bløde.

Ingredienser

  • 1 mellemstort hokaido / butternut græskar
  • 1/2 tsk kanel
  • olivenolie

Blend bagt græskar med nedenstående ingredienser i en foodprocessor og opbevar på køl indtil brug.

  • 3 fed hvidløg / 1 frisk chili
  • 1 dl vand
  • 1 dl hvide bønner / kikærter (udblødte og kogte)
  • 1/2 dl olivenolie
  • 2 spsk. tahin (sesamfrøsmør)
  • lidt citronsaft, efter smag
  • lidt havsalt

Ved servering drysses skålen med lidt sesamfrø og evt. et grønt drys af frisk persille / koriander.

Spises til en lækker grøn salat, som frokost, som tilbehør i en budha-bowl eller som dip til knækbrød.

Græskar

Græskar er en grøntsag, som anses for at have en høj næringsværdi og blandt andet rig på beta-caroten, fibre og anti-oxidanter. Se nedenstående data for næringsværdi i hokaido græskar (DTU’s fødevaredatabase, Frida).

Hokaido eller butternut fås i de fleste supermarkeder, men de kan også dyrkes i egen køkkenhave.

Næringsindhold for 1 person

1 portion = ca. 78 g

116 kcal
Protein 1,57 g 
Kulhydrat 3,2 g 
Kostfibre 2,74 g 
Fedt 10,4 g (7,0 g MUFA)
Calcium 28,7 mg
Kalium 175 mg
Magnesium 13,9 mg
Betakaroten 656 IU (forstadie til A-vitamin)
B2-vitamin 0,036 mg
C-vitamin 6,39 mg
K1-vitamin 2,21 ug

K-vitamin

Antiinflammatorisk kost

Græskar indgår i den antiinflammatoriske kost (under grøntsager) og kan anvendes bagt til salater, i supper eller som her til en puré.

Vil du gerne lære at spise antiinflammatorisk, så lån / køb min bog “Boost din sundhed med antiinflammatorisk kost – et 8-ugers forløb, udgivet hos Muusmann forlag. Bogen er fyldt med 75 antiinflammatoriske opskrifter, som er nemme at gå til, hvis du ikke er så køkkenvandt. 

Bon appetit, Pernille Kruse

Uddannet Humanbiolog & Ernæringsterapeut med egen klinik i Faxe, Sjælland.

Gulerødder – Den gyldne rod

Daucus carota

Gulerødder, som er en del af de danske rodfrugter, er noget af det bedste ved efteråret. De er farvestrålende, nærende, mættende og billige. Især den traditionelle orange gulerod kender vi alle. Guleroden findes også i rødlige, lilla, gule og sorte farver. Den har et højt indhold af kostfibre, vitaminer, mineraler og antioxidanter, samt et lavt indhold af energi med 40 kcal/100 g. Den bidrager derfor med mange sundhedsfremmende fordele, for få kalorier.

gulerødder

Gulerødder i regnbuens farver. Photo by Gabriel Gurrola on Unsplash.

Antioxidanter

Der er et højt indhold af polyfenoler i gulerødder, hvilket er en gruppe af antioxidanter. Over de sidste 20 år er der sket en stigning i interesse for antioxidanterne, da der kan ses en sammenhæng mellem indtagelsen af dem og forebyggelsen af sygdomme som kræft, hjerte-kar-sygdomme, diabetes og Alzheimers. Det høje indhold af antioxidanter beskytter også kroppen mod oxidativt stress. Oxidativt stress er en øget dannelse af fri radikaler, hvilket er et naturligt biprodukt af cellernes energiproduktion. Men er kroppen udsat for rygning, luftforurening, psykisk og fysisk stress fx stress, traume og overvægt, samt immunforsvarsreaktioner, øges dannelsen af frie radikaler betragteligt. Det er derfor vigtigt med et højt indhold af antioxidanter i kosten fra bl.a. frugt og grønt, da de går ind og neutralisere frie radikaler, og derved beskytter kroppen mod en lang række sygdomme.

Prøv den lækre gulerodssuppe og få flere grøntsager i din hverdag!

Betakaroten

Gulerødder er en god kilde til antioxidanter som A- og C-vitamin, der begge beskytter kroppen mod oxidativt stress. Guleroden har især et højt indhold af beta-karoten som udgør 75 % af det samlede indhold af karotenoider. Det er også det, der giver den orange farve. Beta-karoten er et forstadie til A-vitamin, som har en betydning for synet, vækst, immunforsvar, samt normal hud og slimhinder. Det er dog vigtigt at være opmærksom på at A-vitaminer er fedtopløselig. Hvilket betyder at den bedst bliver optaget hvis man indtager nogle fedtstoffer sammen med gulerødderne. Fx en lækker humus, en håndfuld mandler eller steger dem på panden i lidt olivenolie.

A-vitamin

Kilder til A-vitamin. Især også levertran og lever fra 2- og 4-benede dyr.

C-vitamin

Gulerødder indeholder også masser af C-vitamin, der styrker immunforsvaret, bidrager til dannelsen af aminosyre, samt hormoner som noradrenalin og adrenalin. C-vitamin er et vandopløseligt vitamin. Der kan derfor opstå et stort svind i indholdet ved tilberedning. Især hvis man vælger at koge gulerødder i vand, ses et svind i indholdet af C-vitamin på op til 70 %. Det kan derfor anbefales at dampe eller stege gulerødderne i stedet, eller spise dem rå som gnavestænger eller i en råkost.

Gulerødderne kan anvendes i de fleste retter, lige fra lasagne, salater og supper, til smoothies/juice og som ekstra fyld revet i kødsovs, pandekager og boller.

Skrevet af Camilla Goethe, praktikant hos Ernæringslinjen, efteråret 2020

Litteratur: