Indlæg

Kan der være en sammenhæng mellem din mikrobiota, inflammatorisk tarmsygdom og Parkinsons sygdom?

Flere og flere studier underbygger teorien om, at din mave “snakker” med din hjerne, og at der er en sammenhæng mellem din mave og din hjernes sundhed! Den såkaldte mave-tarm akse.Fordøjelse

 

Et hold danske forskere har derfor sat sig for at undersøge, hvorvidt en ubalance i din tarm, kan påvirke udvikling af neurologiske sygdomme, såsom parkinson og MSA.

I 2019 blev et dansk studie offentligtgjort i det anerkendte tidsskrift Gut. Forskerne kommer fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospital samt Københavns Universitet. Studiet er et såkaldt kohorte studie, som viser, at der er en øget risiko for udvikling af Parkinsons, hvis du har en inflammatorisk tarmsygdom!

Studiet viste, at der er 22% øget risiko for at udvikle parkinson, hvis du i forvejen har en inflammatorisk tarmsygdom, især ved blødende tyktarmsbetændelse (colitis ulcerosa).

Inflammatorisk tarmsygdom (IBD) dækker over colitis ulcerosa og Chrons sygdom. De er begge inflammatoriske tarmsygdomme, der involverer hhv. tyktarmen og hele tarmen. Sygdommene veksler mellem aktive og inaktive perioder.

Studiet er baseret på data fra 76.477 danskere med IBD, som er fulgt gennem 37 år fra udvikling af IBD og frem til en diagnose med Parkinsons eller multipel system atrofi (MSA).

Parkinsons sygdom og MSA

Parkinsons sygdom er en af de mest almindelige neurologiske sygdomme og ca. 8000 mennesker i DK lever med Parkinsons sygdom. De dominerende symptomer på Parkinsons er rysten, muskelstivhed og langsomme træge bevægelser. Derudover opleves ofte også søvnforstyrrelser, kognitive forstyrrelser (fx nedsat hukommelse), depression og mave-tarm forstyrrelser.

Multipel System Atrofi (MSA) er en progressiv, neurologisk sygdom, som angriber voksne mænd og kvinder. MSA er noget mere sjælden end Parkinsons sygdom i DK. MSA opstår ved at nerveceller i særlige områder af hjernen degenererer (nedbrydes). Denne celle-degeneration giver problemer med bevægelsen, balancen og med automatiske funktioner i kroppen som f. eks. kontrol med blæren. Du kan læse mere om MSA på foreningens hjemmeside.

Det skal pointeres, at selv om du har IBD, er risikoen stadig relativ lille for at udvikle Parkinson. Og at dette studie mere indikerer, at der er en sygdomssammenhæng mellem IBD og Parkinson. Kilde: Villumsen et al., 2019 Gut 68:18-24.

Men tænk, hvis du selv kan gøre noget gennem kosten for at mindske inflammation i tarmen? Ville det ikke være rart at vide?

Mikrobiota og Parkinsons sygdom

Et andet studie har kigget på sammenhængen mellem udvikling af Parkinson, kosten og din mikrobiota (tarmflora). Her fandt de, at mikrobiotaen hos en Parkinson-ramt producerer færre kortkædede fedtsyrer. På engelsk kaldes de Short Chain Fatty Acids (SCFA). Kilde: Jackson et al., 2019 Front Neurol 10:1245.

De kortkædede fedtsyrer produceres af din mikrobiota ud fra kostfibre. De er ofte et tegn på en sund og velfungerende tarm. Derudover påvirker SCFA dit immunforsvar i en postiv retning og er med til at dæmpe inflammation i kroppen.

Dette kan derfor tyde på, at du gennem en fiberrig kost kan øge mængden af SCFA i din tarm. Og dermed mindske inflammation i kroppen, og måske sænke risikoen for udvikling af Parkinsons sygdom.

Spiser du en gennemsnitlig vestlig kost, som har en stor andel af færdiglavet mad ofte indeholdende en høj andel stivelse og samtidig en lav andel af fibre, risikerer du en uhensigtsmæssig sammensætning af din mikrobiota og dermed en mindre produktion SCFA. Spiser du derimod efter en middelhavskost, som er karakteriseret ved et højt fiberindtag (grundet det høje indhold af grøntsager, bønner og lave indhold af raffineret kulhydrat), da fremmer du produktionen af SCFA og dermed mindsker du risikoen for inflammation i hjernen, som er en del af sygdomsudviklingen ved Parkinsons. 

autoimmun sygdom

Kostens indvirkning på din tarm

Jeg har skrevet meget mere om kortkædede fedtsyrer, og i særdeleshed butyrat på bloggen: “Butyrat – hva’ for noget“. Der kan du læse om, hvordan du spiser dig til flere gode kortkædede fedtsyrer, som kan gavne din tarm og hjerne.

Er din mave deprimeret?

Vil du vide mere om, hvorledes din mikrobiota påvirker din tarms sundhed og dit humør? Så læs med på dette blogindlæg:

“Er din mave deprimeret?”

Vil du gerne arbejde hen imod en bedre fordøjelse og dermed en sundere hjerne. Så kan jeg anbefale dig at komme med på det næste 8-ugers forløb. På dette forløb arbejder vi med den antiinflammatorisk kost og evt. en eliminationsdiæt, for derigennem at forbedre din fordøjelse, tarmsundhed og dermed din hjernes funktion.

“Pernille, er så inspirerende i hendes måde at formidle emnet på”, citat fra deltager på Livestreams – Facebook videoer.

Videoer om leaky gut, inflammation og antiinflammatorisk kost

Vil du gerne vide lidt mere om sammenhængen mellem leaky gut og inflammation, så tjek mine video’r ud, som ligger frit tilgængeligt på min Facebook side: Ernæringslinjen. Eller se den ene video her: Video om leaky gut og inflammation.

 

8-ugers kostforløb med antiinflammatorisk kost & eliminationsdiæt

Lige nu er der åbnet op for tilmelding til de næste 8-ugers forløb med antiinflammatorisk kost, som starter op i slutningen af august. På kurserne bliver du klogere på, hvilke fødevarer, der gavner din krop bedst. Samtidig tilegner du dig viden om, hvordan du gennem kosten kan mindske dine symptomer.

“Jeg har tabt 4 kg og adskillige cm om livet på de 8 uger, men allerbedst er min fordøjelse kommet på plads, mine allergier er mindsket og jeg sover fantastisk, som aldrig før” Ninna, deltager på 8-ugers forløb

Er du nysgerrig på, hvor meget kosten kan gøre for dig og dit helbred, så hop med næste gang kurserne kører og bliv overrasket. De færreste ved, hvor stor en betydning kosten kan have, da vores sundhedssystem ikke er bygget op omkring forebyggelse og behandling indenfor kost og ernæring, men i stedet omkring sygdom, diagnoser og medicinsk behandling. Jo før du kommer i gang med din livsstilsændring, des bedre resultater.

På begge kurser står jeg til rådighed med min faglige viden, kliniske erfaring og holistiske tilgang til sygdom og sundhed. 

På de fysiske kurser i Faxe er der begrænset antal pladser (maksimum 10 på hvert hold), da der skal være tid til individuelle konsultationer samt feedback på de ugentlige møder. Så vent ikke for længe med tilmelding, hvis du allerede nu ved, at du gerne vil med.

Kurserne kan altid betales i rater og der gives derudover Early Bird rabat ved tidlig tilmelding.

Info om 8-ugers kursus

Alle online kurser starter op løbende (forår, sommer og efterår), mens det fysiske kursus i Faxe kun kører om efteråret (fra slut august).

Kærlig Hilsen, Pernille Kruse

Fotograf: Kristian fra Fotografisk Værksted i Faxe.

Okay - det er måske lidt nørdet - men det kan jeg godt li' - og faktisk er butyrat /smørsyre uhyre vigtig for vores fordøjelse. Det kommer sig af, at jeg faldt over en artikel om smørsyre i Magasinet Sundhed med overskriften "Fibersund uden fibre" af Karin Svennevig Hyldig og straks vækkes min nysgerrighed, for sandt at sige, så er jeg ikke vild med tilsætningsstoffer i vores fødevarer, jeg foretrækker "the real thing".

Hele baggrunden og relevansen for at studere butyrat / smørsyre er, at denne er med til at holde vores tarm sund (mindsker betændelse / inflammation i tarmen) og mere end det – studier viser også, at den kan mindske risikoen for udvikling af diabetes og visse kræftformer.

Når vi spiser fiberrig mad med de komplekse kulhydratindhold, er vi ikke selv i stand til at nedbryde disse. Vi har ikke de rigtige enzymer og derfor transporteres disse fibre videre ufordøjet i vores fordøjelsessystem til tyktarmen. Der lever størstedelen af vores mikroorganismer (bakterier mm.) og disse er i stand til at nedbryde fibrene til kortkædede fedtsyrer (SCFA), hvoraf en af disse hedder smørsyre.

Studier har vist at smørsyre bl.a.:

  • Sænker mængden af glukose i blodet (blodsukkeret)
  • Øger insulin følsomheden
  • Hæmmer inflammation
  • Øger GLP-1 (Glucagon like peptide-1) sekretionen
  • Hæmmer celledeling i tarmen og øger apoptose (celledød)

Alt sammen har det en gavnlig effekt på type 2 diabetes og visse former for tarmkræft.

Jamen, så skal vi vel bare spise mad med fibre i – ja det er hele pointen, men en undersøgelser fra DTU viser i midlertidigt, at danskere kun spiser 20 gram fibre pr. dag og ikke de anbefalede 30 gram fibre dagligt. Derfor er der umiddelbart grundlag for at forske i at koble smørsyre til stivelsen i bl.a. kartofler og majs, således at vi ved at indtage ”gængse” fødevarer kommer op på de gunstige 30 gram fibre om dagen, dvs. ”Fibersund uden fibre”, som artiklen kalder det. Jeg synes vi skal blive ved med at fokusere på at spise fuldkornsbrød i stedet for hvidt mel, brune/sorte ris i stedet for hvide ris og i det hele taget øge vores indtagelse af grøntsager, som samtidigt har en høj næringsværdi i form af vitaminer og mineraler per ”energiindtag” i forhold til raffinerede produkter (fastfood mm). Jeg går ikke ind for, at vi skal øge vores indtag af kartofler og majs, som har et meget højt indhold af stivelse og dermed har en stor uhensigtsmæssig påvirkning af vores blodsukker.

Hvad gør jeg så!

Derfor foreslår jeg altid, at halvdelen af ens tallerken består af grøntsager (inkl. frugt), morgen, middag og aften! Og når du spiser korn, så gå efter de hele korn (fuldkorn).

Fakta boks om kortkædede fedtsyrer

De ”tre musketerer” inden for gavnlige kortkædede fedtsyrer (short chain fatty acids; SCFA) dannet af mikroorganismer i tarmen er smørsyre (n-butansyre; butyric acid; BTA), propionsyre (propionic acid) og eddikesyre (acetic acid). De udgør 90-95% af den samlede mængde SCFA i tarmen. Saltet af smørsyre hedder butyrat.

Den kemiske struktur på eddikesyre, propionsyre og smørsyre er angivet her ved siden af:

Foto Copyright: nadjagellermann / 123RF Stock Photo

 

Kortkædede fedtsyrer - butyrat

Kilder

  • Donohoe et al., 2014; ” A gnotobiotic mouse model demonstrates that dietary fiber protects against colorectal tumorigenesis in a microbiota- and butyrate-dependent manner” Cancer Discov 4(12): 1387-97.
  • Hyldig, KS: "Fibersund uden fibre" i Magasinet Sundhed, Jan 2015.
  • Nielsen et al., 2014; ”Diets high in resistent starch and arabinoxylan modulate digestion processes and SCFA pool size in the large intestine and faecal microbial composition in pigs” Br J Nutr 112(11): 1837-49.
  • Puddu et al., 2014; ”Evidence for the Gut Microbiota Short-Chain Fatty Acids as Key Pathophysiological Molecules Improving Diabetes” Mediators Inflamm ahead of epub, Aug 17, 2014.