Indlæg

Hvede anvendes i dag i et utal af produkter udover de gængse, i form af brød og kager. Her vil vi kigge lidt på hvede kernens opbygning samt indhold rent ernæringsmæssigt.

Hvede kernens opbygning

Hvedekernen består af endosperm (frøhvide), embryo (kim/germ) og skaldele (perikarp, klid og aleuronlag/bran layer), se Figur 1.

Hvede kerne

Figur 1. Hvedekernens opbygning

Embryoet har et højt indhold af fedtstoffer, mens endospermen stort set er ren stivelse. Det yderste cellelag i endospermen kaldes aleuronlaget og er ca. 1 celles tykkelse i hvede. Dette lag har et højere indhold af f.eks. lysin (essentiel aminosyre), mineraler, fytinkrystaller (fytinsyre-bundet fosfor), niacin (B3-vitamin), andre B-vitaminer og fedtsyrer. Ved formaling ender aleuronlaget sammen med klid delen. Perikarp/klid delen har et højt indhold af cellulose og stærkt forgrenede arabinoxylaner (15).

Forarbejdning af hvede kernen

Udmalingsgraden (100 % er lig med at hele kernen anvendes) har stor betydning for indholdet af de forskellige næringsstoffer og bioaktive komponenter i kornprodukter (15). Det betyder, at hvis der er en udmalingsgrad på 72 %, som i hvidt mel, da stammer de 72 % fra midten af kernen og ud – dvs. stort set kun endosperm (stivelse) og ikke alle de næringsrige forbindelser i skaldelene.

Hvedekernens indhold

Som det ses af figur 2. er en stor del af hvedekernen stivelse (carbs), protein og fedtstoffer (fats).

Hvede indhold protein

Figur 2. Hvede kernen indeholder bl.a. en stor del stivelse og protein og en mindre del fedtstoffer. Derudover er der en del vitaminer og mineraler tilstede i hvede kernen.

Kulhydrat

Korn er først og fremmest en kulhydratkilde med et højt indhold af stivelse der er koncentreret i endospermen, da det er frøets primære energikilde ved spiring. Kostfibrene er koncentreret i skal/klid-delen, inklusiv aleuronlaget, da de udgør en stor del af de tykke cellevægge.

Stivelse

I hvede udgør stivelsen ca. 65-80 % afhængig af udmalingsgraden (12) (15). Stivelsen i hvede består primært af amylose (α-1,4 binding) (Figur 3) og amylopektin (forgrenet, α-1,4 og α-1,6 bindinger), som er polysakkarider dannet af glukose. α- og β-amylase (enzymer) spalter stivelsen til hhv. forskellige længder af amylose og maltose (to sammensatte glukose enheder). Maltose spaltes videre til glukose i tyndtarmen, hvor den optages over epitel cellerne.

stivelse amylose amylopectin

Figur 3. Molekylære struktur af amylose og amylopectin (stivelse)

Plantefibre

Hovedparten af plantefibrene (udgør 12-2 % afhængig af udmalingsgraden) består af ikke-stivelses poly-sakkarider og lignin. De er som oftest en del af kernens cellevægge og størstedelen findes i klid fraktionen. De består især af stærkt forgrenede arabinoxylaner (70 %, kæder sammenbundet af β-binding mellem xylose enheder, hvorpå der sidder sidegrene med arabinose), cellulose (β-binding mellem glykose enheder, uopløseligt), lignin (polymer af phenylpropan – sammenbinder cellulose i cellevæggen) og β-glukaner (20 %, opløseligt polysakkarid). Der skelnes mellem opløselige og uopløselige plantefibre. De opløselige fibre har den egenskab, at de øger viskositeten i tarmen, hvormed tarmens tømningshastighed og absorption påvirkes. Disse fibre omsættes i høj grad i tyktarmen af mikrobiotaen. De uopløselige fibre er mere resistente overfor nedbrydning af mikrobiotaen og virker mere til øget peristaltik (12) (15).

Protein

Hvede indeholder omtrent 14 % protein. Der er et relativt lavt indhold af de essentielle aminosyrer i hvede (primært lysin, tryptofan, methionin, isoleucin, valin og threonin) og 70 % af proteinet findes i endo-spermen (15).

Gluten

Der er omkring 100 forskellige komponenter i gluten og den udgør omkring 80 % af den samlede proteinmasse i hvede. Gluten dannes af monomeren gliadin (enkeltkædet aminosyrer) og den polymere glutenin. Glutenin er et protein der i høj grad er med til at give et unikt viskøst og elastisk proteinnetværk som gør at hvedemel er ideelt til brødbagning (12).

Gliadin har et meget højt indhold af især prolin, som gør det vanskeligt for kroppens egne enzymer (pepsin og trypsin) at nedbryde gliadin (18). Gliadin deles ind i α-, β-, γ- og Ω-gliadin. Især α-gliadin er medvirkende til cøliaki (17).

Et studie har kigget på forskellen på α-gliadin peptider fra forskellige genomer hhv. A, B og D, som findes i de forskellige hvedesorter. De fandt højest forekomst af T-celle stimulerende epitoper i sorter med D genom (moderne hvede) i forhold til sorter med A genom (enkorn) og AB genom (emmer og durum) (17). Dette kan måske forklare hvorfor nogle klienter bedre tåler de ældre hvedesorter.

Hvedekim agglutinin (WGA)

Hvedekim agglutinin (WGA) er et lektin, som i planten virker beskyttende overfor svampe og insekter (19).

Fedtstoffer

Hvede indeholder omtrent 3-1 % fedt afhængig af udmalingsgraden. Kornets kim har et højt fedtindhold af især mono- og polyumættede fedtsyrer og fytosteroler. Fytosterol er en steroid alkohol (ligner kolesterol skelettet), som har en positiv egenskab på kolesterol niveauet i blodet. Fuldkorns hvedemel indeholder 59-64 mg fytosteroler per 100 g i forhold til hvedemel, hvis indhold er på 33-35 mg/100 g (15).

Vitaminer og mineraler

Hovedparten af kornets vitaminer og mineraler forekommer i kim- og klidfraktionen (15). Følgende vitaminer og mineraler frigives fra hvede:

  • B-vitaminerne thiamin (B1), riboflavin (B2), niacin (B3), pantothensyre (B5), pyridoxin (B6), biotin og folat er rigt repræsenteret i aleuronlaget (klid fraktionen) og derfor falder indholdet af disse vitaminer med udmalingsgraden og er meget lavt i hvedemel i forhold til fuldkornsmel
  • E-vitamin (tokoferol og tokotrienol) er også rigt repræsenteret i hvede. Begge stoffer virker som antioxidanter, der hæmmer lipidoxidationen i vore celle membraner(15)
  • Selen er et essentielt mineral for mennesker. Mængden af selen i hvede varierer mellem 10-2000 µg/kg efter hvilken jord den er dyrket på. I Europa er den nede på 27 µg/kg, derfor bliver der f.eks. tilsat selen til gødningen i Finland (12)
  • Magnesium, kalium, fosfor, calcium, jern, kobber, mangan og zink er en del højere i hvedeklid end hvedemel, da de oftest findes i klidfraktionen(15)

Fytinsyre i hvede binder mange mineraler, hvorved tilgængeligheden nedsættes. Fytinsyre kan nedbrydes af enzymet fytase, som findes naturligt i kornet. Fytasen aktiveres bl.a. ved dej fremstilling (hævning, surdej mm.), hvorved mineral indholdet bliver lettere tilgængeligt og kan optages.

I den moderne hvede er der en lavere forekomst af zink, jern, kobber og magnesium i forhold til de gamle sorter, det tyder på at introduktionen af ”dværg-genet”, der forkortede strået, var med til at sænke mineral indholdet (12).

Fenolsyre og andre bioaktive stoffer

Hovedparten af kornets fenoliske forbindelser og bioaktive stoffer findes i kim- og klidfraktionen (15).

Uddraget er fra min hovedopgave om Hvede

MVH Pernille Kruse

Copyright af fotos:

  1. https://www.123rf.com/profile_guniita’>guniita / 123RF Stock Photo
  2. https://www.123rf.com/profile_julianka’>julianka / 123RF Stock Photo
  3. https://www.123rf.com/profile_logos2012′>logos2012 / 123RF Stock Photo

Kilder:

15. Mejborn, H, et al. Fuldkorn. Definition og vidensgrundlag for anbefaling af fuldkornsindtag i Danmark. Søborg : Rapport fra DTU fødevareinstituttet, 2008. s. 1-103.
16. Ussing Larsen, Jørn. Fremtidens brød af fortidens korn. 1998.
17. van Herpen, T W, et al. Alpha-gliadin genes from the A, B, and D genomes of wheat contain different sets of celiac disease epitopes. BMC Genomics. 2006, Årg. 10, 7, s. 1-13.
18. Hausch, F, et al. Intestinal digestive resistance of immunodominant gliadin peptides. Am J Physiol Gastrointest Liver Physiol. June 2002, Årg. 283, s. G996-G1003.
19. Punder, K og Pruimboom, L. The dietary intake of wheat and other cereal grains and their role in inflammation. Nutrients. 5, 2013, s. 771-778.

Denne grape, fennikel og avokado salat er helt vidunderlig som morgenmad eller til frokost. Den kan serveres med glutenfri knækbrød påsmurt tahin eller med blødkogte æg.

Ingredienser (2 personer):

  • 1 grape
  • ½ fennikel
  • 1 avocado
  • lidt olivenolie

Først skæres en grape ud i fileter ved at fjerne al skrallen. Dette gøres ved først at skære top og bund af en grape, hvorefter siderne med skral nemt skæres af. Fenniklen og avocado skæres i tynde skiver. Bland de tre ting sammen og overhæld med den overskydende grape saft samt lidt olivenolie.

God fordøjelse 🙂

Pernille Kruse fra Ernæringslinjen

Pernille Kruse

Rigtig mange mennesker (omkring 450.000) lever med hjertekar sygdomme i mange år. Udover disse har mange enten forhøjet kolesterol eller blodtryk. Måske har du én eller flere af følgende symptomer / diagnoser:

  • Forhøjet kolesterol
  • Forhøjet blodtryk
  • Åreforkalkning og måske været igennem en by-pass operation
  • Blodprop
  • Iskæmisk hjertesygdom
  • Hjertesvigt

Åreforkalkning

Ved åreforkalkning er der flere faktorer, der skal være tilstede:

  • Kolesterol
  • Oxidativ stress / frie radikaler
  • Inflammation / betændelse

Kolesterol

Kolesterol er i mange sammenhænge udskældt for dens medvirken i åreforkalkning, men den er ikke den eneste faktor der har betydning for, hvorvidt der dannes åreforkalkning eller ej. Samtidig kan vi ikke undvære kolesterol, da den bl.a. er byggesten til vores stress hormon kortisol samt kønshormonerne testosteron, østrogen og progesteron, som er livsvigtige.

Lipoproteiner kolesterol

Jeg har skrevet lidt mere om kolesterol i disse 2 blogindlæg: “Kolesterol – hvad er det?” og “Kolesterol – hvad måles der på hos lægen?”.

Oxidativ stress

Oxidativ stress dannes bl.a. ved rygning, og de fleste ved også, at risikoen for hjertekar sygdomme er forhøjet ved rygning.

Inflammation

En anden stor medspiller i mange sygdomme er inflammation i kroppen. Og det er derfor yderst relevant at arbejde med denne via kosten.

Hjertekar sygdomme og kosten

Ved hjertekar sygdomme anbefaler jeg ofte at spise antiinflammatorisk og efter K-tallerkenmodel, men der laves altid en individuel vurdering baseret på dine symptomer, diagnoser, livsstil og evt. medicin indtag.

De generelle anbefalinger er:

  1. Øg indtag af grøntsager, bær og frugt – optimalt 600 g grønt / dagen
  2. Øg indtag af fibre – allerhelst fra grøntsager, ved indtag af korn – skal det være fuldkorn
  3. Øg indtag af omega 3 fedtsyrer – spis mere fisk, suppler evt. med fiskeolie
  4. Moderat indtag af mættet fedt – optimalt fra græsfodrede dyr
  5. Sænk indtag af lette kulhydrater / sukker – undgå fastfood, slik, sodavand og kager
  6. Drik 2 l vand / dagligt

grøntsager, frugt, bær

Hjælp til selvhjælp

Ønsker du, at mindske dine symptomer eller risiko for flere komplikationer, kan det være en god ide at få gået din kost igennem af en Ernæringsterapeut. Derfor tilbyder jeg både individuel konsultation (se her) samt et 8 ugers kursus (Boost din sundhed med antiinflammatorisk kost), hvor du sammen med andre kan vælge den sunde vej for din krop. Min erfaring er, at der er en stor støtte at hente ved at mødes sammen med andre en gang om ugen.

Reference

“Kurset “Boost din sundhed med antiinflammatorisk kost” har for mig været utrolig lærerigt. Den naturvidenskabelige tilgang til emnet har passet mig rigtig godt. Undervisningen bygger på viden og veldokumenterede undersøgelser, hvilket for mig giver god mening” – Tine, kursist

Mit første kendskab til surkål (sauerkraut) var fra mine skiture sydpå i 1990’erne, hvor det blev serveret til en stor ristet pølse (wurst) på cafeterier langs den tyske Autobahn (motorvej). Dengang var jeg ikke specielt vild med det, men i dag holder jeg rigtig meget af en skefuld surkål, som tilbehør til frokosten eller aftensmaden. Jeg kan både li’ den syrlige, men også let salte smag sammen med de sprøde grøntsager.

Egenskaber

Det særlige ved surkål er, at den danner en masse gode bakterier under fermenteringen, som gavner din tarmflora (du kan læse mere om tarmfloraen på denne blog). Og samtidig er den nem at lave og koster ikke mere end et hvidkål. Så det er noget alle har råd til. Og hvis du i forvejen spiser probiotiske kosttilskud, så er der mange penge at spare ved at lave din egen surkål, hvormed du får dine probiotika ad denne vej.

Fermentering kan også afhjælpe madspild, da du kan fermentere de fleste grøntsager, hvis du blot ligger et kålblad ned sammen med. Dermed kan du bruge resterne fra dine grønstager i en fermentering og havde nærende mad stående i flere måneder på køl. Dertil anbefaler jeg, at du anskaffer dig en bog, hvor der er flere opskrifter og tips til dette (se kilder nederst på bloggen).

Denne surkål er baseret på en opskrift fra Aarstidernes bog om fermentering, som kan anbefales, hvis du er nybegynder mht. fermentering af grøntsager. Der er mange spændende opskrifter i denne bog.

Jeg bruger altid økologiske grøntsager, da de stadig har deres naturlige bakterier siddende på kålbladene og er dermed særligt velegnede til fermentering.

Ingredienser til surkål

  • 1 kg økologisk hvidkål (et helt hoved)
  • 20 g havsalt (ca. 4 tsk. af det grove)
  • 5 enebær (kan udelades)
  • 2 tsk. kommen (frø) (kan udelades)

ingredienser surkål

Derudover skal du bruge:

  • Et patentglas (1 L.) eller en fermenteringskrukke, de kan købes her (link til hjemmeriet).
  • En skarp kniv
  • Et skærebræt
  • En stor skål
  • En vægt
  • En måleteske
  • Kagerulle af træ (til at stampe med)

Fremgangsmåde (se min video)

Start med at tage de 2 yderste kålblade af dit kålhoved og skyld dem under den kolde hane. Dernæst skæres kålhovedet ud i fire dele og stokken fjernes. Du afvejer derefter 1 kg hvidkål. Den afvejede mængde kål snittes fint og puttes i en stor skål. Afvej 20 g salt og spred den over kålen i skålen. Nu er det tid til at ”knue” din kål sammen med salt i ca. 20 minutter, således at der trækkes væde ud af kålen og den bliver ”klar” i farven. Bliv ved med at ælte indtil der er en god portion saft i bunden af skålen. Der skal være nok saft til at dække kålen i patentglasset, da processen er anaerob, dvs. en gæringsproces uden ilt. Ellers kommer der vækst af uønskede bakterier.

Nu tilsætter du enebær og kommen og blander tingene rundt. Derefter puttes kålen på glas – sørg for at trykke kålen godt sammen, der ønsker så lidt luft / ilt imellem kålen, som muligt. Fyld resten af kålen på og hæld væsken på glasset, nu er det tid til at trykke kålen sammen ved brug af en trækagerulle el.lign. Tilslut foldes en af de to kålblade sammen til diameteren på glasåbningen og presses ned over kålen. Bladet skal gerne være under væske (se evt. video).

Bayersk surkål

Nu stilles glasset i et mørkt hjørne, optimalt ved 18-20 grader og fermenteringen går i gang. Der dannes nu CO2 under fermenteringen og denne går hurtigere jo varmere det er. Derfor er det vigtigt, især i den første uge, at lufte gassen ud dagligt ellers risikerer du, at glasset sprænges. Efter en uge går fermenteringen som regel langsommere og du lufter ud efter behov.

Efter 3-4 uger er din surkål klar – det kan være en god ide at smage på den efter 2-3 uger for at se, hvor langt den er.

Opbevaring og holdbarhed

Opbevares herefter på køl i op til 2-3 mdr.

Anvendelse

Spis 1 spsk. dagligt til din frokost eller aftensmad. Super lækker i sandwich og burgere. Kan også bruges i wokretter mm., men da slår du bakterierne ihjel og fjerner deres gode egenskaber.

 

Ønsker du, at bruge andre grøntsager så husk, at den samlede mængde grønt skal være 1 kg til 20 g havsalt, det er for at få den rette saltbalance, som giver den mest optimale fermentering.

Kilder:
  • Peterson S., Ejlersen S. & Ingemann D. (2015): ”Fermentering – Kraut, Kimchi og Kombucha”. Forlaget People’sPress, København.
  • Kert J. & Rose L. (2016): ”Sund med dine gode bakterier”. Forlaget LaBessonne.
  • Facebook gruppen ”Fermentering Danmark”, administrator er Lisbeth Rose
Skrevet af Pernille Kruse ved Ernæringslinjen©

De fleste mærker deres blodsukker ret godt, men de er måske ikke bevidste om det? Men du kender sikkert trætheden, der overmander os, når vi kommer hen på eftermiddagen. Hvad gør vi så? De fleste kaster sig over en kop kaffe / kollegaens medbragte kage eller den fordømte, men velmenende slikskål placeret midt i kontoret, så alle ikke kan undgå at få øje på den!

Og hvad så – egentlig er det vel ok. Livet skal vel også indeholde lidt sødt til ganen.

Lige så sikkert, som det er, at vi får energi af kaffen eller kagen – lige så sikkert er der rigtig mange, der efterfølgende har endnu mindre energi, som så igen kræver koffein eller sukker. Vi er ofte havnet i en blodsukker rutsjebanetur.

Primære energikilde

Den primære energikilde til vores hjerne og kroppens celler er glukose, sukker. Vores celler (se figur 1) indeholder bl.a. små ”energifabrikker” kaldet mitokondrier, som omdanner glukosen til energi i de enkelte celler.

Celle anatomi

Figur 1. En celle. Cellen indeholder bl.a. vores arvemateriale (DNA) i kernen (nuclus) og små ”energifabrikker” mitokondrier, der er farvet røde på denne figur.

Blodsukker regulering

Vores blodsukker reguleres primært af 2 hormoner, insulin og glukagon. Begge fremstilles i bugspytkirtlen i hhv. beta- og alfa-cellerne.

Insulin

Insulin er et protein (polypeptid), dvs. det består af en lang kæde af aminosyrer, som du kan se af nedenstående figur 2. Insulin er med til at regulere mængden af glukose således, at det bibeholdes på et passende niveau (4-7 mmol/L).

Humant insulin

Figur 2. Humant insulin. Består af en lang række aminosyrer sammensat, som perler på en snor.

Helt specifikt frigives insulin fra bugspytkirtlen til blodbanen efter et måltid, hvor blodsukker koncentrationen i blodet stiger (højt blodsukker). Derefter binder insulin til en insulin receptor på f.eks. en muskel celle (se nedenstående figur 3). Når insulin bindes til receptoren, åbnes der en specifik glukose kanal. Derefter kan glukosen diffundere ind i cellen og koncentrationen af glukose i blodet falder (lavere blodsukker). Hvis der er høj koncentration af blodsukker, bliver en del af glukosen også lagt på lager i leveren og muskelcellerne i form af glykogen (depot sukker).

Insulin blodsukker

Figur 3. Insulins funktion på celle niveau. Insulin binder til en insulin receptor (den blå), hvorefter glukose kanalen (den grønne) åbnes således, at glukosen kan komme ind i cellen (de røde kugler).

Dannelse af energi

Nu kan cellen bruge glukosen til at danne ATP = energi i mitokondrierne (se figur 4). Mitokondrierne kan ses som cellen kraftværk, det er her al energi til cellen dannes. Man ved, at elitefolk har særlig mange mitokondrier pr. muskelcelle i forhold til almindelige mennesker.

Mitokondrie

Figur 4. Mitokondrie. Mitokondriet omsætter glukose til ATP vha. bl.a. ilt og en del cofaktorer, heriblandt Q10.

Hjertet er også det organ, som har højst andel af mitokondrier, da det er en muskel, som arbejder kontinuerligt og med stor kraft. ATP står for Adenosine Tri Phosphat og er det det stof, der bruges til f.eks. muskelkontraktioner – bevægelse af muskler.

Glukagon

Når koncentrationen af glukose falder (lavt blodsukker) enten ved, at der er gået et par timer siden sidste måltid eller, hvis vi laver motion, f.eks. løber en tur, da frigives hormonet glukagon fra bugspytkirtlen til blodbanen. Glukagon påvirker herefter leveren og muskelcellerne til at frigive glukose fra glykogen depoterne i kroppen primært i leveren og musklerne. For således, at få en normal koncentration af glukose i blodet igen. Hvis blodsukkeret ikke bliver opretholdt, da påvirkes vores hjerne til at spise mad igen for at tilføre kroppen sukker.

Blodsukker og kosten

For at opretholde et stabilt blodsukker henover dagen er det vigtigt at spise moderate mængder af kulhydrat. Samtidig med en varieret kost, hvor der indgår protein og fedt, da disse er med til at regulere blodsukkeret. Derfor vil der f.eks. være et mindre udsving, hvis du spiser et stykke fed fisk (protein+fedt) sammen med dine ris i forhold til ren ris. Og fuldkorns ris (brune, sorte, røde) giver også et mindre blodsukker udsving end hvide ris, der er fri for skaldelene og kimen, som indeholder fibre og lidt fedtstoffer.

Aktivitet

Er du meget aktiv, har du formodentligt en større muskelmasse og bruger derfor en større mængde kulhydrat og kan derfor også tillade dig at spise mere brød, ris og pasta uden, at det påvirker dit blodsukker.

HIIT træning

Figur 5. HIIT træning. HIIT står for High Intensive Interval Training, på dansk interval træning.

Overvægtig

Er du overvægtig, bør du mindske dit indtag af kulhydrat, for at undgå for højt blodsukker, der dels øger risikoen for at udvikle sukkersyge, samt også gør det svære for dig at tabe dig (komme over på fedtforbrænding).

K-tallerkenmodel

Ønsker du et stabilt blodsukker, da anbefaler jeg ofte, at du spiser efter K-tallerkenmodellen til hvert måltid, som ser således ud:

K-tallerkenfordeling

Figur 6. K-tallerkenfordeling. Tallerkenfordelingen viser, hvorledes alle dine måltider bør være sammensat, for at sikre et stabilt blodsukker og en gunstig variation i næringsstoffer.

Halvdelen af tallerkenen består af grøntsager (heri indgår 1-2 stk. frugt om dagen), 1/6-del af protein (kød, fisk, æg, bønner og linser), 1/6-del af kulhydrat (fuldkorns ris, pasta, kartofler og brød) og 1/6-del fedt (smør, olie, fedtmarmorering, avokado, mandler, nødder, frø og kerner).

Som mellemmåltid, så husk, at der igen gerne skal være lidt fra alle grupper. Det kunne være lidt gnavegrønt med et stykke kylling (rest fra aftensmaden) og en ½ avokado eller et æble + en håndfuld mandler.

De fleste af mine opskrifter tager højde for denne tallerkenfordeling, så søg gerne inspiration blandt opskrifterne på bloggen.

Skrevet af Pernille Kruse ved Ernæringslinjen©

Fotos: 123RF StockPhoto

Vores krop er ”programmeret” til at elske sukker og fedt! Helt tilbage fra urmennesket er vi blevet belønnet, hver gang vi spiser fedt og sukker for at kunne overleve den næste hungersnød. “Problemet” er bare, at der ikke kommer nogen hungersnød her i vores del af verden.

Sukker og hjernen

Det hele foregår i hjernen, hvor vi har et ”belønningscenter”, som frigiver dopamin. Det er denne dopamin frigivelse, der giver en lykkefølelse og dermed lysten til at spise endnu et stykke wienerbrød fra bagerposen og gerne igen den næste dag også videre. Hvormed mange danskere ender med overvægt og dertil hørende livsstilssygdomme.

Fast foodMen samtidig har vi alle brug for sukker. Sukker er en primær kilde til at danne energi (ATP) i vores celler og dermed holde hele kroppen i gang. Hvorvidt sukker er godt for dig afhænger af typen af kulhydrat du spiser, mængderne, den enkeltes aktivitets niveau og din krops fysiske tilstand.

Typen af kulhydrat

Kulhydrater (sakkarider, sukkerstoffer) kan deles op i fire grupper:

  • Monosakkarider består af et sukkermolekyle (f.eks. glukose, fruktose og galaktose)
  • Disakkarider består af to molekyler (f.eks. sakkarose, kendt som vores bordsukker, består af glukose og fruktose. Disakkaridet laktose, kendt som mælkesukker, består af glukose og galaktose)
  • Oligosakkarider består af 3-10 molekyler (f.eks. specielle overflade markører på vores celler)
  • Polysakkarider er lange kæder af sukkerstoffer (f.eks. stivelse = amylose, der består af lange kæder af glukose)

Kulhydrat - sukker

Når vi spiser kulhydrat, i form af stivelse, nedbrydes denne til mindre molekyler glukose, som let optages over tyndtarmen og ind i blodbanen, hvor mængden af glukose måles som vores blodsukker.

Frugt og grøntsager

Men der skelnes også mellem de naturligt forekomne kulhydrater i frugt, grøntsager og bær og de tilsatte kulhydrater. Ofte er de tilsatte kulhydrater (i form af bl.a. glukose, sirup og stivelse) med til at gøre maden billigere, mere sød og ”farlig” for vores blodsukker. Hvorimod de naturligt forekomne kulhydrater især fra grøntsager er mere ”blodsukker venlig”. Dels fordi mængderne ikke er store og dels, at de ligger ofte ”pakket sammen” med fibre, som er mere komplekse og samtidig gavner vores tarmflora.

Mængden af kulhydrat

Det er mængden af kulhydrat (sukker) i hvert måltid, der er interessant, da vi ønsker at mindske blodsukker udsvingene, da de er korreleret til diabetes type 2 og forhøjet kolesterol. Hver gang blodsukkeret stiger, påvirkes din bugspytkirtel til at producere hormonet insulin.  Insulin virker i kroppen på den måde, at den får sænket dit blodsukker ved at føre sukkeret ind i dine celler (f.eks. din hjerneceller og muskelceller), som har brug for sukkeret for at kunne producere energi (ATP). Men har du et stort indtag af sukker gennem dagen, vil du også have større udsving i blodsukker niveau end personer der spiser mere fuldkorn og grønt. Og det er de store udsving i blodsukker over længere tid, der er korreleret til livsstilssygdommene.

Derfor anbefaler fødevarestyrelsen, at en sund kost højst bør indeholde tilsat sukker svarende til 10% af kostens energiindhold. Det svarer til:

  • 30 gram sukker /dag for børnehave børn
  • 45-55 gram sukker /dag for skolebørn
  • 55 gram/dag for kvinder og
  • 70 gram/dag for mænd (1)

Men undersøgelser viser, at vi danskere i gennemsnit spiser 80 g tilsat sukker om dagen – både børn og voksne!

Den enkeltes aktivitetsniveau

Jo større muskelmasse des større evne til at optage og bruge det spiste sukker ude i cellerne og des mindre risiko for store blodsukker udsving, Men det betyder ikke, at en hverdags motionist kan svælge i pasta, ris og brød. De fleste får nok kulhydrater gennem deres grøntsager, hvis de vel og mærke spiser de anbefalede 600 g grønt + frugt om dagen!

Løb

What do to

6 tips til at undgå tilsat sukker:

  1. Undgå færdiglavet mad (fastfood), hvor du er usikker om indholdet
  2. Når du køber færdiglavet mad, så læs varedeklarationen og vælg kun fødevarer med maks. 10 gram tilsat sukker / 100 g fødevare
  3. Gå efter nøglehulsmærket, så undgår du også sødestoffer, som kan være lige så problematiske, som det tilsatte sukker!
  4. Minimer dit indtag af sodavand, saft og juice
  5. Lav din egen mad / juice
  6. Væn dig til, at ikke alt skal smage sødt

Så når du skal have dit sukker – så tænk dig om og vælg hellere dit sukker fra frugt og grøntsager i stedet for det tilsatte sukker. For rent ernæringsmæssigt har vi ikke brug for tilsat sukker!

(1) http://altomkost.dk/fakta/naeringsindhold-i-maden/naeringsstoffer/kulhydrat/sukker/

Fotos: 123RF stockphoto

 

Okay - det er måske lidt nørdet - men det kan jeg godt li' - og faktisk er butyrat /smørsyre uhyre vigtig for vores fordøjelse. Det kommer sig af, at jeg faldt over en artikel om smørsyre i Magasinet Sundhed med overskriften "Fibersund uden fibre" af Karin Svennevig Hyldig og straks vækkes min nysgerrighed, for sandt at sige, så er jeg ikke vild med tilsætningsstoffer i vores fødevarer, jeg foretrækker "the real thing".

Hele baggrunden og relevansen for at studere butyrat / smørsyre er, at denne er med til at holde vores tarm sund (mindsker betændelse / inflammation i tarmen) og mere end det – studier viser også, at den kan mindske risikoen for udvikling af diabetes og visse kræftformer.

Når vi spiser fiberrig mad med de komplekse kulhydratindhold, er vi ikke selv i stand til at nedbryde disse. Vi har ikke de rigtige enzymer og derfor transporteres disse fibre videre ufordøjet i vores fordøjelsessystem til tyktarmen. Der lever størstedelen af vores mikroorganismer (bakterier mm.) og disse er i stand til at nedbryde fibrene til kortkædede fedtsyrer (SCFA), hvoraf en af disse hedder smørsyre.

Studier har vist at smørsyre bl.a.:

  • Sænker mængden af glukose i blodet (blodsukkeret)
  • Øger insulin følsomheden
  • Hæmmer inflammation
  • Øger GLP-1 (Glucagon like peptide-1) sekretionen
  • Hæmmer celledeling i tarmen og øger apoptose (celledød)

Alt sammen har det en gavnlig effekt på type 2 diabetes og visse former for tarmkræft.

Jamen, så skal vi vel bare spise mad med fibre i – ja det er hele pointen, men en undersøgelser fra DTU viser i midlertidigt, at danskere kun spiser 20 gram fibre pr. dag og ikke de anbefalede 30 gram fibre dagligt. Derfor er der umiddelbart grundlag for at forske i at koble smørsyre til stivelsen i bl.a. kartofler og majs, således at vi ved at indtage ”gængse” fødevarer kommer op på de gunstige 30 gram fibre om dagen, dvs. ”Fibersund uden fibre”, som artiklen kalder det. Jeg synes vi skal blive ved med at fokusere på at spise fuldkornsbrød i stedet for hvidt mel, brune/sorte ris i stedet for hvide ris og i det hele taget øge vores indtagelse af grøntsager, som samtidigt har en høj næringsværdi i form af vitaminer og mineraler per ”energiindtag” i forhold til raffinerede produkter (fastfood mm). Jeg går ikke ind for, at vi skal øge vores indtag af kartofler og majs, som har et meget højt indhold af stivelse og dermed har en stor uhensigtsmæssig påvirkning af vores blodsukker.

Hvad gør jeg så!

Derfor foreslår jeg altid, at halvdelen af ens tallerken består af grøntsager (inkl. frugt), morgen, middag og aften! Og når du spiser korn, så gå efter de hele korn (fuldkorn).

Fakta boks om kortkædede fedtsyrer

De ”tre musketerer” inden for gavnlige kortkædede fedtsyrer (short chain fatty acids; SCFA) dannet af mikroorganismer i tarmen er smørsyre (n-butansyre; butyric acid; BTA), propionsyre (propionic acid) og eddikesyre (acetic acid). De udgør 90-95% af den samlede mængde SCFA i tarmen. Saltet af smørsyre hedder butyrat.

Den kemiske struktur på eddikesyre, propionsyre og smørsyre er angivet her ved siden af:

Foto Copyright: nadjagellermann / 123RF Stock Photo

 

Kortkædede fedtsyrer - butyrat

Kilder

  • Donohoe et al., 2014; ” A gnotobiotic mouse model demonstrates that dietary fiber protects against colorectal tumorigenesis in a microbiota- and butyrate-dependent manner” Cancer Discov 4(12): 1387-97.
  • Hyldig, KS: "Fibersund uden fibre" i Magasinet Sundhed, Jan 2015.
  • Nielsen et al., 2014; ”Diets high in resistent starch and arabinoxylan modulate digestion processes and SCFA pool size in the large intestine and faecal microbial composition in pigs” Br J Nutr 112(11): 1837-49.
  • Puddu et al., 2014; ”Evidence for the Gut Microbiota Short-Chain Fatty Acids as Key Pathophysiological Molecules Improving Diabetes” Mediators Inflamm ahead of epub, Aug 17, 2014.

 

Denne grøntsagswok blev varmt modtaget af mand og børn – jeg havde ingefæren og chilien på en tallerken ved siden af, da mine børn ikke er vilde med meget stærk mad. Så tilpas med karry, ingefær og chili efter jeres smagsløg og preferencer 🙂

Passer til 4. pers. (45 min. tid)Grøntsagswok

Ingredienser

  • 3 fed hvidløg
  • 1 stort løg
  • 2 spsk. kokosolie
  • 1 spsk. karry
  • 400 g oksestrimler (jeg brugte en rest culotte steg)
  • 2 store gulerødder
  • 1 porre
  • 3 bladselleri
  • 1 lille broccoli hoved + stokGrøntsagswok
  • 250 g mark champignon (de brune) (anbefaler de økologiske fra Tvedemose)
  • 2 dl kokosmælk
  • 1/2 tsk. havsalt
  • sort peber
  • 1 cm fintrevet frisk ingefær
  • 1/4 chili
  • 3 dl fuldkornsris (kan anbefale rismix fra Änglamark)

Fremgangsmåde

Start med at snitte hvidløg og løg fint – varm imens wokken op. Sæt risene over i 6 dl vand + 1/2 tsk. salt (koges i ca. 35 min., hvorefter de hviler i gryden til brug).

Snit gulerødder i aflange tændstiklignende stykker og skær gulerødder, porre og bladselleri i skiver. Svits karry, hvidløg og løg i kokoslien i wokken, til de er bløde. Tilsæt oksestrimler og brun disse lidt inden du tilsætter gulerødder, porre samt bladselleri og rør rundt i wokken. Nu skæres broccolien i små buketter og broccoli stokken i små stykker. Rens champignonerne og skær ligeledes disse i skiver. Broccoli og champignon tilsættes og der røres jævnligt i wokken. Tilslut tilsættes kokosmælk og der smages til med havsalt, peber og evt. ingefær og chili.

Server de kogte ris til.

Alternativ

Denne grøntsagswok kan laves med alle mulige grøntsager – især er de forskellige kål typer særligt velegnet til wokretter (spidskål, hvidkål, grønkål, rosenkål, blomkål osv.). Du kan derfor bruge retten til at mindske madspild, ved at bruge de rester af grøntsager du har i køleskabet. Og den er også perfekt til at få brugt rester fra en oksesteg dagen efter.

Når jeg laver vegetar mad, skal der gerne være noget der erstatter kødet, det kunne enten være nøddebøffer, eller som i dag når det er vegetarfrikadeller af sødekartofler der står på frokost menuen. Det glæder mig (Katrine) & Pernille os meget til. Så vi hygger med lækker frokost. Prøv det selv derhjemme, de smager fantastisk og mætter dejligt.

Frikadeller

  • 4 søde kartofler
  • 1/4 squash
  • 1 håndfuld revet/2 gulerødder
  • Olie
  • Salt & peber

Skræl søde kartoflerne og skær dem ud i små firkanter, derefter skæres squashen i firkanter (du kan også bruge butternut squash, det giver også en god smag. Den skal heller ikke have så meget på panden, så det passer fint sammen). Varm nu en pande op og kom olie på. Når panden er godt varm kommes de søde kartofler og squashen op på panden. Når det har stegt i noget tid tilsættes en håndfuld revet gulerødder (jeg brugte færdigrevet gulerødder). Tilsæt salt & peber. Grønsagerne skal kun lige steges til de er bløde. Når dine grønsager er stegt færdig kommes de op i en skål eller en blender, hvis du har sådan en. Jeg brugte en stavblender. Når din frikadelle fars er godt blendet formes de med to skeer. Nu skal panden varmes igen og frikadellerne kommes op på panden. De skal kun stege i kort tid til de er let gyldne, ellers brænder de på. Frikadellerne er svare til at mætte 4 personer.

Squashsalat/spaghetti

  • 1/2 squash
  • 1 håndfuld sukkerærter
  • 1 håndfuld revet/2 gulerødder
  • 1/4 spidskål
  • 1 avokado
  • 1/2 rød peberfrugt

Du skal bruge en Spiralizer til at lave grøntsags spaghetti. Hvis du ikke har sådan en, kan du nøjes med at skære squashen ud i tynde skiver, ligesom jeg plejer at gøre. Skær sukkerærter, spidskål & rød peberfrugt ud i fine og tynde skiver. Avokadoen skæres i små firekanter, og riv gulerødderne på den grove sidde af rivejernet. Og til sidst blandes alle grønsagerne sammen, til den bedste squashsaltal nogensinde. Salaten vendes rundt med en peanutbutter dressing eller dippen serveres ved siden af. salaten svarer til at mætte 3 personer.

Peanutbutter dressing

  • 3 spsk. peanutbutter
  • 3 spsk. soya
  • 3 spsk. vand
  • 3 spsk. sød chilisovs
  • 2 spsk. citronsaft
  • 2 tsk. stødt ingefær

Peanutbutter og vand røres sammen med en ske. Derefter tilsættes soya (HUSK at starte med en ting af gangen, kom ikke alle ting ned i samtidig) Nu røres den søde chilisovs i og næstsidst citronsaften. Rør til allersidst den stødte ingefær sammen med dressingen.

Nu har du den lækreste vegetarret. Jeg elsker den, det er min yndlings, og jeg håber, at i vil få meget glæde af den. Jeg har lånt opskriften af Julie Zangenberg fra hendes nye madprogram på youtube – supermad, hedder hendes youtube kanal.

Lavet og skrevet af Katrine Mathiesen – praktikant hos Pernille

Sider

Pernille Kruse

Jeg har fået mit liv tilbage – intet mindre – kæmpede med smerter og udtalt træthed. Nu har jeg fået mere overskud i hverdagen og jeg forstår vigtigheden af at give min krop den rigtige mad.

Jeg har haft stor gavn af at deltage i dette kursus, da jeg har fundet ud af hvordan stress igennem mange år har været skyld i, at mit immunforsvar er blevet dårligere og dårligere. Som følge af dette ender jeg med at have 2 autoimmune sygdomme – dejligt at finde ud af årsagen og hvilken kost der hjælper.

Jeg har tabt 6 kg gennem et pakkeforløb hos Pernille. Men det bedste af det hele er, at jeg har fået mere energi, sover bedre, tager mindre medicin og fået en stærkere krop!

“Jeg vil rigtig gerne hjælpe dig med at få en bedre hverdag”


Min historie

Kost og sundhed har interesseret mig hele mit liv. Men det var først, da jeg gik ned med stress, big time, at jeg begyndte at tage mig selv alvorligt. Hvornår var det, jeg kom først på “To do” listen? Det var, som i aldrig! For der skulle lige først købes ind til lækker aftensmad, vaskes tøj, hentes børn, luges have og gøres rent, der mellem kl. 16-20, når jeg kom hjem fra job, inden der var tid til mig. Og når der så var tid til mig kl. 20, så var jeg alt for træt til andet end at sidde foran fjernsynet en times tid, inden jeg driblede i seng. Godnat og sov godt de næste 10 år….

Stress

Men så ramte stressen mig, som sagt, big time! Og det var tid til en U-turn. Jeg mærkede efter, hvad min passion var og jeg startede på Ernæringsterapeut uddannelsen i 2011, sideløbende med mit job, som projektleder. Og hvilke 3 år – jeg gik ned én gang mere med stress og tog så beslutningen, at 8-16 job ikke stod på min ønskeseddel, så hvad skulle jeg så?

Mit U-turn

Jeg brugte det første halve år på at pleje mig selv, gå små skridt, ofte 2 frem og et tilbage, og forsøge at finde frem til, hvad jeg skulle med mit liv, og hvordan jeg passede bedre på mig selv. Og det er altså ikke noget, du nødvendigvis lærer på 1 måned, når du har brugt de sidste 15 år i et hamsterhjul.

Men nu ude på den anden side ville jeg ikke have været min krise foruden. Den lærte mig at turde gå efter min drøm, nemlig at være selvstændig og leve af min passion. Dermed ikke sagt, at det hele er lyserødt. Det er en konstant balancering henimod hjertets vej, hvor jeg ikke ved, hvad den næste tid bringer. Men det giver en enorm frihed, lyst til at hjælpe andre på vej, og skabe en bedre balance i deres liv.

Ernæringsterapeut

Mit primære arbejde, er som ernæringsterapeut, hvor jeg arbejder ud fra principperne i Functional Medicine fra USA. Jeg tager udgangspunkt i, at vi kan påvirke dysfunktioner i kroppen (kroniske livsstilssygdomme), ved hjælp af kosten samt ændringer i andre livsstilselementer, såsom søvn, motion, stress og relationer.

Det betyder, at jeg som ernæringsterapeut går bag om symptomerne hos dig for dermed at finde frem til, hvilke ubalancer det er vi skal arbejde med hos lige præcis dig. Hos mig er der ingen “quick fixes”, og det er dig selv der skal gå hele vejen, men jeg er der med en støttende hånd parat til at gribe ind og hjælpe, når der er brug for det.


“Jeg vil rigtig gerne hjælpe dig med at få en bedre hverdag” 

Kærlig Hilsen, Pernille Kruse

Min baggrund

Individuel konsultation
Ved en individuel konsultation får du skræddersyet en handlingsplan til lige netop dig, dvs. den tager udgangspunkt i dine specifikke problematikker. Se mere her.

Kurser
Jeg afholder også kurser indenfor antiinflammatorisk kost, fødevare intolerance, autoimmune sygdomme, fordøjelsen, vægttab, blodsukker og sundhed. Det er både fysiske kurser i Faxe samt kurser online, som du kan følge hjemme fra stuen – se mere under kurser.

Foredrag
Pernille Høegh afholder foredrag indenfor fordøjelsen, antiinflammatorisk kost, fødevare sensitivitet og intolerance, hjertekar sygdomme, gigt, søvn og autoimmune sygdomme. Giv et ring, hvis du har brug for et foredrag om ernæring i din forening. For aktuelle foredrag se her.

Workshop

Et par gange om året afholdes der mad workshop indenfor antiinflammatorisk kost eller grøn mad: Datoer se her.

Skoleleder og undervisning
Jeg har fra 2022 overtaget skolen for Anatomi, fysiologi og sygdomslære beliggende i København. Jeg underviser på skolen sammen med Christina Vinther Torres (Fysioterapeut & Osteopat). Tjek skolen ud her, hvis du mangler et anatomi, fysiologi og sygdomslære grundkursus (300 timers kursus).

Fra 2021 underviser jeg i fordøjelsen på uddannelsen til Ernæringsterapeut hos Center for Ernæring og Terapi.

Opskrifter
Jeg elsker, at lave mad der smager af noget og ser lækkert ud. Få inspiration til hverdagen på bloggen eller på Facebook og Instagram.

Tilbud

Få tilsendt et tilbud på foredrag til din forening / virksomhed ved at skrive til info@ernaeringslinjen.dk / ring på 60197722.

Klinik i Faxe Sundhedscenter

Siden Februar 2015 med 1:1 konsultation.

Uddannelse

Jeg har en 6-årig kandidat uddannelse i Human Biologi fra Københavns Universitet (2002), som jeg brugte i 12 år indenfor medicinal industrien. Derudover en 3-årig deltids uddannelse i Ernæringsterapi fra Center for Ernæring og Terapi (2014). I 2022 opnåede jeg certificering som Functional Medicine Practitioner (IFMCP) fra Institut for Functional Medicine i USA (IFM). Jeg arbejder derfor ud fra et højt fagligt niveau kombineret med 8 års klienterfaring og menneskekundskab.

Videreuddannelse

  • Årlig ajourføring hos foreningen for Danske Ernæringsterapeuter (DET), 3-dages seminar i januar hvert år fra 2016-2023
  • Fredsfacilitator, et 1-årigt forløb med praksis & stilhed, maj 2023
  • Certificering som Functional Medicine Practitioner (IFMCP) fra The Institute for Functional Medicine (IFM), juni 2022
    • Environmental APM november 2021
    • Bioenergetics APM, august 2021
    • Cardiometabolic APM, januar 2021
    • Gastrointestinal APM, oktober 2020
    • Hormone APM, juli 2020
    • Immune APM, februar 2019
    • “Applying Functional Medicine in Clinical Practice (AFMCP)”, England, marts 2017
  • Hormone reset programme hos Christine Bailey, april 2021
  • Yoga instruktør (60 timer), DGI, januar 2018
  • Annual International Conference (AIC) hos IFM: “Solving the Autoimmune Puzzle”, Hollywood, USA, juni 2018
  • AIC hos IFM “The Dynamic Brain – Revealing the Potential of Neuroplasticity to Reverse Neurodegeneration”, juni 2017
  • AIC hos IFM “Innovative Movement and Restorative Strategies to Optimize Patient Outcome”, San Diego, USA, maj 2016