Forhøjet blodtryk
Forhøjet blodtryk er en folkesygdom i Danmark. Op mod 900.000 danskere lider af forhøjet blodtryk, som defineres ud fra et blodtryk, der er højere end 140/90 mm Hg.
Hjertekredsløbet
Hjertet pumper 60-70 gange i minuttet blodet rundt i kroppen, det kalder vi også pulsen. Kredsløbet er et lukket system, hvor der groft sagt er en pumpe, vores hjerte, samt et rørsystem, vores kredsløb (se figur 1). Blodet pumpes fra venstre hjertekammer ud i den store legemspulsåre, aorta, som fordeler blodet ud i arterierne i hele kroppen, for at ende ude i vævet i de små kapillærer. I kapillærerne sker der en udveksling af ilt, carbondioxid (CO2) og næringsstoffer. Derefter løber blodet tilbage igen via venerene til hjertet.
Figur 1: Hjertekredsløbet er et lukket system, med hjertet (heart), som en pumpe. Blodet pumpes ud fra den venstre hjertehalvdel via arterierne (arteries, de røde kar) ud til kroppens væv og organer. Lunger (lungs), mavetarm (gut), nyre (kidney), lever (liver), hjernen (brain), underkrop og ben (lower limbs) og arme (arms). I organer og væv sker der en udveksling af gasser og næringsstoffer i de små kapillærer. Derfra løber blodet tilbage til hjertet via venerne (veins, de blå kar).
Blodtrykket
Hjertet arbejder i to tempi: En sammentrækningsfase, der kaldes systole og en afslapningsfase, der kaldes diastole. Det er de to faser, der måles på ved en blodtryksmåling. Systolen er også dit pulsslag (det høje tryk), mens diastolen er pausen imellem dine slag, hvor hjertet fyldes igen med blod (det lave tryk). Normal vis angives systolen over diastolen, som fx. 120/70 mm Hg.
Blodtrykket er et mål for det tryk der er inde i hjertekredsløbet og det afhænger af minutvolumen og den perifere modstand.
Blodtryk = Minutvolumen x den perifere modstand
Minutvolumen er et udtryk for, hvor meget blod der pumpes ud i minuttet (ml/min). Denne afhænger af slagvolumen (ml/slag, hvor mange ml blod hjertet pumper ud pr. hjerteslag) og pulsen (slag/minut, hvor mange gange slår hjertet i minuttet).
Minutvolumen = Slagvolumen x pulsen
Den perifere modstand afhænger af “blodkarrenes størrelse”. En stor diameter giver en mindre modstand, mens en lille diameter eller et snævert blodkar giver en større modstand.
Hvorvidt blodkarrene er afslappede eller spændte afhænger af flere faktorer. Den ene er det autonome nervesystem, som vi ikke selv er herre over. Det autonome nervesystem består af det parasympatiske og det sympatiske.
Stress
Når kroppen er stresset er der en øget aktivitet i det sympatiske nervesystem. Det betyder, at kroppen rent fysiologisk gøres klar til “kamp og flugt”. Dette respons indebær en lang række af fysiologiske tilpasninger i kroppen, således at du er i stand til at sprinte en 200 meter og dermed komme væk fra den fare du er i. Fx. udvides blodkarrene i muskelvævet, således at de kan få en større blodforsyning, mens blodkarrene i fordøjelsessystemet lukkes til (kontraheres), da du ikke har brug for blodforsyning til disse organer midt i en flugt eller kamp.
Er du kronisk stresset, da har du et overaktivt sympatikus, der betyder at du har en øget mængde stresshormoner susende rundt i kroppen, som kan være med til at øge dit blodtryk. Dette sker der ikke noget ved i en kortere periode, men står det på over længere tid, da påvirker det forhøjede blodtryk dine væv og organer negativt.
Figur 2. Stress aksen. Hypotalamus, der sidder oppe i din hjerne aktiveres under stress og påvirker hypofysen til at udskille hormonet ACTH, der påvirker dine binyre til at producere kortisol og adrenalin (stress hormoner).
Årsager til forhøjet blodtryk
Hos størstedelen af folk med forhøjet blodtryk (ca. 90%), er der IKKE en underliggende sygdom. I stedet skal årsagen findes blandt det miljø du udsætter din krop for: Fedme, alkohol, rygning, inaktivitet, stress og genetik (se figur 3).
Vil du vide mere om hvor skadeligt inaktivitet er, så læs med her!
Figur 3. Inaktivitet er den nye “tobak”.
Symptomer på forhøjet blodtryk
Det allerstørste symptom på forhøjet blodtryk er: INGENTING!
Og det gør det rigtig svært at opdage i tide! Derfor anbefales det at du måler dit blodtryk 2 gange om året enten hos egen læge eller hos en med et blodtryksapparat. Her er det vigtigt at du måler det mens du er rolig og afslappet. Måler du det til at være forhøjet, så skal du gå til læge for at få det målt korrekt, det kan være en fejlmåling.
Andre symptomer kommer først, når der er sket skade på andre væv eller organer. Følgende symptomer kan indikere et forhøjet blodtryk:
- Hjertebanken
- Åndenød ved anstrengelse
- Synsforstyrrelser
- Hævede ankler
- Svær hovedpine, især om morgenen
- Næseblødning
- Blodopspytning, blod i urin eller sæd
- Almen træthed, svimmelhed og nedsat koncentration
Langvarigt forhøjet blodtryk
Langvarigt forhøjet blodtryk øger presset på hjertet, hvorfor hjertet må øge sin kapacitet. Dette kan gøres ved at hjertet vokser i størrelse, så du får et for stort hjerte. Det kan også ende ud med en slap hjertemuskel, der på en måde er overbelastet og blevet for slap. Alt i alt en nedsat hjertefunktion.
Langvarigt forhøjet blodtryk øger også risikoen betydeligt for skader på dine blodkar og dannelse af åreforkalkning. Åreforkalkning giver i sig selv mere stive og uelastiske blodkar, som igen er med til at øge blodtrykket. I sidste ende øger det risikoen for dannelse af blodpropper, der kan medføre døden.
Derudover kan der ske skade på nyrene, øjnene og andre væv pga. det øgede tryk.
Behandling af forhøjet blodtryk
Først og fremmest er det vigtigt at finde ud af, om du går rundt med et forhøjet blodtryk. Vær især opmærksom, hvis du har en historie med hjertekar sygdomme, der i blandt forhøjet blodtryk, i din familie. Dernæst gælder det om at få sænket blodtrykket. Hos egen læge vil du blive rådgivet til at prøve 1-2 typer medicin af, for at sænke blodtrykket med det samme. Alt efter hvor meget forhøjet dit blodtryk er.
Det du selv kan gøre er at kigge ind på din livsstil. Vi ved fra litteraturen at følgende 8 faktorer kan være med til at sænke dit blodtryk:
- Spar på saltet
- Smid de overflødige kilo
- Spar på alkohol
- Stop med at ryge
- Husk at “geare ned” på daglig basis
- Motioner regelmæssigt
- 7-9 timers søvn
- En kost rig på grøntsager, fibre og sunde fedtstoffer
Figur 4. En god nattesøvn er vigtig restitution for hjertet og dermed også med til at bibeholde et sundt blodtryk.
Vil du hellere lytte til en video om forhøjet blodtryk:
Sund kost til forhøjet blodtryk
Når vi snakker kost, så er der 6 kategorier, du skal være opmærksom på:
- Spis masser af grøntsager hver dag!
- Fokuser på de sunde fedtstoffer
- Spis kun fuldkorns produkter
- Få din protein fra fisk, magert kød eller planter
- Undgå overflødige kalorier, såsom tilsat sukker og alkohol
- Minimer dit saltindtag
Grøntsager
Gerne 6 stk. om dagen (ca. 600 g), hvoraf det ene stykke er frugt. Grøntsager spiller en stor rolle i forhold til et godt helbred og især hjertehelbred. Flere studier viser, at du med et indtag på 6 styk om dagen sænker din risiko for hjertekar sygdom med 30%.
Sunde fedtstoffer
Fokuser på olivenolie (ekstra jomfru og økologisk). Olivenolie er kendt for sit høje indhold af mono-umættede fedtsyrer (MUFA), og grundet denne sænker risikoen for hjertekar sygdomme. Få også gode fedtstoffer fra frø, kerner, mandler, nødder og avokado.
Og allerbedst øg dit indtag af fisk, så du får gavn af den sunde og antiinflammatoriske omega-3 fedtsyre.
Skær ned på det mættede fedt fra kød og mejeriprodukter og når du bruger det, så fokuser på rene og ubearbejdede fedtstoffer, såsom smør og kokosolie.
Fuldkornsprodukter
Gå altid efter det grove brød, helst rugbrødet, som indeholder en stor andel kostfibre, der er med til at skabe en sund mikrobiota og fordøjelse. Skift gerne fra polerede ris og hvid pasta til fuldkornsris og grov pasta, men spis det ikke for tit og skær ned på portionen, da får du et mindre udsving i dit blodsukker.
Protein
Skær ned på det animalske protein. Sundhedstyrelsen anbefaler maksimum 350 g kød om uge. Danskerne spiser i gennemsnit 1 kg kød om ugen! Så der er plads til forbedring.
Er du udfordret når det kommer til at bruge plantebaserede proteiner, såsom linser, kikærter og bælgfrugter, så kan du søge inspiration i de vegetariske retter her på siden: Gulerodssuppe, græskarsuppe, humus, rødbedebøffer, dahl suppe og veggiedeller med broccoli.
Mit bedste tip er at udbløde fx 1 dl kidneybønner, 1 dl kikærter og 1 dl hvide bønner i rigeligt vand natten over. Dernæst koges de i hver deres gryde i 45 minutter (i rent vand). Afkøles og fryses ned i mindre portioner. Så har du bønner og kikærter klar til at tilsætte i en suppe, simreret eller en kold salat.
Skær tilsat sukker og alkohol væk i hverdagen
Overvægt skyldes ofte for stort et indtag af tilsat sukker og lette kulhydrater. Derfor kan det første være at fjerne mellemmåltider og i stedet fokusere på nærende måltider til dine 3 hovedmåltider. En dag kunne se således ud:
- Morgenmad bestående af havregrød med revet æble og 10 mandler
- Frokost bestående af råkost af rødbede, knoldselleri samt et stykke røget makrel
- Aftensmad bestående af kylling med porre og svampe + en grøn salat
Hyg dig i stedet med lidt mørk chokolade eller lidt slik én aften om ugen og få et glas rødvin lørdag aften, så du ikke afskærer dig fuldstændig for de søde og hyggelige stunder.
Minimer dit saltindtag
Det gælder for dig, der er vel rigeligt glad for salt. Du kan vænne dine smagsløg af med den meget salte smag og måske kan de (smagsløgene) så efterhånden “smage bedre”, jo mindre salt du bruger. Brug i stedet for krydderier til at give din mad smag og husk de 5 grundsmage: Surt, sødt, salt, bittert og umami.
K-tallerkenmodel
K-tallerkenmodellen er et værktøj, der gør det nemmere at spise efter ovenstående principper. Du kan også downloade den fra min side lige her.
HUSK – dette indlæg kan IKKE stå i stedet for en lægelig vurdering af dit helbred. Opsøg altid egen læge ved symptomer eller mistanke om forhøjet blodtryk eller hjertekar sygdomme.
Kærlig Hilsen, Pernille Kruse
Cand. Scient Humanbiolog & Ernæringsterapeut DET
Foto af Tia Borgsmidt
Høegh
