Indlæg

Kakaomynte sportsdrik

Denne kakao drik er en god måde at få slukket den søde trang og lyst til kakao, uden sukker. Derudover er der protein i, som er med til at mætte, som et mellemmåltid. Den er ideel til en efter-træning shake! Og så smager den dejligt pga. kakao og mynte, lidt ala After Eight!

Ingredienser (1 person)

  • 1,5-3 spsk. proteinpulver (fx. Nutri Clear / sojaprotein)
  • 2 spsk. friske mynteblade
  • 1 stor håndfuld frosne spinatblade (1 dl)
  • 1-1,5 spsk. rå kakaopulver
  • 1 spsk. kakaonibs
  • 1 tsk. mælkesyrebakterier (kan udelades)
  • 250 ml mandelmælk
  • evt. isterninger, især ved frisk spinat

Placer alle ingredienser i en blender og blend til den er smooth!

Kakaonibs, foto fra Unsplash.

Har du brug for motivation til at være mere aktiv, så gå ind og læs på bloggen om Inaktivitet!

Kakaomynte drikken bruger jeg især efter en løbetur eller 30 minutters BodyCombat træning, som jeg er stor tilhænger af. Kan godt lide kombinationen af styrketræning i armene og det at få nogle aggressioner ud.

Næringsindhold (1 person)

348 kcal
25 g protein
16 g kulhydrat (sukker 5 g)
17 g fedt
10 g fibre

Kakao

Kakao er rig på plantefenoler (farvestoffer), især flavonoider, der virker som antioxidanter og antiinflammatoriske. Derudover indeholder kakao også magnesium, mangan, jern og kobber i større mængder.

Flavonoiders effekt

I et svensk studie undersøgtes indtag af kakao i forhold til hjertekarsygdom hos mænd. De fandt, at et moderat indtag af kakao dagligt nedsatte risikoen for hjertekarsygdomme. Moderat indtag var i studiet, 1 serving = 1 portion. I USA er en portion chokolade = 28,4 g chokolade. I studiet blev der ikke taget højde for om det var lys eller mørk chokolade.

Så spis med glæde lidt chokolade hver dag, jeg anbefaler altid den mørke, så du undgår en masse sukker!

Kærlig Hilsen Pernille Kruse,
Uddannet Humanbiolog & Ernæringsterapeut

Pernille Kruse

Denne smoothie blev første gang brugt, som en starter til en polterabend – lige inden aftensmaden blev serveret. Den er dejlig cremet, men stadig frisk i smagen. Du kan altid justere friskheden / skarpheden med mængden af citron, ananas eller ingefær 😉

Husk at bruge usødet mandelmælk. Du kan også tilsætte 10 mandler og bruge vand istedet for mandelmælk. Eller alternativt bruge usødet sojamælk / rismælk.

Blender til smoothie

Jeg laver smoothie i en NINJA blender (BL490), som jeg er fuldstændig vild med, det er den mest effektive blender jeg har haft til dato. Den har specielle blender programmer således, at den selv stopper og starter, hvilket giver en perfekt opblanding i starten. Til gengæld kan den ikke lave så store portioner (max. 650 ml), men den er lynhurtig om morgenen og derfor også hurtig at lave dobbeltportion på. Jeg kan godt lide, at det er en omvendt beholder således, at jeg også kan tage smoothien med i bilen ved blot at sætte et drikkelåg på. Ninja blender kan bl.a. købes her.

Ingredienser til en forårsgrøn smoothie

  • 2 skiver frisk ananas
  • 1 håndfuld spinat
  • 3 blade palmekål / grønkål
  • 3/4 æble
  • 1-2 cm ingefær
  • 1/2 avokado
  • 1 spsk. citron- eller limesaft
  • Mandelmælk / 10 mandler + vand
  • Lidt bær til pynt (granatæble / blåbær / hindbær)

Start med at pakke din blender med spinat, palmekål, ananas, æble, ingefær og avokado. Tilsæt derefter citronsaft og mandelmælk til lige under maksimum (op til 600 ml). Start blenderen og du får den lækreste smoothie.

I denne smoothie er der både gode proteiner og fedtstoffer fra mandler og avokadoen, som sammen med de mørkegrønne grøntsager og lidt frugt giver en fyldig og mættende smoothie fyldt med masser af vitaminer, mineraler og fibre.

Smoothien kan bruges til morgenmad, mellem måltid eller en lille aften snack 🙂

Kærlig Hilsen Pernille Kruse ved

Logo