Indlæg

Forhøjet blodtryk

Forhøjet blodtryk er en folkesygdom i Danmark. Op mod 900.000 danskere lider af forhøjet blodtryk, som defineres ud fra et blodtryk, der er højere end 140/90 mm Hg.

Hjertekredsløbet

Hjertet pumper 60-70 gange i minuttet blodet rundt i kroppen, det kalder vi også pulsen. Kredsløbet er et lukket system, hvor der groft sagt er en pumpe, vores hjerte, samt et rørsystem, vores kredsløb (se figur 1). Blodet pumpes fra venstre hjertekammer ud i den store legemspulsåre, aorta, som fordeler blodet ud i arterierne i hele kroppen, for at ende ude i vævet i de små kapillærer. I kapillærerne sker der en udveksling af ilt, carbondioxid (CO2) og næringsstoffer. Derefter løber blodet tilbage igen via venerene til hjertet.

blodtryk, hjerte

Figur 1: Hjertekredsløbet er et lukket system, med hjertet (heart), som en pumpe. Blodet pumpes ud fra den venstre hjertehalvdel via arterierne (arteries, de røde kar) ud til kroppens væv og organer. Lunger (lungs), mavetarm (gut), nyre (kidney), lever (liver), hjernen (brain), underkrop og ben (lower limbs) og arme (arms). I organer og væv sker der en udveksling af gasser og næringsstoffer i de små kapillærer. Derfra løber blodet tilbage til hjertet via venerne (veins, de blå kar).

Blodtrykket

Hjertet arbejder i to tempi: En sammentrækningsfase, der kaldes systole og en afslapningsfase, der kaldes diastole. Det er de to faser, der måles på ved en blodtryksmåling. Systolen er også dit pulsslag (det høje tryk), mens diastolen er pausen imellem dine slag, hvor hjertet fyldes igen med blod (det lave tryk). Normal vis angives systolen over diastolen, som fx. 120/70 mm Hg.

Blodtrykket er et mål for det tryk der er inde i hjertekredsløbet og det afhænger af minutvolumen og den perifere modstand.

Blodtryk = Minutvolumen x den perifere modstand

Minutvolumen er et udtryk for, hvor meget blod der pumpes ud i minuttet (ml/min). Denne afhænger af slagvolumen (ml/slag, hvor mange ml blod hjertet pumper ud pr. hjerteslag) og pulsen (slag/minut, hvor mange gange slår hjertet i minuttet).

Minutvolumen = Slagvolumen x pulsen

Den perifere modstand afhænger af “blodkarrenes størrelse”. En stor diameter giver en mindre modstand, mens en lille diameter eller et snævert blodkar giver en større modstand.

Hvorvidt blodkarrene er afslappede eller spændte afhænger af flere faktorer. Den ene er det autonome nervesystem, som vi ikke selv er herre over. Det autonome nervesystem består af det parasympatiske og det sympatiske.

Stress

Når kroppen er stresset er der en øget aktivitet i det sympatiske nervesystem. Det betyder, at kroppen rent fysiologisk gøres klar til “kamp og flugt”. Dette respons indebær en lang række af fysiologiske tilpasninger i kroppen, således at du er i stand til at sprinte en 200 meter og dermed komme væk fra den fare du er i. Fx. udvides blodkarrene i muskelvævet, således at de kan få en større blodforsyning, mens blodkarrene i fordøjelsessystemet lukkes til (kontraheres), da du ikke har brug for blodforsyning til disse organer midt i en flugt eller kamp.

Er du kronisk stresset, da har du et overaktivt sympatikus, der betyder at du har en øget mængde stresshormoner susende rundt i kroppen, som kan være med til at øge dit blodtryk. Dette sker der ikke noget ved i en kortere periode, men står det på over længere tid, da påvirker det forhøjede blodtryk dine væv og organer negativt.

stress

Figur 2. Stress aksen. Hypotalamus, der sidder oppe i din hjerne aktiveres under stress og påvirker hypofysen til at udskille hormonet ACTH, der påvirker dine binyre til at producere kortisol og adrenalin (stress hormoner).

Årsager til forhøjet blodtryk

Hos størstedelen af folk med forhøjet blodtryk (ca. 90%), er der IKKE en underliggende sygdom. I stedet skal årsagen findes blandt det miljø du udsætter din krop for: Fedme, alkohol, rygning, inaktivitet, stress og genetik (se figur 3).

Vil du vide mere om hvor skadeligt inaktivitet er, så læs med her!

sitting is the new smoking

Figur 3. Inaktivitet er den nye “tobak”.

Symptomer på forhøjet blodtryk

Det allerstørste symptom på forhøjet blodtryk er: INGENTING!

Og det gør det rigtig svært at opdage i tide! Derfor anbefales det at du måler dit blodtryk 2 gange om året enten hos egen læge eller hos en med et blodtryksapparat. Her er det vigtigt at du måler det mens du er rolig og afslappet. Måler du det til at være forhøjet, så skal du gå til læge for at få det målt korrekt, det kan være en fejlmåling.

Andre symptomer kommer først, når der er sket skade på andre væv eller organer. Følgende symptomer kan indikere et forhøjet blodtryk:

  • Hjertebanken
  • Åndenød ved anstrengelse
  • Synsforstyrrelser
  • Hævede ankler
  • Svær hovedpine, især om morgenen
  • Næseblødning
  • Blodopspytning, blod i urin eller sæd
  • Almen træthed, svimmelhed og nedsat koncentration

Langvarigt forhøjet blodtryk

Langvarigt forhøjet blodtryk øger presset på hjertet, hvorfor hjertet må øge sin kapacitet. Dette kan gøres ved at hjertet vokser i størrelse, så du får et for stort hjerte. Det kan også ende ud med en slap hjertemuskel, der på en måde er overbelastet og blevet for slap. Alt i alt en nedsat hjertefunktion.

Langvarigt forhøjet blodtryk øger også risikoen betydeligt for skader på dine blodkar og dannelse af åreforkalkning. Åreforkalkning giver i sig selv mere stive og uelastiske blodkar, som igen er med til at øge blodtrykket. I sidste ende øger det risikoen for dannelse af blodpropper, der kan medføre døden.

Derudover kan der ske skade på nyrene, øjnene og andre væv pga. det øgede tryk.forhøjet blodtryk, hjertekar sygdomme, hjerte, kolesterol, inflammation

Behandling af forhøjet blodtryk

Først og fremmest er det vigtigt at finde ud af, om du går rundt med et forhøjet blodtryk. Vær især opmærksom, hvis du har en historie med hjertekar sygdomme, der i blandt forhøjet blodtryk, i din familie. Dernæst gælder det om at få sænket blodtrykket. Hos egen læge vil du blive rådgivet til at prøve 1-2 typer medicin af, for at sænke blodtrykket med det samme. Alt efter hvor meget forhøjet dit blodtryk er.

Det du selv kan gøre er at kigge ind på din livsstil. Vi ved fra litteraturen at følgende 8 faktorer kan være med til at sænke dit blodtryk:

  1. Spar på saltet
  2. Smid de overflødige kilo
  3. Spar på alkohol
  4. Stop med at ryge
  5. Husk at “geare ned” på daglig basis
  6. Motioner regelmæssigt
  7. 7-9 timers søvn
  8. En kost rig på grøntsager, fibre og sunde fedtstoffer
søvn

Figur 4. En god nattesøvn er vigtig restitution for hjertet og dermed også med til at bibeholde et sundt blodtryk.

Vil du hellere lytte til en video om forhøjet blodtryk:


Sund kost til forhøjet blodtryk

Når vi snakker kost, så er der 6 kategorier, du skal være opmærksom på:

  1. Spis masser af grøntsager hver dag!
  2. Fokuser på de sunde fedtstoffer
  3. Spis kun fuldkorns produkter
  4. Få din protein fra fisk, magert kød eller planter
  5. Undgå overflødige kalorier, såsom tilsat sukker og alkohol
  6. Minimer dit saltindtag

Grøntsager

Gerne 6 stk. om dagen (ca. 600 g), hvoraf det ene stykke er frugt. Grøntsager spiller en stor rolle i forhold til et godt helbred og især hjertehelbred. Flere studier viser, at du med et indtag på 6 styk om dagen sænker din risiko for hjertekar sygdom med 30%.

Sunde fedtstoffer

Fokuser på olivenolie (ekstra jomfru og økologisk). Olivenolie er kendt for sit høje indhold af mono-umættede fedtsyrer (MUFA), og grundet denne sænker risikoen for hjertekar sygdomme. Få også gode fedtstoffer fra frø, kerner, mandler, nødder og avokado.

Og allerbedst øg dit indtag af fisk, så du får gavn af den sunde og antiinflammatoriske omega-3 fedtsyre.

Skær ned på det mættede fedt fra kød og mejeriprodukter og når du bruger det, så fokuser på rene og ubearbejdede fedtstoffer, såsom smør og kokosolie.

Fuldkornsprodukter

Gå altid efter det grove brød, helst rugbrødet, som indeholder en stor andel kostfibre, der er med til at skabe en sund mikrobiota og fordøjelse. Skift gerne fra polerede ris og hvid pasta til fuldkornsris og grov pasta, men spis det ikke for tit og skær ned på portionen, da får du et mindre udsving i dit blodsukker.

Protein

Skær ned på det animalske protein. Sundhedstyrelsen anbefaler maksimum 350 g kød om uge. Danskerne spiser i gennemsnit 1 kg kød om ugen! Så der er plads til forbedring.

Er du udfordret når det kommer til at bruge plantebaserede proteiner, såsom linser, kikærter og bælgfrugter, så kan du søge inspiration i de vegetariske retter her på siden: Gulerodssuppe, græskarsuppe, humus, rødbedebøfferdahl suppe og veggiedeller med broccoli.Veggiedeller

Mit bedste tip er at udbløde fx 1 dl kidneybønner, 1 dl kikærter og 1 dl hvide bønner i rigeligt vand natten over. Dernæst koges de i hver deres gryde i 45 minutter (i rent vand). Afkøles og fryses ned i mindre portioner. Så har du bønner og kikærter klar til at tilsætte i en suppe, simreret eller en kold salat.

Skær tilsat sukker og alkohol væk i hverdagen

Overvægt skyldes ofte for stort et indtag af tilsat sukker og lette kulhydrater. Derfor kan det første være at fjerne mellemmåltider og i stedet fokusere på nærende måltider til dine 3 hovedmåltider. En dag kunne se således ud:

Hyg dig i stedet med lidt mørk chokolade eller lidt slik én aften om ugen og få et glas rødvin lørdag aften, så du ikke afskærer dig fuldstændig for de søde og hyggelige stunder.

Minimer dit saltindtag

Det gælder for dig, der er vel rigeligt glad for salt. Du kan vænne dine smagsløg af med den meget salte smag og måske kan de (smagsløgene) så efterhånden “smage bedre”, jo mindre salt du bruger. Brug i stedet for krydderier til at give din mad smag og husk de 5 grundsmage: Surt, sødt, salt, bittert og umami.

K-tallerkenmodel

K-tallerkenmodellen er et værktøj, der gør det nemmere at spise efter ovenstående principper. Du kan også downloade den fra min side lige her.

HUSK – dette indlæg kan IKKE stå i stedet for en lægelig vurdering af dit helbred. Opsøg altid egen læge ved symptomer eller mistanke om forhøjet blodtryk eller hjertekar sygdomme.

Kærlig Hilsen, Pernille Kruse

Cand. Scient Humanbiolog & Ernæringsterapeut DET

Pernille Kruse

Foto af Tia Borgsmidt

Antioxidanter

Det er ingen hemmelighed, at antioxidanter er utroligt gavnlige for dit helbred. Det antages, at antioxidanter i fødevarer kan hjælpe med at forhindre kræft, vende eller mindske aldring, forbedre dit immunforsvar, øge din energi og forbedre dit hjerte og andre organer. Og dermed styrke dit helbred.

Frie radikaler og antioxidanter

For at forstå, hvad antioxidanter gør i kroppen, skal vi lige vende de frie radikaler. Frie radikaler er meget reaktive molekyler, som virkelig gerne vil danne par med et andet molekyler, da de mangler en elektron i den yderste ring (se det røde molekyle på nedenstående figur 1). Antioxidanter har derimod en ekstra elektron i den yderste ring, og vil derfor meget gerne dele den elektron med et andet molekyle. 

Frie radikaler dannes i kroppen, men kan også tilføres ude fra i form af cigaretrøg, luftforurening, kemiske pleje produkter eller oxidererede olier. I kroppen dannes der frie radikaler ved en lang række processor, såsom ved elimination i leveren og ved helt simpel dannelse af energi, ATP i cellerne. Så vi kan ikke undvære, hverken de frie radikaler eller antioxidanter. Det gælder om at opretholde en balance i mellem de frie radikaler og antioxidanterne i kroppen. 

Antioxidant & fri radikal

Figur 1. Antioxidanter og frie radikaler

I betragtning af alt, hvad vi ved om antioxidanter og deres gavnlige egenskaber, er det forbløffende, at flere ikke får nok frugt og grøntsager, som er de primære kilder til antioxidanter. Eksperter anbefaler mindst 6 stykker frugt og grøntsager dagligt, men måske er det endnu bedre at få 7-10 stykker.

Her er 10 måder, hvorpå du kan få flere antioxidanter i din kost.

1.Morgenmad

Morgenmad behøver ikke at være et stykke brød på vej ud af døren. Kast nogle frosne bær, 2 buketter broccoli, 1 banan, 6 mandler og vand/mælk i en blender. Hæld det hele op i en kop ”to go” og du er allerede på vej ud af døren. Samtidig har du lige tilføjet tre portioner frugt/grønt til dit daglige indtag. Eller fyld lidt bær oven på dine havregryn / varme grød.

Smoothie

Figur 2 rød bærsmoothie

Har du ikke tid til at blende en smoothie om morgenen, så gør den klar aftenen før, ved at have frosset eller pakket ingredienser ned i en bøtte for sig. Eller rør en overnight oats sammen, der kan spises næste morgen.

2.Snacks

Her er en af de virkelig nemme måder at få flere antioxidanter på. Hvad med en håndfuld blåbær til en snack eller nogle friske røde druer? Spis lidt friske bær sammen med et par nødder. Eller som ekstra lækker snack/dessert, dyp friske jordbær i lidt mørk chokolade. Brug for crunch? Hvad med nogle gulerodsstave dyppet i humus? Eller overvej en håndfuld valnødder til knas og et pænt antioxidant boost.

3. Frokost og aftensmad

Det lyder måske for nemt, men at tilføje en salat til hvert af hovedmåltider kan tilføje stor værdi til dit generelle helbred og trivsel. De behøver ikke at være kedelige, og de behøver ikke bare at være en klassisk iceberg, tomat og agurk salat, som vi alle bliver trætte af i længden.

I stedet kan jeg anbefale den super nemme kålsalat, som tilfredsstiller alle dine smagsløg og er fyldt med fibre og antioxidanter:

  1. Bittert & frisk – Alle former for kål, fintsnittet
  2. Sødt & blødt – Skiver af æble/pære, fileter af citrusfrugter eller bagt græskar
  3. Salt & knas – Lidt saltede mandler/nødder
  4. Surt & fedt – Olivenolie dressing med citron / balsamico
Kål salat

Figur 3 Kålsalat med bagt græskar og appelsin

Eller brug en rest kolde ris / quinoa og bland dem sammen med ovnbagte kolde rodfrugter. Tilsæt en stor portion bladgrønt, toppet med lidt ristede pinjekerner. Og altid en dejlig olivenolie + citron dressing evt. med lidt sennep i ved siden af.

4.Dessert

Frugtsalat, med eller uden lidt pisket fløde / mørk chokolade er en vidunderlig måde at afslutte din dag med sund, antioxidantrig kost.

5.Drikkevarer

Udskift din sodavand med et glas friskpresset juice, urtete, sort te eller kaffe, som alle indeholder antioxidanter. Hold igen med mængden af te og kaffe, hvis du er følsom overfor koffein. Drik en kop godnat te, hvis du har brug for at geare ned inden sengetid. Vin har et højt indhold af antioxidanter, men da det også indeholder alkohol, anbefales det kun til særlige lejligheder eller en enkelt weekend aften.

6.Tænk ud af boksen

Vi ved, at vi kan få vores antioxidantfix fra bær, grønstager og lignende. Men kraftige antioxidanter kan også findes i en række uventede fødevarer, såsom artiskokker og små røde bønner. Bønnerne kan faktisk have mere antioxidantstyrke end blåbær, siger eksperterne. Så tilføj nogle bønner til din rissalat eller madpandekager, for at få endnu flere antioxidanter.

Tilbered dine grøntsager let

Vil du gerne beholde så mange antioxidanter, som muligt skal du spise dine grøntsager rå eller så let tilberedt, som muligt. Koger du derimod dine grøntsager i længere tid, da ødelægges en del af antioxidanterne, men til gengæld frigives der flere mineraler til vandet og grøntsagerne bliver lettere at optage for kroppen. Så alt efter din fordøjelse og hvad du vil have ud af dine grøntsager er det bedst med rå, let tilberedte eller gennemkogte. De gode fibre får du lige meget, hvordan de er tilberedt.

8. Plant en køkkenhave

Folk, der dyrker deres egne grøntsager, er langt mere tilbøjelige til at spise flere grøntsager og frugter end folk, der køber deres grønt fra butikken. Derudover kan en køkkenhave være med til at du sænker dit stress niveau ved at få jord unde neglene og bruge mere tid sammen med planterne / naturen. Så plant en køkkenhave, se den vokse og spis løs af alle herlighederne.

Kål

Figur 4. Kål i egen køkkenhave

9.Tag dine sunde vaner med på ferie

Alt for mange tager på all inklusive ferie, som en mulighed for at tage ferie fra alt, inklusiv madlavning. Og kommer hjem med ekstra kilo på sidebenene. Tænk på ferie som en mulighed for at prøve nye retter af, da der ofte er mere tid til at eksperimentere i køkkenet. Og er du udenlandsk er der en oplagt mulighed for at få på eventyr i deres madvarer og få nye smage med hjem til dit eget køkken. Går du ud og spiser, så bestil en interessant grøntsagsret og vær opmærksom på, hvordan kokken tilberedte måltidet, så du får inspiration med hjem til dine egen retter .

10.Lær at lave grønnere mad

Afsæt 2 dage om ugen, hvor du laver en ny ret med fokus på grøntsager og saml dine yndlingsretter sammen. Hvis du laver mad fra bunden af undgår du samtidig en masse tilsætningsstoffer, sukker og usundt fedt. Hele fødevarer, naturlige frugter og grøntsager, er basen for vores antioxidantindtag. Find spændende opskrifter her på hjemmesiden. Eller køb 14 dages kostplan med antiinflammatorisk kost (for kun 99,- kr.) & få masser af inspiration til grønnere mad.

Bog om antiinflammatorisk kost

I min nye bog er ét af de 5 trin, planteaktive stoffer, og herunder hører antioxidanterne. Vil du gerne lære om alle 5 trin, så kan du enten låne bogen på biblioteket eller købe den via min hjemmeside:Boost din sundhed med antiinflammatorisk kost, hvor du også kan læse mere om bogen.

Figur 5. 5 trin til antiinflammatorisk kost

Du kan finde mange flere indlæg på bloggen omhandlende:kolesterol“, “blodsukker” og “mavesyre“.

Kærlig Hilsen Pernille Kruse

Humanbiolog & Ernæringsterapeut

Figur 6. Pernille Kruse (Foto af Kristian fra Fotografisk værksted)

Sider

Mad workshop

“Boost din sundhed med antiinflammatorisk mad”

MAD WORKSHOP

Jeg vil gerne invitere dig til en nærende og nydende dag hjemme i mit køkken.
Der vil være fokus på:
? Mad lavet fra bunden af, af hele sunde, økologiske fødevarer, der er i sæson.
? Fokus på årstidens grøntsager. 
? Varme vegetariske retter med dertilhørende bønner, linser og kikærter.
? Friske salater & dressinger.
? Hvordan bruges tofu & tempeh i en enkelt ret.
? Hvad sund og nærende kost kan betyde for din krop, mindset og helbred.
? Nydelse og nærvær.
? En hel dag hvor vi sammen tilbereder de mest lækre vegetariske retter og smager på det hele.
? Du kommer hjem med en masse nye smage i bagagen samt opskrifter på 12-14 retter, du kan lave derhjemme.

TID:

Lørdag den 9. december kl. 10-16 eller Lørdag den 9. marts 2024 kl. 10-16

HVOR:

Køkkenet på Mosevej 5, 4653 Karise

PROGRAM:

 Kl. 10-11 Velkomst og sund smoothie med granola
 Kl. 11-12:30: Vi går i køkkenet
 Kl. 12:30-13:30: Frokost, lækre plantebaserede salater + varme retter
 Kl. 13:30-15: Vi går i køkkenet
 Kl. 15-16: Afslutning & afrunding med snacks.

PRIS:

1195 kr. inklusiv råvarer, smoothie, the og vand ad libitum samt udleverede opskrifter. Kan betales i 2 rater á 599 kr.

HVEM:

Workshoppen er for alle og der er plads til 6. Alle kan deltage uden særlig viden om madlavning.

MEDBRING:

Sutsko (vi står meget op, på et flisegulv), forklæde, skarp kniv, urtekniv, opbevaringsbøtter til resten af maden.


Billet: Lørdag den 9 marts

Billet: lørdag d 8 juni