Indlæg

Dette er en opskrift på både almindelig og rødbede humus. De kan laves hver for sig eller samtidigt. Den bordeaux farvede rødbede humus ser fantastisk ud og smager skønt – kan serveres sammen med ærtedip, der også er en flot og smagfuld dip.

Humus & ærtedip

2 slags humus & ærtedip

Fremgangsmåde til humus

Enten lægges 2 dl kikærter i blød i rigeligt vand natten over i køleskabet, hvorefter de næste dag koges i ca. 45 minutter i nyt rigeligt vand. Vandet kasseres efterfølgende og kikærterne afkøles. Eller der købes 2 dåse kikærter, der er klar til brug efter de er skyllet.

2 slags humus

Hvis der ønskes begge humus er det nemmeste at blande alle ingredienser på nær chili, persille og rødbeder. Split derefter portionen op i to og tilsæt henholdsvis chili og persille til den ene portion og to kogte rødbeder (mellem str.) til den anden portion og derefter blende / hakke det sammen hver for sig, så der fås en gul og en rød humus.

Ingredienser

  • 2 dl tørrede kikærter / 2 dåser
  • 4 fed hvidløg
  • 3-4 spsk. tahin
  • Saft fra 2 citroner
  • 1-2 spsk. stødt spidskommen (efter smag)
  • 2 dl oliven olie
  • 2 tsk. salt og peber efter smag
  • ½-1 rød chili + 1 stor håndfuld persille eller 2 mellemstore rødbeder*
  • Vand efter behag til den ønskede konsistens

Alle ingredienser røres sammen i en food processor / mini hakker. Smages til med salt, peber og citron. Konsistensen varieres vha. vand / olie.

*Rensede rødbeder koges med skrald på i ca. 45 min – afkøles let under rindende vand, hvorefter skralden gnubbes af. Rødbeder skære over og tilsættes humus.

Serveres som tilbehør til frokost, middagsret eller som dip til knækbrød, grøntsags stave mm.

Med Venlig Hilsen

Pernille Kruse

Pernille Kruse