Indlæg

Farmors brunkager

Min farmor, Grethe, var kendt for hendes hjemmelavede brunkager, æblekage, fødselsdagsboller med tandsmør og den lune leverpostej. Hun var en rigtig landbokvinde, som bl.a. rørte sin frikadellefars på en helt speciel måde og ingen kunne lave frikadeller, som hende. Jeg kan huske, hvordan jeg som barn stod og kiggede på, mens hun smagte farsen til. Det var het naturligt, dengang vidste vi, hvor tingene kom fra, vi slagtede selv og børnene var helt naturligt med i en del af processen.

Så denne gang er det hendes berømte brunkager, der fortjener en udbredelse. De er helt igennem gammeldags, så hverken uden gluten eller sukkerfri, men jeg lover de bliver bedst af de rene råvarer!

Brunkagerne laves over 2 dage!

Brunkager

Hjemmelavede brunkager

Ingredienser (4 ruller)

  • 300 g sirup
  • 225 g sukker
  • 275 g smør
  • 100 g sukat
  • 1,5 tsk stødt nelliker
  • 1,5 tsk kanel
  • 1,5 tsk stødt ingefær

Fremgangsmåde

Alle ovennævnte ingredienser smeltes i en stor gryde og varmes op til det koger.

Sluk for kogepladen og udrør 20 g potaske i 2 spsk. vand i en lille skål. Tilsæt den udrørte potaske til den varme masse i gryden. Lad det bruse op, mens du rører i det af og til. Lad det køle ned.

I mellemtiden smuttes 2 håndfuld mandler. Overhæld mandlerne med kogende vand. Lad dem trække et øjeblik og overhæld dem derefter med koldt vand. Derefter kan du smutte mandlerne fri af skindet. Dernæst hakkes de.

Når brunkage massen er ved at være bruset af, dette kan godt tage lidt tid, da røres der 750 g hvedemel i sammen med de hakkede mandler.

Rør dejen rigtig godt til den er homogen. Lad den afkøle yderligere i gryden. Når dejen er stuetemperatur eller lidt  lunere, tages den ud af gryden og formes på køkkenbordet til 4 aflange ruller. I den størrelse du ønsker dine småkager. Pak de 4 ruller ind i plastfolie og læg dem på et skærebræt i køleskabet.

Opskrift på den lækreste kålsalat, der kan serveres mellem jul og nytår!

Næste dag

Næste dag tænder du ovnen  på 175 grader (gerne varmluft). Dernæst skærer du meget tynde skiver (1,5-2 mm) og placerer dine småkager på en plade med bagepapir. Bages i 4-6 minutter til de bruner / er gyldne. Afkøles på en rist og først, når de er helt kolde kan de pakkes ned i en tæt kagedåse.

Glædelig Jul, Pernille Kruse

vinter

Julesne

Rødkålssalat – Uden raffineret sukker naturligvis 🙂

Rødkål hører sig til vintertiden og ikke mindst juleaften. Derfor kommer her to lækre opskrifter på en varm samt en kold råmarieneret rødkålssalat med duft af julekrydderier. Den varme salat kan med fordel startes aftenen før juleaften og tilberedes næste morgen.

Varm rødkålssalat

Ingredienser Rødkålssalat
  • ½ rødkål
  • 1 løg
  • fedtstof (kokos- / olivenolie / smør)
  • saft fra 2 appelsiner
  • 2-4 medjool dadler
  • 1 stand kanel
  • revet ingefær efter smag og behag
  • 4 hele nelliker
  • 1 dl æblecider eddike
  • honning
  • havsalt

De finthakkede dadler lægges i blød i appelsinsaften i ½-1 time eller natten over. Snit rødkål og løg fint. Blancher i fedtstof i 10 minutter til kål og løg er blanke. Tilsæt appelsinsaft med dadler, nelliker, kanelstang, Æblecider eddike og lad det koge i 10 minutter. Smag til med honning og salt.

Råmarieneret rødkålssalat

Ingredienser
  • ½ rødkål
  • saft fra 2 appelsiner
  • 2 æbler i tern
  • 1-2 håndfuld valnødder
  • 10 abrikoser
  • 2 spsk. æblecider eddike
  • et drys kanel /allehånde / nelliker / kardemomme efter smag og behag
  • havsalt

Snit kål, abrikoser og æbler fint. Bland det sammen med resten og lad og det trække i mindst 3 timer.