Indlæg

Hvad er inflammation?

Inflammation er en livssvigtig proces, som hjælper kroppen til at forsvare og reparere os selv.

Inflammation / betændelse defineres, som de processor, der startes op i bindevævet, som reaktion på cellebeskadigelse (Bruun-Jensen, 2009). Cellebeskadigelse kan forekommer ved f.eks. et snitsår.

De 5 kardinaltegn

De 5 kardinaltegn, som beskriver inflammation kan føres helt tilbage til de gamle romere:

  1. Varme
  2. Smerte
  3. Rødme
  4. Hævelse
  5. Tab af funktion

Hvis du f.eks. får et snitsår, så er det den akutte inflammation, der gør, at det bliver varmt, rødt og hævet, det er en helingsproces. Når såret er helet op igen lukker inflammationen ligeledes ned. Og balance genopstår.

8-ugers online kursus “Spis Antiinflammatorisk & bliv rask“!

Akut inflammation

Akut inflammation aktiverer følgende processor:

  1. Bakterier trænger ind og celler beskadiges, hvilket kickstarter frigivelse af signalstoffer
  2. Udvidelse af de små blodkår (dilation) således, at blodgennemstrømningen øges til stedet (via signalstoffet histamin)
  3. Øget permeabilitet i cellevæggen i blodkarrene, som tilllader celler fra immunforsvaret at vandre fra blodet og ind i vævet
  4. Væske siver ud i vævet omkring de små blodkar (ødem)
  5. Fasthæftelse samt migration ind i vævet af leukocyter (hvide blodlegemer)
  6. De hvide blodlegemer aktiverer makrofager mm. til at destruere uvedkommende bakterier
  7. Skaderne udbedres og vævet repareres

wound healing

Celler, der involveres i inflammation

Mastceller findes i det løse bindevæv i hele kroppen, de indeholder små granula fyldt med histamin, der er disse mastceller, der aktiveres og udskiller histamin ved inflammation.

Granulocytterne er første forsvarsværk (stormtropperne), de er hurtige og ikke lige så effektive, som makrofagerne, der er større og indeholder flere enzymer til at slå ihjel!

Vævet danner en gullig væske (pus) og det er en blanding af vævsvæske, celler, dødehvide blodlegemer og evt. døde bakterier (Bruun-Jensen, 2009).

Eksempler på akut inflammation

  • Sportsskader
  • Fysiske traumer (snitsår, slag, forstuvning, operation)
  • Piskesmæld
  • Menstruationssmerter
  • Kortvarige allergiske reaktioner
  • Podagraanfald
  • Migræne (visse former for)

Inflammatorisk signalstoffer

Som det ses af nedenstående figur, er der mange signalstoffer og celler involveret. Det vil også fremgå, at det ikke er en enkel proces, men derimod en ret indviklet og mange grenet proces, som ikke kan rettes ind vha. specifikke mål.

Immune cells

Inflammatoriske signalstoffer er såsom histamin, bradykinin, neuropeptider, prostaglandiner, interleukiner, thromboxaner, leukotriner og platelet-derived faktorer (Rogero, et al., 2018).

Kom med til foredrag og få hele historien om inflammation!

Kronisk inflammation

Problemet med inflammation er, når den ikke lukker ned igen, da får vi den kroniske inflammation. Kroppen tror, den er konstant under angreb. Kronisk inflammation er involveret i mange af vor tids kroniske sygdomme, såsom:

  • Type 2 diabetes
  • Leddegigt & slidgigt
  • Astma & allergier
  • Eksem & Psoriasis
  • Inflammatorisk tarm sygdom
  • Åreforkalkning

Andre symptomer på kronisk inflammation

Det kan godt være svært at vide, om du går rundt med en kronisk inflammation. Følgende symptomer kan være tegn på kronisk inflammation:

  • Træthed
  • Smerter
  • Feber
  • Diarré
  • Udslæt

Livsstil

Har du kronisk inflammation, kan du dæmpe denne ved at ændre din kost. Fødevarer, der dæmper inflammation kaldes antiinflammatorisk kost.

Antiinflammatorisk kost

Antiinflammatorisk kost kan deles op i 3 kategorier:

  1. Mad der påvirker dannelsen af prostaglandiner (signalstoffer, der påvirker inflammation)
  2. Fødevare sensitivitet overfor specifikke fødevarer medfører inflammation
  3. Mad der støtter din fordøjelse og tarmflora, der mindsker inflammation

Nedenfor kan du se en lille guide til mindre inflammation, for endnu mere viden om dette, så mød op til et af mine foredrag om kost, der hæmmer inflammation. Du kan læse mere om fødevare intolerance/sensitivitet her og mere om mad der støtter din fordøjelse her.grøntsager, frugt, bær

6 trin til mindre inflammation

  1. Undgå dårlig fastfood i hverdagen
    1. Fastfood er fyldt med omega-6, transfedt, stivelse, sukker & tilsætningsstoffer
  2. Spis 500 g grønt/dag (5 håndfulde, rige på antioxidanter)
    1. 1 håndfuld grønt/frugt til morgenmad og mellemmåltid
    2. 2 håndfulde grønt/måltid til frokost og aften
  3. Hold et stabilt blodsukker
    1. Minimer tilsat sukker, slik & kage én gang om ugen, brug istedet frugt
    2. Drik vand og urtete
  4. Fokus på gode fedtstoffer
    1. Fiskepålæg & nødder/mandler/frø/kerner/avokado
    2. Olivenolie eller kokosolie
  5. Brug dagligt masser af urter
    1. Ingefær, peberrod, chili, gurkemeje, hvidløg, oregano, rosmarin, timian & persille
  6. Anvend K-tallerkenmodellen til hvert hovedmåltid
    1. Halvdelen af tallerkenen = grønt
    2. 1/6-del af tallerkenen er protein, fedt og kulhydrat
K-tallerkenfordeling

Figur 2. K-tallerkenfordeling. 1/2-delen af tallerknen består af grøntsager + frugt, 1/6-del af hhv. protein, fedt og kulhydrat.

 

Vidste du, at deltagerne på min antiinflammatoriske kurser i gennemsnit halverer deres symptomer (smerter, udslæt, anfald, hovedpine, fordøjelsesproblemer mm.) i løbet af kun 8 uger på antiinflammatorisk kost! 

Skal du med og opleve at få mere energi i løbet af blot 8 uger, så læs mere om kurserne på hjemmesiden. To gange om året starter 8-ugers online kurset op “Spis antiinflammatorisk & bliv rask” samt det fysiske kursus i Faxe hver september.

Jeg holder foredrag om antiinflammatorisk mad, se mere under kurser & foredrag.

Derudover sender jeg en E-bog om antiinflammatorisk mad, hvis du tilmelder mit Nyhedsbrev via hjemmesiden / facebook. Du kan til en hver tid framelde dig mit nyhedsbrev.

Kærlig Hilsen

Pernille Kruse

Bibliografi

Berk, M., et al. 2013. BMC Medicine. 2013, 11, s. 200.

Bruun-Jensen, Kjeld. 2009. 3. Ringe : Forlaget Pons, 2009.

Rogero, MM. og Calder, PC. 2018. Nutrients. 30. marts 2018, Årg. 10, 4.

Eliminations diæt

Eliminations diæt er et godt værktøj, til at finde frem til om der er fødevare reaktioner på spil. Jeg bruger det jævnligt i klinikken, når klienterne kommer med f.eks. fordøjelsesproblemer eller inflammatoriske symptomer, såsom allergier, astma, psoriasis og leddegigt. Men lad os lige først blive klog på, hvilke fødevare reaktioner der er.

Planlægning

Fødevare reaktioner

En fødevare reaktion kan kort fortalt deles op i 3 kategorier:

  1. De immunologiske:
    1. Hurtige reaktioner – ofte akutte allergier, medieret via antistoffet IgE
    2. De langsommer reaktioner – op til 36 timer efter en given fødevare er spist, medieret via antistofferne IgG og IgA
  2. De kemiske:
    1. eks. manglende enzym til nedbrydning af bestemt indholdsstof (f.eks. lactase til nedbrydning af laktose) eller
    2. Manglende evne til at nedbryde histamin eller optage fruktose
  3. De neurologiske:
    1. eks. dannelse af morfin lignende peptider fra unedbrudt gluten/casein, der kan binde til receptorer i CNS / hjernen

Vil du vide lidt mere om fødevare reaktioner, så afholder jeg fra tid til anden foredrag om emnet. Kig under kurser og foredrag.

Eliminations diæt

Eliminations diæten anvendes i samarbejde med en behandler ved mistanke om uhensigtsmæssige reaktioner imod en bestemt fødevare.

5 ugers udelukkelse

Eliminations diæt går ud på at udelukke en eller flere bestemte fødevare i 5 uger i samråd med din behandler. I de 5 uger holdes der en fuldstændig striks diæt, hvor den pågældende fødevare udelukkes. Dermed mindskes produktionen af antistoffer imod fødevaren. Ofte vil du opleve en bedring af symptomer i løbet af de 5 uger, hvis dine symptomer relaterer til en fødevare reaktion.

Provokation

Efter de 5 uger testes hver enkelt fødevare, ved en såkaldt provokation. Provokation betyder i praksis, at du spiser den udelukkede fødevare og derefter observerer i 36 timer om der kommer en reaktion. Reaktionen kan komme indenfor 36 timer, da det kan være en af de langsomme immunologiske reaktioner.

Typiske reaktioner

De reaktioner, der kan være tegn på en fødevare reaktion er bl.a. diarré, forstoppelse, oppustet mave, mavesmerter, luft i maven, tiltagende symptomer (smerter i led, blussende eksem osv.), hovedpine samt udtalt træthed.

Fordøjelses problemer

Eksempel på en eliminations diæt

Du udelukker gluten/hvede, mælkeprodukter og tomat i 5 uger fra din kost. Efterfølgende tester du de 3 fødevarer på Dag 1, 4 og 7 i uge 6.

Dag 1

På dag 1 tester du for gluten/hvede, ved at spise 1-2 skiver brød (indeholdende gluten/hvede) til et måltid. Derefter noteres der evt. symptomer ned de næste 36 timer, da reaktionen kan komme forskudt. Samtidig holdes diæten striks.

Dag 4

På dag 4 tester du for mælk, ved at drikke et glas mælk og spise ost (begge fra ko) til et måltid. Derefter noteres der evt. symptomer ned de næste 36 timer, da reaktionen kan komme forskudt. Samtidig holdes diæten striks.

Dag 7

På dag 7 tester du for tomat, ved at spise et par tomater til et måltid. Derefter noteres der evt. symptomer ned de næste 36 timer, da reaktionen kan komme forskudt. Samtidig holdes diæten striks.

Resultat

Efter den 6. uge mødes du med din behandler, hvor i sammen gennemgår evt. fødevare reaktioner og sammenholder det med din sygdom / symptomer ved den første konsultation. Derefter ligges der en plan for hvilke fødevare, der er ok at spise den næste måneds tid og hvilke der evt. skal undgås ud fra resultaterne.

Vil du gerne være med på et 8-ugers forløb med eliminations diæt, så tjek de nyeste kurser ud her.

Test

Der findes også test, dels hos egen læge samt på det private marked, som kan indikere, hvorvidt der er en fødevare reaktion hos den enkelte. Disse beskrives kort nedenfor.

Test hos egen læge

Hos egen læge kan du få testet nogle få fødevare reaktioner, såsom de akutte IgE relaterede, cøliaki, laktose intolerance og fruktose malabsorption.

IgE reaktioner

Hvis du har en hurtig allergisk reaktion imod f.eks. peanuts, så er du ofte ikke i tvivl om dette. Da de hurtigt indsættende allergier, der reagerer via antistoffet IgE og histamin, ofte giver rødme, kløe og evt. hævede slimhinder med det samme du har spist fødevaren. Så disse MÅ du IKKE teste via en eliminationsdiæt, da du risikere at udløse et anafylaktisk chok. Egen læge kan derudover teste for andre IgE relaterede allergier via den såkaldte priktest på huden.

Cøliaki og laktose intolerance

Hvis du har fordøjelsesproblemer, evt. mavegener og mistanke om, at der er visse fødevarer du ikke tåler, så kan du ved egen læge få tjekket for Cøliaki (glutenallergi) samt laktose intolerance (vanskeligt ved at nedbryde laktose, mælkesukkeret). Dette anbefales, at få gjort inden du evt. går på en glutenfri diæt.

Fruktose malabsorption

Nogle læger tester for fruktose malabsorption vha. en såkaldt pusteprøve, da der ved fruktose malabsorption sker en øget tilgang af fruktose til tarmbakterierne, som ved en forgæring danner brint, som så kan måles ved en pusteprøve.

chemistry kemi

Test hos privat behandler

I min klinik kan du vælge at tage følgende test, som et supplement til den viden jeg kan tolke ud fra din sygdom eller symptomer.

Fødevare intolerance test

En fødevare intolerance test er for dig, som ikke har tålmodighed til at følge en 5-ugers eliminations diæt, men i stedet gerne vil have et hurtigt resultat.

Nordic food panel 184 IgG (bloodspot) tester for IgG antistoffer imod 184 af de mest spiste fødevarer, og giver dig dermed svar på om der er visse fødevarer, der pt. ikke er hensigtsmæssige at spise.

Anbefales til dig, der har fordøjelsesproblemer, allergier, astma, hudproblemer, ørebørn, depression/angst eller autisme/ADHD.

Pris: ca. 3119,- kr. + konsultation

Neuropeptider fra CNS

Ved en urin test kan der påvises, om du danner morfinlignende peptider fra gluten / casein. Anbefales til dig, der har autisme/ADHD, fordøjelsesproblemer, mentale problemer, depression/angst eller går rundt i en ”osteklokke/tåge”.

Pris: ca. 1425,- kr. + konsultation

Top 20 allergene fødevarer

Nedenstående fødevare er blandt de 20 hyppigst fremkaldende fødevare reaktioner:

  • Komælk
  • Hvede
  • Gluten (hvede, byg og rug)
  • Gær
  • Æggehvider
  • Cashew nødder
  • Æggeblomme
  • Hvidløg
  • Sojabønner
  • Pekannødder
  • Mandler
  • Majs
  • Hasselnøder
  • Havregryn
  • Linser
  • Kiwi frugt
  • Chili
  • Sesamfrø
  • solsikkefrø
  • Peanuts

Kilde: Institute for Optimum Nutrition

Hvede

Generelt er der en stigning i forekomsten af både cøliaki og gluten-intolerance verden over, som ubehandlet medfører næringsstofmangel, kronisk inflammation og en lang række svære lidelser.

Hvede kerne

Hvedekernens opbygning

Hvedens udbredelse

Dyrkning af hvede stammer helt tilbage fra 10.000 år f.kr., hvor samfundet gik fra at være jæger-samler samfund til bonde samfund. De gamle sorter (enkorn, emmer, durum og kamut) har langsomt veget pladsen for den moderne hvede, som udbyttemæssigt er de andre sorter overlegne og derudover har den moderne hvede en ideel proteinsammensætning til brødbagning (højt indhold af den ”stærke” gluten struktur). Uheldigvis indebær det også en stor del α-gliadin, som har vist sig at være medvirkende til cøliaki.

Sundhedstyrelsens anbefaling versus ernæringsterapi

Ifølge Sundhedsstyrelsen anbefales danskerne at indtage min. 75 gram fuldkorn om dagen, hvor kilderne til fuldkorn er baseret på især hvede, rug og havre. Jeg er enig i, at det umiddelbart er bedre at spise fuldkorn end raffinerede produkter (mel), da der dels bliver en mindre påvirkning af blodsukkeret og klid / kim fraktionen indeholder gavnlige plantefibre, E- & B-vitaminer, fedtsyrer samt antioxidanter. Men jeg vil stadig mene, at der ud fra en ernæringsterapeutisk synsvinkel er alt for mange risici forbundet med indtag af gluten/hvede. Gluten spiller en negativ rolle i forhold til vores fordøjelse, inflammation og på lang sigt en række auto-immune sygdomme samt neurologiske lidelser. Derfor syntes jeg ikke det er chancen værd at indtage hvede, hvis der observeres en bedring på glutenfri diæt. Som behandlere skal vi være meget opmærksomme på alle de symptomer, der kan have en relation til en hvede intolerance, både de gastrointestinale og de extraintestinale. Derfor vil jeg altid tilråde at der laves en grundig anamnese af den enkelte klient og hvis der fremkommer symptomer, hvor hvede intolerance kan være årsag, da forsøges en eliminationsdiæt med efterfølgende provokation. Og derefter tages der stilling til, hvorvidt hvede er uhensigtsmæssig for den enkelte.

Opgave om hvede

Er du interesseret i at læse lidt mere om hvedens indhold og effekt på vores krop, så er du velkommen til at kigge i nedenstående opgave, som jeg har skrevet, som afslutning på min uddannelse til Ernæringsterapeut i 2014.

Hvede – Mirakel eller epidemi?

Spørgsmål?

Ved yderligere spørgsmål omkring en eliminations diæt, er du velkommen til at booke en gratis telefonisk konsultation eller skrive en e-mail til info@ernaeringslinjen.dk

MVH Pernille Kruse

Pernille Kruse Ernæringsterapeut Functional Medicine