Indlæg

,

Inflammation

Hvad er inflammation?

Inflammation er en livssvigtig proces, som hjælper kroppen til at forsvare og reparere os selv.

Inflammation / betændelse defineres, som de processor, der startes op i bindevævet, som reaktion på cellebeskadigelse (Bruun-Jensen, 2009). Cellebeskadigelse kan forekommer ved f.eks. et snitsår.

De 5 kardinaltegn

De 5 kardinaltegn, som beskriver inflammation kan føres helt tilbage til de gamle romere:

  1. Varme
  2. Smerte
  3. Rødme
  4. Hævelse
  5. Tab af funktion

Hvis du f.eks. får et snitsår, så er det den akutte inflammation, der gør, at det bliver varmt, rødt og hævet, det er en helingsproces. Når såret er helet op igen lukker inflammationen ligeledes ned. Og balance genopstår.

8-ugers online kursus “Spis Antiinflammatorisk & bliv rask“!

Akut inflammation

Akut inflammation aktiverer følgende processor:

  1. Bakterier trænger ind og celler beskadiges, hvilket kickstarter frigivelse af signalstoffer
  2. Udvidelse af de små blodkår (dilation) således, at blodgennemstrømningen øges til stedet (via signalstoffet histamin)
  3. Øget permeabilitet i cellevæggen i blodkarrene, som tilllader celler fra immunforsvaret at vandre fra blodet og ind i vævet
  4. Væske siver ud i vævet omkring de små blodkar (ødem)
  5. Fasthæftelse samt migration ind i vævet af leukocyter (hvide blodlegemer)
  6. De hvide blodlegemer aktiverer makrofager mm. til at destruere uvedkommende bakterier
  7. Skaderne udbedres og vævet repareres

wound healing

Celler, der involveres i inflammation

Mastceller findes i det løse bindevæv i hele kroppen, de indeholder små granula fyldt med histamin, der er disse mastceller, der aktiveres og udskiller histamin ved inflammation.

Granulocytterne er første forsvarsværk (stormtropperne), de er hurtige og ikke lige så effektive, som makrofagerne, der er større og indeholder flere enzymer til at slå ihjel!

Vævet danner en gullig væske (pus) og det er en blanding af vævsvæske, celler, dødehvide blodlegemer og evt. døde bakterier (Bruun-Jensen, 2009).

Eksempler på akut inflammation

  • Sportsskader
  • Fysiske traumer (snitsår, slag, forstuvning, operation)
  • Piskesmæld
  • Menstruationssmerter
  • Kortvarige allergiske reaktioner
  • Podagraanfald
  • Migræne (visse former for)

Inflammatorisk signalstoffer

Som det ses af nedenstående figur, er der mange signalstoffer og celler involveret. Det vil også fremgå, at det ikke er en enkel proces, men derimod en ret indviklet og mange grenet proces, som ikke kan rettes ind vha. specifikke mål.

Immune cells

Inflammatoriske signalstoffer er såsom histamin, bradykinin, neuropeptider, prostaglandiner, interleukiner, thromboxaner, leukotriner og platelet-derived faktorer (Rogero, et al., 2018).

Kom med til foredrag og få hele historien om inflammation!

Kronisk inflammation

Problemet med inflammation er, når den ikke lukker ned igen, da får vi den kroniske inflammation. Kroppen tror, den er konstant under angreb. Kronisk inflammation er involveret i mange af vor tids kroniske sygdomme, såsom:

  • Type 2 diabetes
  • Leddegigt & slidgigt
  • Astma & allergier
  • Eksem & Psoriasis
  • Inflammatorisk tarm sygdom
  • Åreforkalkning

Andre symptomer på kronisk inflammation

Det kan godt være svært at vide, om du går rundt med en kronisk inflammation. Følgende symptomer kan være tegn på kronisk inflammation:

  • Træthed
  • Smerter
  • Feber
  • Diarré
  • Udslæt

Livsstil

Har du kronisk inflammation, kan du dæmpe denne ved at ændre din kost. Fødevarer, der dæmper inflammation kaldes antiinflammatorisk kost.

Antiinflammatorisk kost

Antiinflammatorisk kost kan deles op i 3 kategorier:

  1. Mad der påvirker dannelsen af prostaglandiner (signalstoffer, der påvirker inflammation)
  2. Fødevare sensitivitet overfor specifikke fødevarer medfører inflammation
  3. Mad der støtter din fordøjelse og tarmflora, der mindsker inflammation

Nedenfor kan du se en lille guide til mindre inflammation, for endnu mere viden om dette, så mød op til et af mine foredrag om kost, der hæmmer inflammation. Du kan læse mere om fødevare intolerance/sensitivitet her og mere om mad der støtter din fordøjelse her.grøntsager, frugt, bær

6 trin til mindre inflammation

  1. Undgå dårlig fastfood i hverdagen
    1. Fastfood er fyldt med omega-6, transfedt, stivelse, sukker & tilsætningsstoffer
  2. Spis 500 g grønt/dag (5 håndfulde, rige på antioxidanter)
    1. 1 håndfuld grønt/frugt til morgenmad og mellemmåltid
    2. 2 håndfulde grønt/måltid til frokost og aften
  3. Hold et stabilt blodsukker
    1. Minimer tilsat sukker, slik & kage én gang om ugen, brug istedet frugt
    2. Drik vand og urtete
  4. Fokus på gode fedtstoffer
    1. Fiskepålæg & nødder/mandler/frø/kerner/avokado
    2. Olivenolie eller kokosolie
  5. Brug dagligt masser af urter
    1. Ingefær, peberrod, chili, gurkemeje, hvidløg, oregano, rosmarin, timian & persille
  6. Anvend K-tallerkenmodellen til hvert hovedmåltid
    1. Halvdelen af tallerkenen = grønt
    2. 1/6-del af tallerkenen er protein, fedt og kulhydrat
K-tallerkenfordeling

Figur 2. K-tallerkenfordeling. 1/2-delen af tallerknen består af grøntsager + frugt, 1/6-del af hhv. protein, fedt og kulhydrat.

 

Vidste du, at deltagerne på min antiinflammatoriske kurser i gennemsnit halverer deres symptomer (smerter, udslæt, anfald, hovedpine, fordøjelsesproblemer mm.) i løbet af kun 8 uger på antiinflammatorisk kost! 

Skal du med og opleve at få mere energi i løbet af blot 8 uger, så læs mere om kurserne på hjemmesiden. To gange om året starter 8-ugers online kurset op “Spis antiinflammatorisk & bliv rask” samt det fysiske kursus i Faxe hver september.

Jeg holder foredrag om antiinflammatorisk mad, se mere under kurser & foredrag.

Derudover sender jeg en E-bog om antiinflammatorisk mad, hvis du tilmelder mit Nyhedsbrev via hjemmesiden / facebook. Du kan til en hver tid framelde dig mit nyhedsbrev.

Kærlig Hilsen

Pernille Kruse

Bibliografi

Berk, M., et al. 2013. BMC Medicine. 2013, 11, s. 200.

Bruun-Jensen, Kjeld. 2009. 3. Ringe : Forlaget Pons, 2009.

Rogero, MM. og Calder, PC. 2018. Nutrients. 30. marts 2018, Årg. 10, 4.

/af

Grønkål salat m. grape, mango og saltede mandler

Denne salat af grønkål er superskøn om vinteren, hvor der findes lækker grønkål, mango og saftig grapefrugt. De saltede mandler sætter prikken over i’et!

Grønkål salat mango grape mandler

Ingredienser til grønkål salat:

  • 6 blade grønkål
  • saften fra 1/2-1 citron
  • 1 mango
  • 1 grapefrugt
  • 1/2 pose mandler
  • havsalt
  • sesamolie

Start med at brede en pose mandler ud på bagepapir på en bageplade, hæld lidt sesamolie ud over og drys kværnet havsalt over. Sæt i en ovn ved 175 grader i ca. 10 minutter til de er gyldne og sprøde. Afkøl mandlerne.
Hak kålen meget fint og vend den med citronsaften. Fileter en grapefrugt og tilsæt de røde fileter, pres saften af resterne over salaten. Lad den gerne trække i 30 minutter, da blødgøres kålen.

Skræl mangoen og skær små kryds tern ned igennem kødet. Derefter skæres mangoen langs med stenen, således, at de små tern løsnes og kan puttes i salaten.

Tilslut tilsættes halvdelen af de saltede mandler og salaten er klar til servering.

Smager fremragende til et stykke and 🙂

Med kærlig hilsen

Pernille Kruse

Logo

/af

Buddha bowl

Buddha bowl kan laves på utrolig mange måder – det vigtigste er, at de er smagfulde og farverige, som en regnbue. Alle grøntsagerne kan forberedes (preppes) i weekenden i større portioner, så vil der være lækker frokost Buddha bowl til 3-4 dage.

Brug meget gerne økologiske råvarer, da du her undgår sprøjtmidler & belastning af miljøet.

buddha bowl

Ingredienser

  • 10 sorte oliven
  • 100 g lilla grøntsager (rødkål, kogt+kold rødbede)
  • 100 g mørkegrøn (grønkål, spinat, broccoli)
  • 100 g lys grønt (hvidkål, spidskål)
  • 100 g hvid (blomkål)
  • 100 g orange (gulerødder)
  • 100 g rødt (peberfrugt, tomat)
  • 2 spsk. græskar- / solsikke kerner / hampefrø
  • 1 avocado
  • 1 dl kogte udblødte kikærter / kogt afkølet quinoa / brune ris

Grøn dressing: 2 spsk. olivenolie blendes m. 1 spsk. citronsaft, 1 hvidløg, 1 dl grønne ærter + salt og peber + lidt stærk sennep. Dressingen er det vigtigste – HUSK DET 🙂

Snit alle grøntsagerne i forskelige str., således det ser mere spændende ud.

buddha bowl

Vil du have mere grønt i din hverdag, så kom med på det næste 12 dages online kursus “Kickstart din fordøjelse” med fokus på masser af grøn mad. Læs mere her. 

Hilsner fra Pernille Kruse

/af

Udrensning / afgiftning af kroppen

Udrensning /afgiftning af vores krop sker helt automatisk, men nogen gange er belastningen for stor. Uden, at vi skal tænke over det udskiller kroppen dagligt de uønskede stoffer, den ikke har brug for. Dette gælder både bevidst indtaget medicin, partikler fra rygning og mindre bevidst indtaget pesticid rester, tilsætningsstoffer og andre kemikalier, som kroppen ikke har brug for.

chemistry kemi

Udrensning / afgiftning via 5 organer

Der er 5 primære organer, der hjælper kroppen til at udskille uønskede stoffer: Lunger, lever, nyrer, tarm og hud.

Lungernes udrensning / afgiftning

Vores lunger har en vigtig funktion i at transportere ilt ind i kroppen og kuldioxid (Co2) ud igen.

Lungernes funktion

I lungerne udskilles CO2, der kommer fra energiproduktionen i mitokondrierne i kroppens celler.

Energiproduktionen: Omdannelse af glukose + ilt (O2) til ATP (energi) + CO2 

Fra cellerne udskilles CO2 til blodbanen og føres via blodet til lungerne, hvor der sker en passiv diffusion over cellevæggen til lungerne. Ved en nedsat lungefunktion (f.eks. ved KOL) kan der ske en forsuring af blodet, som ikke er gunstig for kroppen.

Optimer din lungefunktion

Træning af åndedrættet ved f.eks. motion / meditation / yoga kan være med til at styrke en optimal pH i blodet. Derfor, hvis du ønsker en effektiv lungefunktion kan det betale sig at have fokus på sit åndedræt og tage dybe åndedrag, der udnytter lungens kapacitet.

Yoga meditation

Leverens udrensning / afgiftning

Leveren er placeret i din højre side af kroppen lige under mellemgulvet (diafragma). Her ligger den beskyttet bag ribbene.

Leverens funktion

Leveren har flere funktioner, der omhandler afgiftning:

  • Filtrering af blodet
  • Omsætning af kemiske stoffer via leverens Fase I og II
  • Produktion af galde

Filtrering af blodet

Leveren filtrerer ca. 600 l blod i døgnet! Den store portåre går fra tarmen op til leveren således, at evt. uønskede bakterier fanges og nedbrydes af leverens Kupffer celler (en slags skraldemænd). Det er også leveren, som hjælper til med at afskaffe billirubin (fra de røde blodlegemer). Ved nedsat leverfunktion kan der forekomme gulsot pga. ophobning af billirubin.

Omsætning af kemiske stoffer

En af leverens vigtigste opgaver er at omdanne kemiske stoffer i kroppen således, at de kan udskilles med urinen eller galden. For at kunne udskilles via nyrerne skal stoffet være vandopløseligt (polært), da urin er polært. Galden derimod kan transportere fedtopløselige stoffer ud med afføringen.

Omdannelsen af de kemiske stoffer foregår i 2 faser i leveren: Fase I og II.

Fase I

I fase I gøres stoffet aktivt vha. en bestemt gruppe enzymer, der hedder P450. De aktive stoffer er ikke ønsket i kroppen, da de kan virke, som oxidativ stress. Derfor ønskes en velsmurt fase II, der håndterer de aktive stoffer videre med det samme.

Fase II

I fase II, kobles en vandopløselig kemisk gruppe på, såsom methyl, acetyl, sulfat, taurin og gluthathion, hvormed stoffet gøres vandopløseligt og inaktivt. Det kan nu føres ud via blodet til nyrerne, hvor det udskilles, som en del af urinen.

Vil du vide mere om leverens fase I og II, så kan du læse med i det næste blogindlæg, hvor der gås i dybden med kemien.

Hormoner

Leverens afgiftning har stor betydning for vores steroidhormon niveau (f.eks. kolesterol, progesteron, testosteron og østrogen), da netop leveren er med til at omsætte og ændre vores steroid hormoner samt den udskiller også hormon bindende proteiner (HBG), der er en slags transportmolekyler for vores hormoner således, at de fedtopløselige hormoner kan transporteres rundt i kroppen via blodbanen.

Produktion af galde

Galden produceres i leverens celler og består af vand, lecitin (fosforlipider), kolesterol, galdesalte og galdesyre.

Galden bliver opsamlet i galdeblæren, som er en slags pose, der ophober galde indtil vi spiser et måltid indeholdende fedt, da tømmes galden ud i tolvfingertarmen. Galden letter optaget af fedt, men har også andre funktioner.

Galdens funktion

Som sagt har galden flere funktioner:

  • Udskiller affaldsstoffer fra leveren
  • Med til at ”opløse” fedtstoffer og pakke dem ind i miceller (fedtperler)

Galden er med til at udskille affaldsstoffer fra leveren, således at disse føres ud til tarmen og dermed føres ud med afføringen medmindre der sker et re-optag af stofferne. Derfor er det vigtigt med en kort transittid (tiden for, hvor lang tid det tager for et givent stykke mad at komme igennem hele fordøjelsessystemet) for at undgå at affaldsstoffer re-optages af tarmcellerne og dermed belaster leverens afgiftning endnu en gang.

Derudover hjælper galden til med at fordøje og optage fedt fra kosten.

Optimer din lever

En lang række fødevarer / urter virker leverstyrkende: Kål, artiskok, rødbede, bitre salater (rucola, julesalat), tahin, syrlige fødevare (citron, syltede rødbeder o.lin.), gurkemeje, mælkebøtte, marietidsel, morgenfrue og ipe roxe. Få tips til hvordan du kan bruge gurkemeje i din madlavning i bogen ”Functional Foods – Gurkemeje” fra Muusmanns forlag.

Minimer belastningen af din lever ved at mindske indtag af alkohol, kemi fra rygning, hudpleje produkter og pesticidrester (spis økologisk).

kål

Nyrernes udrensning / afgiftning

I nyrerne filtreres ca. 1500 l blod i døgnet. Her udskilles bl.a. de omsatte stoffer fra leveren, men nyrerne har også selv evnen til at omsætte og udskille stoffer. Nyrerne er især sårbare overfor cadmium fra cigaretrøg, som ophobes i nyrerne.

Optimer dine nyrer

Her er det bl.a. vigtigt at drikke nok rent vand hver dag.

Tarmens udrensning / afgiftning

Tarmcellerne er også i stand til at afgifte via P450 enzymer. Cellerne kan efter, at der er optaget uønskede stoffer, selv transportere dem tilbage til fordøjelseskanalen således, at de kan føres ud med afføringen og dermed aldrig når ind i kroppen.

Derudover er tarmen medvirkende til at føre de stoffer, der blev udskilt med galden (som beskrevet ovenfor) videre ud med afføringen. Det er derfor vigtigt, at transittiden ikke bliver for lang, så disse uønskede stoffer genoptages i tarmen.

En tredje faktor er tarmfloraen, visse tarmbakterier omsætter også de uønskede stoffer og dermed bliver det hele temmelig komplekst.Tarmflora probiotika

Hudens udrensning / afgiftning

I huden udskiller vi også affaldsstoffer og en voldsom nattesved / kraftig lugt fra sveden kan skyldes en forgiftning.

Motion, hvor du får pulsen op og sveden begynder at løbe kan hjælpe med at få toksinerne ud af kroppen. Du kan også gå i sauna jævnligt, da det øger sveddannelsen.

9 trin til at øge din udrensning / afgiftning

Du kan arbejde med at optimere de 5 organer på forskellig vis:

  1. Åndedrætsøvelser styrker lungernes afgiftning
  2. Spis leverstyrkende fødevarer og urter
    1. eks. kål, rødbede, artiskok, bitre salater (rucola, julesalat), tahin, gurkemeje, mælkebøtte, marietidsel, morgenfrue og ipe roxe (te)
  3. Spis masser af grøntsager & frugt (6 om dagen), hvormed du får en masse vitaminer og mineraler, der er nødvendig for at en lang række enzymer, der hjælper afgiftning, kan virke.
  4. Drik rent vand hver dag og støt dine nyrer. Drik 1,5 – 2 l vand efter behov.
  5. Spis masser af fibre (fuldkorn + grøntsager), så du undgår forstoppelse / øget transittid samt styrker din tarmflora
  6. Tilfør evt. også probiotika, hvis der er problemer med forstoppelse
  7. Tørbørstning af huden samt sauna (infrarød / alm. sauna) virker positivt på huden
  8. Motion, der bl.a. øger sveddannelse, samt har andre positive effekter på kroppen
  9. Lav en udrensningskur (detox) 1-2 gange om året, med hjælp fra en behandler

grøntsager, frugt, bær

12-16 dages online kursus med fokus på udrensning (detox)

Vil du gerne hjælpe din krop til en bedre afgiftning, da kan det være en god ide at skrue op for grøntsagerne og det rene vand et par gange om året.

Derfor udbyder jeg dette 12-16 dages online kursus ”Kickstart din fordøjelse”, hvor vi sammen gradvist øger indtaget af grønt samt har mulighed for at lave en 2-4 dages saftfaste.

Det næste kursus starter op mandag den 29 januar og løber henover uge 5 +6 i 2018.

Vil du vide mere om kurset samt tilmelding, så læs med her.

Medlemmer af Online Klubben

Medlemmer af online klubben får 50% rabat på alle online kurser. Læs mere her.

Kærlige Hilsner fra

Pernille Kruse

/af

Daddel abrikos kugler

Disse daddel kugler er gode som erstatning for “normale” havregrynskugler eller som en treat, når du bliver lækkersulten. Der er ikke tilsat sukker og der er en god mængde protein og fedt i, som er med til at mætte.nøddekugler, daddel kugler

Ingredienser

  • 2 spsk. hørfrø
  • 2 spsk. sesamfrø
  • 2 spsk. kokosmel
  • 1 håndfuld mandler
  • 4 abrikoser
  • 2 dadler
  • 3 spsk. kokosolie
  • 1 spsk. kakao
  • 1 spsk. kanel

Kværn hørfrø, sesamfrø og kokosmel sammen til mel i en kaffe kværn. Kværn mandler i en food processor. Bland mel, mandler og resten af ingredienserne sammen i food processoren og saml det. Form fine kugler og rul evt. i kokosmel. Stil dem på køl eller frys dem, så de bliver hårde.

God fornøjelse,

Pernille Kruse

/af

Rødbede juice

Rødbede juice er en helt fantastisk juice, hvor en stor del af saften kommer fra grøntsager. Den smager fremragende til din morgenmad eller som en eftermiddags drink.

Rødbede juice virker præstationsfremmende, da rødbeder indeholder en del nitrat, som bruges til at danne nitratoxid (NO). I kroppen virker NO kardilaterende, hvilket bl.a. betyder, at du får hurtigere tilført iltet blod til dine muskler, og dermed øges din præstation under f.eks. et løb. Så drik gerne 3-5 dl rødbede juice inden din næste konkurrence.

Rødbede juice

Ingredienser

  • 4 store gulerødder
  • 2 æbler
  • 1 appelsin (kan udelades)
  • 2 rødbeder
  • 3-5 cm ingefær

Gulerødder og ingefær renses, appelsin og rødbeder skrælles. Det hele presses på en saftpresser. Kan gemmes på en ren flaske i 1-2 dage på køl eller fryses ned. Omrystes før brug.

Rødbede juice fif

Du kan evt. tilsætte saften fra en halv citron eller bruge mere ingefær, hvis du godt kan lide en kraftig smag. Ingefæren er også med til at kamuflere en evt. bismag af jord fra rødbeden.

Juicemaskine

Jeg bruger selv en slowjuicer, men har tidligere anvendt en saft centrifuge. Begge juice er lækre. Ved slowjuicing kommer der mere frugtkød / fibre med i juicen og nogen mener, at den bevarer flere næringsstoffer.

Med kærlige Hilsen

Pernille Kruse

Pernille Kruse

/af
,

Type 2 diabetes

Er du i risiko for Type 2 diabetes?

Uanset om du har type 2 diabetes, har forstadie til diabetes (prædiabetes) eller en historie med diabetes i familien, så læs med hvad DU kan gøre for at undgå diabetes.

Type 2 diabetes forekomst

Ifølge WHO (Verdens Sundheds Organisationen) lever 422 millioner på verdensplan med diabetes type 2. Det svarer til at hver 11. person i verden har diabetes. Vel og mærke de der er diagnosticeret! Så er der alle dem der ikke ved, at de har diabetes og det skønnes til i Danmark at svare til 60.000 danskere!

I 2012 havde 320.545 danskere diabetes, svarende til hver 18. dansker og 300.000 skønnes at have prædiabetes, hvilket betyder, at det kun er et spørgsmål om tid før de udvikler diabetes.

I 2030 vil næsten en halv million danskere (type 2 udgør 430.000) have diabetes – dette lyder som et meget forsigtigt skøn, desværre….

diabetes

Familiær diabetes

Risikoen for, at udvikle diabetes er 40 %, hvis én forælder har diabetes og hele 80 %, hvis begge forældre har diabetes! Så det kan virkelig godt betale sig at lægge kosten om, hvis du allerede ved, at du har en forhøjet risiko for diabetes.

Dansk studie om diabetes og livsstil

Du fulgte måske med i Chris McDonald’s & DR Tv’s udsendelse ”U-turn”, hvor vi fulgte en række danskere med diabetes type 2. De ville se om de kunne mindske brugen af medicin ved livsstilsændringer. En del af deltagerne fik nedsat deres medicinforbrug betydeligt og 2 af deltagerne kom helt ud af deres medicin, hvilket betyder, at de ikke længere har diabetes type 2! Altså er diabetes type 2 reversibel for nogen! Dette er fuldstændig i tråd med den måde jeg arbejder på indenfor Ernæringsterapien og ”Functional Medicine” fra USA. Det skal bemærkes at deltagerne havde haft diabetes type 2 i mindre end 10 år.

Men, som du måske så i U-turn, så krævede det store omlæggelser af kost, motion og søvnvaner. Det kræver i allerhøjeste grad også en støttegruppe. Til gengæld får du et liv med mindre eller uden medicin, mere energi og overskud samt udsigten til et liv uden de kedelige senkomplikationer ved diabetes (nedsat syn, neuropati, åreforkalkning og sår på fødder/ben).

Hvad er type 2 diabetes

Type 2 diabetes er en tilstand, der er karakteriseret ved kronisk forhøjet blodsukker. Men den egentlige skurk er insulinresistens!

Insulin

Når du indtager kulhydrat i form af sukker eller stivelse, da påvirker det dit blodsukker til at stige. Når blodsukkeret stiger udskiller bugspytkirtlen insulin, således at sukkeret/glukosen kan komme ind i cellerne (læs evt. mere om dette på blogindlægget her). Ret smart ikke? På den måde får du hurtigt sukkeret ind i cellerne, hvor det skal bruges til at danne ATP (energi). Læs mere her.Insulin blodsukker

Insulinresistens

Ved insulinresistens kan insulin ikke binde til receptoren på cellen og dermed kommer sukkeret ikke ind i cellen, men bliver ude i blodbanen, hvilket betyder, at dit bodsukker konstant ligger for højt. Samtidig med får dine celler ikke den glukose de har brug for, så de ”skriger” på mad og du føler dig sulten, selvom dit blodsukker er forhøjet.

Derudover medfører det også en konstant udskillelse af insulin, der bevirker et forhøjet insulin niveau.

Forhøjet insulin

Forhøjet niveau af insulin af og til er ikke skadeligt, men forhøjede niveauer over længere tid har en negativ effekt i kroppen:

  • Øget risiko for type 2 diabetes
  • Øget risiko for åreforkalkning og medfølgende blodpropper
  • Øget risiko for forhøjet blodtryk
  • Forhøjet VLDL (dårlige kolesterol), øger risikoen for åreforkalkning
  • Forhøjet produktion af testosteron, som hos kvinder kan føre til PCOS (polycystisk ovariesyndrom).

Hvilke fødevarer øger insulin resistens?

Insulinresistens udvikles over tid. Dvs. det kommer ikke fra den ene dag til den anden, men skyldes ofte langvarig dårlig livsstil med for meget fastfood og for lidt motion.

Fastfood

Fastfood indeholder ofte mange dårlige fedtsyrer (friture, palmeolie, solsikkeolie) og en masse tilsat stivelse/sukker, og få vitaminer, mineraler og fibre. Alt sammen en dårlig cocktail på den lange bane. Sammen med stillesiddende job er det en ugunstig kombination for kroppen som på sigt vil føre til overvægt og insulinresistens.

Spis efter B- eller K-tallerkenmodellen

For at kickstarte din krop, kan du starte med at spise efter B-tallerkenmodellen til hvert hovedmåltid, som virkelig skærer ned for kulhydrat andelen. I B-tallerken modellen får du kun kulhydrater fra grøntsager og frugt, hvilket for de flestes vedkommende vil betyde en væsentlig sænkning af kulhydrat indtaget samt en betydelig øgning af deres fiberindtag. Samtidig bør du kun spise 1-2 stk. frugt om dagen.

B-tallerkenfordeling

Læg mærke til, at det ikke er en HFLC diæt jeg anbefaler, men masser af grøntsager sammen med de gode proteiner og det sunde fedt!

Med det høje indtag af grønstager får du samtidig en gavnlig effekt på din tarmflora, som også menes at spille en rolle ved overvægt og diabetes type 2. Læs mere om din tarmflora her.

Når du har fået bedre styr på dit blodsukker, så kan du gå over til K-tallerken fordelingen, hvor 1/6-del af din tallerken kan bestå af ”rene” kulhydrater, såsom brød, pasta, kartofler og ris. Se K-tallerkenfordeling her.

10 trin til at mindske dit medicinforbrug (mht. diabetes) eller risiko for at få diabetes:

  1. Spis 3 hovedmåltider efter B-tallerkenmodellen – hvis du får fedt og protein sammen med dine kulhydrater, da påvirkes blodsukkeret mindre
  2. Få masser af grøntsager hver dag og varier type og mængde – spis grønt i regnbuens farver. Kål er fremhævet, som særlig gunstig ved diabetes, så spis gerne en håndfuld kål dagligt (spidskål, rødkål, rosenkål, broccoli, blomkål, savojkål osv.)grøntsager, frugt, bær
  3. Varier dine proteiner, så veksl mellem fisk, okse, svin, kylling, bønner og linser
  4. Få de gode fedtstoffer dagligt fra fisk, nødder/mandler, frø/kerner, avokado, smør og olivenolie
  5. Lav din egen mad fra bunden af, så undgår du tilsat sukker, stivelse, sødemidler og andre tilsætningsstoffer, der påvirker dit blodsukker i en negativ retning
  6. ”Overnight” faste – spis ikke mellem kl. 19 og frem til kl. 7 næste morgen. Faste på 12-14 timer om natten påvirker dit blodsukker og døgnrytme i en positiv retning
  7. Udskift søde drikke med vand og drik gerne 2 l vand dagligt
  8. Spis i ro og mag – stress har en negativ effekt på din fordøjelse og dit blodsukker
  9. Dyrk motion dagligt
    1. En gåtur på 30 minutter eller
    2. 15 min. HIIT træning
  10. Få 7-8 timers søvn hver dag

søvn

Til slut vil jeg lige minde om, at vi alle er forskellige og ikke en diæt passer alle. Har du brug for støtte og hjælp til at få et mere stabilt blodsukker, så få hjælp hos Ernæringslinjen, hvor vi arbejder ud fra dine behov og din hverdag.

8-ugers online kursus: “Kvit sukkeret, tab dig og få mere energi”.

Jeg tilbyder individuel konsultation i Faxe eller online via Skype/facetime. Derudover har jeg skrevet en bog, hvor du får 75 gode opskrifter, der alle er med til at stabilisere dit blodsukker. Køb den her.

Venlig Hilsner,

Pernille Kruse (Humanbiolog & Ernæringsterapeut DET®)

Kilder:

  • Diabetesforeningen
  • Teede et al. (2005) Expert. Opin Pharmacother. 2419-27

/af

De to hjerner

”Er din mave deprimeret?

– Når tarmen er vred, bliver tankerne dystre og ængstelige”

Sådan starter kapitel 3 i bogen ”Hjernens nye liv” af Dr. David Perlmutter (fra 2015). Han er egentlig neurolog, så hvorfor interesserer han sig for maven? Af den simple grund, at maven/tarmen viser sig at spille en større og større rolle ved hjernens sundhed.

Kort sagt, hvis din mave er i dårligt humør, så er dit hoved det også!

Tarmen

Tarmen bliver også kaldt vores hjerne nr. to, da den producerer store mængder af bla. serotonin (neurotransmitter, der bruges til at sende signal mellem 2 nerveceller i hjernen). Og ligeledes er der en solid forbindelse mellem hjernen og maven via den store vagus nerve. Så tarmen og hjernen kan godt ses, som “de to hjerner”.

Mikrobiom

Mikrobiomet er alle de små organismer vi lever i symbiose med. Det være sig alle de bakterier der findes i vores fordøjelseskanal samt på huden.

Vidste du, at vores mikrobiom er 10 gange flere celler end vore egne celler, men fordi de er så små, så fylder de meget mindre end vores krop. Hvis vi sammenligner vores DNA med mikrobiomets DNA, så udgør det humane DNA kun 1% af den samlede DNA mængde (100 %). Så hvad styrer hvad – er det mikrobiomet der styrer vores krop eller omvendt? Hvem ved!

Mikrobiomet bliver dannet allerede under fødslen, hvor vi som nyfødt føres gennem moderens skede og dermed kommer i kontakt med vores mors mikrobiom fra skeden. Dette er med til at skabe og danne grundlag for det mikrobiom du har i din tarm i dag. Dernæst får vi også bakterier når vi ammes fra brystvorten, som også er med til at stabilisere vores mikrobiom.

Tarmflora mikrobiom

For at holde os raske er det vigtigt at have et sundt og stærkt mikrobiom og der forskes rigtig meget i, hvilken betydning de forskellige bakteriestammer har for vores krop. Men der er lang vej endnu, der findes 1000-vis af arter og antallet varierer meget fra art til art. Ligeledes er der en stor individuel variation.

Depression

Depression er i dag den førende årsag til invaliditet på verdensplan (ifølge WHO) og omkring 500.000 danskere bliver ramt af en svær depression i løbet af deres liv.

Faktorer involveret i depression

Der er flere faktorer, der påvirker risikoen for at blive depressiv.

Inflammation

Depression er en inflammatorisk sygdom. Des højere inflammatoriske markører, såsom CRP (C-reaktivt protein), der måles i blodet, des højere risiko for depression. Der ses ligeledes en sammenhæng mellem inflammation og depression, ADHD, autisme, alzheimers, demens, Parkinsons, multiple sklerose og blodprop i hjernen. Så det kunne godt tyde på, at en antiinflammatorisk kost vil være gavnlig for vores hjerne.

Blodsukker

Ifølge Pearlmutter er forhøjet blodsukker en af de største risikofaktorer for at udvikle depression og Alzheimers. Samtidig ses der en sammenhæng mellem diabetes type 2 og depression. Faktisk skal du blot have et let forhøjet “sladre blodsukker” (HbA1c) for at have en negativ påvirkning af din hjernemasse. Igen spiser du en antiinflammatorisk kost, da holder du et stabilt blodsukker, som i sidste ende både modvirker type 2 diabetes og gavner din hjernes sundhed.

LPS

Et andet studie fra 2008 viser sammenhæng mellem LPS (lipopolysakkarid) i blodet og svær depression. LPS er et protein, der sidder på gram-negative bakterier og egentlig skal vi helst ikke have det i vores blod, da disse bakterier helst skal blive i tarmen. Når LPS krydser tarmen, reagerer vores immunforsvar med inflammation.

Utæt tarm

En sund og rask tarm holder de fleste skadelige bakterier ude, så måske er der en leaky gut (utæt tarm), der bevirker indtrængen af LPS og dermed en forhøjet inflammation ved svær depression. Leaky gut kan bl.a skyldes en dysbiose (ugunstig sammensætning af bakterier i tarmfloraen), da de gunstige bakterier bl.a. danner butyrat (smørsyre), som er påvist at virke helende på tarmvæggen.

De to hjerner

Alt i alt er der flere og flere studier der peger i retning af, at dit mikrobioms velbefindende og dermed din tarms sundhed påvirker din hjerne i høj grad. Så, hvis du ønsker, at styrke din hjerne med kosten, så er det ikke nok kun at sørge for de vigtige byggesten til hjernens stillads (nerverne) samt signalstofferne, som jeg skrev om i et andet blog indlæg “Depression og kost“. Du skal i lige så høj grad styrke din fordøjelse og tarmflora samt sørge for at holde et stabilt blodsukker.

brain hjerne signalstoffer

Hvad er hjernemad?

Hjernevenlig mad, er mad, der dels:

  1. Styrker dine hjerneceller / nerver
    1. Masser af gode fedtstoffer, færre omega-6 (fastfood, chips)
  2. Styrker din tarmflora
    1. Masser af fibre fra grøntsager dagligt (prebiotika)
    2. Probiotika (fermenterede fødevarer: Surkål, kombucha og kefir)
  3. Giver et stabilt blodsukker
    1. Minimer tilsat sukker og lette kulhydrater – læse mere her
  4. Hæmmer inflammation
    1. Antiinflammatorisk mad (minimer sukker og lette kulhydrater, undgå gluten, spis fisk (omega-3), få nok D-vitamin og igen masser af grøntsager i regnbuens farver
  5. Styrker din tarm
    1. Gode fedtstoffer og collagen fra bone broth / kraftsuppe
    2. Undgå fødevare intolerance / sensitivitet – se foredrag

Antibiotika

Hver gang du bliver behandlet med antibiotika slår du din tarmflora ihjel og balancen bliver forskudt. Derfor er det enormt vigtigt kun at tage antibiotika, når det er nødvendigt (efter henvisning fra lægen). Og efterfølgende er det en god ide at være ekstra god mod sin tarmflora ved at tage et tilskud probiotika (mælkesyrebakterier) samt spise masser af fibre fra grøntsager.

De to hjerner

Så husk dine to hjerner og måske er der 3 inkl. dit mikrobiom 😉

Med Venlig Hilsen

Pernille Kruse

/af

Kødsovs ala Martin

Denne kødsovs er et hit hjemme hos os. Den kan serveres til lune madpandekager eller som vist på billedet med revet squash og ost.kødsovs spaghetti

 

Ingredienser

  • olivenolie
  • 1 stort løg skåret i tern
  • 2-3 fed hvidløg presset
  • 5-10 skiver Chorizo pølse skåret fint (efter hvor stærk retten skal være)
  • 800 g hk. oksekød
  • 1-2 porrer skåret fint
  • 2 store gulerødder revet fint
  • ½-1 chili (efter smag)
  • 1 tsk. spidskommen
  • ½ tsk. paprika
  • ½ tsk. rosmarin
  • 1 dåse flåede tomater
  • 1 dåse tomat puré
  • 1 dåse skyllede Butterbeans
  • salt & peber
  • 1 squash
  • Manchego / parmesan ost

Fremgangsmåde

Svits fintsnittet løg, hvidløg og chorizo pølse i lidt olivenolie til løgene er klare. Tilsæt oksekødet og steg til det er brunet. Tilsæt derefter porre, gulerødder, chili, spidskommen, paprika og rosmarin og lad det stege med i 5 minutter. Derefter tilsætte de flåede tomater samt tomatpuré. Lad sovsen stege i 15-30 minutter til den er tyknet. Tilsæt tilslut butterbeans og smag til med salt & peber samt de øvrige krydderier.

Riv en squash på den grove side eller brug en spiralizer til at lave squash spaghetti.

Serveres på et lag revet squash eller spaghetti og toppes med revet Manchego ost.

Bon Appetit

Pernille Kruse

/af
,

Autoimmun sygdom

Læs mere
/af