Indlæg

En utrolig lækker ala ”K-salat”, der kan bruges i sandwich eller som tilbehør til en frokost serveret med grøn kålsalat, syltede rødløg og bagte rodfrugter / græskar. Hvis du laver den først på ugen, så er der til madpakken i en 4 dage.

Denne opskrift med kylling er antiinflammatorisk og giver en god varme alt efter, hvor meget ingefær og chili, der bliver brugt. Du kan justere den efter dine egne smagsløg. Ønsker du færre lette kulhydrater kan du erstatte risnudler med tynde stave squash / fintsnittet hvidkål.

Kylling

På en antiinflammatorisk kost anbefales det at skære ned på det “røde” kød, så du maksimum indtager 500 g rødt kød om ugen (fx. okse-, lam- og svinekød). Derfor har jeg fokus på kylling, fisk og plantebaseret proteinkilder i mange af mine opskrifter. I stedet for kylling kan du i denne ret bruge quorn, som er et plantebaseret produkt fremstillet af svampe. Quorn fås i en form som en brystfilet fra kylling. Det har en meget neutral smag, som skal krydres lidt mere.

Vil du vide mere om inflammation og antiinflammatorisk kost – så læs med på bloggen.

Ingredienser:

  • 5-600 g kyllingebryst (2-3 bryster)
  • olivenolie
  • 2 porre / 4 forårsløg
  • 4 fed hvidløg
  • 1 rødløg
  • 1 lille chili (efter smag)
  • 1-2 cm ingefær (efter smag)
  • 100 g kejserhatte / svampe / champignon
  • 150 g risnudler
  • 1 spsk. citron- eller limesaft
  • ½ dl fløde / 1 dl kokosmælk
  • 1 tsk. salt
  • peber
  • grønt drys (persille, koriander)

Kylling, porre, svampe, ingefær

Start med at fint-snitte hvidløg, løg og chili. Skær porre og svampe i skiver.

Varm dernæst olien op i en stor sauterpande og tilsæt hvidløg, rødløg og chili. Lad dem stege til de bliver bløde / gyldne.

Skær kylling i smalle stykker og tilsæt på panden – steg med et par minutter til kyllingen brunes.

Tilsæt svampe og porre i skiver og riv ingefæren fint henover tilsæt evt. lidt fløde / kokosmælk. Og smag til med salt og peber

Kog en gryde med vand og tilsæt risnudler i ca. 4 minutter (læs anvisningen på pakken), lad dem dryppe af og tilsæt til gryderetten. Eller snit en 1/2 squash i tynde stave, som tilbehør.

Serveres i dybe tallerkner med et drys grønt (persille / koriander / mynte / ramsløg / skvalderkål).

Velbekomme, Pernille Kruse

Pernille Kruse

Bugner dit drivhus af tomater og ved du ikke hvad du skal stille op med dem, så tjek denne tomatsuppe ud!

Tomatsuppe

Sikke en eksplosion af smage i denne simple, men lækre tomatsuppe. Især fordi tomater og løg lige grilles/steges i ovnen, så sødmen kommer frem. Jeg brugte cherry og små blomme tomater fra drivhuset og det er helt sikkert også med til at give en ekstra god smag med egne råvarer, men har du ikke eget drivhus/have, så må du købe de bedste fra Brugsen eller grønthandleren.tomatsuppe

Jeg serverer oftest tomatsuppe sammen med et nybagt brød / glutenfri boller. Og det er stadig noget du kan lave på en hverdags aften.

Ingredienser:

  • 1,2 kg friske cherry tomater
  • 4 fed hvidløg
  • 2 små rødløg
  • 1-2 røde chilli (styrke 4) – efter smag og behag
  • olivenolie
  • havsalt & peber
  • 1-2 spsk. balsamicoeddike
  • 2-4 dl vand
  • creme fraiche (kan udelades)
  • frisk basilikum / koriander

Tænd ovnen på 200 grader.

Skyl dine grøntsager grundigt. Skær toppen af chilierne og udkern dem. Afskal løgene og knus dine fed hvidløg under en kniv og skær rødløgene i kvarte stykker. Placer tomater, hvidløg, rødløg samt chili i et ovnfast fad. Hæld en god sjat olivenolie over grøntsagerne i fadet og drys med havsalt og kværnet peber.

Bages i 15-20 minutter til de er let gyldne.

Hæld grøntsagerne + væsken fra fadet over i en blender. Jeg måtte gøre dette ad 2 omgange, da min blender ikke er så stor. Pas på du ikke skolder dig. Blend til suppen er fuldstændig glat og ensartet. Den får den flotteste farve efterhånden som tomatskallerne findeles.

Hæld suppen tilbage i en gryde og smag til med vand, havsalt og balsamicoeddike. Giv den et lille opkog og så er den klar til servering med et stykke brød og evt. lidt creme fraiche.

Bon appetit

Pernille Kruse

tomatsuppe

Rester fra den lækre tomatsuppe nydes til frokost på morgenterrassen.

Min mand lavede disse lækre frikadeller forleden, og for min skyld var de uden gluten og mælk. De smagte simpelthen fantastisk, og de var et hit hos børnene. Jeg lavede en sprød råkostsalat til – opskriften på råkostsalaten er her.

Ingredienser

  • 800 g øko. svinefars
  • 1 rødløg revet fint
  • 1-2 fed hvidløg, presset
  • 1½-2 dl havregryn (glutenfri)
  • 2 æg
  • 2 gulerødder, revet fint
  • Havsalt & peber
  • Kokosolie / smør

Rør farsen med lidt salt, rødløg og hvidløg. Tilsæt havregrynene og æggene og rør til farsen er lind og ensartet. Lad den evt. hvile en ½ time på køl. Form frikadellerne vha. en ske, og steg dem på panden til de er flotte gyldne og gennemstegt.

Serveres til alle former for salater sammen med ris, pasta eller anvendes i en tomatsovs, som kødboller (da formes de med en teske og koges i letsaltet vand, inden de puttes i tomatsovsen – ala Lady og Vagabonden). Kan også være lækre i madpakken den efterfølgende dag sammen med grøntsagsstave og råkost.

Frikadellerne kan opbevares på køl 3-4 dage eller fryses ned.