Gulerødder – den gyldne rod

Gulerødder – Den gyldne rod

Daucus carota

Gulerødder, som er en del af de danske rodfrugter, er noget af det bedste ved efteråret. De er farvestrålende, nærende, mættende og billige. Især den traditionelle orange gulerod kender vi alle. Guleroden findes også i rødlige, lilla, gule og sorte farver. Den har et højt indhold af kostfibre, vitaminer, mineraler og antioxidanter, samt et lavt indhold af energi med 40 kcal/100 g. Den bidrager derfor med mange sundhedsfremmende fordele, for få kalorier.

Gulerødder i regnbuens farver. Photo by Gabriel Gurrola on Unsplash.

Antioxidanter

Der er et højt indhold af polyfenoler i gulerødder, hvilket er en gruppe af antioxidanter. Over de sidste 20 år er der sket en stigning i interesse for antioxidanterne, da der kan ses en sammenhæng mellem indtagelsen af dem og forebyggelsen af sygdomme som kræft, hjerte-kar-sygdomme, diabetes og Alzheimers. Det høje indhold af antioxidanter beskytter også kroppen mod oxidativt stress. Oxidativt stress er en øget dannelse af fri radikaler, hvilket er et naturligt biprodukt af cellernes energiproduktion. Men er kroppen udsat for rygning, luftforurening, psykisk og fysisk stress fx stress, traume og overvægt, samt immunforsvarsreaktioner, øges dannelsen af frie radikaler betragteligt. Det er derfor vigtigt med et højt indhold af antioxidanter i kosten fra bl.a. frugt og grønt, da de går ind og neutralisere frie radikaler, og derved beskytter kroppen mod en lang række sygdomme.

Prøv den lækre gulerodssuppe og få flere grøntsager i din hverdag!

Betakaroten

Gulerødder er en god kilde til antioxidanter som A- og C-vitamin, der begge beskytter kroppen mod oxidativt stress. Guleroden har især et højt indhold af beta-karoten som udgør 75 % af det samlede indhold af karotenoider. Det er også det, der giver den orange farve. Beta-karoten er et forstadie til A-vitamin, som har en betydning for synet, vækst, immunforsvar, samt normal hud og slimhinder. Det er dog vigtigt at være opmærksom på at A-vitaminer er fedtopløselig. Hvilket betyder at den bedst bliver optaget hvis man indtager nogle fedtstoffer sammen med gulerødderne. Fx en lækker humus, en håndfuld mandler eller steger dem på panden i lidt olivenolie.

Kilder til A-vitamin. Især også levertran og lever fra 2- og 4-benede dyr.

C-vitamin

Gulerødder indeholder også masser af C-vitamin, der styrker immunforsvaret, bidrager til dannelsen af aminosyre, samt hormoner som noradrenalin og adrenalin. C-vitamin er et vandopløseligt vitamin. Der kan derfor opstå et stort svind i indholdet ved tilberedning. Især hvis man vælger at koge gulerødder i vand, ses et svind i indholdet af C-vitamin på op til 70 %. Det kan derfor anbefales at dampe eller stege gulerødderne i stedet, eller spise dem rå som gnavestænger eller i en råkost.

Gulerødderne kan anvendes i de fleste retter, lige fra lasagne, salater og supper, til smoothies/juice og som ekstra fyld revet i kødsovs, pandekager og boller.

Skrevet af Camilla Goethe, praktikant hos Ernæringslinjen, efteråret 2020

Litteratur:

Jørgensen, I. M., & Holmquist, N. (2014). Ernæringsfysiologi : en grundbog (2nd ed.). Kbh.: Munksgaard Danmark.
Ahmad, T., Cawood, M., Iqbal, Q., Ariño, A., Batool, A., Sabir Tariq, R. M., … Akhtar, S. (2019). Phytochemicals in daucus carota and their health benefits—review article. Foods, Vol. 8, p. 424. https://doi.org/10.3390/FOODS8090424 (https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6770766/)

5. maj 2021/af Kruse

Stofskiftet, Videnskab

Faktorer der påvirker stofskiftet

Stofskiftet er en slags termostat, der bl.a. regulerer vores omsætning af energi i kroppen, opretholder vores kropstemperatur, regulerer vækst hos børn samt har indflydelse på hjernens kemi. Alt i alt et rimeligt komplekst sammenspil med en masse andre hormoner, som påvirker samtlige organer og celler i kroppen!

Derfor forekommer det også naturligt for mig at arbejde med hele kroppen, når der kommer en klient i klinikken med stofskifte problemer og ikke kun se på skjoldbrusk kirtlen, da det er et stort fysiologisk sammenspil med hele kroppen. Hvert klient forløb starter med en grundig gennemgang af klientens symptomer, dels gennem et spørgeskema og mundtligt til den første konsultation.

Forestil dig, at dine stofskifte symptomer er en slags røde lamper der blinker, så er det ikke sikkert, at det hjælper at slukke for strømmen eller fjerne den røde lampe ved at medicinere med stofskiftehormoner. Nuvel en del får det bedre, da deres hormonniveauer normaliseres, men jeg ser også mange, hvor symptomerne stadig forekommer og er til stor gene for klienterne. Kroppen signalerer jo, at der er noget helt galt, så det gælder om at finde ud af, hvad det er hos den enkelte klient, der er i ubalance? Er det et undertrykt immunforsvar, utæt tarm eller hormonelle ubalancer, som medfører unormalt stofskifte?

For at vores stofskifte kan fungere optimalt, skal der være en lang række faktorer tilstede, og ligeledes er der en række faktorer, der kan ændre / skubbe vores stofskifte i den forkerte retning.

25. august 2016/af Kruse

Opskrifter

Sådan bruger du ingefær

Ingefær (Zingiber officinale) er en fantastisk rod, som kan bruges på mange måder. Den har mange helbredende egenskaber og er bl.a. kendt for at være kvalmestillende og betændelseshæmmende / anti-inflammatorisk. Hvis du lider af transportsyge eller har betændelsestilstande i kroppen (såsom leddegigt, hævede og ømme led, allergier, autoimmune sygdomme), kan det derfor være en rigtig god ide at spise ingefær i maden eller tage en shot hver dag for at se, om det kan afhjælpe transportsygen eller lindre andre symptomer. Jeg bruger mest ingefær i varme gryderetter inspireret af det Thailandske køkken (grøn karry suppe), som slik (kandiseret ingefær), til varm te, i kolde grøntsagsjuice og shots.

Ingefær shot

I perioder tager jeg en shot hver dag for at styrke mit immunforsvar, da den bl.a. virker antiinflammatorisk. Og så elsker jeg den bitre, sure og stærke smag – bitterstofferne fra citronen er med til at fremme fordøjelsen, så jeg tager den ofte lige inden et måltid.

Ingredienser

200 g øko. ingefær
2 hele øko. citroner
2 l vand
2 spsk. dansk honning – efter smag og
behag

Skræl det meste af ingefæren – jeg lader altid noget af skrællen sidde, der hvor det er svært at komme til. Skær ingefæren i meget tynde skiver og put den i en gryde med 2 l vand. Skyl citronerne og skær dem ligeledes i tynde skiver – overfør citronerne til gryden. Tænd for gryden og bring det i kog – lad det koge i 30 minutter ved svag varme. Derefter afkøles væsken til stue temperatur og honningen røres i. Den kan godt laves uden honning – det er smag og behag – jeg kan godt lide den bitre, sure og stærke drik uden honning, men prøv dig frem.

Tilslut sies blandingen og den rene væske kommes på skoldede flasker – opbevares på køl (holdbarhed ca. 1 mdr.).

Varme hilsner fra

Ved Pernille Kruse

7. januar 2016/af Kruse

Opskrifter

Hyldebær suppe

Duften af hyldebær suppe minder mig så meget om min barndom på gården. Jeg voksede op med mad lavet fra bunden af, og sensommeren samt efteråret var noget ganske særligt med høst af ribs, solbær, stikkelsbær, blommer, æbler og ikke mindst indsamling af hyldebær til den smukke kraftige dyblilla suppe, som jeg elsker hvert efterår.

Hyldebærsuppe med pære

De sorte hyldebær frister ofte børn til at spise dem direkte fra træet, men de indeholder blåsyre, så det er vigtigt at koge bærrene i minimum 15 minutter, før de spises. Ellers kan du få mavekneb 😉

Opskrift (2 prs.):

500 g hyldebær
7 dl vand
2 æbler i tern
1½ spsk. honning / sukker (efter smag)
2 skrællede pærer, skåret i både

Pluk hyldebær klaser i haven eller ved markskel.

Hyldebær fra haven

Klip den grove stilk af og afvej dine hyldebær. Put hyldebærrene i en gryde sammen med vandet og æblerne i tern. Kog det hele i minimum 15 minutter. Derefter sis det hele ned i en skål og der kan tilsættes honning / sukker. Smag suppen til med vand / honning / sukker, så du får den smag der passer dig. Serveres med friske pære skåret i både, honningristet havregryn eller tvebakker 🙂

16. oktober 2015/2 Kommentarer/af Kruse

Indlæg