Indlæg

Er fastfood usundt eller kan det godt være sundt?

Fastfood dækker over mange madvarer og ja der er selvfølgelig forskel på sundheden af fastfood, da fastfood jo godt kan være frisk salat fra køledisken, men rigtig meget fastfood er færdiglavede retter, der er beregnet til at varmes op derhjemme for så at være klar til at spise. Igen er der her stor forskel på den næringsmæssige indhold samt mængden af tilsætningsstoffer. Så et rigtig godt tip er at vende varen og se på listen af ingredienser, for der kan du skelne mellem den lødige fastfood og den skrækkeligeste version.

Kanel gifler fra Pägen

Mit lille skræk eksempel er kanelgifler fra Pägen. Mange børn er vilde med dem og da mine børn ikke er anderledes end andre børn, så ville de gerne have dem med hjem fra Brugsen en dag. Istedet for at sige nej, som jeg plejer, så købte jeg en pose med hjem. Og som den irriterende mor jeg er, spurgte jeg børnene: “hvor mange ting (ingredienser) er der i en kanelgiffel fra Pägen”? De begyndte at læse på varedeklarationen:

  1. Hvedemel
  2. Vand
  3. Sukker
  4. Vegetabilsk fedt (palme-, rapsolie)
  5. Farinsukker
  6. Abrikoskerner
  7. Modificeret stivelse
  8. Kanel (0,8%)
  9. Fortykningsmiddel (pektin)
  10. Salt
  11. Glukosesirup
  12. Mandel
  13. Skummetmælk
  14. Gær
  15. Æg
  16. Bagepulver (E450) – dinatriumdiphosphat
  17. Bagepulver (E500) – natriumcarbonat
  18. Emulgeringsmiddel (E471) – mono og di-glycerid / fedtsyrer
  19. Konserveringsmiddel (E200) –
  20. Konserveringsmiddel  (E282)
  21. Surhedsregulerende middel (citronsyre)
  22. Aroma

22 ingredienser i kanelgifler!!! What!!

Så spurgte jeg dem istedet for om: “Hvor mange ting (ingredienser) er der i fars hjemmebagte kanelsnegle”? De fandt opskriften frem og læste:

  1. Smør
  2. Mælk
  3. Hvedemel
  4. Gær
  5. Æg
  6. Sukker
  7. Kanel
  8. Kardemomme
  9. Salt

9 ingredienser i gammeldags kanelsnegle!!! Altså 13 færre ingredienser!!

Og så tænker du måske – er det ikke lidt hysterisk at angribe kanel giflerne – jo måske, hvis I i forvejen har blikket for de rene fødevarer. Men kommer der ofte kiks, småkager, kager i indkøbskurven til at forsøde eftermiddagen plus lidt færdiglavet lasagne, pizza osv, så løber det hurtigt op mht. tilsætningsstoffer.

Et par gode tips

Hvordan kan du så minimere mængden af fast food og tilsætningsstoffer?

  1. Vend altid varen for at se antallet af ingredienser og sammenlign f.eks. et økologisk produkt med det konventionelle. Ofte er de økologiske produkter mere “rene” – altså færre tilsætningsstoffer.
  2. Bag en gang boller, kanelsnegle, kage sammen med børnene i weekenden, så de ligger klar i fryseren til den kommende uge.
  3. Byt kiks/kager ud med lækker frugt og grønt skåret i mundrette stykker, som der kan bruges i ulvetimen inden aftensmaden er klar

God fornøjelse 🙂

Maj 2017

Pernille Kruse ved 

Logo

Vores krop er ”programmeret” til at elske sukker og fedt! Helt tilbage fra urmennesket er vi blevet belønnet, hver gang vi spiser fedt og sukker for at kunne overleve den næste hungersnød. “Problemet” er bare, at der ikke kommer nogen hungersnød her i vores del af verden.

Sukker og hjernen

Det hele foregår i hjernen, hvor vi har et ”belønningscenter”, som frigiver dopamin. Det er denne dopamin frigivelse, der giver en lykkefølelse og dermed lysten til at spise endnu et stykke wienerbrød fra bagerposen og gerne igen den næste dag også videre. Hvormed mange danskere ender med overvægt og dertil hørende livsstilssygdomme.

Fast foodMen samtidig har vi alle brug for sukker. Sukker er en primær kilde til at danne energi (ATP) i vores celler og dermed holde hele kroppen i gang. Hvorvidt sukker er godt for dig afhænger af typen af kulhydrat du spiser, mængderne, den enkeltes aktivitets niveau og din krops fysiske tilstand.

Typen af kulhydrat

Kulhydrater (sakkarider, sukkerstoffer) kan deles op i fire grupper:

  • Monosakkarider består af et sukkermolekyle (f.eks. glukose, fruktose og galaktose)
  • Disakkarider består af to molekyler (f.eks. sakkarose, kendt som vores bordsukker, består af glukose og fruktose. Disakkaridet laktose, kendt som mælkesukker, består af glukose og galaktose)
  • Oligosakkarider består af 3-10 molekyler (f.eks. specielle overflade markører på vores celler)
  • Polysakkarider er lange kæder af sukkerstoffer (f.eks. stivelse = amylose, der består af lange kæder af glukose)

Kulhydrat - sukker

Når vi spiser kulhydrat, i form af stivelse, nedbrydes denne til mindre molekyler glukose, som let optages over tyndtarmen og ind i blodbanen, hvor mængden af glukose måles som vores blodsukker.

Frugt og grøntsager

Men der skelnes også mellem de naturligt forekomne kulhydrater i frugt, grøntsager og bær og de tilsatte kulhydrater. Ofte er de tilsatte kulhydrater (i form af bl.a. glukose, sirup og stivelse) med til at gøre maden billigere, mere sød og ”farlig” for vores blodsukker. Hvorimod de naturligt forekomne kulhydrater især fra grøntsager er mere ”blodsukker venlig”. Dels fordi mængderne ikke er store og dels, at de ligger ofte ”pakket sammen” med fibre, som er mere komplekse og samtidig gavner vores tarmflora.

Mængden af kulhydrat

Det er mængden af kulhydrat (sukker) i hvert måltid, der er interessant, da vi ønsker at mindske blodsukker udsvingene, da de er korreleret til diabetes type 2 og forhøjet kolesterol. Hver gang blodsukkeret stiger, påvirkes din bugspytkirtel til at producere hormonet insulin.  Insulin virker i kroppen på den måde, at den får sænket dit blodsukker ved at føre sukkeret ind i dine celler (f.eks. din hjerneceller og muskelceller), som har brug for sukkeret for at kunne producere energi (ATP). Men har du et stort indtag af sukker gennem dagen, vil du også have større udsving i blodsukker niveau end personer der spiser mere fuldkorn og grønt. Og det er de store udsving i blodsukker over længere tid, der er korreleret til livsstilssygdommene.

Derfor anbefaler fødevarestyrelsen, at en sund kost højst bør indeholde tilsat sukker svarende til 10% af kostens energiindhold. Det svarer til:

  • 30 gram sukker /dag for børnehave børn
  • 45-55 gram sukker /dag for skolebørn
  • 55 gram/dag for kvinder og
  • 70 gram/dag for mænd (1)

Men undersøgelser viser, at vi danskere i gennemsnit spiser 80 g tilsat sukker om dagen – både børn og voksne!

Den enkeltes aktivitetsniveau

Jo større muskelmasse des større evne til at optage og bruge det spiste sukker ude i cellerne og des mindre risiko for store blodsukker udsving, Men det betyder ikke, at en hverdags motionist kan svælge i pasta, ris og brød. De fleste får nok kulhydrater gennem deres grøntsager, hvis de vel og mærke spiser de anbefalede 600 g grønt + frugt om dagen!

Løb

What do to

6 tips til at undgå tilsat sukker:

  1. Undgå færdiglavet mad (fastfood), hvor du er usikker om indholdet
  2. Når du køber færdiglavet mad, så læs varedeklarationen og vælg kun fødevarer med maks. 10 gram tilsat sukker / 100 g fødevare
  3. Gå efter nøglehulsmærket, så undgår du også sødestoffer, som kan være lige så problematiske, som det tilsatte sukker!
  4. Minimer dit indtag af sodavand, saft og juice
  5. Lav din egen mad / juice
  6. Væn dig til, at ikke alt skal smage sødt

Så når du skal have dit sukker – så tænk dig om og vælg hellere dit sukker fra frugt og grøntsager i stedet for det tilsatte sukker. For rent ernæringsmæssigt har vi ikke brug for tilsat sukker!

(1) http://altomkost.dk/fakta/naeringsindhold-i-maden/naeringsstoffer/kulhydrat/sukker/

Fotos: 123RF stockphoto