Indlæg

Veggiedeller

Disse veggiedeller med broccoli er en af mine yndlings vegetarretter.

De kan varieres efter, hvad grønt du har i køleskabet. Og konsistensen kan afhjælpes med mere eller mindre sød kartoffel eller evt. ved at tilsætte et æg, hvis de er for tørre.

Der bliver 12 deller til ca. 3 personer

Veggiedeller

Ingredienser

  • 125 g søde kartofler (1 stk.)
  • 1/2 porre
  • 100 g broccoli (4 buketter)
  • 1 æg
  • ½-1 tsk. spidskommen
  • 1 bundt persille, fintsnittet
  • 1 bundt koriander
  • 1 dl havregryn
  • 1 spsk. sesamfrø
  • olivenolie / kokosolie
  • havsalt & peber

Skræl den søde kartoffel og skær den i små stykker. Snit porren meget fint. Kog søde kartoflen i 8-10 minutter, til den er mør. De sidste 2 minutter koger du den fintsnittede porre og broccoli med. Hæld kogevandet fra.

Mos den søde kartoffel og bland alle ingredienser sammen. Form farsen til frikadeller og steg dem gyldne på en pande i ca. 5 minutter/side.

Serveres til grønt på panden og grøn salat med evt. tahindressing.

Konsultation

Kæmper du med dit helbred, så ring til en gratis rådgivning og hør om jeg kan hjælpe dig. Det er vigtigt at der er den rette kemi i mellem os og at du føler dig tryg. 

Vil du gerne blive klogere på dit helbred, så lyt med når jeg hver onsdag går live på min Facebook side: Ernæringslinjen.

Bon appetit, Pernille KrusePernille Kruse

Denne opskrift med kylling er antiinflammatorisk og giver en god varme alt efter, hvor meget ingefær og chili, der bliver brugt. Du kan justere den efter dine egne smagsløg. Ønsker du færre lette kulhydrater kan du erstatte risnudler med tynde stave squash / fintsnittet hvidkål.

Kylling

På en antiinflammatorisk kost anbefales det at skære ned på det “røde” kød, så du maksimum indtager 500 g rødt kød om ugen (fx. okse-, lam- og svinekød). Derfor har jeg fokus på kylling, fisk og plantebaseret proteinkilder i mange af mine opskrifter. I stedet for kylling kan du i denne ret bruge quorn, som er et plantebaseret produkt fremstillet af svampe. Quorn fås i en form som en brystfilet fra kylling. Det har en meget neutral smag, som skal krydres lidt mere.

Vil du vide mere om inflammation og antiinflammatorisk kost – så læs med på bloggen.

Ingredienser:

  • 5-600 g kyllingebryst (2-3 bryster)
  • olivenolie
  • 2 porre / 4 forårsløg
  • 4 fed hvidløg
  • 1 rødløg
  • 1 lille chili (efter smag)
  • 1-2 cm ingefær (efter smag)
  • 100 g kejserhatte / svampe / champignon
  • 150 g risnudler
  • 1 spsk. citron- eller limesaft
  • ½ dl fløde / 1 dl kokosmælk
  • 1 tsk. salt
  • peber
  • grønt drys (persille, koriander)

Kylling, porre, svampe, ingefær

Start med at fint-snitte hvidløg, løg og chili. Skær porre og svampe i skiver.

Varm dernæst olien op i en stor sauterpande og tilsæt hvidløg, rødløg og chili. Lad dem stege til de bliver bløde / gyldne.

Skær kylling i smalle stykker og tilsæt på panden – steg med et par minutter til kyllingen brunes.

Tilsæt svampe og porre i skiver og riv ingefæren fint henover tilsæt evt. lidt fløde / kokosmælk. Og smag til med salt og peber

Kog en gryde med vand og tilsæt risnudler i ca. 4 minutter (læs anvisningen på pakken), lad dem dryppe af og tilsæt til gryderetten. Eller snit en 1/2 squash i tynde stave, som tilbehør.

Serveres i dybe tallerkner med et drys grønt (persille / koriander / mynte / ramsløg / skvalderkål).

Velbekomme, Pernille Kruse

Pernille Kruse

Disse vegetardeller med broccoli er superlækre. De kan varieres efter, hvad grønt du har i køleskabet. Og konsistensen kan afhjælpes med mere eller mindre sød kartoffel eller evt. ved at tilsætte et æg, hvis farsen er for tør. De er både gluten- og mælkefri.vegetardeller

Ingredienser

  • 125 g søde kartofler (1 stk.)
  • 1/2 porre
  • 100 g broccoli (4 buketter)
  • 1 æg
  • ½-1 tsk. spidskommen
  • 1 bundt persille, fintsnittet
  • 1 bundt koriander
  • 1 dl havregryn
  • 1 spsk. sesamfrø
  • olivenolie / kokosolie
  • havsalt & peber

Skræl den søde kartoffel og skær den i små stykker. Snit porren meget fint. Kog søde kartoflen i ca. 8 minutter, til den er mør. De sidste 2 minutter koger du den fintsnittede porre og broccoli med. Hæld kogevandet fra.

Mos den søde kartoffel og bland alle ingredienser sammen. Form farsen til frikadeller og steg dem gyldne på en pande i ca. 5 minutter/side.

Serveres til grønt på panden og grøn salat med evt. tahindressing.

Bon appetit 🙂

Pernille Kruse

Denne kødsovs er et hit hjemme hos os. Den kan serveres til lune madpandekager eller som vist på billedet med revet squash og ost.kødsovs spaghetti

 

Ingredienser

  • olivenolie
  • 1 stort løg skåret i tern
  • 2-3 fed hvidløg presset
  • 5-10 skiver Chorizo pølse skåret fint (efter hvor stærk retten skal være)
  • 800 g hk. oksekød
  • 1-2 porrer skåret fint
  • 2 store gulerødder revet fint
  • ½-1 chili (efter smag)
  • 1 tsk. spidskommen
  • ½ tsk. paprika
  • ½ tsk. rosmarin
  • 1 dåse flåede tomater
  • 1 dåse tomat puré
  • 1 dåse skyllede Butterbeans
  • salt & peber
  • 1 squash
  • Manchego / parmesan ost

Fremgangsmåde

Svits fintsnittet løg, hvidløg og chorizo pølse i lidt olivenolie til løgene er klare. Tilsæt oksekødet og steg til det er brunet. Tilsæt derefter porre, gulerødder, chili, spidskommen, paprika og rosmarin og lad det stege med i 5 minutter. Derefter tilsætte de flåede tomater samt tomatpuré. Lad sovsen stege i 15-30 minutter til den er tyknet. Tilsæt tilslut butterbeans og smag til med salt & peber samt de øvrige krydderier.

Riv en squash på den grove side eller brug en spiralizer til at lave squash spaghetti.

Serveres på et lag revet squash eller spaghetti og toppes med revet Manchego ost.

Bon Appetit

Pernille Kruse

Osso Buco er en af mine yndlingsretter her om vinteren, fordi den giver så meget varme og næring til kroppen, at det synger helt ud i storetåen 😉

Osso Buco laves rigtigt af en skank fra kalve, men jeg er så heldig, at vi i den lokale Brugs i Karise, kan købe oksekød fra Skotsk Højlands kvæg (økologisk), der har græsset på Feddet, ved Præstø. Smagen er fantastisk.

Traditionelt brunes kødskiverne i mel og smør, men jeg bruner blot kødet i gryden, uden panering.

Ingredienser til Osso Buco (4 pers.)

  • 4 skiver kalv/okse skank (inkl. ben og marv)
  • 3 fed hvidløg i skiver
  • 2 løg i kvarte
  • 1 tsk. sennepspulver
  • 1 lille dåse tomatpuré
  • 1 dåse flåede tomater
  • 3 store gulerødder i stave
  • 2 laurbær blade
  • lidt timian
  • 2 stilke bladselleri i skiver
  • 1 porre i skiver
  • ca. 1/2 l vand (kødet skal lige akkurat dækkes)
  • 1 spsk. grøntsagsboullion (f.eks. Herbamare)
  • Havsalt & peber

Start med at skære senerne over en 4 steder på hver enkelt kødskive (de omgiver kødskiverne). Dernæst varmes en jerngryde op. Fedtstoffet smeltes, hvidløg og løg svitses til de er klare. Kødskiverne brunes på de 2 sider og dernæst tilsættes grøntsager, vand, boullion, laurbær blade, tomat puré og flåede tomater.

Det hele varmes op til det koger og derefter lades det simre i 4-6 timer, efter hvor lang tid du har. Jeg plejer at sætte det over om formiddagen og så bare lade det stå og simre til om eftermiddagen. Den kan også stilles i ovnene ved 150 grader i 4-6 timer.

Server friskhakket persille og kartoffel- / rodfrugt-mos til.

God appetit 🙂

Foto: 123RF Photostock / Victoria Shibut

Denne grøntsagswok blev varmt modtaget af mand og børn – jeg havde ingefæren og chilien på en tallerken ved siden af, da mine børn ikke er vilde med meget stærk mad. Så tilpas med karry, ingefær og chili efter jeres smagsløg og preferencer 🙂

Passer til 4. pers. (45 min. tid)Grøntsagswok

Ingredienser

  • 3 fed hvidløg
  • 1 stort løg
  • 2 spsk. kokosolie
  • 1 spsk. karry
  • 400 g oksestrimler (jeg brugte en rest culotte steg)
  • 2 store gulerødder
  • 1 porre
  • 3 bladselleri
  • 1 lille broccoli hoved + stokGrøntsagswok
  • 250 g mark champignon (de brune) (anbefaler de økologiske fra Tvedemose)
  • 2 dl kokosmælk
  • 1/2 tsk. havsalt
  • sort peber
  • 1 cm fintrevet frisk ingefær
  • 1/4 chili
  • 3 dl fuldkornsris (kan anbefale rismix fra Änglamark)

Fremgangsmåde

Start med at snitte hvidløg og løg fint – varm imens wokken op. Sæt risene over i 6 dl vand + 1/2 tsk. salt (koges i ca. 35 min., hvorefter de hviler i gryden til brug).

Snit gulerødder i aflange tændstiklignende stykker og skær gulerødder, porre og bladselleri i skiver. Svits karry, hvidløg og løg i kokoslien i wokken, til de er bløde. Tilsæt oksestrimler og brun disse lidt inden du tilsætter gulerødder, porre samt bladselleri og rør rundt i wokken. Nu skæres broccolien i små buketter og broccoli stokken i små stykker. Rens champignonerne og skær ligeledes disse i skiver. Broccoli og champignon tilsættes og der røres jævnligt i wokken. Tilslut tilsættes kokosmælk og der smages til med havsalt, peber og evt. ingefær og chili.

Server de kogte ris til.

Alternativ

Denne grøntsagswok kan laves med alle mulige grøntsager – især er de forskellige kål typer særligt velegnet til wokretter (spidskål, hvidkål, grønkål, rosenkål, blomkål osv.). Du kan derfor bruge retten til at mindske madspild, ved at bruge de rester af grøntsager du har i køleskabet. Og den er også perfekt til at få brugt rester fra en oksesteg dagen efter.

Fond eller gammeldagssuppe kogt på kraftben indeholder mange gode næringsstoffer, som kan virke helende på vores tarm samt styrke vores knogler, led, hud, hår og negle. Derfor kan det være en rigtig god ide at bruge en af feriedagene på at koge ben. Der kan med fordel laves en stor portion, som så fryses ned i mindre portioner til senere brug.

Der kan bruges ben fra okse, kalv, svin, høne, fisk og vildt. Den suppe /fond, som jeg beskriver her, er lavet af forskellige kalveben (f.eks. ribben, ryghvirvler, skank, hale), som jeg har købt i forbindelse med indkøb af en 1/4 kalv. Det er også muligt at købe ben hos slagteren. Jeg starter som regel op på dette enten en tidlig morgen eller sen aften, da det skal stå og simre i 12-24 timer for at få så mange næringsstoffer ud som muligt.

Ingredienser

  • 2½ kg ben (gerne blandet og både med og uden kød)
  • 1 dl æblecider eddike (eller anden eddike)
  • 1 porre / 3 løg
  • 3 store gulerødder
  • 2 pastinakker / rodfrugt
  • 2 stilke bladselleri
  • 1 bundt krydderurter (timian, rosmarin, laurbær blad) (samlet med en snor)
  • 1 spsk. hele sorte peberkorn
  • ca. 5-7 dl vand, så benene er dækket

Placer benene i en gryde sammen med eddiken og hæld vand på , så det lige knapt dækker. Varm langsomt vandet op til kogepunktet og tag skummet af med en ske. Tilsæt dernæst grøntsagerne skåret i mindre stykker samt krydderurterne og peber. Når det igen koger skrues der ned for blusset, således, at det simrer svagt. Skum eventuelt af igen, om muligt. Lad det hele stå og simre i 12-24 timer.

Derefter skummes fedtet af, hvis der er meget og anvendes til fuglefoder. Resten sis gennem en sigte og fordeles på 4-5 syltetøjsglas. Jeg lader dem stå og køle af på køkkenbordet og sætter dem derefter på køl (holdbarhed 1-2 uger uåbnet, hvis der er fedtlag øverst) eller i fryseren.

Nu er de klar til at blive brugt i en grøntsagssuppe, oksekødsuppe, sammenkogte retter eller som smagsgiver i en sovs – god fornøjelse med projektet 🙂

For en kraftigere smag kan benene brunes i ovnen, inden de lægges i gryden med vand.

For flere opskrifter, info om næringsindhold i supper og fond kogt på ben – anbefales bogen “Nourishing Broth” af Sally Fallon Morell (på engelsk).