Indlæg

Depression

Vinteren nærmer sig og dermed også risikoen for en vinterdepression. Generelt viser en depression sig som nedtrykthed, fortvivlelse, nedsat appetit, energi, lyst og interesse.

Faktorer

Der er flere faktorer, der spiller ind på hvorvidt der udvikles en depression, en af faktorerne er den mad vi spiser. Der er nemlig påvist en sammenhæng mellem depression og mangel på visse signalstoffer i hjernen, såsom serotonin, dopamin, noradrenalin og GABA (gamma-aminobutyrat syre). Og disse signalstoffer dannes ud fra specifikke aminosyrer der fås via kosten.

brain hjerne signalstoffer

Foto: Lightwise / 123RF Stock Photo

Hjernens opbygning

Men for at hjernecellerne overhovedet skal kunne kommunikere med hinanden kræver det at ”stilladset” er i orden. Hjernecellerne (nerverne) er opbygget af en meget stor andel fedt. Derfor er det helt essentielt at vi får de rigtige fedtstoffer gennem kosten, således at vores hjerneceller kan fungere optimalt.

Fedtsyrer

De vigtigste fedtstoffer i denne sammenhæng er de mono- og flerumættede fedtsyrer, som er med til at styrke cellemembranerne og myelinskederne (der omgiver nerverne). De monoumættede (oliesyre) samt flerumættede (omega-6) fås bl.a. igennem olivenolie, rapsolie, jordnøddesmør og nødder. Dertil hører også lecithin, som er et vigtigt fedtstof i cellemembranerne. Vi danner denne selv, men et supplement (kosttilskud) kan for nogen være nødvendigt. Omega-3 fedtsyrerne spiller også en stor rolle ved depression. Studier viser, at et tilskud på 1-2 g EPA (en bestemt slags omega-3 fedtsyre) giver en humør stigning hos deprimerede patienter, så det kan være en god ide at tage et tilskud på 1-2 g EPA dagligt. EPA findes i fiskeolie og nedenstående madvarer:

  • Hørfrøolie, rapsolie, valnøddeolie
  • Torskelevertran
  • Valnød, pecannød
  • Makrel, sild, stenbider, ål, laks, sardin

Selve kommunikationen mellem nervecellerne varetages af specifikke signalstoffer, såsom serotonin, dopamin, noradrenalin og GABA (gamma-aminobutyrat syre).

Brain food

Serotonin

Serotonin anvendes i hjernen, som signalstof og er med til at give velvære / ”lykke”, men vi bruger det også til at danne melatonin, som er vores ”sove hormon”. Serotonin dannes om dagen i dagslyset, og det er derfor vigtigt med en daglig dosis dagslys for at kunne danne nok serotonin. Om natten (i mørke) omdannes en del af serotonin til melatonin, som medfører en god nattesøvn.

Serotonin dannes ud fra tryptofan, som er en aminosyre der findes i en række fødevarer, såsom sesamfrø, sojabønner, hørfrø, ost, jordnøddesmør, tun, rejer, linser, hvide bønner, kylling, laks, æg, nødder, humus, banan og abrikos.

Dopamin, noradrenalin & GABA

Ubalancer i dopamin, noradreanlin og GABA i hjernen kan medvirke til en depression. Noradrenalin dannes ud fra dopamin, som dannes ud fra aminosyren tyrosin der igen dannes ud fra aminosyren phenylalanin. GABA dannes ud fra aminosyren glutaminsyre.

Aminosyrerne phenylalanin, tyrosin og glutaminsyre findes i en række fødevarer, såsom æg, sojabønner, ost, jordnødder, hørfrø, hvide bønner, kikærter, kød, fisk, linser, nødder, havregryn, ris, ærter, rodfrugter, kål og avokado.

Co-faktorer

Dernæst skal der være en del Co-faktorer (hjælpere) tilstede for at vi kan danne signalstofferne ud fra aminosyrerne. Derfor er det også vigtigt, at vi får tilført især B6, folat, B12 og Magnesium. Disse kan enten tilføjes som kosttilskud eller indtages gennem:

B6: Skaldyr, fisk, sesamfrø, fuldkornsmel, vildt, magert kød, bønner, avokado, porre, spinat, squash, persillerod, persille, selleri og broccoli

Folat: Leverpaté, bønner, æg, grønkål, broccoli, spinat, hybenpulver, persillerod, kikærter, tang, blomkål, asparges, rosenkål og salat

B12: Leverpaté, fisk, skaldyr, æg, kød og ost

Magnesium: Kakao, frø, nødder, hvede, havre, bønner, ris og boghvede

Husk sollys

Husk at komme ud i solen hver dag, også om efteråret og vinteren – det stimulerer din koglekirtel til at danne serotonin. Så lav lækker mad og nyd den på terrassen iklædt din vinterjakke 🙂

Efterårs solskinshilsner fra

Pernille Kruse

Mit nye logo blev til en dag, hvor hjertet var på rette plads og der formede sig en historie. Forinden havde jeg valgt mit navn “Ernæringslinjen” sammen med en flok skønne veninder, der lyttede på min historie om, hvad jeg gerne ville udrette.

Ernæringslinjen

Ernæringslinjen bunder i troen på, at vi hver især har en livslinje, som har formet os og skabt den person, vi er i dag både mentalt og fysisk. Kroppen og psyken præges af de ting, vi oplever og med tiden danner det hele et stort garnnøgle i forskellige farver og former – deraf symboliserer mit logo “den røde snor”, som går gennem hele livet = livslinjen. I enhver konsultation bruger jeg aktivt din livslinje til at forstå, hvordan du er blevet den person du er i dag samt, hvorledes hændelser kan påvirke kroppen fysisk. Derudover er mit primære fokus at genskabe en afbalanceret krop og psyke via ernæringen.

Logo

Mit logo

I logoet har jeg valgt hjertet, som mit symbol fordi det er her det hele starter – fra mit hjerte. I al for mange år har jeg ageret fra min hjerne uden så megen sammenhæng med resten af kroppen. Og ofte er mit hjerte blevet overhørt i min iver efter at stræbe så langt som muligt og stadig få det hele til at hænge sammen med job og børnefamilie. Det har kostet dyrt på mange fronter, men samtidig åbnet min øjne for, at der er en anden vej man kan gå – den er bare ikke lige….

Der skulle gå 10 år i medicinal branchen, som forsker, projektleder & forsøgsleder før min krop & hjerne ikke ville mere, så jeg blev lagt ned af 2 omgange med bankende stress. Så ku’ jeg lære det! Efterfølgende har det taget mig en del år at komme tilbage.

At finde sin styrke

Mine vigtigste redskaber til at komme tilbage var og er stadig en næringsrig kost, mindfullness, yoga og ikke mindst at forbinde mig med naturen. Det er især gennem naturen, at jeg finder min indre styrke frem igen og samtidig passer på min egen sårbarhed, som egentlig er en styrke i sig selv, når man først lærer den at kende.

Naturens egen skønhed, styrke og sårbarhed

Fra mit hjerte henter jeg inspiration og styrke til at gå min egen vej – en zigzag vej, som netop fører mig det rette sted hen, men for første gang kender jeg ikke målet – jeg følger blot mit hjerte. Det handler om at give slip på kontrollen og tag en dyb vejrtrækning og ikke krydse af på “to do” listen for den er uendelig i min verden. Men i stedet glædes over den følelse, der spreder sig indeni, når der er tid til at lave god og lækker mad fra bunden af, med gode råvarer, og så dele det med verden i troen på, at der også er brug for det. At glædes over at være fri som aldrig før – ingen faste arbejdstider og skemaer der skal fyldes ud, men i stedet for en arbejdsglæde, der kommer inde fra – inde fra hjertet.

Og selvfølgelig er tvivlen, angsten og frygten der for, om det “går” – ville det ikke være mærkeligt uden – og den er velkommen, så længe den kun viser sig i små øjeblikke :o)

Friheden

For i mit hjerte er der ingen tvivl – kun glæde over endelig at løfte vingerne og lette. Og føle friheden over at tage ansvar for eget liv og stå der midt i det hele, selv når det rusker og regner. For når stormen er over, da kommer stilheden, fordybelsen og måske en solstråle eller to.

Det der står mit hjerte allernærmest er at formidle viden og være med til at motivere andre til at tage ansvar for deres eget helbred i stedet for at skyde ansvaret over på andre. I sidste ende tror jeg på, at vi ved at tage ansvar for vores egne handlinger får et langt bedre liv.

Har du brug for støtte til at ændre dit liv, så book 15 min. gratis rådgivning eller book din første konsultation her. Jeg udbyder også kurser og foredrag, da jeg her få mulighed for at formidle min viden omkring sammenhænge mellem sygdom og ernæring.

Kærlige hilsner fra hjertet,

Pernille Kruse

Pernille Kruse Ernæringsterapeut Functional Medicine

Denne grape, fennikel og avokado salat er helt vidunderlig som morgenmad eller til frokost. Den kan serveres med glutenfri knækbrød påsmurt tahin eller med blødkogte æg.

Ingredienser (2 personer):

  • 1 grape
  • ½ fennikel
  • 1 avocado
  • lidt olivenolie

Først skæres en grape ud i fileter ved at fjerne al skrallen. Dette gøres ved først at skære top og bund af en grape, hvorefter siderne med skral nemt skæres af. Fenniklen og avocado skæres i tynde skiver. Bland de tre ting sammen og overhæld med den overskydende grape saft samt lidt olivenolie.

God fordøjelse 🙂

Pernille Kruse fra Ernæringslinjen

Pernille Kruse

Når du får målt dit kolesterol hos lægen, så er det delt op i forskellige kategorier. I parentes står hvilken mængde, der regnes indenfor normalen1):

  1. Totalt kolesterol (4-6 mmol/l)
  2. HDL = det gode kolesterol (1-2 mmol/l) – jo højere des bedre
  3. LDL = det dårlige kolesterol (3-4 mmol/l) – des lavere des bedre
  4. VLDL = det virkelig dårlige – angives normalt ikke
  5. Triglycerid (TG) (2-4 mmol/l) – des lavere des bedre
Lipoproteiner kolesterol

Figur 1. Totalt kolesterol i blodet stammer fra lipoproteinerne HDL, LDL og VLDL.

Totalt kolesterol

Totalt kolesterol betegner, den samlede mængde kolesterol i fedtperlerne i blodet (se figur 1). Vil du vide mere om kolesterols struktur, så læs her.

Triglycerid

Triglycerid (TG) betegner den samlede mængde TG i fedtperler i blodet. Triglycerid (TG) består af tre sammensatte fedtsyrer med en glycerol for enden.

HDL

HDL står for high density lipoprotein, hvilket betyder et lipoprotein med en høj densitet (tæt pakket). HDL måles ved, at denne fraktioneres ud af blodprøven og derefter måles det rene kolesterol i denne.

LDL

LDL står for low density lipoprotein (pakket mindre tæt). LDL beregnes, som regel, ud fra den totale mængde kolesterol – HDL – TG. Det er altså ikke en eksakt måling, men en estimering!

VLDL

VLDL står for very low density lipoprotein (pakket endnu mindre tæt). Denne er svær at beregne og bruges derfor sjældent. Når den estimeres er det ud fra en procentvis del af den samlede mængde TG (VLDL indeholder en stor mængde TG).

Hvad betyder tallene?

Forskningen tyder på, at forhøjet LDL øger risikoen for åreforkalkning, mens højt HDL forebygger. Det er især den oxiderede LDL, der er problematisk.

Hvordan dannes LDL og HDL?

Jeg bruger en lidt simplificeret forståelse således, at det er nemmere at forstå 😉

LDL

Når vi har indtaget et stort måltid med rigeligt sukker, da registrerer kroppen det forhøjede blodsukker og bestemmer sig for, at det vil være smart at lægge noget af energien (sukkeret og fedtet) på lager i form af fedt. Og derfor øger leveren dannelsen af LDL således, at der kan transporteres fedt (TG) via blodet ud til vævet (muskler og fedtdepot).

Går du derfor rundt med et konstant forhøjet blodsukker, pga. dårlige kostvaner og inaktivitet, da er du i risiko for at få forhøjet LDL og med tiden åreforkalkning pga. forhøjet LDL og inflammation i kroppen.

HDL

Hvis der derimod er gået lang tid siden sidste måltid, da falder vores blodsukker og leveren bliver bedt om at skaffe noget energi. Dels starter den nedbrydning af vores glykogen til glukose på lageret i leveren og dels sender den HDL afsted for at hente fedt ude i vævene/blodet for at påbegynde fedtforbrænding i leveren, således øges HDL (det gode fedt).

Er du derfor typen, der ikke overspiser, holder igen med de lette kulhydrater, holder en god pause imellem dine måltider, måske faster ind imellem og motionerer regelmæssigt, da vil du opnå et højere HDL, som viser en sammenhæng til mindre risiko for åreforkalkning. Dette hænger bl.a. sammen med det lavere blodsukker og en mindre inflammatorisk kost.

 

Kolesterol kan ikke nedbrydes i kroppen, men udskilles via galden og dermed med afføringen.

Hvordan påvirkes kolesterol?

Førhen troede videnskaben, at vores kolesterol i blodet afhang af den mængde kolesterol vi spiste og derfor frarådede Sundhedsstyrelsen folk med hjertekar lidelser at spise f.eks. æg. I dag er vi blevet klogere og der er ikke en lineær sammenhæng mellem den mængde af det rene kolesterol du indtager og mængden af kolesterol i lipoproteinerne i dit blod. Det skyldes bl.a. at leveren selv danner kolesterol til lipoproteinerne ude fra ovennævnte faktorer. Der er altså fundet en sammenhæng mellem forhøjet blodsukker og insulin med mængden af de skadelige lipoproteiner (LDL).

Hvad skal jeg spise for at sænke mit kolesterol?

Som Ernæringsterapeut anbefaler jeg, at du spiser en lavglykæmisk (lav blodsukker påvirkning) og anti-inflammatorisk kost, som tilsammen bevirker en mindre risiko for f.eks. åreforkalkning eller en forværring af denne. Derfor anbefales jeg ofte at spise efter K-tallerken modellen, hvis du har forhøjet kolesterol, den kan du læse mere om her.

K-tallerkenfordeling

Figur 2. K-tallerkenfordeling. 1/2-delen af tallerknen består af grøntsager + frugt, 1/6-del af hhv. protein, fedt og kulhydrat.

Dvs. en kost med en stor mængde grøntsager (ca. 600 g/dag), protein og fedt i hvert måltid samt en lille mængde kulhydrat (fuldkorn) således, at du får en mindre påvirkning af dit blodsukker. Minimer også indtag af tilsat sukker og færdigretter, som ofte er fyldt med sukker og dårligt fedt.

Maj 2017

Pernille Kruse ved Ernæringslinjen

Kilder

  1. https://min.medicin.dk/Sygdomme/Sygdom/44
  2. Lipoproteiner – Betydning, indsigt og klinisk praksis af Overlæge Ulrik Gerdes, Klinisk Biokemisk Laboratorium. April 2016, version 4

Vores krop er ”programmeret” til at elske sukker og fedt! Helt tilbage fra urmennesket er vi blevet belønnet, hver gang vi spiser fedt og sukker for at kunne overleve den næste hungersnød. “Problemet” er bare, at der ikke kommer nogen hungersnød her i vores del af verden.

Sukker og hjernen

Det hele foregår i hjernen, hvor vi har et ”belønningscenter”, som frigiver dopamin. Det er denne dopamin frigivelse, der giver en lykkefølelse og dermed lysten til at spise endnu et stykke wienerbrød fra bagerposen og gerne igen den næste dag også videre. Hvormed mange danskere ender med overvægt og dertil hørende livsstilssygdomme.

Fast foodMen samtidig har vi alle brug for sukker. Sukker er en primær kilde til at danne energi (ATP) i vores celler og dermed holde hele kroppen i gang. Hvorvidt sukker er godt for dig afhænger af typen af kulhydrat du spiser, mængderne, den enkeltes aktivitets niveau og din krops fysiske tilstand.

Typen af kulhydrat

Kulhydrater (sakkarider, sukkerstoffer) kan deles op i fire grupper:

  • Monosakkarider består af et sukkermolekyle (f.eks. glukose, fruktose og galaktose)
  • Disakkarider består af to molekyler (f.eks. sakkarose, kendt som vores bordsukker, består af glukose og fruktose. Disakkaridet laktose, kendt som mælkesukker, består af glukose og galaktose)
  • Oligosakkarider består af 3-10 molekyler (f.eks. specielle overflade markører på vores celler)
  • Polysakkarider er lange kæder af sukkerstoffer (f.eks. stivelse = amylose, der består af lange kæder af glukose)

Kulhydrat - sukker

Når vi spiser kulhydrat, i form af stivelse, nedbrydes denne til mindre molekyler glukose, som let optages over tyndtarmen og ind i blodbanen, hvor mængden af glukose måles som vores blodsukker.

Frugt og grøntsager

Men der skelnes også mellem de naturligt forekomne kulhydrater i frugt, grøntsager og bær og de tilsatte kulhydrater. Ofte er de tilsatte kulhydrater (i form af bl.a. glukose, sirup og stivelse) med til at gøre maden billigere, mere sød og ”farlig” for vores blodsukker. Hvorimod de naturligt forekomne kulhydrater især fra grøntsager er mere ”blodsukker venlig”. Dels fordi mængderne ikke er store og dels, at de ligger ofte ”pakket sammen” med fibre, som er mere komplekse og samtidig gavner vores tarmflora.

Mængden af kulhydrat

Det er mængden af kulhydrat (sukker) i hvert måltid, der er interessant, da vi ønsker at mindske blodsukker udsvingene, da de er korreleret til diabetes type 2 og forhøjet kolesterol. Hver gang blodsukkeret stiger, påvirkes din bugspytkirtel til at producere hormonet insulin.  Insulin virker i kroppen på den måde, at den får sænket dit blodsukker ved at føre sukkeret ind i dine celler (f.eks. din hjerneceller og muskelceller), som har brug for sukkeret for at kunne producere energi (ATP). Men har du et stort indtag af sukker gennem dagen, vil du også have større udsving i blodsukker niveau end personer der spiser mere fuldkorn og grønt. Og det er de store udsving i blodsukker over længere tid, der er korreleret til livsstilssygdommene.

Derfor anbefaler fødevarestyrelsen, at en sund kost højst bør indeholde tilsat sukker svarende til 10% af kostens energiindhold. Det svarer til:

  • 30 gram sukker /dag for børnehave børn
  • 45-55 gram sukker /dag for skolebørn
  • 55 gram/dag for kvinder og
  • 70 gram/dag for mænd (1)

Men undersøgelser viser, at vi danskere i gennemsnit spiser 80 g tilsat sukker om dagen – både børn og voksne!

Den enkeltes aktivitetsniveau

Jo større muskelmasse des større evne til at optage og bruge det spiste sukker ude i cellerne og des mindre risiko for store blodsukker udsving, Men det betyder ikke, at en hverdags motionist kan svælge i pasta, ris og brød. De fleste får nok kulhydrater gennem deres grøntsager, hvis de vel og mærke spiser de anbefalede 600 g grønt + frugt om dagen!

Løb

What do to

6 tips til at undgå tilsat sukker:

  1. Undgå færdiglavet mad (fastfood), hvor du er usikker om indholdet
  2. Når du køber færdiglavet mad, så læs varedeklarationen og vælg kun fødevarer med maks. 10 gram tilsat sukker / 100 g fødevare
  3. Gå efter nøglehulsmærket, så undgår du også sødestoffer, som kan være lige så problematiske, som det tilsatte sukker!
  4. Minimer dit indtag af sodavand, saft og juice
  5. Lav din egen mad / juice
  6. Væn dig til, at ikke alt skal smage sødt

Så når du skal have dit sukker – så tænk dig om og vælg hellere dit sukker fra frugt og grøntsager i stedet for det tilsatte sukker. For rent ernæringsmæssigt har vi ikke brug for tilsat sukker!

(1) http://altomkost.dk/fakta/naeringsindhold-i-maden/naeringsstoffer/kulhydrat/sukker/

Fotos: 123RF stockphoto

 

Denne grøntsagswok blev varmt modtaget af mand og børn – jeg havde ingefæren og chilien på en tallerken ved siden af, da mine børn ikke er vilde med meget stærk mad. Så tilpas med karry, ingefær og chili efter jeres smagsløg og preferencer 🙂

Passer til 4. pers. (45 min. tid)Grøntsagswok

Ingredienser

  • 3 fed hvidløg
  • 1 stort løg
  • 2 spsk. kokosolie
  • 1 spsk. karry
  • 400 g oksestrimler (jeg brugte en rest culotte steg)
  • 2 store gulerødder
  • 1 porre
  • 3 bladselleri
  • 1 lille broccoli hoved + stokGrøntsagswok
  • 250 g mark champignon (de brune) (anbefaler de økologiske fra Tvedemose)
  • 2 dl kokosmælk
  • 1/2 tsk. havsalt
  • sort peber
  • 1 cm fintrevet frisk ingefær
  • 1/4 chili
  • 3 dl fuldkornsris (kan anbefale rismix fra Änglamark)

Fremgangsmåde

Start med at snitte hvidløg og løg fint – varm imens wokken op. Sæt risene over i 6 dl vand + 1/2 tsk. salt (koges i ca. 35 min., hvorefter de hviler i gryden til brug).

Snit gulerødder i aflange tændstiklignende stykker og skær gulerødder, porre og bladselleri i skiver. Svits karry, hvidløg og løg i kokoslien i wokken, til de er bløde. Tilsæt oksestrimler og brun disse lidt inden du tilsætter gulerødder, porre samt bladselleri og rør rundt i wokken. Nu skæres broccolien i små buketter og broccoli stokken i små stykker. Rens champignonerne og skær ligeledes disse i skiver. Broccoli og champignon tilsættes og der røres jævnligt i wokken. Tilslut tilsættes kokosmælk og der smages til med havsalt, peber og evt. ingefær og chili.

Server de kogte ris til.

Alternativ

Denne grøntsagswok kan laves med alle mulige grøntsager – især er de forskellige kål typer særligt velegnet til wokretter (spidskål, hvidkål, grønkål, rosenkål, blomkål osv.). Du kan derfor bruge retten til at mindske madspild, ved at bruge de rester af grøntsager du har i køleskabet. Og den er også perfekt til at få brugt rester fra en oksesteg dagen efter.

Denne dahl suppe gjorde lykke på et stilheds-retreat før sommer, hvor jeg lavede mad til deltagerne.

 

Ingredienser (4 pers.):
  • 2 spsk. kokosolie / olivenolie
  • 4 fed hvidløg, hakket fint
  • 8 cm ingefær, fintrevet
  • 1 chili
  • 3 tsk. karry
  • 1 spsk. spidskommen
  • 1/2 spsk. stødt koriander
  • 6 dl grøntsagsboullion (f.eks. Herbamare)
  • 2 dåser flåede tomater
  • 200 g røde linser
  • salt og peber efter smag
  • koriander / persille

Svits hvidløg, ingefær, chili og krydderierne i kokosolien. Skyld linserne i vand. Hæld boullion og de flåede tomater ved, og tilsæt linserne når det koger. Lad det simre under låg i 45 minutter, tilsæt mere væde om nødvendigt til den rette konsistens. Smag til med salt og peber.

Serveres til naanbrød eller glutenfri brød.

Pyntes med krydderurter (koriander / persille) :o)

Fond eller gammeldagssuppe kogt på kraftben indeholder mange gode næringsstoffer, som kan virke helende på vores tarm samt styrke vores knogler, led, hud, hår og negle. Derfor kan det være en rigtig god ide at bruge en af feriedagene på at koge ben. Der kan med fordel laves en stor portion, som så fryses ned i mindre portioner til senere brug.

Der kan bruges ben fra okse, kalv, svin, høne, fisk og vildt. Den suppe /fond, som jeg beskriver her, er lavet af forskellige kalveben (f.eks. ribben, ryghvirvler, skank, hale), som jeg har købt i forbindelse med indkøb af en 1/4 kalv. Det er også muligt at købe ben hos slagteren. Jeg starter som regel op på dette enten en tidlig morgen eller sen aften, da det skal stå og simre i 12-24 timer for at få så mange næringsstoffer ud som muligt.

Ingredienser

  • 2½ kg ben (gerne blandet og både med og uden kød)
  • 1 dl æblecider eddike (eller anden eddike)
  • 1 porre / 3 løg
  • 3 store gulerødder
  • 2 pastinakker / rodfrugt
  • 2 stilke bladselleri
  • 1 bundt krydderurter (timian, rosmarin, laurbær blad) (samlet med en snor)
  • 1 spsk. hele sorte peberkorn
  • ca. 5-7 dl vand, så benene er dækket

Placer benene i en gryde sammen med eddiken og hæld vand på , så det lige knapt dækker. Varm langsomt vandet op til kogepunktet og tag skummet af med en ske. Tilsæt dernæst grøntsagerne skåret i mindre stykker samt krydderurterne og peber. Når det igen koger skrues der ned for blusset, således, at det simrer svagt. Skum eventuelt af igen, om muligt. Lad det hele stå og simre i 12-24 timer.

Derefter skummes fedtet af, hvis der er meget og anvendes til fuglefoder. Resten sis gennem en sigte og fordeles på 4-5 syltetøjsglas. Jeg lader dem stå og køle af på køkkenbordet og sætter dem derefter på køl (holdbarhed 1-2 uger uåbnet, hvis der er fedtlag øverst) eller i fryseren.

Nu er de klar til at blive brugt i en grøntsagssuppe, oksekødsuppe, sammenkogte retter eller som smagsgiver i en sovs – god fornøjelse med projektet 🙂

For en kraftigere smag kan benene brunes i ovnen, inden de lægges i gryden med vand.

For flere opskrifter, info om næringsindhold i supper og fond kogt på ben – anbefales bogen “Nourishing Broth” af Sally Fallon Morell (på engelsk).

Her i starten af December ønsker de fleste sig tid og nærvær til at glædes med hinanden. Men puha, jeg er allerede bagud, da datoen skiftede til den 1. december i morges. Der dukkede nemlig straks en hel ønskeseddel op fra mit indre:

  • Adventsgaver til de sidste 3 søndage gange tre
  • Pynte op til jul med børnene
  • Bage julesmåkager
  • Gå tur i skoven efter gran
  • Læse julehistorie
  • Se hele 3 julekalendere med børnene
  • Huske diverse julearrangementer på skolen, i foreninger osv. og ikke mindst
  • Alle de julegaver der skal findes på og købes eller laves inden den 24. dec.

Og sandt at sige, da rækker december måned ikke – for den er sjovt nok ikke fyldt op med flere timer end de andre måneder.

Men når jeg mærker nærmere efter, ønsker jeg egentlig ikke konkrete ting i december, men i stedet nærvær og hygge sammen med mine børn og mand. Såsom tid til at hygge med et spil eller bage lidt småkager uden, at skulle sætte kryds ved en “to do liste” hver dag og blive fortravlet over alt det, der skal nås i morgen. Derfor har jeg i år tænkt mig at gribe det anderledes an!

Morgen yoga

Jeg har valgt i hele December at gå en ½ time tidligere i seng – hver dag! For at kunne stå op en ½ time før hver dag, liste op på mit kontor, tænde et stearin bloklys og lægge min yogamåtte tilrette på gulvet. Dernæst starter jeg min pc op og logger ind på Yogaglo.com, hvor jeg lige så stille finder morgenens korte yoga program frem efterfulgt af en lille meditation.

Og sørme om jeg ikke bagefter er fyldt af fred og tro på, at lige netop denne dag bliver noget helt særligt, for jeg har allerede fra morgenstunden af gjort noget skønt for min krop og sjæl. Dette belønnes hos mig med en afslappethed og tro på, at det vigtigste er ikke hvad vi når, men hvordan vi gør det. Nemlig om vi er hastigt videre med den næste opgave, eller om vi i stedet fordyber os, i det vi foretager os og dermed er mere nærværende.

Tænk, hvis det kun koster ½ time hver aften at få en december, hvor der er plads til glæden i stedet for julestress. Og hvis jeg skal være helt ærlig så drejer det sig om ½ time mindre på sofaen foran TV’et, for jeg er allerede dødtræt kl. 21 😉

Nærvær og ro

Derfor, hvis du har lyst til et større nærvær og ro indeni, så stå op ½ time før du plejer og lav 15-20 min yoga + 10 min meditation hver dag. Jeg lover dig, at du vil mærke en forskel i hele december. Hvis du ikke har en yoga dvd el.lign. kan jeg klart anbefale Yogaglo.com, hvor der er over 3000 forskellige yoga klasser. Klasserne er inddelt efter varighed, type yoga, underviser, kropsdel og fokus – derudover er der også meditationer. Alle klasser foregår på engelsk, men af virkelig dygtige instruktører, så de er nemme at følge. Det er gratis at prøve det i 14 dage, derefter koster det 18$ pr. måned.

Må julefreden sænke sig,

Pernille Kruse (december 2015)

Sne i mosen 2015

Dette populære knækbrød lærte jeg at lave på et bagekursus hos Lone Bang & Marianne Lodberg

Dette knækbrød er meget fint og knækker let, så det er bedst at opbevare det i en dåse. Men det smager himmelsk – jeg foretrækker selv rismel, da quinoa godt kan haKnækbrødve en let bitter smag. Der bliver til 3-4 bageplader knækbrød.

Ingredienser:

  • 1 dl hørfrø
  • 1 dl sesam frø
  • 1 dl solsikkekerner
  • 1 dl græskarkerner
  • 1 dl havregryn, hirse- eller quinoaflager
  • 3½ dl rismel / quinoa mel
  • 1½ tsk. salt
  • 1 dl olie (oliven / raps olie)
  • 2½ dl vand

Alle ingredienser røres sammen / æltes og rulles tyndt ud – nemmest mellem to stykker bagepapir og med en kagerulle. Det er vigtigt at det bliver meget tyndt, da knækbrødet da bliver mest sprødt og lækkert.

Er du mere til video, så se med her, hvordan de laves.

Bages ca. 17-20 min ved 170 grader til det er gyldent / brunt.

Smager fantastisk med tahin, nøddesmør, peanutbutter, humus og diverse spread fra urtekram.

Sider