Indlæg

De to hjerner

”Er din mave deprimeret?

– Når tarmen er vred, bliver tankerne dystre og ængstelige”

Sådan starter kapitel 3 i bogen ”Hjernens nye liv” af Dr. David Perlmutter (fra 2015). Han er egentlig neurolog, så hvorfor interesserer han sig for maven? Af den simple grund, at maven/tarmen viser sig at spille en større og større rolle ved hjernens sundhed.

Kort sagt, hvis din mave er i dårligt humør, så er dit hoved det også!

Tarmen

Tarmen bliver også kaldt vores hjerne nr. to, da den producerer store mængder af bla. serotonin (neurotransmitter, der bruges til at sende signal mellem 2 nerveceller i hjernen). Og ligeledes er der en solid forbindelse mellem hjernen og maven via den store vagus nerve. Så tarmen og hjernen kan godt ses, som “de to hjerner”.

Mikrobiom

Mikrobiomet er alle de små organismer vi lever i symbiose med. Det være sig alle de bakterier der findes i vores fordøjelseskanal samt på huden.

Vidste du, at vores mikrobiom er 10 gange flere celler end vore egne celler, men fordi de er så små, så fylder de meget mindre end vores krop. Hvis vi sammenligner vores DNA med mikrobiomets DNA, så udgør det humane DNA kun 1% af den samlede DNA mængde (100 %). Så hvad styrer hvad – er det mikrobiomet der styrer vores krop eller omvendt? Hvem ved!

Mikrobiomet bliver dannet allerede under fødslen, hvor vi som nyfødt føres gennem moderens skede og dermed kommer i kontakt med vores mors mikrobiom fra skeden. Dette er med til at skabe og danne grundlag for det mikrobiom du har i din tarm i dag. Dernæst får vi også bakterier når vi ammes fra brystvorten, som også er med til at stabilisere vores mikrobiom.

Tarmflora mikrobiom

For at holde os raske er det vigtigt at have et sundt og stærkt mikrobiom og der forskes rigtig meget i, hvilken betydning de forskellige bakteriestammer har for vores krop. Men der er lang vej endnu, der findes 1000-vis af arter og antallet varierer meget fra art til art. Ligeledes er der en stor individuel variation.

Depression

Depression er i dag den førende årsag til invaliditet på verdensplan (ifølge WHO) og omkring 500.000 danskere bliver ramt af en svær depression i løbet af deres liv.

Faktorer involveret i depression

Der er flere faktorer, der påvirker risikoen for at blive depressiv.

Inflammation

Depression er en inflammatorisk sygdom. Des højere inflammatoriske markører, såsom CRP (C-reaktivt protein), der måles i blodet, des højere risiko for depression. Der ses ligeledes en sammenhæng mellem inflammation og depression, ADHD, autisme, alzheimers, demens, Parkinsons, multiple sklerose og blodprop i hjernen. Så det kunne godt tyde på, at en antiinflammatorisk kost vil være gavnlig for vores hjerne.

Blodsukker

Ifølge Pearlmutter er forhøjet blodsukker en af de største risikofaktorer for at udvikle depression og Alzheimers. Samtidig ses der en sammenhæng mellem diabetes type 2 og depression. Faktisk skal du blot have et let forhøjet “sladre blodsukker” (HbA1c) for at have en negativ påvirkning af din hjernemasse. Igen spiser du en antiinflammatorisk kost, da holder du et stabilt blodsukker, som i sidste ende både modvirker type 2 diabetes og gavner din hjernes sundhed.

LPS

Et andet studie fra 2008 viser sammenhæng mellem LPS (lipopolysakkarid) i blodet og svær depression. LPS er et protein, der sidder på gram-negative bakterier og egentlig skal vi helst ikke have det i vores blod, da disse bakterier helst skal blive i tarmen. Når LPS krydser tarmen, reagerer vores immunforsvar med inflammation.

Utæt tarm

En sund og rask tarm holder de fleste skadelige bakterier ude, så måske er der en leaky gut (utæt tarm), der bevirker indtrængen af LPS og dermed en forhøjet inflammation ved svær depression. Leaky gut kan bl.a skyldes en dysbiose (ugunstig sammensætning af bakterier i tarmfloraen), da de gunstige bakterier bl.a. danner butyrat (smørsyre), som er påvist at virke helende på tarmvæggen.

De to hjerner

Alt i alt er der flere og flere studier der peger i retning af, at dit mikrobioms velbefindende og dermed din tarms sundhed påvirker din hjerne i høj grad. Så, hvis du ønsker, at styrke din hjerne med kosten, så er det ikke nok kun at sørge for de vigtige byggesten til hjernens stillads (nerverne) samt signalstofferne, som jeg skrev om i et andet blog indlæg “Depression og kost“. Du skal i lige så høj grad styrke din fordøjelse og tarmflora samt sørge for at holde et stabilt blodsukker.

brain hjerne signalstoffer

Hvad er hjernemad?

Hjernevenlig mad, er mad, der dels:

  1. Styrker dine hjerneceller / nerver
    1. Masser af gode fedtstoffer, færre omega-6 (fastfood, chips)
  2. Styrker din tarmflora
    1. Masser af fibre fra grøntsager dagligt (prebiotika)
    2. Probiotika (fermenterede fødevarer: Surkål, kombucha og kefir)
  3. Giver et stabilt blodsukker
    1. Minimer tilsat sukker og lette kulhydrater – læse mere her
  4. Hæmmer inflammation
    1. Antiinflammatorisk mad (minimer sukker og lette kulhydrater, undgå gluten, spis fisk (omega-3), få nok D-vitamin og igen masser af grøntsager i regnbuens farver
  5. Styrker din tarm
    1. Gode fedtstoffer og collagen fra bone broth / kraftsuppe
    2. Undgå fødevare intolerance / sensitivitet – se foredrag

Antibiotika

Hver gang du bliver behandlet med antibiotika slår du din tarmflora ihjel og balancen bliver forskudt. Derfor er det enormt vigtigt kun at tage antibiotika, når det er nødvendigt (efter henvisning fra lægen). Og efterfølgende er det en god ide at være ekstra god mod sin tarmflora ved at tage et tilskud probiotika (mælkesyrebakterier) samt spise masser af fibre fra grøntsager.

De to hjerner

Så husk dine to hjerner og måske er der 3 inkl. dit mikrobiom 😉

Med Venlig Hilsen

Pernille Kruse

/af

Kødsovs ala Martin

Denne kødsovs er et hit hjemme hos os. Den kan serveres til lune madpandekager eller som vist på billedet med revet squash og ost.kødsovs spaghetti

 

Ingredienser

  • olivenolie
  • 1 stort løg skåret i tern
  • 2-3 fed hvidløg presset
  • 5-10 skiver Chorizo pølse skåret fint (efter hvor stærk retten skal være)
  • 800 g hk. oksekød
  • 1-2 porrer skåret fint
  • 2 store gulerødder revet fint
  • ½-1 chili (efter smag)
  • 1 tsk. spidskommen
  • ½ tsk. paprika
  • ½ tsk. rosmarin
  • 1 dåse flåede tomater
  • 1 dåse tomat puré
  • 1 dåse skyllede Butterbeans
  • salt & peber
  • 1 squash
  • Manchego / parmesan ost

Fremgangsmåde

Svits fintsnittet løg, hvidløg og chorizo pølse i lidt olivenolie til løgene er klare. Tilsæt oksekødet og steg til det er brunet. Tilsæt derefter porre, gulerødder, chili, spidskommen, paprika og rosmarin og lad det stege med i 5 minutter. Derefter tilsætte de flåede tomater samt tomatpuré. Lad sovsen stege i 15-30 minutter til den er tyknet. Tilsæt tilslut butterbeans og smag til med salt & peber samt de øvrige krydderier.

Riv en squash på den grove side eller brug en spiralizer til at lave squash spaghetti.

Serveres på et lag revet squash eller spaghetti og toppes med revet Manchego ost.

Bon Appetit

Pernille Kruse

/af
,

Fakta om hvede

Hvede anvendes i dag i et utal af produkter udover de gængse, i form af brød og kager. Her vil vi kigge lidt på hvede kernens opbygning samt indhold rent ernæringsmæssigt.

Hvede kernens opbygning

Hvedekernen består af endosperm (frøhvide), embryo (kim/germ) og skaldele (perikarp, klid og aleuronlag/bran layer), se Figur 1.

Hvede kerne

Figur 1. Hvedekernens opbygning

Embryoet har et højt indhold af fedtstoffer, mens endospermen stort set er ren stivelse. Det yderste cellelag i endospermen kaldes aleuronlaget og er ca. 1 celles tykkelse i hvede. Dette lag har et højere indhold af f.eks. lysin (essentiel aminosyre), mineraler, fytinkrystaller (fytinsyre-bundet fosfor), niacin (B3-vitamin), andre B-vitaminer og fedtsyrer. Ved formaling ender aleuronlaget sammen med klid delen. Perikarp/klid delen har et højt indhold af cellulose og stærkt forgrenede arabinoxylaner (15).

Forarbejdning af hvede kernen

Udmalingsgraden (100 % er lig med at hele kernen anvendes) har stor betydning for indholdet af de forskellige næringsstoffer og bioaktive komponenter i kornprodukter (15). Det betyder, at hvis der er en udmalingsgrad på 72 %, som i hvidt mel, da stammer de 72 % fra midten af kernen og ud – dvs. stort set kun endosperm (stivelse) og ikke alle de næringsrige forbindelser i skaldelene.

Hvedekernens indhold

Som det ses af figur 2. er en stor del af hvedekernen stivelse (carbs), protein og fedtstoffer (fats).

Hvede indhold protein

Figur 2. Hvede kernen indeholder bl.a. en stor del stivelse og protein og en mindre del fedtstoffer. Derudover er der en del vitaminer og mineraler tilstede i hvede kernen.

Kulhydrat

Korn er først og fremmest en kulhydratkilde med et højt indhold af stivelse der er koncentreret i endospermen, da det er frøets primære energikilde ved spiring. Kostfibrene er koncentreret i skal/klid-delen, inklusiv aleuronlaget, da de udgør en stor del af de tykke cellevægge.

Stivelse

I hvede udgør stivelsen ca. 65-80 % afhængig af udmalingsgraden (12) (15). Stivelsen i hvede består primært af amylose (α-1,4 binding) (Figur 3) og amylopektin (forgrenet, α-1,4 og α-1,6 bindinger), som er polysakkarider dannet af glukose. α- og β-amylase (enzymer) spalter stivelsen til hhv. forskellige længder af amylose og maltose (to sammensatte glukose enheder). Maltose spaltes videre til glukose i tyndtarmen, hvor den optages over epitel cellerne.

stivelse amylose amylopectin

Figur 3. Molekylære struktur af amylose og amylopectin (stivelse)

Plantefibre

Hovedparten af plantefibrene (udgør 12-2 % afhængig af udmalingsgraden) består af ikke-stivelses poly-sakkarider og lignin. De er som oftest en del af kernens cellevægge og størstedelen findes i klid fraktionen. De består især af stærkt forgrenede arabinoxylaner (70 %, kæder sammenbundet af β-binding mellem xylose enheder, hvorpå der sidder sidegrene med arabinose), cellulose (β-binding mellem glykose enheder, uopløseligt), lignin (polymer af phenylpropan – sammenbinder cellulose i cellevæggen) og β-glukaner (20 %, opløseligt polysakkarid). Der skelnes mellem opløselige og uopløselige plantefibre. De opløselige fibre har den egenskab, at de øger viskositeten i tarmen, hvormed tarmens tømningshastighed og absorption påvirkes. Disse fibre omsættes i høj grad i tyktarmen af mikrobiotaen. De uopløselige fibre er mere resistente overfor nedbrydning af mikrobiotaen og virker mere til øget peristaltik (12) (15).

Protein

Hvede indeholder omtrent 14 % protein. Der er et relativt lavt indhold af de essentielle aminosyrer i hvede (primært lysin, tryptofan, methionin, isoleucin, valin og threonin) og 70 % af proteinet findes i endo-spermen (15).

Gluten

Der er omkring 100 forskellige komponenter i gluten og den udgør omkring 80 % af den samlede proteinmasse i hvede. Gluten dannes af monomeren gliadin (enkeltkædet aminosyrer) og den polymere glutenin. Glutenin er et protein der i høj grad er med til at give et unikt viskøst og elastisk proteinnetværk som gør at hvedemel er ideelt til brødbagning (12).

Gliadin har et meget højt indhold af især prolin, som gør det vanskeligt for kroppens egne enzymer (pepsin og trypsin) at nedbryde gliadin (18). Gliadin deles ind i α-, β-, γ- og Ω-gliadin. Især α-gliadin er medvirkende til cøliaki (17).

Et studie har kigget på forskellen på α-gliadin peptider fra forskellige genomer hhv. A, B og D, som findes i de forskellige hvedesorter. De fandt højest forekomst af T-celle stimulerende epitoper i sorter med D genom (moderne hvede) i forhold til sorter med A genom (enkorn) og AB genom (emmer og durum) (17). Dette kan måske forklare hvorfor nogle klienter bedre tåler de ældre hvedesorter.

Hvedekim agglutinin (WGA)

Hvedekim agglutinin (WGA) er et lektin, som i planten virker beskyttende overfor svampe og insekter (19).

Fedtstoffer

Hvede indeholder omtrent 3-1 % fedt afhængig af udmalingsgraden. Kornets kim har et højt fedtindhold af især mono- og polyumættede fedtsyrer og fytosteroler. Fytosterol er en steroid alkohol (ligner kolesterol skelettet), som har en positiv egenskab på kolesterol niveauet i blodet. Fuldkorns hvedemel indeholder 59-64 mg fytosteroler per 100 g i forhold til hvedemel, hvis indhold er på 33-35 mg/100 g (15).

Vitaminer og mineraler

Hovedparten af kornets vitaminer og mineraler forekommer i kim- og klidfraktionen (15). Følgende vitaminer og mineraler frigives fra hvede:

  • B-vitaminerne thiamin (B1), riboflavin (B2), niacin (B3), pantothensyre (B5), pyridoxin (B6), biotin og folat er rigt repræsenteret i aleuronlaget (klid fraktionen) og derfor falder indholdet af disse vitaminer med udmalingsgraden og er meget lavt i hvedemel i forhold til fuldkornsmel
  • E-vitamin (tokoferol og tokotrienol) er også rigt repræsenteret i hvede. Begge stoffer virker som antioxidanter, der hæmmer lipidoxidationen i vore celle membraner(15)
  • Selen er et essentielt mineral for mennesker. Mængden af selen i hvede varierer mellem 10-2000 µg/kg efter hvilken jord den er dyrket på. I Europa er den nede på 27 µg/kg, derfor bliver der f.eks. tilsat selen til gødningen i Finland (12)
  • Magnesium, kalium, fosfor, calcium, jern, kobber, mangan og zink er en del højere i hvedeklid end hvedemel, da de oftest findes i klidfraktionen(15)

Fytinsyre i hvede binder mange mineraler, hvorved tilgængeligheden nedsættes. Fytinsyre kan nedbrydes af enzymet fytase, som findes naturligt i kornet. Fytasen aktiveres bl.a. ved dej fremstilling (hævning, surdej mm.), hvorved mineral indholdet bliver lettere tilgængeligt og kan optages.

I den moderne hvede er der en lavere forekomst af zink, jern, kobber og magnesium i forhold til de gamle sorter, det tyder på at introduktionen af ”dværg-genet”, der forkortede strået, var med til at sænke mineral indholdet (12).

Fenolsyre og andre bioaktive stoffer

Hovedparten af kornets fenoliske forbindelser og bioaktive stoffer findes i kim- og klidfraktionen (15).

Uddraget er fra min hovedopgave om Hvede

MVH Pernille Kruse

Copyright af fotos:

  1. https://www.123rf.com/profile_guniita’>guniita / 123RF Stock Photo
  2. https://www.123rf.com/profile_julianka’>julianka / 123RF Stock Photo
  3. https://www.123rf.com/profile_logos2012′>logos2012 / 123RF Stock Photo

Kilder:

15. Mejborn, H, et al. Fuldkorn. Definition og vidensgrundlag for anbefaling af fuldkornsindtag i Danmark. Søborg : Rapport fra DTU fødevareinstituttet, 2008. s. 1-103.
16. Ussing Larsen, Jørn. Fremtidens brød af fortidens korn. 1998.
17. van Herpen, T W, et al. Alpha-gliadin genes from the A, B, and D genomes of wheat contain different sets of celiac disease epitopes. BMC Genomics. 2006, Årg. 10, 7, s. 1-13.
18. Hausch, F, et al. Intestinal digestive resistance of immunodominant gliadin peptides. Am J Physiol Gastrointest Liver Physiol. June 2002, Årg. 283, s. G996-G1003.
19. Punder, K og Pruimboom, L. The dietary intake of wheat and other cereal grains and their role in inflammation. Nutrients. 5, 2013, s. 771-778.

/af

Syltede salatagurker

Syltede salatagurker er en klassiker herhjemme hos os.Syltede salatagurker

Jeg elsker det sure til maden, det giver en tilfredsstillelse når ens måltid indeholder de fleste af smagsnuancerne: surt, sødt, salt og bittert. Derudover er det syrlige med til at stimulere din fordøjelse. Bl.a. stimuleres din mavesyre produktion i mavesækken, hvilket gavner nedbrydningen af bl.a. protein. Har du svært ved at fordøje f.eks. en oksebøf, så kan du altid prøve om det hjælper at spise noget surt til, da det kan skyldes en nedsat produktion af mavesyre. Læs mere om for lidt mavesyre her.

Syltede salatagurker

Tilbage til de syltede salatagurker. I denne opskrift bruges der salatagurker – altså de lange slanke af slagsen, der ofte dyrkes i drivhus. Jeg har selv i år 2 agurk planter i drivhuset, og de giver den ene agurk efter den anden, så vi kan slet ikke følge med. Derfor gik jeg igang med at sylte dem, så de kan spises til et stykke steg, hot dog eller måske en burger 😉

Ingredienser (3 glas):

  • 2 salatagurker
  • 1/2 l lager eddike
  • 2,5 dl vand
  • 1 tsk. havsalt
  • 150 g sukker (efter smag)
  • 1 spsk. peberkorn
  • 3 laurbærblade
  • 3 dildskærme / 1 spsk. dildfrø

Skold 3 glas (ca. 350 ml glas) og låg inden brug.

Vask agurkerne og skær dem i tynde skiver.

Kog lagen op af eddike, vand, salt og sukker. Rør rundt til sukkeret er opløst.

Placer halvdelen af agurkerne i 2-3 glas og tilsæt 1 laurbærblad, 1 dildskærm samt lidt peberkorn til hvert glas. Fyld op med agurker og hæld den kogende lage over. Skru straks låget på og stil til afkøling. Senere på dagen stilles de i køleskabet. Efter et par dage har du dejlige friske syltede salatagurker til brug.

Variation

Hvis dine agurker er blevet for store og lidt grove i det. Kan du i stedet flække dem på langs og skrabe kernerne ud med en ske, hvorefter du skærer dem i 1 cm brede skiver. Dernæst syltes de på samme hvis som ovenstående salatagurker.syltede salatagurker

Et glas hjemmelavet syltede salatagurker kan også bruges som en værtindegave 🙂

/af
,

Autoimmun sygdom

Læs mere
/af

En hjertesag

Mit nye logo blev til en dag, hvor hjertet var på rette plads og der formede sig en historie. Forinden havde jeg valgt mit navn “Ernæringslinjen” sammen med en flok skønne veninder, der lyttede på min historie om, hvad jeg gerne ville udrette.

Ernæringslinjen

Ernæringslinjen bunder i troen på, at vi hver især har en livslinje, som har formet os og skabt den person, vi er i dag både mentalt og fysisk. Kroppen og psyken præges af de ting, vi oplever og med tiden danner det hele et stort garnnøgle i forskellige farver og former – deraf symboliserer mit logo “den røde snor”, som går gennem hele livet = livslinjen. I enhver konsultation bruger jeg aktivt din livslinje til at forstå, hvordan du er blevet den person du er i dag samt, hvorledes hændelser kan påvirke kroppen fysisk. Derudover er mit primære fokus at genskabe en afbalanceret krop og psyke via ernæringen.

Logo

Mit logo

I logoet har jeg valgt hjertet, som mit symbol fordi det er her det hele starter – fra mit hjerte. I al for mange år har jeg ageret fra min hjerne uden så megen sammenhæng med resten af kroppen. Og ofte er mit hjerte blevet overhørt i min iver efter at stræbe så langt som muligt og stadig få det hele til at hænge sammen med job og børnefamilie. Det har kostet dyrt på mange fronter, men samtidig åbnet min øjne for, at der er en anden vej man kan gå – den er bare ikke lige….

Der skulle gå 10 år i medicinal branchen, som forsker, projektleder & forsøgsleder før min krop & hjerne ikke ville mere, så jeg blev lagt ned af 2 omgange med bankende stress. Så ku’ jeg lære det! Efterfølgende har det taget mig en del år at komme tilbage.

At finde sin styrke

Mine vigtigste redskaber til at komme tilbage var og er stadig en næringsrig kost, mindfullness, yoga og ikke mindst at forbinde mig med naturen. Det er især gennem naturen, at jeg finder min indre styrke frem igen. Samtidig passer jeg på min egen sårbarhed, som egentlig er en styrke i sig selv, når man først lærer den at kende.

Naturens egen skønhed, styrke og sårbarhed

Fra mit hjerte henter jeg inspiration og styrke til at gå min egen vej. En zigzag vej, som netop fører mig det rette sted hen, men for første gang kender jeg ikke målet – jeg følger blot mit hjerte. Det handler om at give slip på kontrollen og tag en dyb vejrtrækning og ikke krydse af på “to do” listen for den er uendelig i min verden. Men i stedet glædes over den følelse, der spreder sig indeni, når der er tid til at lave god og lækker mad fra bunden af, med gode råvarer, og så dele det med verden i troen på, at der også er brug for det. At glædes over at være fri som aldrig før – ingen faste arbejdstider og skemaer der skal fyldes ud, men i stedet for en arbejdsglæde, der kommer inde fra – inde fra hjertet.

Og selvfølgelig er tvivlen, angsten og frygten der for, om det “går” – ville det ikke være mærkeligt uden – og den er velkommen, så længe den kun viser sig i små øjeblikke :o)

Friheden

For i mit hjerte er der ingen tvivl. Kun glæde over endelig at løfte vingerne og lette. Og føle friheden over at tage ansvar for eget liv og stå der midt i det hele, selv når det rusker og regner. For når stormen er over, da kommer stilheden, fordybelsen og måske en solstråle eller to.

Det der står mit hjerte allernærmest er at formidle viden og være med til at motivere andre til at tage ansvar for deres eget helbred, i stedet for at skyde ansvaret over på andre. I sidste ende tror jeg på, at vi ved at tage ansvar for vores egne handlinger får et langt bedre liv.

Har du brug for støtte til at ændre dit liv, så book 15 min. gratis rådgivning eller book din første konsultation her. Jeg udbyder også kurser og foredrag, da jeg her få mulighed for at formidle min viden omkring sammenhænge mellem sygdom og ernæring.

Kærlige hilsner fra hjertet,

Pernille Kruse

Pernille Kruse Ernæringsterapeut Functional Medicine

/af

Grape, fennikel og avokado salat

Denne grape, fennikel og avokado salat er helt vidunderlig som morgenmad eller til frokost. Den kan serveres med glutenfri knækbrød påsmurt tahin eller med blødkogte æg.

Ingredienser (2 personer):

  • 1 grape
  • ½ fennikel
  • 1 avocado
  • lidt olivenolie

Først skæres en grape ud i fileter ved at fjerne al skrallen. Dette gøres ved først at skære top og bund af en grape, hvorefter siderne med skral nemt skæres af. Fenniklen og avocado skæres i tynde skiver. Bland de tre ting sammen og overhæld med den overskydende grape saft samt lidt olivenolie.

God fordøjelse 🙂

Pernille Kruse fra Ernæringslinjen

Pernille Kruse

/af
,

Hjertekar sygdomme

Rigtig mange mennesker (omkring 450.000) lever med hjertekar sygdomme i mange år. Udover disse har mange enten forhøjet kolesterol eller blodtryk. Måske har du én eller flere af følgende symptomer / diagnoser:

  • Forhøjet kolesterol
  • Forhøjet blodtryk
  • Åreforkalkning og måske været igennem en by-pass operation
  • Blodprop
  • Iskæmisk hjertesygdom
  • Hjertesvigt

Åreforkalkning

Ved åreforkalkning er der flere faktorer, der skal være tilstede:

  • Kolesterol
  • Oxidativ stress / frie radikaler
  • Inflammation / betændelse

Kolesterol

Kolesterol er i mange sammenhænge udskældt for dens medvirken i åreforkalkning, men den er ikke den eneste faktor der har betydning for, hvorvidt der dannes åreforkalkning eller ej. Samtidig kan vi ikke undvære kolesterol, da den bl.a. er byggesten til vores stress hormon kortisol samt kønshormonerne testosteron, østrogen og progesteron, som er livsvigtige.

Lipoproteiner kolesterol

Jeg har skrevet lidt mere om kolesterol i disse 2 blogindlæg: “Kolesterol – hvad er det?” og “Kolesterol – hvad måles der på hos lægen?”.

Oxidativ stress

Oxidativ stress dannes bl.a. ved rygning, og de fleste ved også, at risikoen for hjertekar sygdomme er forhøjet ved rygning.

Inflammation

En anden stor medspiller i mange sygdomme er inflammation i kroppen. Og det er derfor yderst relevant at arbejde med denne via kosten.

Hjertekar sygdomme og kosten

Ved hjertekar sygdomme anbefaler jeg ofte at spise antiinflammatorisk og efter K-tallerkenmodel, men der laves altid en individuel vurdering baseret på dine symptomer, diagnoser, livsstil og evt. medicin indtag.

De generelle anbefalinger er:

  1. Øg indtag af grøntsager, bær og frugt – optimalt 600 g grønt / dagen
  2. Øg indtag af fibre – allerhelst fra grøntsager, ved indtag af korn – skal det være fuldkorn
  3. Øg indtag af omega 3 fedtsyrer – spis mere fisk, suppler evt. med fiskeolie
  4. Moderat indtag af mættet fedt – optimalt fra græsfodrede dyr
  5. Sænk indtag af lette kulhydrater / sukker – undgå fastfood, slik, sodavand og kager
  6. Drik 2 l vand / dagligt

grøntsager, frugt, bær

Hjælp til selvhjælp

Ønsker du, at mindske dine symptomer eller risiko for flere komplikationer, kan det være en god ide at få gået din kost igennem af en Ernæringsterapeut. Derfor tilbyder jeg både individuel konsultation (se her) samt et 8 ugers kursus (Boost din sundhed med antiinflammatorisk kost), hvor du sammen med andre kan vælge den sunde vej for din krop. Min erfaring er, at der er en stor støtte at hente ved at mødes sammen med andre en gang om ugen.

Reference

“Kurset “Boost din sundhed med antiinflammatorisk kost” har for mig været utrolig lærerigt. Den naturvidenskabelige tilgang til emnet har passet mig rigtig godt. Undervisningen bygger på viden og veldokumenterede undersøgelser, hvilket for mig giver god mening” – Tine, kursist

/af

Daddelkugler – snack

Disse daddelkugler indeholder en masse gode sager, som erstatning for slik og kage. Sødmen kommer fra dadlerne og de gode fedtstoffer fra frø og kokos. Kakaoen tilfører bitterhed 😉

Ingredienser:

  • 2 spsk. hørfrø
  • 2 spsk. sesamfrø
  • 2 spsk. kokosmel
  • 1 håndfuld mandler
  • 4 abrikoser
  • 2 dadler
  • 3 spsk. kokosolie
  • 1 spsk. kakao
  • 1 spsk. kanel

daddelkugler

Kværn hørfrø, sesamfrø og kokosmel sammen til mel i en kaffe kværn. Kværn mandler i en food processor. Bland mel, mandler og resten af ingredienserne sammen i food processoren og saml det. Form fine kugler og rul evt. i kokosmel.

Stil dem på køl eller frys dem, så de bliver hårde.

God fornøjelse,

Pernille Kruse fra

Logo

/af
,

Fastfood

Er fastfood usundt eller kan det godt være sundt?

Fastfood dækker over mange madvarer og ja der er selvfølgelig forskel på sundheden af fastfood, da fastfood jo godt kan være frisk salat fra køledisken, men rigtig meget fastfood er færdiglavede retter, der er beregnet til at varmes op derhjemme for så at være klar til at spise. Igen er der her stor forskel på den næringsmæssige indhold samt mængden af tilsætningsstoffer. Så et rigtig godt tip er at vende varen og se på listen af ingredienser, for der kan du skelne mellem den lødige fastfood og den skrækkeligeste version.

Kanel gifler fra Pägen

Mit lille skræk eksempel er kanelgifler fra Pägen. Mange børn er vilde med dem og da mine børn ikke er anderledes end andre børn, så ville de gerne have dem med hjem fra Brugsen en dag. Istedet for at sige nej, som jeg plejer, så købte jeg en pose med hjem. Og som den irriterende mor jeg er, spurgte jeg børnene: “hvor mange ting (ingredienser) er der i en kanelgiffel fra Pägen”? De begyndte at læse på varedeklarationen:

  1. Hvedemel
  2. Vand
  3. Sukker
  4. Vegetabilsk fedt (palme-, rapsolie)
  5. Farinsukker
  6. Abrikoskerner
  7. Modificeret stivelse
  8. Kanel (0,8%)
  9. Fortykningsmiddel (pektin)
  10. Salt
  11. Glukosesirup
  12. Mandel
  13. Skummetmælk
  14. Gær
  15. Æg
  16. Bagepulver (E450) – dinatriumdiphosphat
  17. Bagepulver (E500) – natriumcarbonat
  18. Emulgeringsmiddel (E471) – mono og di-glycerid / fedtsyrer
  19. Konserveringsmiddel (E200) –
  20. Konserveringsmiddel  (E282)
  21. Surhedsregulerende middel (citronsyre)
  22. Aroma

22 ingredienser i kanelgifler!!! What!!

Så spurgte jeg dem istedet for om: “Hvor mange ting (ingredienser) er der i fars hjemmebagte kanelsnegle”? De fandt opskriften frem og læste:

  1. Smør
  2. Mælk
  3. Hvedemel
  4. Gær
  5. Æg
  6. Sukker
  7. Kanel
  8. Kardemomme
  9. Salt

9 ingredienser i gammeldags kanelsnegle!!! Altså 13 færre ingredienser!!

Og så tænker du måske – er det ikke lidt hysterisk at angribe kanel giflerne – jo måske, hvis I i forvejen har blikket for de rene fødevarer. Men kommer der ofte kiks, småkager, kager i indkøbskurven til at forsøde eftermiddagen plus lidt færdiglavet lasagne, pizza osv, så løber det hurtigt op mht. tilsætningsstoffer.

Et par gode tips

Hvordan kan du så minimere mængden af fast food og tilsætningsstoffer?

  1. Vend altid varen for at se antallet af ingredienser og sammenlign f.eks. et økologisk produkt med det konventionelle. Ofte er de økologiske produkter mere “rene” – altså færre tilsætningsstoffer.
  2. Bag en gang boller, kanelsnegle, kage sammen med børnene i weekenden, så de ligger klar i fryseren til den kommende uge.
  3. Byt kiks/kager ud med lækker frugt og grønt skåret i mundrette stykker, som der kan bruges i ulvetimen inden aftensmaden er klar

God fornøjelse 🙂

Maj 2017

Pernille Kruse ved 

Logo

/af

Sider

Intet fundet

Beklager, ingen indlæg matchede dine kriterier.