Mit første kendskab til surkål (sauerkraut) var fra mine skiture sydpå i 1990’erne, hvor det blev serveret til en stor ristet pølse (wurst) på cafeterier langs den tyske Autobahn (motorvej). Dengang var jeg ikke specielt vild med det, men i dag holder jeg rigtig meget af en skefuld surkål, som tilbehør til frokosten eller aftensmaden. Jeg kan både li’ den syrlige, men også let salte smag sammen med de sprøde grøntsager.
Egenskaber
Det særlige ved surkål er, at den danner en masse gode bakterier under fermenteringen, som gavner din tarmflora (du kan læse mere om tarmfloraen på denne blog). Og samtidig er den nem at lave og koster ikke mere end et hvidkål. Så det er noget alle har råd til. Og hvis du i forvejen spiser probiotiske kosttilskud, så er der mange penge at spare ved at lave din egen surkål, hvormed du får dine probiotika ad denne vej.
Fermentering kan også afhjælpe madspild, da du kan fermentere de fleste grøntsager, hvis du blot ligger et kålblad ned sammen med. Dermed kan du bruge resterne fra dine grønstager i en fermentering og havde nærende mad stående i flere måneder på køl. Dertil anbefaler jeg, at du anskaffer dig en bog, hvor der er flere opskrifter og tips til dette (se kilder nederst på bloggen).
Denne surkål er baseret på en opskrift fra Aarstidernes bog om fermentering, som kan anbefales, hvis du er nybegynder mht. fermentering af grøntsager. Der er mange spændende opskrifter i denne bog.
Jeg bruger altid økologiske grøntsager, da de stadig har deres naturlige bakterier siddende på kålbladene og er dermed særligt velegnede til fermentering.
Ingredienser til surkål
- 1 kg økologisk hvidkål (et helt hoved)
- 20 g havsalt (ca. 4 tsk. af det grove)
- 5 enebær (kan udelades)
- 2 tsk. kommen (frø) (kan udelades)
Derudover skal du bruge:
- Et patentglas (1 L.) eller en fermenteringskrukke, de kan købes her (link til hjemmeriet).
- En skarp kniv
- Et skærebræt
- En stor skål
- En vægt
- En måleteske
- Kagerulle af træ (til at stampe med)
Fremgangsmåde (se min video)
Start med at tage de 2 yderste kålblade af dit kålhoved og skyld dem under den kolde hane. Dernæst skæres kålhovedet ud i fire dele og stokken fjernes. Du afvejer derefter 1 kg hvidkål. Den afvejede mængde kål snittes fint og puttes i en stor skål. Afvej 20 g salt og spred den over kålen i skålen. Nu er det tid til at ”knue” din kål sammen med salt i ca. 20 minutter, således at der trækkes væde ud af kålen og den bliver ”klar” i farven. Bliv ved med at ælte indtil der er en god portion saft i bunden af skålen. Der skal være nok saft til at dække kålen i patentglasset, da processen er anaerob, dvs. en gæringsproces uden ilt. Ellers kommer der vækst af uønskede bakterier.
Nu tilsætter du enebær og kommen og blander tingene rundt. Derefter puttes kålen på glas – sørg for at trykke kålen godt sammen, der ønsker så lidt luft / ilt imellem kålen, som muligt. Fyld resten af kålen på og hæld væsken på glasset, nu er det tid til at trykke kålen sammen ved brug af en trækagerulle el.lign. Tilslut foldes en af de to kålblade sammen til diameteren på glasåbningen og presses ned over kålen. Bladet skal gerne være under væske (se evt. video).
Nu stilles glasset i et mørkt hjørne, optimalt ved 18-20 grader og fermenteringen går i gang. Der dannes nu CO2 under fermenteringen og denne går hurtigere jo varmere det er. Derfor er det vigtigt, især i den første uge, at lufte gassen ud dagligt ellers risikerer du, at glasset sprænges. Efter en uge går fermenteringen som regel langsommere og du lufter ud efter behov.
Efter 3-4 uger er din surkål klar – det kan være en god ide at smage på den efter 2-3 uger for at se, hvor langt den er.
Opbevaring og holdbarhed
Opbevares herefter på køl i op til 2-3 mdr.
Anvendelse
Spis 1 spsk. dagligt til din frokost eller aftensmad. Super lækker i sandwich og burgere. Kan også bruges i wokretter mm., men da slår du bakterierne ihjel og fjerner deres gode egenskaber.
Ønsker du, at bruge andre grøntsager så husk, at den samlede mængde grønt skal være 1 kg til 20 g havsalt, det er for at få den rette saltbalance, som giver den mest optimale fermentering.
Kilder:
- Peterson S., Ejlersen S. & Ingemann D. (2015): ”Fermentering – Kraut, Kimchi og Kombucha”. Forlaget People’sPress, København.
- Kert J. & Rose L. (2016): ”Sund med dine gode bakterier”. Forlaget LaBessonne.
- Facebook gruppen ”Fermentering Danmark”, administrator er Lisbeth Rose
Skrevet af Pernille Kruse ved Ernæringslinjen©
