Hvad er inflammation?

Inflammation er en livssvigtig proces, som hjælper kroppen til at forsvare og reparere os selv.

Inflammation / betændelse defineres, som de processor, der startes op i bindevævet, som reaktion på cellebeskadigelse (Bruun-Jensen, 2009). Cellebeskadigelse kan forekommer ved f.eks. et snitsår.

De 5 kardinaltegn

De 5 kardinaltegn, som beskriver inflammation kan føres helt tilbage til de gamle romere:

1. Varme
2. Smerte
3. Rødme
4. Hævelse
5. Tab af funktion

Hvis du f.eks. får et snitsår, så er det den akutte inflammation, der gør, at det bliver varmt, rødt og hævet, det er en helingsproces. Når såret er helet op igen lukker inflammationen ligeledes ned. Og balance genopstår.

8-ugers online kursus “Spis Antiinflammatorisk & bliv rask“!

Akut inflammation

Akut inflammation aktiverer følgende processor:

1. Bakterier trænger ind og celler beskadiges, hvilket kickstarter frigivelse af signalstoffer
2. Udvidelse af de små blodkår (dilation) således, at blodgennemstrømningen øges til stedet (via signalstoffet histamin)
3. Øget permeabilitet i cellevæggen i blodkarrene, som tilllader celler fra immunforsvaret at vandre fra blodet og ind i vævet
4. Væske siver ud i vævet omkring de små blodkar (ødem)
5. Fasthæftelse samt migration ind i vævet af leukocyter (hvide blodlegemer)
6. De hvide blodlegemer aktiverer makrofager mm. til at destruere uvedkommende bakterier
7. Skaderne udbedres og vævet repareres

Celler, der involveres i inflammation

Mastceller findes i det løse bindevæv i hele kroppen, de indeholder små granula fyldt med histamin, der er disse mastceller, der aktiveres og udskiller histamin ved inflammation.

Granulocytterne er første forsvarsværk (stormtropperne), de er hurtige og ikke lige så effektive, som makrofagerne, der er større og indeholder flere enzymer til at slå ihjel!

Vævet danner en gullig væske (pus) og det er en blanding af vævsvæske, celler, dødehvide blodlegemer og evt. døde bakterier (Bruun-Jensen, 2009).

Eksempler på akut inflammation

• Sportsskader
• Fysiske traumer (snitsår, slag, forstuvning, operation)
• Piskesmæld
• Menstruationssmerter
• Kortvarige allergiske reaktioner
• Podagraanfald
• Migræne (visse former for)

Inflammatorisk signalstoffer

Som det ses af nedenstående figur, er der mange signalstoffer og celler involveret. Det vil også fremgå, at det ikke er en enkel proces, men derimod en ret indviklet og mange grenet proces, som ikke kan rettes ind vha. specifikke mål.

Inflammatoriske signalstoffer er såsom histamin, bradykinin, neuropeptider, prostaglandiner, interleukiner, thromboxaner, leukotriner og platelet-derived faktorer (Rogero, et al., 2018).

Kom med til foredrag og få hele historien om inflammation!

Kronisk inflammation

Problemet med inflammation er, når den ikke lukker ned igen, da får vi den kroniske inflammation. Kroppen tror, den er konstant under angreb. Kronisk inflammation er involveret i mange af vor tids kroniske sygdomme, såsom:

• Type 2 diabetes
• Leddegigt & slidgigt
• Astma & allergier
• Eksem & Psoriasis
• Inflammatorisk tarm sygdom
• Åreforkalkning

Andre symptomer på kronisk inflammation

Det kan godt være svært at vide, om du går rundt med en kronisk inflammation. Følgende symptomer kan være tegn på kronisk inflammation:

• Træthed
• Smerter
• Feber
• Diarré
• Udslæt

Livsstil

Har du kronisk inflammation, kan du dæmpe denne ved at ændre din kost. Fødevarer, der dæmper inflammation kaldes antiinflammatorisk kost.

Antiinflammatorisk kost

Antiinflammatorisk kost kan deles op i 3 kategorier:

1. Mad der påvirker dannelsen af prostaglandiner (signalstoffer, der påvirker inflammation)
2. Fødevare sensitivitet overfor specifikke fødevarer medfører inflammation
3. Mad der støtter din fordøjelse og tarmflora, der mindsker inflammation

Nedenfor kan du se en lille guide til mindre inflammation, for endnu mere viden om dette, så mød op til et af mine foredrag om kost, der hæmmer inflammation. Du kan læse mere om fødevare intolerance/sensitivitet her og mere om mad der støtter din fordøjelse her.

6 trin til mindre inflammation

1. Undgå dårlig fastfood i hverdagen
   1. Fastfood er fyldt med omega-6, transfedt, stivelse, sukker & tilsætningsstoffer
2. Spis 500 g grønt/dag (5 håndfulde, rige på antioxidanter)
   1. 1 håndfuld grønt/frugt til morgenmad og mellemmåltid
   2. 2 håndfulde grønt/måltid til frokost og aften
3. Hold et stabilt blodsukker
   1. Minimer tilsat sukker, slik & kage én gang om ugen, brug istedet frugt
   2. Drik vand og urtete
4. Fokus på gode fedtstoffer
   1. Fiskepålæg & nødder/mandler/frø/kerner/avokado
   2. Olivenolie eller kokosolie
5. Brug dagligt masser af urter
   1. Ingefær, peberrod, chili, gurkemeje, hvidløg, oregano, rosmarin, timian & persille
6. Anvend K-tallerkenmodellen til hvert hovedmåltid
   1. Halvdelen af tallerkenen = grønt
   2. 1/6-del af tallerkenen er protein, fedt og kulhydrat

 

Vidste du, at deltagerne på min antiinflammatoriske kurser i gennemsnit halverer deres symptomer (smerter, udslæt, anfald, hovedpine, fordøjelsesproblemer mm.) i løbet af kun 8 uger på antiinflammatorisk kost! 

Skal du med og opleve at få mere energi i løbet af blot 8 uger, så læs mere om kurserne på hjemmesiden. To gange om året starter 8-ugers online kurset op “Spis antiinflammatorisk & bliv rask” samt det fysiske kursus i Faxe hver september.

Jeg holder foredrag om antiinflammatorisk mad, se mere under kurser & foredrag.

Derudover sender jeg en E-bog om antiinflammatorisk mad, hvis du tilmelder mit Nyhedsbrev via hjemmesiden / facebook. Du kan til en hver tid framelde dig mit nyhedsbrev.

Kærlig Hilsen

Pernille Kruse

Bibliografi

Berk, M., et al. 2013. BMC Medicine. 2013, 11, s. 200.

Bruun-Jensen, Kjeld. 2009. 3. Ringe : Forlaget Pons, 2009.

Rogero, MM. og Calder, PC. 2018. Nutrients. 30. marts 2018, Årg. 10, 4.