Indlæg

7 tegn på utæt tarm

Fordøjelsen er vejen til et godt helbred. Hvorimod en utæt tarm (leaky gut) kan skabe en masse ubalancer i din fordøjelse og dermed være grobund for en del sygdomme.

Din fordøjelse

Ved en normal fordøjelse nedbrydes maden til mindre dele, molekyler, såsom glukose, fedtsyrer og aminosyrer. Disse optages henover vores tarm slimhinde, som består af tarm epitelceller.  Visse molekyler absorberes helt automatisk henover cellemembranen på disse epitelceller, mens andre kun optages via en bestemt kanal eller receptor. Dermed er der en kontrol af, hvilke molekyler der optages i vores krop.

Utæt tarm – hvad er det?

En utæt tarm er, som det lyder en tarm, hvor der er større utætheder. Dette skyldes ofte, at de bindinger (tight junctions), som holder epitelcellerne tæt sammen, er ødelagt. Dette medfører, at større molekyler samt toksiner og bakterier let kan trænge gennem tarmen og således starte en uhensigtsmæssig aktivering af immunforsvaret og dermed skabes en øget inflammation (betændelse) i tarmen. I sidste ende skaber det grobund for en dårlig fordøjelse samt en lang række sygdomme, hvis tilstanden ikke ud bedres (se de 7 symptomer nedenfor).

Årsag

Hos særligt sensitive personer kan gluten aktivere et protein i tarmen, zonulin. Dette protein nedbryder de tætte bindinger imellem tarm epitelcellerne (tight junctions), hvorved der skabes en utæt tarm. Ligeledes kan infektioner, toksiner, medicin, stråling, dysbiose (ubalance i tarmfloraen) samt langvarig stress medføre nedbrydning af disse bindinger, hvorved der skabes en utæt tarm.

7 tegn på at du har en utæt tarm

Hvis du har nogen af nedenstående problematikker er det sandsynligt, at du har en utæt tarm!

  1. Fordøjelsesproblemer
    • Oppustet mave, luft i maven, diarre, forstoppelse og irritabel tyktarm (IBS)
  2. Fejlernæring pga. næringsstofmangel
  3. Fødevare allergier / intolerance
  4. Alle former for allergier og astma
  5. Autoimmune sygdomme (f.eks. cøliaki, psoriasis, leddegigt, Hashimotos, Sjögrens, Lupus, sklerose)
  6. Hudproblemer (acne, rosacea, eksem og psoriasis)
  7. Sindslidelser i form af depression, angst, ADD og ADHD

Brug for flere informationer og hjælp til at genoprette din tarm

Vi er alle unikke individer med hver vores historie og derfor kræver det en belysning af årsagen til din utætte tarm således, at årsagen til problemet fjernes. Dette gøres gennem en grundig journal samt ved udfyldelse af et fyldestgørende symptomskema samt kostregistrering. Derefter arbejdes der med at sænke aktiveringen af immunforsvaret samt genoprette tarmslimhinden således, at fordøjelsen kan fungere optimalt.

Der arbejdes primært med livsstilsændringer indenfor kost, motion, søvn og relationer.

Konsultation – Ja tak

For mere information kan jeg kontaktes på tlf. 6019 7722 eller via email: info@ernaeringslinjen.dk

Jeg har konsultation i 4640 Faxe, 2920 Charlottenlund og via Skype

Kurser

Der afholdes også kurser på Faxe Sundhedscenter indenfor de Autoimmune sygdomme og Generel sundhed.

Tarmhelende opskrift

Gammeldags suppe kogt på kraftben

Suppe kogt på ben

Kærlige Hilsner

Logo

 

ved Pernille Kruse

Endnu en måned er gået, og sikke meget der er sat i gang her på Ernæringslinjen. Løbende forsøger jeg, at opdatere min hjemmeside og få stillet skarpt på, hvad det er jeg kan tilbyde i min klinik og på kurserne.

Faxe Sundhedscenter

Som du måske har set, via Facebook eller pressen, så er jeg startet op i Faxe Sundhedscenter, og det har været en gevinst. Lokalet er sat i stand og klar til at modtage klienter i individuel konsultation. Det ligger i bygning 4 på 1.sal ved siden af lægeklinikken og på samme gang som Gestalt psykoterapeut Lars Bo Pedersen, Parterapeut Mette I. Turms og Rygskolen ved Hanne Jensen.

Konsultation hos Ernæringslinjen

Ernæringslinjen tilbyder ernæringsterapi og du er altid velkommen til at ringe og få en snak om det er noget for dig inden du booker en tid. Ved den 1. konsultation laves der en grundig gennemgang af nuværende madvaner, symptomer og livsstil, for at kunne spore sig ind på de fysiologiske sammenhænge. Ud fra dette planlægges i samarbejde en kostplan og evt. andre tiltag, som fører til det ønskede resultat om det er vægttab, færre symptomer, mere energi eller andet. Derefter er der opfølgende konsultationer, som vil variere i antal. Tidsbestilling via mobil 6019 7722 eller online booking.

Arrangementer

Der er en del andre private aktører på Faxe Sundhedscenter og pt. er vi i gang med at arrangere en event “Ladies Night” der skal løbe af stablen i April 2016 på Faxe Sundhedscenter. Og som det fremgår af titlen så er det for kvinder og vil omhandle forskellige former for Wellness – jeg kommer tilbage til dette når vi kommer lidt længere i planlægningen.

Kursus i ernæring ved autoimmune sygdomme

De autoimmune sygdomme har altid haft min interesse, så derfor starter Ernæringslinjen ud med at holde et kursus for folk med en autoimmun lidelse. Det at være en del af en gruppe gør det ofte lettere for den enkelte at lave nogle ændringer. Samtidig bliver der også plads til mere undervisning end ved en almindelig konsultation. Men der er også afsat tid til en individuel vurdering under kurserne, da jeg vægter det meget højt, at hver enkelt har forskellige udgangspunkter og fysiologi, hvorfor det ikke er hensigtsmæssigt at give den samme vejledning og kostplan til alle.

Autoimmune sygdomme i Danmark

Jeg blev chokeret over at læse, at der i Danmark findes mellem 300.000 – 400.000 med en autoimmun sygdom (ifølge læge Lars Fugger). Det svarer til 5-7 % af den danske befolkning. Jeg er ikke sikker på, at alle ved om deres sygdom er en autoimmun lidelse, derfor lister jeg lige nogle af de mest udbredte:

  • Psoriasis (betændelsestilstand i huden)
  • Hashimoto’s thyroiditis (betændelse i skjoldbruskkirtlen, lavt stofskifte)
  • Chrons sygdom & Ulcerativ colitis (kronisk tarmbetændelse)
  • Leddegigt (betændelse i leddene)
  • Type 1 diabetes (sukkersyge)
  • Multipel Sclerose (betændelse i centralnervesystemet)
  • Graves (betændelse i skjoldbruskkirtlen, højt stofskifte)

De autoimmune sygdomme karakteriseres ved, at immunforsvaret angriber kroppens egne sunde og raske celler. Derved opstår der betændelse og ved længerevarende betændelse, fungerer vigtige barrierer / organer ikke længere optimalt. Ofte behandles betændelsen med immun-undertrykkende stoffer, som binyrebarkhormoner eller cellegifte, men biologiske lægemidler (såsom antistoffer imod immunforsvaret) har også fået stor betydning specielt indenfor behandlingen af leddegigt, kronisk inflammatorisk tarmsygdom og psoriasis.

På kurset fokuseres der på de sygdomme, som gruppen repræsenterer, og hvorledes vi via kosten kan spise anti-inflammatorisk (hæmme betændelsen) således, at vi hjælper vores immunforsvar mest muligt. Der vil være en stor del ernæringslære omhandlende fordøjelsen, immunforsvaret samt fødevare intolerance og en del motivation omkring ændring af madvaner samt deling af mad opskrifter. Derudover vil vi se på hvorledes motion, stress, søvn og meditation kan påvirke vores fordøjelse.

Kurset starter torsdag den 26 februar kl. 19 på Faxe Sundhedscenter. Tilmelding foregår via AOF’s hjemmeside.

Dagens opskrift

Følg Ernæringslinjen på hjemmesidenFacebook eller Instagram/ernaeringslinjen og få masser af inspiration til lækre velsmagende retter der også er nemme ;o)

Pandekager med hindbær & kakaonibs

12 små pandekager

11Feb2015 Iphone 035

Ingredienser:

4 æg
250 g mozzarella
1 vaniljestang / pulver
2 spsk. HUSK
4 spsk. vand
1 nips salt
smør / kokosolie

Pynt:
tørret hindbær /revet citronskal
kakaonibs
flydende honning

Blend æg, mozzarella, HUSK og salt til en ensartet tyk masse. Smelt fedtstoffet på en pande og steg de små pandekager ved mellemvarme til de er gyldne. Serveres med tørret hindbær, kakaonibs og flydende honning.