Indlæg

Frugtsalat med smag

4 personer

Frugtsalat er den perfekte erstatning for kage og slik. Den kan hjælpe dig igang med at minimere dit sukkerindtag ved at gå over på frugt. Du vil få en langt mindre påvirkning af dit blodsukker ved at skifte dit slik, sodavand og kage ud med frugt. Selvom du indtager lige så meget glukose gennem dit frugt, som hvis du drak sodavand, sp skal du huske at glukosen i din sodavand er 100% tilgængelig, hvorimod glukosen i frugten er pakket ind i kostfibre, vitaminer, mineraler og aktive plantestoffer og dermed mindre tilgængelig.

Ønsker du et stabilt blodsukker – så læs om Stabilt blodsukker!

Derudover smager denne frugtsalat bare så skønt og giver mere mæthed, da smagene eksploderer i munden på dig. Egentlig bruger du bare det frugt du har, frugterne nedenfor er bare ekstra lækkert og husk krydderierne!

Frugtsalat med smag

  • 2 dl friske bær (blåbær, hindbær, jordbær)
  • 1 banan i skiver
  • 1 æble i tynde skiver
  • 1 pære i tern
  • 1 mango i tern
  • 20 vindruer skåret i halve
  • 5 dadler (gerne de bløde medjool dadler)
  • 2 håndfulde grofthakkede mandler / hasselnødder / valnødder
  • 50 g mørk chokolade grofthakket
  • ¼ tsk. vaniljepulver (urtekram – IKKE den med sødestoffer)
  • ¼ tsk. nelliker
  • ½ tsk. kanel
  • ½ tsk. muskatnød
  • ½ tsk. kardemomme
  • 1 appelsin (fintrevet skal + saften)

Bland alle ingredienser og server evt. med flødeskum / sojafløde

Vil du gerne lave en sund og lækker snack til eftermiddagstrangen, så se de her: Daddel, abrikos kugler.

Kærlig Hilsen, Pernille Kruse

Duften af hyldebær suppe minder mig så meget om min barndom på gården. Jeg voksede op med mad lavet fra bunden af, og sensommeren samt efteråret var noget ganske særligt med høst af ribs, solbær, stikkelsbær, blommer, æbler og ikke mindst indsamling af hyldebær til den smukke kraftige dyblilla suppe, som jeg elsker hvert efterår.

Hyldebærsuppe med pære

Hyldebærsuppe med pære

De sorte hyldebær frister ofte børn til at spise dem direkte fra træet, men de indeholder blåsyre, så det er vigtigt at koge bærrene i minimum 15 minutter, før de spises. Ellers kan du få mavekneb 😉

Opskrift (2 prs.):

  • 500 g hyldebær
  • 7 dl vand
  • 2 æbler i tern
  • 1½ spsk. honning / sukker (efter smag)
  • 2 skrællede pærer, skåret i både

Pluk hyldebær klaser i haven eller ved markskel.

Hyldebær fra haven

Hyldebær fra haven

Klip den grove stilk af og afvej dine hyldebær. Put hyldebærrene i en gryde sammen med vandet og æblerne i tern. Kog det hele i minimum 15 minutter. Derefter sis det hele ned i en skål og der kan tilsættes honning / sukker. Smag suppen til med vand / honning / sukker, så du får den smag der passer dig. Serveres med friske pære skåret i både, honningristet havregryn eller tvebakker 🙂