Indlæg

Vores krop er ”programmeret” til at elske sukker og fedt! Helt tilbage fra urmennesket er vi blevet belønnet, hver gang vi spiser fedt og sukker for at kunne overleve den næste hungersnød. “Problemet” er bare, at der ikke kommer nogen hungersnød her i vores del af verden.

Sukker og hjernen

Det hele foregår i hjernen, hvor vi har et ”belønningscenter”, som frigiver dopamin. Det er denne dopamin frigivelse, der giver en lykkefølelse og dermed lysten til at spise endnu et stykke wienerbrød fra bagerposen og gerne igen den næste dag også videre. Hvormed mange danskere ender med overvægt og dertil hørende livsstilssygdomme.

Fast foodMen samtidig har vi alle brug for sukker. Sukker er en primær kilde til at danne energi (ATP) i vores celler og dermed holde hele kroppen i gang. Hvorvidt sukker er godt for dig afhænger af typen af kulhydrat du spiser, mængderne, den enkeltes aktivitets niveau og din krops fysiske tilstand.

Typen af kulhydrat

Kulhydrater (sakkarider, sukkerstoffer) kan deles op i fire grupper:

  • Monosakkarider består af et sukkermolekyle (f.eks. glukose, fruktose og galaktose)
  • Disakkarider består af to molekyler (f.eks. sakkarose, kendt som vores bordsukker, består af glukose og fruktose. Disakkaridet laktose, kendt som mælkesukker, består af glukose og galaktose)
  • Oligosakkarider består af 3-10 molekyler (f.eks. specielle overflade markører på vores celler)
  • Polysakkarider er lange kæder af sukkerstoffer (f.eks. stivelse = amylose, der består af lange kæder af glukose)

Kulhydrat - sukker

Når vi spiser kulhydrat, i form af stivelse, nedbrydes denne til mindre molekyler glukose, som let optages over tyndtarmen og ind i blodbanen, hvor mængden af glukose måles som vores blodsukker.

Frugt og grøntsager

Men der skelnes også mellem de naturligt forekomne kulhydrater i frugt, grøntsager og bær og de tilsatte kulhydrater. Ofte er de tilsatte kulhydrater (i form af bl.a. glukose, sirup og stivelse) med til at gøre maden billigere, mere sød og ”farlig” for vores blodsukker. Hvorimod de naturligt forekomne kulhydrater især fra grøntsager er mere ”blodsukker venlig”. Dels fordi mængderne ikke er store og dels, at de ligger ofte ”pakket sammen” med fibre, som er mere komplekse og samtidig gavner vores tarmflora.

Mængden af kulhydrat

Det er mængden af kulhydrat (sukker) i hvert måltid, der er interessant, da vi ønsker at mindske blodsukker udsvingene, da de er korreleret til diabetes type 2 og forhøjet kolesterol. Hver gang blodsukkeret stiger, påvirkes din bugspytkirtel til at producere hormonet insulin.  Insulin virker i kroppen på den måde, at den får sænket dit blodsukker ved at føre sukkeret ind i dine celler (f.eks. din hjerneceller og muskelceller), som har brug for sukkeret for at kunne producere energi (ATP). Men har du et stort indtag af sukker gennem dagen, vil du også have større udsving i blodsukker niveau end personer der spiser mere fuldkorn og grønt. Og det er de store udsving i blodsukker over længere tid, der er korreleret til livsstilssygdommene.

Derfor anbefaler fødevarestyrelsen, at en sund kost højst bør indeholde tilsat sukker svarende til 10% af kostens energiindhold. Det svarer til:

  • 30 gram sukker /dag for børnehave børn
  • 45-55 gram sukker /dag for skolebørn
  • 55 gram/dag for kvinder og
  • 70 gram/dag for mænd (1)

Men undersøgelser viser, at vi danskere i gennemsnit spiser 80 g tilsat sukker om dagen – både børn og voksne!

Den enkeltes aktivitetsniveau

Jo større muskelmasse des større evne til at optage og bruge det spiste sukker ude i cellerne og des mindre risiko for store blodsukker udsving, Men det betyder ikke, at en hverdags motionist kan svælge i pasta, ris og brød. De fleste får nok kulhydrater gennem deres grøntsager, hvis de vel og mærke spiser de anbefalede 600 g grønt + frugt om dagen!

Løb

What do to

6 tips til at undgå tilsat sukker:

  1. Undgå færdiglavet mad (fastfood), hvor du er usikker om indholdet
  2. Når du køber færdiglavet mad, så læs varedeklarationen og vælg kun fødevarer med maks. 10 gram tilsat sukker / 100 g fødevare
  3. Gå efter nøglehulsmærket, så undgår du også sødestoffer, som kan være lige så problematiske, som det tilsatte sukker!
  4. Minimer dit indtag af sodavand, saft og juice
  5. Lav din egen mad / juice
  6. Væn dig til, at ikke alt skal smage sødt

Så når du skal have dit sukker – så tænk dig om og vælg hellere dit sukker fra frugt og grøntsager i stedet for det tilsatte sukker. For rent ernæringsmæssigt har vi ikke brug for tilsat sukker!

(1) http://altomkost.dk/fakta/naeringsindhold-i-maden/naeringsstoffer/kulhydrat/sukker/

Fotos: 123RF stockphoto

 

Dette populære knækbrød lærte jeg at lave på et bagekursus hos Lone Bang & Marianne Lodberg

Dette knækbrød er meget fint og knækker let, så det er bedst at opbevare det i en dåse. Men det smager himmelsk – jeg foretrækker selv rismel, da quinoa godt kan haKnækbrødve en let bitter smag. Der bliver til 3-4 bageplader knækbrød.

Ingredienser:

  • 1 dl hørfrø
  • 1 dl sesam frø
  • 1 dl solsikkekerner
  • 1 dl græskarkerner
  • 1 dl havregryn, hirse- eller quinoaflager
  • 3½ dl rismel / quinoa mel
  • 1½ tsk. salt
  • 1 dl olie (oliven / raps olie)
  • 2½ dl vand

Alle ingredienser røres sammen / æltes og rulles tyndt ud – nemmest mellem to stykker bagepapir og med en kagerulle. Det er vigtigt at det bliver meget tyndt, da knækbrødet da bliver mest sprødt og lækkert.

Er du mere til video, så se med her, hvordan de laves.

Bages ca. 17-20 min ved 170 grader til det er gyldent / brunt.

Smager fantastisk med tahin, nøddesmør, peanutbutter, humus og diverse spread fra urtekram.

Duften af hyldebær suppe minder mig så meget om min barndom på gården. Jeg voksede op med mad lavet fra bunden af, og sensommeren samt efteråret var noget ganske særligt med høst af ribs, solbær, stikkelsbær, blommer, æbler og ikke mindst indsamling af hyldebær til den smukke kraftige dyblilla suppe, som jeg elsker hvert efterår.

Hyldebærsuppe med pære

Hyldebærsuppe med pære

De sorte hyldebær frister ofte børn til at spise dem direkte fra træet, men de indeholder blåsyre, så det er vigtigt at koge bærrene i minimum 15 minutter, før de spises. Ellers kan du få mavekneb 😉

Opskrift (2 prs.):

  • 500 g hyldebær
  • 7 dl vand
  • 2 æbler i tern
  • 1½ spsk. honning / sukker (efter smag)
  • 2 skrællede pærer, skåret i både

Pluk hyldebær klaser i haven eller ved markskel.

Hyldebær fra haven

Hyldebær fra haven

Klip den grove stilk af og afvej dine hyldebær. Put hyldebærrene i en gryde sammen med vandet og æblerne i tern. Kog det hele i minimum 15 minutter. Derefter sis det hele ned i en skål og der kan tilsættes honning / sukker. Smag suppen til med vand / honning / sukker, så du får den smag der passer dig. Serveres med friske pære skåret i både, honningristet havregryn eller tvebakker 🙂

Græskarsuppen kan spises både til frokost eller aftensmad og mætter dejligt, selv uden brød.

Ud fra kalenderen er det i dag efterår, og kigger jeg ud af vinduet, passer det meget godt. Bladene er begyndt så småt at gulne, og temperaturen er faldet et par grader. Jeg elsker efteråret og dets gyldne farver og ikke mindst de lækre høstmodne danske fødevarer, der dukker frem på hylderne.

Græskar

En af mine foretrukne grøntsager er græskaret, som fås i forskellige former og farver – oftest anvender jeg Hokkaido (det lille runde orangefarvede græskar) eller Butternut (det lille klokkeformede cremefarvede græskar, også kaldet Butternut squash), som begge er tilgængelige i de fleste supermarkeder.

Fælles for de to græskar er, at de er anvendelige i både hovedretter og desserter / kage 🙂

Hokkaido græskar suppe

Hokkaido græskar suppe

Opskrift:

Suppen er meget nærende og anti-inflammatorisk pga. de gode egenskaber fra hvidløg, ingefær og gurkemeje. Du bestemmer selv, hvor kraftig / stærk den skal være ved, at justere på indholdet af ingefær og karry.

Ingredienser:
Ingredienser til suppen

Ingredienser til suppen

  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 5-10 g frisk ingefær
  • 1-2 tsk. karry
  • 1-2 tsk. gurkemeje (kan udelades)
  • 1 spsk. kokosolie
  • 1 græskar (hokkaido / butternut)
  • ½-1 dåse kokosmælk / 1 dl fløde (kan erstattes med grøntsags bouillon)
  • ½ l grøntsags bouillon af Herbamare
  • Lime
  • Urtesalt / peber

Svits finthakket løg, hvidløg og ingefær i karry, gurkemeje og olie.

Skyl græskaret og skær det midt over (det skal ikke skralles!). Skrab kernerne ud med en spiseske og derefter skæres græskaret i mindre tern.

IMG_3868

Skrab kerner ud

Vend ternerne i gryden og tilsæt kokosmælk og bouillon. Lad suppen koge ved svag varme i ca. 20 minutter.

Blend suppen med en stavblender og smag til med salt, peber og lime.

Serveres enten med kogte brune ris eller knækbrød / brød

Kan fryses ned 🙂

Velbekomme, Pernille Kruse (september 2015)

Endnu en måned er gået, og sikke meget der er sat i gang her på Ernæringslinjen. Løbende forsøger jeg, at opdatere min hjemmeside og få stillet skarpt på, hvad det er jeg kan tilbyde i min klinik og på kurserne.

Faxe Sundhedscenter

Som du måske har set, via Facebook eller pressen, så er jeg startet op i Faxe Sundhedscenter, og det har været en gevinst. Lokalet er sat i stand og klar til at modtage klienter i individuel konsultation. Det ligger i bygning 4 på 1.sal ved siden af lægeklinikken og på samme gang som Gestalt psykoterapeut Lars Bo Pedersen, Parterapeut Mette I. Turms og Rygskolen ved Hanne Jensen.

Konsultation hos Ernæringslinjen

Ernæringslinjen tilbyder ernæringsterapi og du er altid velkommen til at ringe og få en snak om det er noget for dig inden du booker en tid. Ved den 1. konsultation laves der en grundig gennemgang af nuværende madvaner, symptomer og livsstil, for at kunne spore sig ind på de fysiologiske sammenhænge. Ud fra dette planlægges i samarbejde en kostplan og evt. andre tiltag, som fører til det ønskede resultat om det er vægttab, færre symptomer, mere energi eller andet. Derefter er der opfølgende konsultationer, som vil variere i antal. Tidsbestilling via mobil 6019 7722 eller online booking.

Arrangementer

Der er en del andre private aktører på Faxe Sundhedscenter og pt. er vi i gang med at arrangere en event “Ladies Night” der skal løbe af stablen i April 2016 på Faxe Sundhedscenter. Og som det fremgår af titlen så er det for kvinder og vil omhandle forskellige former for Wellness – jeg kommer tilbage til dette når vi kommer lidt længere i planlægningen.

Kursus i ernæring ved autoimmune sygdomme

De autoimmune sygdomme har altid haft min interesse, så derfor starter Ernæringslinjen ud med at holde et kursus for folk med en autoimmun lidelse. Det at være en del af en gruppe gør det ofte lettere for den enkelte at lave nogle ændringer. Samtidig bliver der også plads til mere undervisning end ved en almindelig konsultation. Men der er også afsat tid til en individuel vurdering under kurserne, da jeg vægter det meget højt, at hver enkelt har forskellige udgangspunkter og fysiologi, hvorfor det ikke er hensigtsmæssigt at give den samme vejledning og kostplan til alle.

Autoimmune sygdomme i Danmark

Jeg blev chokeret over at læse, at der i Danmark findes mellem 300.000 – 400.000 med en autoimmun sygdom (ifølge læge Lars Fugger). Det svarer til 5-7 % af den danske befolkning. Jeg er ikke sikker på, at alle ved om deres sygdom er en autoimmun lidelse, derfor lister jeg lige nogle af de mest udbredte:

  • Psoriasis (betændelsestilstand i huden)
  • Hashimoto’s thyroiditis (betændelse i skjoldbruskkirtlen, lavt stofskifte)
  • Chrons sygdom & Ulcerativ colitis (kronisk tarmbetændelse)
  • Leddegigt (betændelse i leddene)
  • Type 1 diabetes (sukkersyge)
  • Multipel Sclerose (betændelse i centralnervesystemet)
  • Graves (betændelse i skjoldbruskkirtlen, højt stofskifte)

De autoimmune sygdomme karakteriseres ved, at immunforsvaret angriber kroppens egne sunde og raske celler. Derved opstår der betændelse og ved længerevarende betændelse, fungerer vigtige barrierer / organer ikke længere optimalt. Ofte behandles betændelsen med immun-undertrykkende stoffer, som binyrebarkhormoner eller cellegifte, men biologiske lægemidler (såsom antistoffer imod immunforsvaret) har også fået stor betydning specielt indenfor behandlingen af leddegigt, kronisk inflammatorisk tarmsygdom og psoriasis.

På kurset fokuseres der på de sygdomme, som gruppen repræsenterer, og hvorledes vi via kosten kan spise anti-inflammatorisk (hæmme betændelsen) således, at vi hjælper vores immunforsvar mest muligt. Der vil være en stor del ernæringslære omhandlende fordøjelsen, immunforsvaret samt fødevare intolerance og en del motivation omkring ændring af madvaner samt deling af mad opskrifter. Derudover vil vi se på hvorledes motion, stress, søvn og meditation kan påvirke vores fordøjelse.

Kurset starter torsdag den 26 februar kl. 19 på Faxe Sundhedscenter. Tilmelding foregår via AOF’s hjemmeside.

Dagens opskrift

Følg Ernæringslinjen på hjemmesidenFacebook eller Instagram/ernaeringslinjen og få masser af inspiration til lækre velsmagende retter der også er nemme ;o)

Pandekager med hindbær & kakaonibs

12 små pandekager

11Feb2015 Iphone 035

Ingredienser:

4 æg
250 g mozzarella
1 vaniljestang / pulver
2 spsk. HUSK
4 spsk. vand
1 nips salt
smør / kokosolie

Pynt:
tørret hindbær /revet citronskal
kakaonibs
flydende honning

Blend æg, mozzarella, HUSK og salt til en ensartet tyk masse. Smelt fedtstoffet på en pande og steg de små pandekager ved mellemvarme til de er gyldne. Serveres med tørret hindbær, kakaonibs og flydende honning.

Sider

Intet fundet

Beklager, ingen indlæg matchede dine kriterier.