Indlæg

Rigtig mange mennesker (omkring 450.000) lever med hjertekar sygdomme i mange år. Udover disse har mange enten forhøjet kolesterol eller blodtryk. Måske har du én eller flere af følgende symptomer / diagnoser:

  • Forhøjet kolesterol
  • Forhøjet blodtryk
  • Åreforkalkning og måske været igennem en by-pass operation
  • Blodprop
  • Iskæmisk hjertesygdom
  • Hjertesvigt

Åreforkalkning

Ved åreforkalkning er der flere faktorer, der skal være tilstede:

  • Kolesterol
  • Oxidativ stress / frie radikaler
  • Inflammation / betændelse

Kolesterol

Kolesterol er i mange sammenhænge udskældt for dens medvirken i åreforkalkning, men den er ikke den eneste faktor der har betydning for, hvorvidt der dannes åreforkalkning eller ej. Samtidig kan vi ikke undvære kolesterol, da den bl.a. er byggesten til vores stress hormon kortisol samt kønshormonerne testosteron, østrogen og progesteron, som er livsvigtige.

Lipoproteiner kolesterol

Jeg har skrevet lidt mere om kolesterol i disse 2 blogindlæg: “Kolesterol – hvad er det?” og “Kolesterol – hvad måles der på hos lægen?”.

Oxidativ stress

Oxidativ stress dannes bl.a. ved rygning, og de fleste ved også, at risikoen for hjertekar sygdomme er forhøjet ved rygning.

Inflammation

En anden stor medspiller i mange sygdomme er inflammation i kroppen. Og det er derfor yderst relevant at arbejde med denne via kosten.

Hjertekar sygdomme og kosten

Ved hjertekar sygdomme anbefaler jeg ofte at spise antiinflammatorisk og efter K-tallerkenmodel, men der laves altid en individuel vurdering baseret på dine symptomer, diagnoser, livsstil og evt. medicin indtag.

De generelle anbefalinger er:

  1. Øg indtag af grøntsager, bær og frugt – optimalt 600 g grønt / dagen
  2. Øg indtag af fibre – allerhelst fra grøntsager, ved indtag af korn – skal det være fuldkorn
  3. Øg indtag af omega 3 fedtsyrer – spis mere fisk, suppler evt. med fiskeolie
  4. Moderat indtag af mættet fedt – optimalt fra græsfodrede dyr
  5. Sænk indtag af lette kulhydrater / sukker – undgå fastfood, slik, sodavand og kager
  6. Drik 2 l vand / dagligt

grøntsager, frugt, bær

Hjælp til selvhjælp

Ønsker du, at mindske dine symptomer eller risiko for flere komplikationer, kan det være en god ide at få gået din kost igennem af en Ernæringsterapeut. Derfor tilbyder jeg både individuel konsultation (se her) samt et 8 ugers kursus (Boost din sundhed med antiinflammatorisk kost), hvor du sammen med andre kan vælge den sunde vej for din krop. Min erfaring er, at der er en stor støtte at hente ved at mødes sammen med andre en gang om ugen.

Reference

“Kurset “Boost din sundhed med antiinflammatorisk kost” har for mig været utrolig lærerigt. Den naturvidenskabelige tilgang til emnet har passet mig rigtig godt. Undervisningen bygger på viden og veldokumenterede undersøgelser, hvilket for mig giver god mening” – Tine, kursist

Når du får målt dit kolesterol hos lægen, så er det delt op i forskellige kategorier. I parentes står hvilken mængde, der regnes indenfor normalen1):

  1. Totalt kolesterol (4-6 mmol/l)
  2. HDL = det gode kolesterol (1-2 mmol/l) – jo højere des bedre
  3. LDL = det dårlige kolesterol (3-4 mmol/l) – des lavere des bedre
  4. VLDL = det virkelig dårlige – angives normalt ikke
  5. Triglycerid (TG) (2-4 mmol/l) – des lavere des bedre
Lipoproteiner kolesterol

Figur 1. Totalt kolesterol i blodet stammer fra lipoproteinerne HDL, LDL og VLDL.

Totalt kolesterol

Totalt kolesterol betegner, den samlede mængde kolesterol i fedtperlerne i blodet (se figur 1). Vil du vide mere om kolesterols struktur, så læs her.

Triglycerid

Triglycerid (TG) betegner den samlede mængde TG i fedtperler i blodet. Triglycerid (TG) består af tre sammensatte fedtsyrer med en glycerol for enden.

HDL

HDL står for high density lipoprotein, hvilket betyder et lipoprotein med en høj densitet (tæt pakket). HDL måles ved, at denne fraktioneres ud af blodprøven og derefter måles det rene kolesterol i denne.

LDL

LDL står for low density lipoprotein (pakket mindre tæt). LDL beregnes, som regel, ud fra den totale mængde kolesterol – HDL – TG. Det er altså ikke en eksakt måling, men en estimering!

VLDL

VLDL står for very low density lipoprotein (pakket endnu mindre tæt). Denne er svær at beregne og bruges derfor sjældent. Når den estimeres er det ud fra en procentvis del af den samlede mængde TG (VLDL indeholder en stor mængde TG).

Hvad betyder tallene?

Forskningen tyder på, at forhøjet LDL øger risikoen for åreforkalkning, mens højt HDL forebygger. Det er især den oxiderede LDL, der er problematisk.

Hvordan dannes LDL og HDL?

Jeg bruger en lidt simplificeret forståelse således, at det er nemmere at forstå 😉

LDL

Når vi har indtaget et stort måltid med rigeligt sukker, da registrerer kroppen det forhøjede blodsukker og bestemmer sig for, at det vil være smart at lægge noget af energien (sukkeret og fedtet) på lager i form af fedt. Og derfor øger leveren dannelsen af LDL således, at der kan transporteres fedt (TG) via blodet ud til vævet (muskler og fedtdepot).

Går du derfor rundt med et konstant forhøjet blodsukker, pga. dårlige kostvaner og inaktivitet, da er du i risiko for at få forhøjet LDL og med tiden åreforkalkning pga. forhøjet LDL og inflammation i kroppen.

HDL

Hvis der derimod er gået lang tid siden sidste måltid, da falder vores blodsukker og leveren bliver bedt om at skaffe noget energi. Dels starter den nedbrydning af vores glykogen til glukose på lageret i leveren og dels sender den HDL afsted for at hente fedt ude i vævene/blodet for at påbegynde fedtforbrænding i leveren, således øges HDL (det gode fedt).

Er du derfor typen, der ikke overspiser, holder igen med de lette kulhydrater, holder en god pause imellem dine måltider, måske faster ind imellem og motionerer regelmæssigt, da vil du opnå et højere HDL, som viser en sammenhæng til mindre risiko for åreforkalkning. Dette hænger bl.a. sammen med det lavere blodsukker og en mindre inflammatorisk kost.

 

Kolesterol kan ikke nedbrydes i kroppen, men udskilles via galden og dermed med afføringen.

Hvordan påvirkes kolesterol?

Førhen troede videnskaben, at vores kolesterol i blodet afhang af den mængde kolesterol vi spiste og derfor frarådede Sundhedsstyrelsen folk med hjertekar lidelser at spise f.eks. æg. I dag er vi blevet klogere og der er ikke en lineær sammenhæng mellem den mængde af det rene kolesterol du indtager og mængden af kolesterol i lipoproteinerne i dit blod. Det skyldes bl.a. at leveren selv danner kolesterol til lipoproteinerne ude fra ovennævnte faktorer. Der er altså fundet en sammenhæng mellem forhøjet blodsukker og insulin med mængden af de skadelige lipoproteiner (LDL).

Hvad skal jeg spise for at sænke mit kolesterol?

Som Ernæringsterapeut anbefaler jeg, at du spiser en lavglykæmisk (lav blodsukker påvirkning) og anti-inflammatorisk kost, som tilsammen bevirker en mindre risiko for f.eks. åreforkalkning eller en forværring af denne. Derfor anbefales jeg ofte at spise efter K-tallerken modellen, hvis du har forhøjet kolesterol, den kan du læse mere om her.

K-tallerkenfordeling

Figur 2. K-tallerkenfordeling. 1/2-delen af tallerknen består af grøntsager + frugt, 1/6-del af hhv. protein, fedt og kulhydrat.

Dvs. en kost med en stor mængde grøntsager (ca. 600 g/dag), protein og fedt i hvert måltid samt en lille mængde kulhydrat (fuldkorn) således, at du får en mindre påvirkning af dit blodsukker. Minimer også indtag af tilsat sukker og færdigretter, som ofte er fyldt med sukker og dårligt fedt.

Maj 2017

Pernille Kruse ved Ernæringslinjen

Kilder

  1. https://min.medicin.dk/Sygdomme/Sygdom/44
  2. Lipoproteiner – Betydning, indsigt og klinisk praksis af Overlæge Ulrik Gerdes, Klinisk Biokemisk Laboratorium. April 2016, version 4

Kolesterol transporteres i blodet vha. fedtperler, såkaldte lipoproteiner (lipo = fedt), som er en samling af fedt og protein. Lipoproteinerne består af en ”ydre skal” af fosforlipider, kolesterol og apoproteiner samt et indre af kolesterolester og triglycerid (se figur 1).

Fosforlipid er ikke med nederst på tegningen i figur 1, men det er et modificeret triglycerid, hvor der i stedet for 3 fedtsyrer sidder 2 fedtsyrer og en fosfor gruppe (tegnet, som de runde hoveder på lipoproteinerne i figur 1). Fosforlipid er også hovedbestanddelen i vores cellemembraner (se figur 3). De er med til at gøre fedtperlerne polære på ydersiden, således, at de kan bevæge sig rundt i blodet, som også er polært.

Lipoproteiner kolesterol

Figur 1. Lipoproteinerne HDL og LDL, der transporterer fedt rundt i kroppen via blodbanen. Et lipoprotein er opbygget af kolesterol, triglycerid (TG), kolesterol ester, fosforlipider samt apoprotein.

Kolesterol

Ordet kolesterol bruges om to forskellige begreber:

  1. Kolesterol i sin rene form er en kemisk betegnelse for et steroid (se figur 2), der dels kan forekomme i den mad vi spiser og kan dannes af vores egen lever.
  2. Det totale kolesteroltal, der måles hos lægen er mængden af det samlede kolesterol fra alle lipoproteiner i blodet, ligeså er triglycerid værdien. Hvorimod LDL og HDL er en beregning af, hvor meget kolesterol, der findes i disse specifikke typer lipoproteiner, der findes i blodet (altså køretøjerne), som indeholder flere typer fedt (se figur 4).

I de næste afsnit vil jeg forsøge, at forklare de to begreber lidt mere 🙂

Den rene kolesterol

Det rene kolesterol (kolesterol på figur 2) er et af de vigtigste byggesten til vores kønshormoner (progesteron, testosteron og østrogen), stresshormonet kortisol, nyrehormonet aldosteron og dannelsen af D-vitamin! Det kaldes også et steroid hormon, da det er sammensat af 4 kulstof ringe (her tre seks-leddede og en fem-leddet ring).

Fedt

Figur 2. Fedttyper: Kolesterol er et steroid hormon. Fedtsyrer (fatty acids) er enten mættede (saturated) eller umættede (unsaturated). Umættede fedtsyrer har en eller flere dobbeltbindinger, som giver en mere rigid struktur. Triglycerid (TG) består af 3 fedtsyrer + 1 glycerol. TG kan ligeledes være mættet eller umættet. Copyright: alila / 123RF Stock Photo

Kolesterol er forløber for alle steroid hormoner, der dannes i kroppen og derfor er det ikke altid uden omkostninger, hvis vi sænker kolesterol drastisk, da vi skal bruge kolesterol til at danne bl.a. det livsvigtige hormon kortisol (stresshormon), der spiller en afgørende rolle indenfor stress håndtering, stofskiftet og vores immunforsvar.

Derudover er kolesterol en vigtig bestanddel af vore cellemembraner (de små gule kugler, du ser på nedenstående figur 3). Og da vi har 37 tusind milliarder1) celler i kroppen er det vel også en del kolesterol, der bruges der!

celle membran

Figur 3. Cellemembranen består af et dobbeltlag af fosforlipider, proteiner og glykoproteiner. Copyright: rob3000 / 123RF Stock Photo

Kolesterol i blodet

De fedtstoffer, der måles i blodet hos lægen er delt op i forskellige kategorier (se figur 4). I parentes står hvilken mængde, der regnes indenfor normalen2):

  1. Totalt kolesterol (4-6 mmol/l)
  2. HDL = det gode kolesterol (1-2 mmol/l) – jo højere des bedre
  3. LDL = det dårlige kolesterol (3-4 mmol/l) – des lavere des bedre
  4. VLDL = det virkelig dårlige – angives normalt ikke
  5. Triglycerid (TG) (2-4 mmol/l) – des lavere des bedre
Lipoproteiner kolesterol

Figur 4. Totalt kolesterol i blodet stammer fra lipoproteinerne HDL, LDL og VLDL.

Vil du vide mere om hvordan du sænker dit kolesterol, så læs med her.

Maj 2017

Pernille Kruse ved

Kilder:
  1. Bianconi et al. (2013) An estimation of the number of cells in the human body Ann. Human. Biol. 40(6): 463-71 web: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23829164
  2. https://min.medicin.dk/Sygdomme/Sygdom/44

Sider