Indlæg

Kakaomynte sportsdrik

Denne kakao drik er en god måde at få slukket den søde trang og lyst til kakao, uden sukker. Derudover er der protein i, som er med til at mætte, som et mellemmåltid. Den er ideel til en efter-træning shake! Og så smager den dejligt pga. kakao og mynte, lidt ala After Eight!

Ingredienser (1 person)

  • 1,5-3 spsk. proteinpulver (fx. Nutri Clear / sojaprotein)
  • 2 spsk. friske mynteblade
  • 1 stor håndfuld frosne spinatblade (1 dl)
  • 1-1,5 spsk. rå kakaopulver
  • 1 spsk. kakaonibs
  • 1 tsk. mælkesyrebakterier (kan udelades)
  • 250 ml mandelmælk
  • evt. isterninger, især ved frisk spinat

Placer alle ingredienser i en blender og blend til den er smooth!

Kakaonibs, foto fra Unsplash.

Har du brug for motivation til at være mere aktiv, så gå ind og læs på bloggen om Inaktivitet!

Kakaomynte drikken bruger jeg især efter en løbetur eller 30 minutters BodyCombat træning, som jeg er stor tilhænger af. Kan godt lide kombinationen af styrketræning i armene og det at få nogle aggressioner ud.

Næringsindhold (1 person)

348 kcal
25 g protein
16 g kulhydrat (sukker 5 g)
17 g fedt
10 g fibre

Kakao

Kakao er rig på plantefenoler (farvestoffer), især flavonoider, der virker som antioxidanter og antiinflammatoriske. Derudover indeholder kakao også magnesium, mangan, jern og kobber i større mængder.

Flavonoiders effekt

I et svensk studie undersøgtes indtag af kakao i forhold til hjertekarsygdom hos mænd. De fandt, at et moderat indtag af kakao dagligt nedsatte risikoen for hjertekarsygdomme. Moderat indtag var i studiet, 1 serving = 1 portion. I USA er en portion chokolade = 28,4 g chokolade. I studiet blev der ikke taget højde for om det var lys eller mørk chokolade.

Så spis med glæde lidt chokolade hver dag, jeg anbefaler altid den mørke, så du undgår en masse sukker!

Kærlig Hilsen Pernille Kruse,
Uddannet Humanbiolog & Ernæringsterapeut

Pernille Kruse

Depression

Vinteren nærmer sig og dermed også risikoen for en vinterdepression. Generelt viser en depression sig som nedtrykthed, fortvivlelse, nedsat appetit, energi, lyst og interesse.

Faktorer

Der er flere faktorer, der spiller ind på hvorvidt der udvikles en depression, en af faktorerne er den mad vi spiser. Der er nemlig påvist en sammenhæng mellem depression og mangel på visse signalstoffer i hjernen, såsom serotonin, dopamin, noradrenalin og GABA (gamma-aminobutyrat syre). Og disse signalstoffer dannes ud fra specifikke aminosyrer der fås via kosten.

brain hjerne signalstoffer

Foto: Lightwise / 123RF Stock Photo

Hjernens opbygning

Men for at hjernecellerne overhovedet skal kunne kommunikere med hinanden kræver det at ”stilladset” er i orden. Hjernecellerne (nerverne) er opbygget af en meget stor andel fedt. Derfor er det helt essentielt at vi får de rigtige fedtstoffer gennem kosten, således at vores hjerneceller kan fungere optimalt.

Fedtsyrer

De vigtigste fedtstoffer i denne sammenhæng er de mono- og flerumættede fedtsyrer, som er med til at styrke cellemembranerne og myelinskederne (der omgiver nerverne). De monoumættede (oliesyre) samt flerumættede (omega-6) fås bl.a. igennem olivenolie, rapsolie, jordnøddesmør og nødder. Dertil hører også lecithin, som er et vigtigt fedtstof i cellemembranerne. Vi danner denne selv, men et supplement (kosttilskud) kan for nogen være nødvendigt. Omega-3 fedtsyrerne spiller også en stor rolle ved depression. Studier viser, at et tilskud på 1-2 g EPA (en bestemt slags omega-3 fedtsyre) giver en humør stigning hos deprimerede patienter, så det kan være en god ide at tage et tilskud på 1-2 g EPA dagligt. EPA findes i fiskeolie og nedenstående madvarer:

  • Hørfrøolie, rapsolie, valnøddeolie
  • Torskelevertran
  • Valnød, pecannød
  • Makrel, sild, stenbider, ål, laks, sardin

Selve kommunikationen mellem nervecellerne varetages af specifikke signalstoffer, såsom serotonin, dopamin, noradrenalin og GABA (gamma-aminobutyrat syre).

Brain food

Serotonin

Serotonin anvendes i hjernen, som signalstof og er med til at give velvære / ”lykke”, men vi bruger det også til at danne melatonin, som er vores ”sove hormon”. Serotonin dannes om dagen i dagslyset, og det er derfor vigtigt med en daglig dosis dagslys for at kunne danne nok serotonin. Om natten (i mørke) omdannes en del af serotonin til melatonin, som medfører en god nattesøvn.

Serotonin dannes ud fra tryptofan, som er en aminosyre der findes i en række fødevarer, såsom sesamfrø, sojabønner, hørfrø, ost, jordnøddesmør, tun, rejer, linser, hvide bønner, kylling, laks, æg, nødder, humus, banan og abrikos.

Dopamin, noradrenalin & GABA

Ubalancer i dopamin, noradreanlin og GABA i hjernen kan medvirke til en depression. Noradrenalin dannes ud fra dopamin, som dannes ud fra aminosyren tyrosin der igen dannes ud fra aminosyren phenylalanin. GABA dannes ud fra aminosyren glutaminsyre.

Aminosyrerne phenylalanin, tyrosin og glutaminsyre findes i en række fødevarer, såsom æg, sojabønner, ost, jordnødder, hørfrø, hvide bønner, kikærter, kød, fisk, linser, nødder, havregryn, ris, ærter, rodfrugter, kål og avokado.

Co-faktorer

Dernæst skal der være en del Co-faktorer (hjælpere) tilstede for at vi kan danne signalstofferne ud fra aminosyrerne. Derfor er det også vigtigt, at vi får tilført især B6, folat, B12 og Magnesium. Disse kan enten tilføjes som kosttilskud eller indtages gennem:

B6: Skaldyr, fisk, sesamfrø, fuldkornsmel, vildt, magert kød, bønner, avokado, porre, spinat, squash, persillerod, persille, selleri og broccoli

Folat: Leverpaté, bønner, æg, grønkål, broccoli, spinat, hybenpulver, persillerod, kikærter, tang, blomkål, asparges, rosenkål og salat

B12: Leverpaté, fisk, skaldyr, æg, kød og ost

Magnesium: Kakao, frø, nødder, hvede, havre, bønner, ris og boghvede

Husk sollys

Husk at komme ud i solen hver dag, også om efteråret og vinteren – det stimulerer din koglekirtel til at danne serotonin. Så lav lækker mad og nyd den på terrassen iklædt din vinterjakke 🙂

Efterårs solskinshilsner fra

Pernille Kruse