Indlæg

Kolesterol transporteres i blodet vha. fedtperler, såkaldte lipoproteiner (lipo = fedt), som er en samling af fedt og protein. Lipoproteinerne består af en ”ydre skal” af fosforlipider, kolesterol og apoproteiner samt et indre af kolesterolester og triglycerid (se figur 1).

Fosforlipid er ikke med nederst på tegningen i figur 1, men det er et modificeret triglycerid, hvor der i stedet for 3 fedtsyrer sidder 2 fedtsyrer og en fosfor gruppe (tegnet, som de runde hoveder på lipoproteinerne i figur 1). Fosforlipid er også hovedbestanddelen i vores cellemembraner (se figur 3). De er med til at gøre fedtperlerne polære på ydersiden, således, at de kan bevæge sig rundt i blodet, som også er polært.

Lipoproteiner kolesterol

Figur 1. Lipoproteinerne HDL og LDL, der transporterer fedt rundt i kroppen via blodbanen. Et lipoprotein er opbygget af kolesterol, triglycerid (TG), kolesterol ester, fosforlipider samt apoprotein.

Kolesterol

Ordet kolesterol bruges om to forskellige begreber:

  1. Kolesterol i sin rene form er en kemisk betegnelse for et steroid (se figur 2), der dels kan forekomme i den mad vi spiser og kan dannes af vores egen lever.
  2. Det totale kolesteroltal, der måles hos lægen er mængden af det samlede kolesterol fra alle lipoproteiner i blodet, ligeså er triglycerid værdien. Hvorimod LDL og HDL er en beregning af, hvor meget kolesterol, der findes i disse specifikke typer lipoproteiner, der findes i blodet (altså køretøjerne), som indeholder flere typer fedt (se figur 4).

I de næste afsnit vil jeg forsøge, at forklare de to begreber lidt mere 🙂

Den rene kolesterol

Det rene kolesterol (kolesterol på figur 2) er et af de vigtigste byggesten til vores kønshormoner (progesteron, testosteron og østrogen), stresshormonet kortisol, nyrehormonet aldosteron og dannelsen af D-vitamin! Det kaldes også et steroid hormon, da det er sammensat af 4 kulstof ringe (her tre seks-leddede og en fem-leddet ring).

Fedt

Figur 2. Fedttyper: Kolesterol er et steroid hormon. Fedtsyrer (fatty acids) er enten mættede (saturated) eller umættede (unsaturated). Umættede fedtsyrer har en eller flere dobbeltbindinger, som giver en mere rigid struktur. Triglycerid (TG) består af 3 fedtsyrer + 1 glycerol. TG kan ligeledes være mættet eller umættet. Copyright: alila / 123RF Stock Photo

Kolesterol er forløber for alle steroid hormoner, der dannes i kroppen og derfor er det ikke altid uden omkostninger, hvis vi sænker kolesterol drastisk, da vi skal bruge kolesterol til at danne bl.a. det livsvigtige hormon kortisol (stresshormon), der spiller en afgørende rolle indenfor stress håndtering, stofskiftet og vores immunforsvar.

Derudover er kolesterol en vigtig bestanddel af vore cellemembraner (de små gule kugler, du ser på nedenstående figur 3). Og da vi har 37 tusind milliarder1) celler i kroppen er det vel også en del kolesterol, der bruges der!

celle membran

Figur 3. Cellemembranen består af et dobbeltlag af fosforlipider, proteiner, kolesterol og glykoproteiner. Copyright: rob3000 / 123RF Stock Photo

Kolesterol i blodet

De fedtstoffer, der måles i blodet hos lægen er delt op i forskellige kategorier (se figur 4). I parentes står hvilken mængde, der regnes indenfor normalen2), og derefter hvilket niveau der generelt anbefales.

  1. Totalt kolesterol (4-6 mmol/l), anbefales <5
  2. HDL = det gode kolesterol (1-2 mmol/l) – jo højere des bedre, anbefales >1
  3. LDL = det dårlige kolesterol (3-4 mmol/l) – des lavere des bedre, anbefales <3
  4. VLDL = det virkelig dårlige – angives normalt ikke
  5. Triglycerid (TG) (2-4 mmol/l) – des lavere des bedre, anbefales <2

Når lægen skal vurdere om dit kolesterol er for højt, så kigges der på flere faktorer. Fx ved allerede hjertesygdom eller diabetes, da anbefales lavere værdier af total kolesterol og LDL. De værdier kan du finde på sundhed.dk.

Lipoproteiner kolesterol

Figur 4. Totalt kolesterol i blodet stammer fra lipoproteinerne HDL, LDL og VLDL.

Hvad kan du selv gøre for at sænke dit kolesterol?

Tidligere var der stor fokus på at minimere indtaget af kolesterol fra kosten. I dag ved vi, at det ikke har en lige så stor betydning. Derfor kan du fx godt spise et æg eller animalsk kød i passende mængder uden, at det påvirker dit kolesterol. Men dit fokus bør være på følgende, hvis du ønsker at sænke dit kolesterol:

  • Indtag mindre mættet fedt (må maks. udgøre 10% af dit energiindtag)
    • Indtag mindre kød fra de firbenede dyr, skær ned på mejeriprodukter og undgå helt færdigfremstillede fødevare / færdigretter
  • Indtag moderat mængde kolesterol (maks. 300 mg/dag)
    • Samme som ovenstående
  • Fokuser i stedet på det umættede fedt, som fedtkilde
    • Olivenolie, nødder, mandler, frø, kerner, avokado og fisk
  • Spis flere kostfibre
    • Masser af grøntsager og KUN rugbrød
  • Spis 600 g grøntsager om dagen, det sænker din risiko markant for hjertekar sygdomme
    • 200 g til frokost og aftensmad + 1-2 stykker frugt
  • Sænk dit indtag af tilsat sukker til et minimum
    • Nyd en hjemmebagt kage eller fredagsslik én gang om ugen eller ved særlige lejligheder

Og hvordan gør du så lige ovenstående rent praktisk? Du spiser efter K-tallerkenmodel! K-tallerkenmodel er vist nedenfor i figur 5.

K-tallerkenfordeling

Figur 5. K-tallerkenfordeling. 1/2-delen af tallerknen består af grøntsager + frugt, 1/6-del af hhv. protein, fedt og kulhydrat. Fedtet skal primært være plantebaseret (umættet) eller fra fisk.

Udover kosten, kan du forsøge at påvirke dit kolesteroltal gennem din livsstil:

  • Stop med at ryge. Rygning samtidig med forhøjet kolesterol er den direkte vej til åreforkalkning. Få hjælp til rygestop i din lokale kommune.
  • Minimer indtag af alkohol.
  • Tab dig (hvis du er overvægtig), mål evt. dit taljemål, det bør ligge på <78 cm for danske kvinder. Få hjælp på mine 8-ugers kurser til et varigt vægttab og livsstil, der også gavner dit kolesteroltal.
  • Motioner – bevæg dig 40 minutter dagligt, gerne over 2 x 20 minutter. Allerhelst skal du få daglig bevægelse ind i dine rutiner, så du IKKE sidder stille i mere end 40 min af gangen.

Din livsstil påvirker dit kolesterol tal. Dermed ikke sagt, at alle kan spise eller motionere sig til et lavere kolesterol tal, der er flere faktorer der spiller ind. Men du kan altid forsøge at påvirke din livsstil over 2 måneder og se om det har en positiv effekt.

Har du brug for en livsstilsændring, så køb min nye bog: “Boost din sundhed med antiinflammatorisk kost” – et 8 ugers forløb”, hvor du guides igennem kostændringer, dit hjerte og blodkar vil elske.

Vil du vide mere om hvordan du sænker dit kolesterol, så læs med her.

Dette blogindlæg kan IKKE stå i stedet for lægelig rådgivning. Du skal altid opsøge din læge ved mistanke om sygdom. Det anbefales også at rådgive dig med din læge, hvis du påtænker at prøve sænke dit kolesterol vha. livsstilsændringer.

Marts 2021

Pernille Kruse, Humanbiolog & Ernæringsterapeut DET ved

Kilder:

  1. Bianconi et al. (2013) An estimation of the number of cells in the human body Ann. Human. Biol. 40(6): 463-71 web: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23829164
  2. https://min.medicin.dk/Sygdomme/Sygdom/44

En stor termostat

Stofskiftet er en slags termostat, der bl.a. regulerer vores omsætning af energi i kroppen, opretholder vores kropstemperatur, regulerer vækst hos børn samt har indflydelse på hjernens kemi. Alt i alt et rimeligt komplekst sammenspil med en masse andre hormoner, som påvirker samtlige organer og celler i kroppen!

Derfor forekommer det også naturligt for mig at arbejde med hele kroppen, når der kommer en klient i klinikken med stofskifte problemer og ikke kun se på skjoldbrusk kirtlen, da det er et stort fysiologisk sammenspil med hele kroppen. Hvert klient forløb starter med en grundig gennemgang af klientens symptomer, dels gennem et spørgeskema og mundtligt til den første konsultation.

 

Symptomer

Forestil dig, at dine stofskifte symptomer er en slags røde lamper der blinker, så er det ikke sikkert, at det hjælper at slukke for strømmen eller fjerne den røde lampe ved at medicinere med stofskiftehormoner. Nuvel en del får det bedre, da deres hormonniveauer normaliseres, men jeg ser også mange, hvor symptomerne stadig forekommer og er til stor gene for klienterne. Kroppen signalerer jo, at der er noget helt galt, så det gælder om at finde ud af, hvad det er hos den enkelte klient, der er i ubalance? Er det et undertrykt immunforsvar, utæt tarm eller hormonelle ubalancer, som medfører unormalt stofskifte?  

For at vores stofskifte kan fungere optimalt, skal der være en lang række faktorer tilstede, og ligeledes er der en række faktorer, der kan ændre / skubbe vores stofskifte i den forkerte retning.

Faktorer, der stimulerer stofskiftet

Medvirker til produktion af stofskifte hormoner
  • Aminosyren tyrosin, jern, jod, zink, selen, vitamin E, B2, B3, B6, C og D
Øger omsætningen af T4 til T3
  • Selen og zink
Øger følsomheden overfor stofskiftehormoner på celleplan
  • A-vitamin, zink og motion

Faktorer, der hæmmer stofskiftet

Hæmmer produktion af stofskifte hormoner
  • Stress, infektion, traume, stråling, medicin, autoimmune sygdomme, fluor (antagonist til jod), toksiner (pesticider, kviksølv, calcium og bly)
Øger omsætningen af T4 til RT3 (inaktive form)
  • Stress, traume, kalorie-fattig diæt, inflammation, toksiner, infektion, lever/nyre dysfunktion og medicin

Spis dig til et godt stofskifte

Ud fra ovenstående er det tydeligt, at flere vitaminer (A-, B-, C-, E og D-vitamin) og mineraler (jod, jern, zink og selen) er vigtige for at stofskiftet fungerer optimalt.

I nogle af de efterfølgende blogindlæg vil jeg gå lidt mere i dybden med de enkelte vitaminer og mineraler samt i hvilken fødevare de forekommer :o) 

Copyright: linvo / 123RF Stock Photo
 

grøntsager

Sider

Foredrag Styrk dit immunforsvar

– Hvordan spiser du dig til et stærkere immunforsvar?

Hvordan styrker du dit immunforsvar?

Fanger du let infektioner henover vinteren? Så kan der være hjælp at hente. Måske er du træt af, at du ikke kan være sammen med andre uden at “rave” al verdens smitte til dig.

Først of fremmest gælder det om at stille kroppen de bedste betingelser, for at holde vira og bakterier i skak gennem vinteren.

Foredraget omhandler følgende:

  • Dit immunforsvar og dets funktion
  • Sammenhængen mellem den mad du spiser, immunforsvaret og infektioner
  • Hvilke næringsstoffer styrker dit immunforsvar imod infektioner
  • Hvilken rolle spiller søvn, stress og bevægelse på dit immunforsvar

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål undervejs og bagefter foredraget.

Alle tilmeldte får udleveret en K-tallerkenfordeling (PDF fil)  samt en seddel med “10 trin til stærkt immunforsvar” efter foredraget.

Derudover vil der være mulighed for at købe min nye bog: “Boost din sundhed med antiinflammatorisk kost”.

Faxe
Torsdag den 19. november kl. 18:30-20:30

Hvor

Faxe Sundhedscenter
Præstøvej 76
4640 Faxe



Læs om 10 sunde vaner til flere antioxidanter på bloggen