Kolesterol transporteres i blodet vha. fedtperler, såkaldte lipoproteiner (lipo = fedt), som er en samling af fedt og protein. Lipoproteinerne består af en ”ydre skal” af fosforlipider, kolesterol og apoproteiner samt et indre af kolesterolester og triglycerid (se figur 1).

Fosforlipid er ikke med nederst på tegningen i figur 1, men det er et modificeret triglycerid, hvor der i stedet for 3 fedtsyrer sidder 2 fedtsyrer og en fosfor gruppe (tegnet, som de runde hoveder på lipoproteinerne i figur 1). Fosforlipid er også hovedbestanddelen i vores cellemembraner (se figur 3). De er med til at gøre fedtperlerne polære på ydersiden, således, at de kan bevæge sig rundt i blodet, som også er polært.

Figur 1. Lipoproteinerne HDL og LDL, der transporterer fedt rundt i kroppen via blodbanen. Et lipoprotein er opbygget af kolesterol, triglycerid (TG), kolesterol ester, fosforlipider samt apoprotein.

Kolesterol

Ordet kolesterol bruges om to forskellige begreber:

1. Kolesterol i sin rene form er en kemisk betegnelse for et steroid (se figur 2), der dels kan forekomme i den mad vi spiser og kan dannes af vores egen lever.
2. Det totale kolesteroltal, der måles hos lægen er mængden af det samlede kolesterol fra alle lipoproteiner i blodet, ligeså er triglycerid værdien. Hvorimod LDL og HDL er en beregning af, hvor meget kolesterol, der findes i disse specifikke typer lipoproteiner, der findes i blodet (altså køretøjerne), som indeholder flere typer fedt (se figur 4).

I de næste afsnit vil jeg forsøge, at forklare de to begreber lidt mere 🙂

Den rene kolesterol

Det rene kolesterol (kolesterol på figur 2) er et af de vigtigste byggesten til vores kønshormoner (progesteron, testosteron og østrogen), stresshormonet kortisol, nyrehormonet aldosteron og dannelsen af D-vitamin! Det kaldes også et steroid hormon, da det er sammensat af 4 kulstof ringe (her tre seks-leddede og en fem-leddet ring).

Figur 2. Fedttyper: Kolesterol er et steroid hormon. Fedtsyrer (fatty acids) er enten mættede (saturated) eller umættede (unsaturated). Umættede fedtsyrer har en eller flere dobbeltbindinger, som giver en mere rigid struktur. Triglycerid (TG) består af 3 fedtsyrer + 1 glycerol. TG kan ligeledes være mættet eller umættet. Copyright: alila / 123RF Stock Photo

Kolesterol er forløber for alle steroid hormoner, der dannes i kroppen og derfor er det ikke altid uden omkostninger, hvis vi sænker kolesterol drastisk, da vi skal bruge kolesterol til at danne bl.a. det livsvigtige hormon kortisol (stresshormon), der spiller en afgørende rolle indenfor stress håndtering, stofskiftet og vores immunforsvar.

Derudover er kolesterol en vigtig bestanddel af vore cellemembraner (de små gule kugler, du ser på nedenstående figur 3). Og da vi har 37 tusind milliarder¹⁾ celler i kroppen er det vel også en del kolesterol, der bruges der!

Figur 3. Cellemembranen består af et dobbeltlag af fosforlipider, proteiner, kolesterol og glykoproteiner. Copyright: rob3000 / 123RF Stock Photo

Kolesterol i blodet

De fedtstoffer, der måles i blodet hos lægen er delt op i forskellige kategorier (se figur 4). I parentes står hvilken mængde, der regnes indenfor normalen²⁾, og derefter hvilket niveau der generelt anbefales.

1. Totalt kolesterol (4-6 mmol/l), anbefales <5
2. HDL = det gode kolesterol (1-2 mmol/l) – jo højere des bedre, anbefales >1
3. LDL = det dårlige kolesterol (3-4 mmol/l) – des lavere des bedre, anbefales <3
4. VLDL = det virkelig dårlige – angives normalt ikke
5. Triglycerid (TG) (2-4 mmol/l) – des lavere des bedre, anbefales <2

Når lægen skal vurdere om dit kolesterol er for højt, så kigges der på flere faktorer. Fx ved allerede hjertesygdom eller diabetes, da anbefales lavere værdier af total kolesterol og LDL. De værdier kan du finde på sundhed.dk.

Figur 4. Totalt kolesterol i blodet stammer fra lipoproteinerne HDL, LDL og VLDL.

Hvad kan du selv gøre for at sænke dit kolesterol?

Tidligere var der stor fokus på at minimere indtaget af kolesterol fra kosten. I dag ved vi, at det ikke har en lige så stor betydning. Derfor kan du fx godt spise et æg eller animalsk kød i passende mængder uden, at det påvirker dit kolesterol. Men dit fokus bør være på følgende, hvis du ønsker at sænke dit kolesterol:

• Indtag mindre mættet fedt (må maks. udgøre 10% af dit energiindtag)
  • Indtag mindre kød fra de firbenede dyr, skær ned på mejeriprodukter og undgå helt færdigfremstillede fødevare / færdigretter
• Indtag moderat mængde kolesterol (maks. 300 mg/dag)
  • Samme som ovenstående
• Fokuser i stedet på det umættede fedt, som fedtkilde
  • Olivenolie, nødder, mandler, frø, kerner, avokado og fisk
• Spis flere kostfibre
  • Masser af grøntsager og KUN rugbrød
• Spis 600 g grøntsager om dagen, det sænker din risiko markant for hjertekar sygdomme
  • 200 g til frokost og aftensmad + 1-2 stykker frugt
• Sænk dit indtag af tilsat sukker til et minimum
  • Nyd en hjemmebagt kage eller fredagsslik én gang om ugen eller ved særlige lejligheder

Og hvordan gør du så lige ovenstående rent praktisk? Du spiser efter K-tallerkenmodel! K-tallerkenmodel er vist nedenfor i figur 5.

Figur 5. K-tallerkenfordeling. 1/2-delen af tallerknen består af grøntsager + frugt, 1/6-del af hhv. protein, fedt og kulhydrat. Fedtet skal primært være plantebaseret (umættet) eller fra fisk.

Udover kosten, kan du forsøge at påvirke dit kolesteroltal gennem din livsstil:

• Stop med at ryge. Rygning samtidig med forhøjet kolesterol er den direkte vej til åreforkalkning. Få hjælp til rygestop i din lokale kommune.
• Minimer indtag af alkohol.
• Tab dig (hvis du er overvægtig), mål evt. dit taljemål, det bør ligge på <78 cm for danske kvinder. Få hjælp på mine 8-ugers kurser til et varigt vægttab og livsstil, der også gavner dit kolesteroltal.
• Motioner – bevæg dig 40 minutter dagligt, gerne over 2 x 20 minutter. Allerhelst skal du få daglig bevægelse ind i dine rutiner, så du IKKE sidder stille i mere end 40 min af gangen.

Din livsstil påvirker dit kolesterol tal. Dermed ikke sagt, at alle kan spise eller motionere sig til et lavere kolesterol tal, der er flere faktorer der spiller ind. Men du kan altid forsøge at påvirke din livsstil over 2 måneder og se om det har en positiv effekt.

Har du brug for en livsstilsændring, så køb min nye bog: “Boost din sundhed med antiinflammatorisk kost” – et 8 ugers forløb”, hvor du guides igennem kostændringer, dit hjerte og blodkar vil elske.

Vil du vide mere om hvordan du sænker dit kolesterol, så læs med her.

Dette blogindlæg kan IKKE stå i stedet for lægelig rådgivning. Du skal altid opsøge din læge ved mistanke om sygdom. Det anbefales også at rådgive dig med din læge, hvis du påtænker at prøve sænke dit kolesterol vha. livsstilsændringer.

Marts 2021

Pernille Kruse, Humanbiolog & Ernæringsterapeut DET ved

Kilder:

1. Bianconi et al. (2013) An estimation of the number of cells in the human body Ann. Human. Biol. 40(6): 463-71 web: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23829164
2. https://min.medicin.dk/Sygdomme/Sygdom/44