Indlæg

Ingefær shot

Ingefær (Zingiber officinale) er en fantastisk rod, som kan bruges på mange måder. Den har mange helbredende egenskaber og er bl.a. kendt for at være kvalmestillende og betændelseshæmmende / anti-inflammatorisk. Hvis du lider af transportsyge eller har betændelsestilstande i kroppen (såsom leddegigt, hævede og ømme led, allergier, autoimmune sygdomme), kan det derfor være en rigtig god ide at spise ingefær i maden eller tage en shot hver dag for at se, om det kan afhjælpe transportsygen eller lindre andre symptomer. Jeg bruger mest ingefær i varme gryderetter inspireret af det Thailandske køkken (grøn karry suppe), som slik (kandiseret ingefær), til varm te, i kolde grøntsagsjuice og shots.  

Ingefær shot

I perioder tager jeg en shot hver dag for at styrke mit immunforsvar, da den bl.a. virker antiinflammatorisk. Og så elsker jeg den bitre, sure og stærke smag – bitterstofferne fra citronen er med til at fremme fordøjelsen, så jeg tager den ofte lige inden et måltid.16326376_10209709818076844_718511901_o

Ingredienser
  • 200 g øko. ingefær
  • 2 hele øko. citroner
  • 2 l vand
  • 2 spsk. dansk honning – efter smag og
    behag

Skræl det meste af ingefæren – jeg lader altid noget af skrællen sidde, der hvor det er svært at komme til. Skær ingefæren i meget tynde skiver og put den i en gryde med 2 l vand. Skyl citronerne og skær dem ligeledes i tynde skiver – overfør citronerne til gryden. Tænd for gryden og bring det i kog – lad det koge i 30 minutter ved svag varme. Derefter afkøles væsken til stue temperatur og honningen røres i. Den kan godt laves uden honning – det er smag og behag – jeg kan godt lide den bitre, sure og stærke drik uden honning, men prøv dig frem.16244824_10209709818556856_2016099774_o

Tilslut sies blandingen og den rene væske kommes på skoldede flasker – opbevares på køl (holdbarhed ca. 1 mdr.).

Varme hilsner fra

Logo

Ved Pernille Kruse

 

Rødkålssalat – Uden raffineret sukker naturligvis 🙂

Rødkål hører sig til vintertiden og ikke mindst juleaften. Derfor kommer her to lækre opskrifter på en varm samt en kold råmarieneret rødkålssalat med duft af julekrydderier. Den varme salat kan med fordel startes aftenen før juleaften og tilberedes næste morgen.

Varm rødkålssalat

Ingredienser Rødkålssalat
  • ½ rødkål
  • 1 løg
  • fedtstof (kokos- / olivenolie / smør)
  • saft fra 2 appelsiner
  • 2-4 medjool dadler
  • 1 stand kanel
  • revet ingefær efter smag og behag
  • 4 hele nelliker
  • 1 dl æblecider eddike
  • honning
  • havsalt

De finthakkede dadler lægges i blød i appelsinsaften i ½-1 time eller natten over. Snit rødkål og løg fint. Blancher i fedtstof i 10 minutter til kål og løg er blanke. Tilsæt appelsinsaft med dadler, nelliker, kanelstang, Æblecider eddike og lad det koge i 10 minutter. Smag til med honning og salt.

Råmarieneret rødkålssalat

Ingredienser
  • ½ rødkål
  • saft fra 2 appelsiner
  • 2 æbler i tern
  • 1-2 håndfuld valnødder
  • 10 abrikoser
  • 2 spsk. æblecider eddike
  • et drys kanel /allehånde / nelliker / kardemomme efter smag og behag
  • havsalt

Snit kål, abrikoser og æbler fint. Bland det sammen med resten og lad og det trække i mindst 3 timer.

Duften af hyldebær suppe minder mig så meget om min barndom på gården. Jeg voksede op med mad lavet fra bunden af, og sensommeren samt efteråret var noget ganske særligt med høst af ribs, solbær, stikkelsbær, blommer, æbler og ikke mindst indsamling af hyldebær til den smukke kraftige dyblilla suppe, som jeg elsker hvert efterår.

Hyldebærsuppe med pære

Hyldebærsuppe med pære

De sorte hyldebær frister ofte børn til at spise dem direkte fra træet, men de indeholder blåsyre, så det er vigtigt at koge bærrene i minimum 15 minutter, før de spises. Ellers kan du få mavekneb 😉

Opskrift (2 prs.):

  • 500 g hyldebær
  • 7 dl vand
  • 2 æbler i tern
  • 1½ spsk. honning / sukker (efter smag)
  • 2 skrællede pærer, skåret i både

Pluk hyldebær klaser i haven eller ved markskel.

Hyldebær fra haven

Hyldebær fra haven

Klip den grove stilk af og afvej dine hyldebær. Put hyldebærrene i en gryde sammen med vandet og æblerne i tern. Kog det hele i minimum 15 minutter. Derefter sis det hele ned i en skål og der kan tilsættes honning / sukker. Smag suppen til med vand / honning / sukker, så du får den smag der passer dig. Serveres med friske pære skåret i både, honningristet havregryn eller tvebakker 🙂