Indlæg

,

Inflammatorisk tarm og Parkinsons sygdom

Kan der være en sammenhæng mellem din mikrobiota, inflammatorisk tarmsygdom og Parkinsons sygdom?

Flere og flere studier underbygger teorien om, at din mave “snakker” med din hjerne, og at der er en sammenhæng mellem din mave og din hjernes sundhed! Den såkaldte mave-tarm akse.Fordøjelse

 

Et hold danske forskere har derfor sat sig for at undersøge, hvorvidt en ubalance i din tarm, kan påvirke udvikling af neurologiske sygdomme, såsom parkinson og MSA.

I 2019 blev et dansk studie offentligtgjort i det anerkendte tidsskrift Gut. Forskerne kommer fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospital samt Københavns Universitet. Studiet er et såkaldt kohorte studie, som viser, at der er en øget risiko for udvikling af Parkinsons, hvis du har en inflammatorisk tarmsygdom!

Studiet viste, at der er 22% øget risiko for at udvikle parkinson, hvis du i forvejen har en inflammatorisk tarmsygdom, især ved blødende tyktarmsbetændelse (colitis ulcerosa).

Inflammatorisk tarmsygdom (IBD) dækker over colitis ulcerosa og Chrons sygdom. De er begge inflammatoriske tarmsygdomme, der involverer hhv. tyktarmen og hele tarmen. Sygdommene veksler mellem aktive og inaktive perioder.

Studiet er baseret på data fra 76.477 danskere med IBD, som er fulgt gennem 37 år fra udvikling af IBD og frem til en diagnose med Parkinsons eller multipel system atrofi (MSA).

Parkinsons sygdom og MSA

Parkinsons sygdom er en af de mest almindelige neurologiske sygdomme og ca. 8000 mennesker i DK lever med Parkinsons sygdom. De dominerende symptomer på Parkinsons er rysten, muskelstivhed og langsomme træge bevægelser. Derudover opleves ofte også søvnforstyrrelser, kognitive forstyrrelser (fx nedsat hukommelse), depression og mave-tarm forstyrrelser.

Multipel System Atrofi (MSA) er en progressiv, neurologisk sygdom, som angriber voksne mænd og kvinder. MSA er noget mere sjælden end Parkinsons sygdom i DK. MSA opstår ved at nerveceller i særlige områder af hjernen degenererer (nedbrydes). Denne celle-degeneration giver problemer med bevægelsen, balancen og med automatiske funktioner i kroppen som f. eks. kontrol med blæren. Du kan læse mere om MSA på foreningens hjemmeside.

Det skal pointeres, at selv om du har IBD, er risikoen stadig relativ lille for at udvikle Parkinson. Og at dette studie mere indikerer, at der er en sygdomssammenhæng mellem IBD og Parkinson. Kilde: Villumsen et al., 2019 Gut 68:18-24.

Men tænk, hvis du selv kan gøre noget gennem kosten for at mindske inflammation i tarmen? Ville det ikke være rart at vide?

Mikrobiota og Parkinsons sygdom

Et andet studie har kigget på sammenhængen mellem udvikling af Parkinson, kosten og din mikrobiota (tarmflora). Her fandt de, at mikrobiotaen hos en Parkinson-ramt producerer færre kortkædede fedtsyrer. På engelsk kaldes de Short Chain Fatty Acids (SCFA). Kilde: Jackson et al., 2019 Front Neurol 10:1245.

De kortkædede fedtsyrer produceres af din mikrobiota ud fra kostfibre. De er ofte et tegn på en sund og velfungerende tarm. Derudover påvirker SCFA dit immunforsvar i en postiv retning og er med til at dæmpe inflammation i kroppen.

Dette kan derfor tyde på, at du gennem en fiberrig kost kan øge mængden af SCFA i din tarm. Og dermed mindske inflammation i kroppen, og måske sænke risikoen for udvikling af Parkinsons sygdom.

Spiser du en gennemsnitlig vestlig kost, som har en stor andel af færdiglavet mad ofte indeholdende en høj andel stivelse og samtidig en lav andel af fibre, risikerer du en uhensigtsmæssig sammensætning af din mikrobiota og dermed en mindre produktion SCFA. Spiser du derimod efter en middelhavskost, som er karakteriseret ved et højt fiberindtag (grundet det høje indhold af grøntsager, bønner og lave indhold af raffineret kulhydrat), da fremmer du produktionen af SCFA og dermed mindsker du risikoen for inflammation i hjernen, som er en del af sygdomsudviklingen ved Parkinsons. 

autoimmun sygdom

Kostens indvirkning på din tarm

Jeg har skrevet meget mere om kortkædede fedtsyrer, og i særdeleshed butyrat på bloggen: “Butyrat – hva’ for noget“. Der kan du læse om, hvordan du spiser dig til flere gode kortkædede fedtsyrer, som kan gavne din tarm og hjerne.

Er din mave deprimeret?

Vil du vide mere om, hvorledes din mikrobiota påvirker din tarms sundhed og dit humør? Så læs med på dette blogindlæg:

“Er din mave deprimeret?”

Vil du gerne arbejde hen imod en bedre fordøjelse og dermed en sundere hjerne. Så kan jeg anbefale dig at komme med på det næste 8-ugers forløb. På dette forløb arbejder vi med den antiinflammatorisk kost og evt. en eliminationsdiæt, for derigennem at forbedre din fordøjelse, tarmsundhed og dermed din hjernes funktion.

“Pernille, er så inspirerende i hendes måde at formidle emnet på”, citat fra deltager på Livestreams – Facebook videoer.

Videoer om leaky gut, inflammation og antiinflammatorisk kost

Vil du gerne vide lidt mere om sammenhængen mellem leaky gut og inflammation, så tjek mine video’r ud, som ligger frit tilgængeligt på min Facebook side: Ernæringslinjen. Eller se den ene video her: Video om leaky gut og inflammation.

 

8-ugers kostforløb med antiinflammatorisk kost & eliminationsdiæt

Lige nu er der åbnet op for tilmelding til de næste 8-ugers forløb med antiinflammatorisk kost, som starter op i slutningen af august. På kurserne bliver du klogere på, hvilke fødevarer, der gavner din krop bedst. Samtidig tilegner du dig viden om, hvordan du gennem kosten kan mindske dine symptomer.

“Jeg har tabt 4 kg og adskillige cm om livet på de 8 uger, men allerbedst er min fordøjelse kommet på plads, mine allergier er mindsket og jeg sover fantastisk, som aldrig før” – Ninna, deltager på 8-ugers forløb

Er du nysgerrig på, hvor meget kosten kan gøre for dig og dit helbred, så hop med næste gang kurserne kører og bliv overrasket. De færreste ved, hvor stor en betydning kosten kan have, da vores sundhedssystem ikke er bygget op omkring forebyggelse og behandling indenfor kost og ernæring, men i stedet omkring sygdom, diagnoser og medicinsk behandling. Jo før du kommer i gang med din livsstilsændring, des bedre resultater.

På begge kurser står jeg til rådighed med min faglige viden, kliniske erfaring og holistiske tilgang til sygdom og sundhed. 

På de fysiske kurser i Faxe er der begrænset antal pladser (maksimum 10 på hvert hold), da der skal være tid til individuelle konsultationer samt feedback på de ugentlige møder. Så vent ikke for længe med tilmelding, hvis du allerede nu ved, at du gerne vil med.

Kurserne kan altid betales i rater og der gives derudover Early Bird rabat ved tidlig tilmelding.

Info om 8-ugers kursus

Alle online kurser starter op løbende (forår, sommer og efterår), mens det fysiske kursus i Faxe kun kører om efteråret (fra slut august).

Kærlig Hilsen, Pernille Kruse

Fotograf: Kristian fra Fotografisk Værksted i Faxe.

/af

Udrensning / afgiftning af kroppen

Udrensning /afgiftning af vores krop sker helt automatisk, men nogen gange er belastningen for stor. Uden, at vi skal tænke over det udskiller kroppen dagligt de uønskede stoffer, den ikke har brug for. Dette gælder både bevidst indtaget medicin, partikler fra rygning og mindre bevidst indtaget pesticid rester, tilsætningsstoffer og andre kemikalier, som kroppen ikke har brug for.

chemistry kemi

Udrensning / afgiftning via 5 organer

Der er 5 primære organer, der hjælper kroppen til at udskille uønskede stoffer: Lunger, lever, nyrer, tarm og hud.

Lungernes udrensning / afgiftning

Vores lunger har en vigtig funktion i at transportere ilt ind i kroppen og kuldioxid (Co2) ud igen.

Lungernes funktion

I lungerne udskilles CO2, der kommer fra energiproduktionen i mitokondrierne i kroppens celler.

Energiproduktionen: Omdannelse af glukose + ilt (O2) til ATP (energi) + CO2 

Fra cellerne udskilles CO2 til blodbanen og føres via blodet til lungerne, hvor der sker en passiv diffusion over cellevæggen til lungerne. Ved en nedsat lungefunktion (f.eks. ved KOL) kan der ske en forsuring af blodet, som ikke er gunstig for kroppen.

Optimer din lungefunktion

Træning af åndedrættet ved f.eks. motion / meditation / yoga kan være med til at styrke en optimal pH i blodet. Derfor, hvis du ønsker en effektiv lungefunktion kan det betale sig at have fokus på sit åndedræt og tage dybe åndedrag, der udnytter lungens kapacitet.

Yoga meditation

Leverens udrensning / afgiftning

Leveren er placeret i din højre side af kroppen lige under mellemgulvet (diafragma). Her ligger den beskyttet bag ribbene.

Leverens funktion

Leveren har flere funktioner, der omhandler afgiftning:

  • Filtrering af blodet
  • Omsætning af kemiske stoffer via leverens Fase I og II
  • Produktion af galde

Filtrering af blodet

Leveren filtrerer ca. 600 l blod i døgnet! Den store portåre går fra tarmen op til leveren således, at evt. uønskede bakterier fanges og nedbrydes af leverens Kupffer celler (en slags skraldemænd). Det er også leveren, som hjælper til med at afskaffe billirubin (fra de røde blodlegemer). Ved nedsat leverfunktion kan der forekomme gulsot pga. ophobning af billirubin.

Omsætning af kemiske stoffer

En af leverens vigtigste opgaver er at omdanne kemiske stoffer i kroppen således, at de kan udskilles med urinen eller galden. For at kunne udskilles via nyrerne skal stoffet være vandopløseligt (polært), da urin er polært. Galden derimod kan transportere fedtopløselige stoffer ud med afføringen.

Omdannelsen af de kemiske stoffer foregår i 2 faser i leveren: Fase I og II.

Fase I

I fase I gøres stoffet aktivt vha. en bestemt gruppe enzymer, der hedder P450. De aktive stoffer er ikke ønsket i kroppen, da de kan virke, som oxidativ stress. Derfor ønskes en velsmurt fase II, der håndterer de aktive stoffer videre med det samme.

Fase II

I fase II, kobles en vandopløselig kemisk gruppe på, såsom methyl, acetyl, sulfat, taurin og gluthathion, hvormed stoffet gøres vandopløseligt og inaktivt. Det kan nu føres ud via blodet til nyrerne, hvor det udskilles, som en del af urinen.

Vil du vide mere om leverens fase I og II, så kan du læse med i det næste blogindlæg, hvor der gås i dybden med kemien.

Hormoner

Leverens afgiftning har stor betydning for vores steroidhormon niveau (f.eks. kolesterol, progesteron, testosteron og østrogen), da netop leveren er med til at omsætte og ændre vores steroid hormoner samt den udskiller også hormon bindende proteiner (HBG), der er en slags transportmolekyler for vores hormoner således, at de fedtopløselige hormoner kan transporteres rundt i kroppen via blodbanen.

Produktion af galde

Galden produceres i leverens celler og består af vand, lecitin (fosforlipider), kolesterol, galdesalte og galdesyre.

Galden bliver opsamlet i galdeblæren, som er en slags pose, der ophober galde indtil vi spiser et måltid indeholdende fedt, da tømmes galden ud i tolvfingertarmen. Galden letter optaget af fedt, men har også andre funktioner.

Galdens funktion

Som sagt har galden flere funktioner:

  • Udskiller affaldsstoffer fra leveren
  • Med til at ”opløse” fedtstoffer og pakke dem ind i miceller (fedtperler)

Galden er med til at udskille affaldsstoffer fra leveren, således at disse føres ud til tarmen og dermed føres ud med afføringen medmindre der sker et re-optag af stofferne. Derfor er det vigtigt med en kort transittid (tiden for, hvor lang tid det tager for et givent stykke mad at komme igennem hele fordøjelsessystemet) for at undgå at affaldsstoffer re-optages af tarmcellerne og dermed belaster leverens afgiftning endnu en gang.

Derudover hjælper galden til med at fordøje og optage fedt fra kosten.

Optimer din lever

En lang række fødevarer / urter virker leverstyrkende: Kål, artiskok, rødbede, bitre salater (rucola, julesalat), tahin, syrlige fødevare (citron, syltede rødbeder o.lin.), gurkemeje, mælkebøtte, marietidsel, morgenfrue og ipe roxe. Få tips til hvordan du kan bruge gurkemeje i din madlavning i bogen ”Functional Foods – Gurkemeje” fra Muusmanns forlag.

Minimer belastningen af din lever ved at mindske indtag af alkohol, kemi fra rygning, hudpleje produkter og pesticidrester (spis økologisk).

kål

Nyrernes udrensning / afgiftning

I nyrerne filtreres ca. 1500 l blod i døgnet. Her udskilles bl.a. de omsatte stoffer fra leveren, men nyrerne har også selv evnen til at omsætte og udskille stoffer. Nyrerne er især sårbare overfor cadmium fra cigaretrøg, som ophobes i nyrerne.

Optimer dine nyrer

Her er det bl.a. vigtigt at drikke nok rent vand hver dag.

Tarmens udrensning / afgiftning

Tarmcellerne er også i stand til at afgifte via P450 enzymer. Cellerne kan efter, at der er optaget uønskede stoffer, selv transportere dem tilbage til fordøjelseskanalen således, at de kan føres ud med afføringen og dermed aldrig når ind i kroppen.

Derudover er tarmen medvirkende til at føre de stoffer, der blev udskilt med galden (som beskrevet ovenfor) videre ud med afføringen. Det er derfor vigtigt, at transittiden ikke bliver for lang, så disse uønskede stoffer genoptages i tarmen.

En tredje faktor er tarmfloraen, visse tarmbakterier omsætter også de uønskede stoffer og dermed bliver det hele temmelig komplekst.Tarmflora probiotika

Hudens udrensning / afgiftning

I huden udskiller vi også affaldsstoffer og en voldsom nattesved / kraftig lugt fra sveden kan skyldes en forgiftning.

Motion, hvor du får pulsen op og sveden begynder at løbe kan hjælpe med at få toksinerne ud af kroppen. Du kan også gå i sauna jævnligt, da det øger sveddannelsen.

9 trin til at øge din udrensning / afgiftning

Du kan arbejde med at optimere de 5 organer på forskellig vis:

  1. Åndedrætsøvelser styrker lungernes afgiftning
  2. Spis leverstyrkende fødevarer og urter
    1. eks. kål, rødbede, artiskok, bitre salater (rucola, julesalat), tahin, gurkemeje, mælkebøtte, marietidsel, morgenfrue og ipe roxe (te)
  3. Spis masser af grøntsager & frugt (6 om dagen), hvormed du får en masse vitaminer og mineraler, der er nødvendig for at en lang række enzymer, der hjælper afgiftning, kan virke.
  4. Drik rent vand hver dag og støt dine nyrer. Drik 1,5 – 2 l vand efter behov.
  5. Spis masser af fibre (fuldkorn + grøntsager), så du undgår forstoppelse / øget transittid samt styrker din tarmflora
  6. Tilfør evt. også probiotika, hvis der er problemer med forstoppelse
  7. Tørbørstning af huden samt sauna (infrarød / alm. sauna) virker positivt på huden
  8. Motion, der bl.a. øger sveddannelse, samt har andre positive effekter på kroppen
  9. Lav en udrensningskur (detox) 1-2 gange om året, med hjælp fra en behandler

grøntsager, frugt, bær

12-16 dages online kursus med fokus på udrensning (detox)

Vil du gerne hjælpe din krop til en bedre afgiftning, da kan det være en god ide at skrue op for grøntsagerne og det rene vand et par gange om året.

Derfor udbyder jeg dette 12-16 dages online kursus ”Kickstart din fordøjelse”, hvor vi sammen gradvist øger indtaget af grønt samt har mulighed for at lave en 2-4 dages saftfaste.

Det næste kursus starter op mandag den 29 januar og løber henover uge 5 +6 i 2018.

Vil du vide mere om kurset samt tilmelding, så læs med her.

Medlemmer af Online Klubben

Medlemmer af online klubben får 50% rabat på alle online kurser. Læs mere her.

Kærlige Hilsner fra

Pernille Kruse

/af

Bayersk surkål

Mit første kendskab til surkål (sauerkraut) var fra mine skiture sydpå i 1990’erne, hvor det blev serveret til en stor ristet pølse (wurst) på cafeterier langs den tyske Autobahn (motorvej). Dengang var jeg ikke specielt vild med det, men i dag holder jeg rigtig meget af en skefuld surkål, som tilbehør til frokosten eller aftensmaden. Jeg kan både li’ den syrlige, men også let salte smag sammen med de sprøde grøntsager.

Egenskaber

Det særlige ved surkål er, at den danner en masse gode bakterier under fermenteringen, som gavner din tarmflora (du kan læse mere om tarmfloraen på denne blog). Og samtidig er den nem at lave og koster ikke mere end et hvidkål. Så det er noget alle har råd til. Og hvis du i forvejen spiser probiotiske kosttilskud, så er der mange penge at spare ved at lave din egen surkål, hvormed du får dine probiotika ad denne vej.

Fermentering kan også afhjælpe madspild, da du kan fermentere de fleste grøntsager, hvis du blot ligger et kålblad ned sammen med. Dermed kan du bruge resterne fra dine grønstager i en fermentering og havde nærende mad stående i flere måneder på køl. Dertil anbefaler jeg, at du anskaffer dig en bog, hvor der er flere opskrifter og tips til dette (se kilder nederst på bloggen).

Denne surkål er baseret på en opskrift fra Aarstidernes bog om fermentering, som kan anbefales, hvis du er nybegynder mht. fermentering af grøntsager. Der er mange spændende opskrifter i denne bog.

Jeg bruger altid økologiske grøntsager, da de stadig har deres naturlige bakterier siddende på kålbladene og er dermed særligt velegnede til fermentering.

Ingredienser til surkål

  • 1 kg økologisk hvidkål (et helt hoved)
  • 20 g havsalt (ca. 4 tsk. af det grove)
  • 5 enebær (kan udelades)
  • 2 tsk. kommen (frø) (kan udelades)

ingredienser surkål

Derudover skal du bruge:

  • Et patentglas (1 L.) eller en fermenteringskrukke, de kan købes her (link til hjemmeriet).
  • En skarp kniv
  • Et skærebræt
  • En stor skål
  • En vægt
  • En måleteske
  • Kagerulle af træ (til at stampe med)

Fremgangsmåde (se min video)

Start med at tage de 2 yderste kålblade af dit kålhoved og skyld dem under den kolde hane. Dernæst skæres kålhovedet ud i fire dele og stokken fjernes. Du afvejer derefter 1 kg hvidkål. Den afvejede mængde kål snittes fint og puttes i en stor skål. Afvej 20 g salt og spred den over kålen i skålen. Nu er det tid til at ”knue” din kål sammen med salt i ca. 20 minutter, således at der trækkes væde ud af kålen og den bliver ”klar” i farven. Bliv ved med at ælte indtil der er en god portion saft i bunden af skålen. Der skal være nok saft til at dække kålen i patentglasset, da processen er anaerob, dvs. en gæringsproces uden ilt. Ellers kommer der vækst af uønskede bakterier.

Nu tilsætter du enebær og kommen og blander tingene rundt. Derefter puttes kålen på glas – sørg for at trykke kålen godt sammen, der ønsker så lidt luft / ilt imellem kålen, som muligt. Fyld resten af kålen på og hæld væsken på glasset, nu er det tid til at trykke kålen sammen ved brug af en trækagerulle el.lign. Tilslut foldes en af de to kålblade sammen til diameteren på glasåbningen og presses ned over kålen. Bladet skal gerne være under væske (se evt. video).

Bayersk surkål

Nu stilles glasset i et mørkt hjørne, optimalt ved 18-20 grader og fermenteringen går i gang. Der dannes nu CO2 under fermenteringen og denne går hurtigere jo varmere det er. Derfor er det vigtigt, især i den første uge, at lufte gassen ud dagligt ellers risikerer du, at glasset sprænges. Efter en uge går fermenteringen som regel langsommere og du lufter ud efter behov.

Efter 3-4 uger er din surkål klar – det kan være en god ide at smage på den efter 2-3 uger for at se, hvor langt den er.

Opbevaring og holdbarhed

Opbevares herefter på køl i op til 2-3 mdr.

Anvendelse

Spis 1 spsk. dagligt til din frokost eller aftensmad. Super lækker i sandwich og burgere. Kan også bruges i wokretter mm., men da slår du bakterierne ihjel og fjerner deres gode egenskaber.

 

Ønsker du, at bruge andre grøntsager så husk, at den samlede mængde grønt skal være 1 kg til 20 g havsalt, det er for at få den rette saltbalance, som giver den mest optimale fermentering.

Kilder:
  • Peterson S., Ejlersen S. & Ingemann D. (2015): ”Fermentering – Kraut, Kimchi og Kombucha”. Forlaget People’sPress, København.
  • Kert J. & Rose L. (2016): ”Sund med dine gode bakterier”. Forlaget LaBessonne.
  • Facebook gruppen ”Fermentering Danmark”, administrator er Lisbeth Rose
Skrevet af Pernille Kruse ved Ernæringslinjen©
/af
,

Butyrat – hva’ for noget?

Okay - det er måske lidt nørdet - men det kan jeg godt li' - og faktisk er butyrat /smørsyre uhyre vigtig for vores fordøjelse. Det kommer sig af, at jeg faldt over en artikel om smørsyre i Magasinet Sundhed med overskriften "Fibersund uden fibre" af Karin Svennevig Hyldig og straks vækkes min nysgerrighed, for sandt at sige, så er jeg ikke vild med tilsætningsstoffer i vores fødevarer, jeg foretrækker "the real thing".

Hele baggrunden og relevansen for at studere butyrat / smørsyre er, at denne er med til at holde vores tarm sund (mindsker betændelse / inflammation i tarmen) og mere end det – studier viser også, at den kan mindske risikoen for udvikling af diabetes og visse kræftformer.

Når vi spiser fiberrig mad med de komplekse kulhydratindhold, er vi ikke selv i stand til at nedbryde disse. Vi har ikke de rigtige enzymer og derfor transporteres disse fibre videre ufordøjet i vores fordøjelsessystem til tyktarmen. Der lever størstedelen af vores mikroorganismer (bakterier mm.) og disse er i stand til at nedbryde fibrene til kortkædede fedtsyrer (SCFA), hvoraf en af disse hedder smørsyre.

Studier har vist at smørsyre bl.a.:

  • Sænker mængden af glukose i blodet (blodsukkeret)
  • Øger insulin følsomheden
  • Hæmmer inflammation
  • Øger GLP-1 (Glucagon like peptide-1) sekretionen
  • Hæmmer celledeling i tarmen og øger apoptose (celledød)

Alt sammen har det en gavnlig effekt på type 2 diabetes og visse former for tarmkræft.

Jamen, så skal vi vel bare spise mad med fibre i – ja det er hele pointen, men en undersøgelser fra DTU viser i midlertidigt, at danskere kun spiser 20 gram fibre pr. dag og ikke de anbefalede 30 gram fibre dagligt. Derfor er der umiddelbart grundlag for at forske i at koble smørsyre til stivelsen i bl.a. kartofler og majs, således at vi ved at indtage ”gængse” fødevarer kommer op på de gunstige 30 gram fibre om dagen, dvs. ”Fibersund uden fibre”, som artiklen kalder det. Jeg synes vi skal blive ved med at fokusere på at spise fuldkornsbrød i stedet for hvidt mel, brune/sorte ris i stedet for hvide ris og i det hele taget øge vores indtagelse af grøntsager, som samtidigt har en høj næringsværdi i form af vitaminer og mineraler per ”energiindtag” i forhold til raffinerede produkter (fastfood mm). Jeg går ikke ind for, at vi skal øge vores indtag af kartofler og majs, som har et meget højt indhold af stivelse og dermed har en stor uhensigtsmæssig påvirkning af vores blodsukker.

Hvad gør jeg så!

Derfor foreslår jeg altid, at halvdelen af ens tallerken består af grøntsager (inkl. frugt), morgen, middag og aften! Og når du spiser korn, så gå efter de hele korn (fuldkorn).

Fakta boks om kortkædede fedtsyrer

De ”tre musketerer” inden for gavnlige kortkædede fedtsyrer (short chain fatty acids; SCFA) dannet af mikroorganismer i tarmen er smørsyre (n-butansyre; butyric acid; BTA), propionsyre (propionic acid) og eddikesyre (acetic acid). De udgør 90-95% af den samlede mængde SCFA i tarmen. Saltet af smørsyre hedder butyrat.

Den kemiske struktur på eddikesyre, propionsyre og smørsyre er angivet her ved siden af:

Foto Copyright: nadjagellermann / 123RF Stock Photo

 

Kortkædede fedtsyrer - butyrat

Kilder

  • Donohoe et al., 2014; ” A gnotobiotic mouse model demonstrates that dietary fiber protects against colorectal tumorigenesis in a microbiota- and butyrate-dependent manner” Cancer Discov 4(12): 1387-97.
  • Hyldig, KS: "Fibersund uden fibre" i Magasinet Sundhed, Jan 2015.
  • Nielsen et al., 2014; ”Diets high in resistent starch and arabinoxylan modulate digestion processes and SCFA pool size in the large intestine and faecal microbial composition in pigs” Br J Nutr 112(11): 1837-49.
  • Puddu et al., 2014; ”Evidence for the Gut Microbiota Short-Chain Fatty Acids as Key Pathophysiological Molecules Improving Diabetes” Mediators Inflamm ahead of epub, Aug 17, 2014.

 

/1 Kommentar/af
,

7 tegn på en utæt tarm

7 tegn på utæt tarm

Fordøjelsen er vejen til et godt helbred. Hvorimod en utæt tarm (leaky gut) kan skabe en masse ubalancer i din fordøjelse og dermed være grobund for en del sygdomme.

Din fordøjelse

Ved en normal fordøjelse nedbrydes maden til mindre dele, molekyler, såsom glukose, fedtsyrer og aminosyrer. Disse optages henover vores tarm slimhinde, som består af tarm epitelceller.  Visse molekyler absorberes helt automatisk henover cellemembranen på disse epitelceller, mens andre kun optages via en bestemt kanal eller receptor. Dermed er der en kontrol af, hvilke molekyler der optages i vores krop.

Utæt tarm – hvad er det?

En utæt tarm er, som det lyder en tarm, hvor der er større utætheder. Dette skyldes ofte, at de bindinger (tight junctions), som holder epitelcellerne tæt sammen, er ødelagt. Dette medfører, at større molekyler samt toksiner og bakterier let kan trænge gennem tarmen og således starte en uhensigtsmæssig aktivering af immunforsvaret og dermed skabes en øget inflammation (betændelse) i tarmen. I sidste ende skaber det grobund for en dårlig fordøjelse samt en lang række sygdomme, hvis tilstanden ikke ud bedres (se de 7 symptomer nedenfor).

Årsag

Hos særligt sensitive personer kan gluten aktivere et protein i tarmen, zonulin. Dette protein nedbryder de tætte bindinger imellem tarm epitelcellerne (tight junctions), hvorved der skabes en utæt tarm. Ligeledes kan infektioner, toksiner, medicin, stråling, dysbiose (ubalance i tarmfloraen) samt langvarig stress medføre nedbrydning af disse bindinger, hvorved der skabes en utæt tarm.

7 tegn på at du har en utæt tarm

Hvis du har nogen af nedenstående problematikker er det sandsynligt, at du har en utæt tarm!

  1. Fordøjelsesproblemer
    • Oppustet mave, luft i maven, diarre, forstoppelse og irritabel tyktarm (IBS)
  2. Fejlernæring pga. næringsstofmangel
  3. Fødevare allergier / intolerance
  4. Alle former for allergier og astma
  5. Autoimmune sygdomme (f.eks. cøliaki, psoriasis, leddegigt, Hashimotos, Sjögrens, Lupus, sklerose)
  6. Hudproblemer (acne, rosacea, eksem og psoriasis)
  7. Sindslidelser i form af depression, angst, ADD og ADHD

Brug for flere informationer og hjælp til at genoprette din tarm

Vi er alle unikke individer med hver vores historie og derfor kræver det en belysning af årsagen til din utætte tarm således, at årsagen til problemet fjernes. Dette gøres gennem en grundig journal samt ved udfyldelse af et fyldestgørende symptomskema samt kostregistrering. Derefter arbejdes der med at sænke aktiveringen af immunforsvaret samt genoprette tarmslimhinden således, at fordøjelsen kan fungere optimalt.

Der arbejdes primært med livsstilsændringer indenfor kost, motion, søvn og relationer.

Konsultation – Ja tak

For mere information kan jeg kontaktes på tlf. 6019 7722 eller via email: info@ernaeringslinjen.dk

Jeg har konsultation i 4640 Faxe, 2920 Charlottenlund og via Skype

Kurser

Der afholdes også kurser på Faxe Sundhedscenter indenfor de Autoimmune sygdomme og Generel sundhed.

Tarmhelende opskrift

Gammeldags suppe kogt på kraftben

Suppe kogt på ben

Kærlige Hilsner

Logo

 

ved Pernille Kruse

/1 Kommentar/af

Gammeldagssuppe kogt på kraftben

Fond eller gammeldagssuppe kogt på kraftben indeholder mange gode næringsstoffer, som kan virke helende på vores tarm samt styrke vores knogler, led, hud, hår og negle. Derfor kan det være en rigtig god ide at bruge en af feriedagene på at koge ben. Der kan med fordel laves en stor portion, som så fryses ned i mindre portioner til senere brug.

Der kan bruges ben fra okse, kalv, svin, høne, fisk og vildt. Den suppe /fond, som jeg beskriver her, er lavet af forskellige kalveben (f.eks. ribben, ryghvirvler, skank, hale), som jeg har købt i forbindelse med indkøb af en 1/4 kalv. Det er også muligt at købe ben hos slagteren. Jeg starter som regel op på dette enten en tidlig morgen eller sen aften, da det skal stå og simre i 12-24 timer for at få så mange næringsstoffer ud som muligt.

Ingredienser

  • 2½ kg ben (gerne blandet og både med og uden kød)
  • 1 dl æblecider eddike (eller anden eddike)
  • 1 porre / 3 løg
  • 3 store gulerødder
  • 2 pastinakker / rodfrugt
  • 2 stilke bladselleri
  • 1 bundt krydderurter (timian, rosmarin, laurbær blad) (samlet med en snor)
  • 1 spsk. hele sorte peberkorn
  • ca. 5-7 dl vand, så benene er dækket

Placer benene i en gryde sammen med eddiken og hæld vand på , så det lige knapt dækker. Varm langsomt vandet op til kogepunktet og tag skummet af med en ske. Tilsæt dernæst grøntsagerne skåret i mindre stykker samt krydderurterne og peber. Når det igen koger skrues der ned for blusset, således, at det simrer svagt. Skum eventuelt af igen, om muligt. Lad det hele stå og simre i 12-24 timer.

Derefter skummes fedtet af, hvis der er meget og anvendes til fuglefoder. Resten sis gennem en sigte og fordeles på 4-5 syltetøjsglas. Jeg lader dem stå og køle af på køkkenbordet og sætter dem derefter på køl (holdbarhed 1-2 uger uåbnet, hvis der er fedtlag øverst) eller i fryseren.

Nu er de klar til at blive brugt i en grøntsagssuppe, oksekødsuppe, sammenkogte retter eller som smagsgiver i en sovs – god fornøjelse med projektet 🙂

For en kraftigere smag kan benene brunes i ovnen, inden de lægges i gryden med vand.

For flere opskrifter, info om næringsindhold i supper og fond kogt på ben – anbefales bogen “Nourishing Broth” af Sally Fallon Morell (på engelsk).

/af