Hvorfor er din afføring interessant for dit helbred?

Vi gør det alle sammen, hver dag, som regel. Går på toilettet og har afføring.

For nogen er det anstrengende, noget der skal overstås, mens andre finder tilfredsstillelse ved den del af fordøjelsen. Mens andre nærmest kan stille et ur efter hvornår de skal på “stort toilet”.

Især børn undres de første par år og for nogen kan det ligefrem være et mysterium eller svært at give slip. For slip gives der, før eller siden.

Men din afføring indeholder en masse informationer om dit helbred. Ved at se på din afføring kan du blive klogere på din fordøjelse. Din fordøjelse er en af grundstenene i et sundt helbred, så har du helbredsproblemer, så start med at kigge i toilettet 🙂

fordøjelse afføring

Fig. 1. Fordøjelsessystemet. Foto: 123RF/Leonello Calvetti(C)

Afføring?

Afføringen består oftest af affaldsstoffer, kroppen gerne vil af med. Det kan være unedbrudte fødevarer, protein, fibre, bakterier, salte og i det hele taget rest produkter fra fordøjelsen eller udskillelsen af affaldsstoffer fra bl.a. leveren. Og alle de ingredienser er med til at fortælle en historie om dit helbred.

Er din afføring normal?

Det kan være rigtig svært at afgøre om din afføring er normal, især hvis den altid har set ”anderledes” ud end normalen, for hvordan skulle du kunne opdage eller vide der er noget galt, hvis den altid har set sådan ud? Så læs med videre, hvis du vil blive klogere på din afføring. For at vurdere din afføring skal du se på hyppigheden, farven, formen, konsistensen og evt. lugten.

Hvor tit er normalt?

Som Ernæringsterapeut anbefaler jeg 1-2 daglige toiletbesøg af de ”store”! Går der dage i mellem, kan der være der tale om forstoppelse. Forstoppelse skal helst undgås, da det dels kan give mavesmerter, utilpashed og manglende energi. Ved forstoppelse kan der så at sige ophobes affaldsstoffer i tarmen, som så genoptages over tarmvæggen og dermed belaster leveren en gang mere, før det kan udskilles igen via afføringen. Kronisk forstoppelse kan også medføre udposninger på tarmen, som ikke er hensigtmæssige. Ved kronisk forstoppelse bør du søge læge.

Går du derimod hyppigere på stort toilet, så kan det medføre et for hurtigt gennemløb af maden, hvorved optaget af næringsstoffer mindskes, hvilket heller ikke er hensigtsmæssigt i det lange løb.

Forstoppelse og diarré er også meget påvirket af vores psyke, så der kan godt være en periode under en ferie, festival el. lign., hvor du bliver forstoppet pga. toileterne er ulækre eller du kan risikere at få tynd mave under en eksamen. Men det er ikke sundt at gå og holde sig i længere tid, da du risikerer at forstyrre dit normale afføringsmønster.

Farve

Afføringens farve fortæller dig bl.a. noget om din lever’s produktion og udskillelse af galde, samt dennes indhold af billirubin. Billirubin indeholder jern, som giver den rød-brune farve. Billirubin stammer fra nedbrydning af de røde blodlegemer, som har en livscyklus på ca. 30 dage. I leveren nedbrydes de røde blodlegemer og billirubin udskilles med galden til din tarm, hvorved din afføring er farvet når den kommer ud alt efter, hvor meget galde den indeholder. Farven kan også påvirkes af den mad du spiser, da mange grøntsager kan give en mere grøn farve.

Brun, orange og grøn

Brun, orange og grøn er normal farve på afføring og kan skifte efter hvilke fødevarer du spiser. Mange grøntsager giver en mere grøn farve, mens rødbede farver rød.

Hvid/kitfarvet

Hvid eller kitfarvet kan skyldes problemer med fordøjelsen. Måske udskiller din lever ikke så meget galde / billirubin eller du spiser meget fedtfattigt. Det kan være ok, at farven er hvid/kitfarvet engang imellem, men har du ofte denne farve afføring bør du gå til læge og få et tjek af bl.a. din leverfunktion.

Rød eller sort

Rød farvet afføring kan skyldes et stort indtag af rødbede / rødbedesaft, hvilket er ganske uskadeligt. Hvis du derimod ikke har spist rødbede og det fortsætter med rød eller sort farve, bør du kontakte din læge, da det kan skyldes frisk/størknet blod, som igen kan skyldes en harmløs hæmoride, men i værste fald også et indre sår eller inflammation i tarmen, der bør tages alvorligt.

Form og konsistens

Form og konsistens på din afføring indeholder også en vigtig viden omkring din fordøjelse! For at kunne vurdere form og konsistens anvendes Bristolskalaen, som er afbildet i figur 2.

Bristol stool chart afføring

Figur 2. Afføring: 1. Separate, hårde knolde, 2. Kompakt, tør og knoldet, 3. Blød, som en pølse med sprækker, 4. Blød pølse form, 5. Blød og usammenhængende, 6. Meget blød, løs afføring, 7. Flydende, diarré. Foto: 123rf/Rossela Apostoli.

Hvilken score har du ofte og hvad kan du selv gøre

Normal afføring har form som en pølse og er enten blød eller lidt fastere med sprækker og dermed lig med en score 3 eller 4. Har du en af de andre score, kommer her en lille forklaring til mulig årsag samt en mulig løsning på problemet:

  1. Separate, hårde knolde, der er svære at få ud
    1. Årsag: Forstoppelse pga. dehydrering, stress, magnesium mangel, lavt stofskifte eller en fødevare sensitivitet/intolerance
    2. Løsning: Drik nok vand (ca. 1,5 l), meditation, tilskud af magnesium citrat, evt. eliminations diæt eller motion
  2. Kompakt, men knoldet og tør
    1. Årsag: Mild forstoppelse
    2. Løsning: Se pkt. 1.2.
  3. Blød, som en pølse med sprækker
    1. Normal afføring
  4. Blød, pølse form
    1. Normal afføring
  5. Blød og usammenhængende, løs
    1. Årsag: Fiberfattig kost eller færre gode tarm bakterier (dysbiose)
    2. Løsning: Spis flere fibre gennem grøntsager og fuldkorn
  6. Meget blød, løs afføring, grødet
    1. Årsag: Infektion, inflammation, fødevare sensitivitet/intolerance, leaky gut eller en dysbiose (uhensigtsmæssig sammensætning af tarmflora)
    2. Løsning: Afføringsprøve hos lægen/privat, find årsagen til inflammation, eliminations diæt, styrk tarmen vha. kraftsuppe, tilskud af mælkesyre bakterier, fermenteret grøntsager, spis flere fibre fra grøntsager & fuldkorn (evt. dampet, bagt, stegt, da det er nemmere at fordøje), drik vand
  7. Flydende afføring, uden substans / diarré
    1. Årsag: Forværring af ovenstående i pkt. 6.1.
    2. Løsning: Arbejd med ovenstående pkt. 6.2. Hvis det fortsætter kontaktes egen læge

Lugt

De fleste er enige om, at afføring ikke lugter specielt dejligt. Men nogen gange lugter det virkelig slemt. Det kan skyldes en tarm dysbiose eller forrådnelse. Hvis fordøjelsen er ukomplet, og der dermed kommer mere ufordøjet mad (f.eks. protein) ned til tarmbakterierne, kan dette medføre dannelse af bl.a. ammoniak, der medvirker til ildelugtende gasser. En af årsagerne kan være manglende mavesyre. Du kan læse mere om mavesyre her.

Madrester i afføringen

Det kan være helt normalt at se en hel majs eller tomatskal komme ud igen i toiletkummen, men er det ofte og mere end det, så kan det være tegn på en dårligt fungerende fordøjelse. En optimal fordøjelse starter med en grundig tygning af maden og længere nede i tolvfingertarmen udskilles fordøjelsesenzymer fra bugspytkirtlen. Disse fordøjelsesenzymer er med til at nedbryde de indtagne fødevarer fuldstændig. Hvorimod ufordøjede fibre (cellulose mm.) ryger videre ned til tarmfloraen, hvor den nedbrydes til glæde for bakterierne i tarmen.

Fedtet afføring

Meget fedtet afføring kan dels betyde et stort indtag af fedtrige fødevarer, nedsat optag af fedt fra maden eller udskillelse af slimhinde/mucus. I det første tilfælde indtages der blot mindre fedtmængder, hvorimod i de to sidste tilfælde bør der ses på fordøjelsen og evt. andre symptomer for at finde frem til en årsag således, at der kan arbejdes med at bedre fordøjelsen.

Kerneterapi

Du kender måske ordsproget ”at fordøje livet”? Inden for kerneterapien snakker man om sammenhæng mellem fordøjelsen og evnen til at fordøje sit eget liv. Hvordan håndterer du dit eget liv? Kan det i perioder være svært at rumme eller har du svært ved at optage alt ”det gode” i livet (det gode kunne være vigtige næringsstoffer)? På den måde kan der føres en sammenhæng mellem vores fordøjelse og vores forholdelse til livet.

Vil du vide mere om fordøjelsen?

Fire gange om året afholder jeg foredraget “Styrk din fordøjelse” – find det næste foredrag her.

Har du brug for en 1:1 snak omkring din fordøjelse, så er du altid velkommen til at ringe på tlf. 6019 7722 for at høre om det er noget jeg kan hjælpe med.

Med Venlig Hilsen,

Pernille Kruse

Pernille Kruse

Bemærk: Denne artikel kan ikke stå alene og/eller i stedet for et lægebesøg.

Går du rundt med fordøjelses problemer?

Rigtig mange mennesker går rundt med fordøjelses problemer enten i en periode, efter en rejse sydpå eller måske mere langvarigt. Måske døjer du med én eller flere af følgende symptomer / diagnoser:

  • Forstoppelse
  • Diarré
  • Ikke daglige afføringer
  • Udspilet mave især efter måltid, men kan også stå på i længere tid
  • Reflux, opstød eller luft i maven
  • Stor luft produktion
  • Udtalt træthed efter et måltid
  • Fødevare intolerance / allergier
  • Kvalme og utilpashed

Det kan være meget generende, at skulle tage hensyn til, om der er et toilet i nærheden eller gå rundt med mavesmerter fra tid til anden. Hvis du har en af ovenstående symptomer, er du måske blevet vandt til, at det er sådan din fordøjelse fungerer, men hos de fleste kan den ændres ved en kostomlægning. Du har ikke en optimal optagelse af næringsstofferne fra din mad, hvis du går rundt med én eller flere af ovenstående symptomer. Og derfor kan det bevirke en øget træthed / manglende energi.Fordøjelses problemer

Der er også skrevet et blogindlæg om “7 tegn på utæt tarm“, som kan være relevant for dig.

Ernæringsterapi

Ønsker du, at mindske dine symptomer, kan det være en god ide at få gået din kost igennem af en Ernæringsterapeut. Derfor tilbyder jeg individuel konsultation, hvor der laves en grundig analyse af dine kostvaner samt symptomer, som udmøntes i en handlingsplan, hvorfra du kan påbegynde din kostændring tilpasset din krop og hverdag.

“Jeg har fået mit liv tilbage – intet mindre – kæmpede med smerter og udtalt træthed. Nu har jeg fået mere overskud i hverdagen og jeg forstår vigtigheden af at give min krop den rigtige mad” Marianne, kursist

Du kan booke en konsultation direkte her eller en gratis rådgivning for at høre om jeg kan hjælpe dig.

Kursus

En anden mulighed er, at deltage på mine meget populære kurser, hvor du sammen med andre kan vælge den sunde vej for din krop. Min erfaring er, at der er en stor støtte at hente ved at mødes sammen med andre en gang om ugen.

Kursus “Boost din sundhed med anti-inflammatorisk mad”Antiinflammatorisk mad

Formålet er, at give dig en forståelse for din krop og hvordan du gennem kosten kan påvirke dit velbefindende og derigennem mindske dine symptomer.

I kurset vil der blive gennemgået følgende:

  • En grundig gennemgang af fordøjelsen, immunforsvaret, inflammation, de enkelte sygdomme præsenteret i gruppen, ernærings teori og fødevarereaktioner
  • Deling af opskrifter (bogen)
  • Individuel konsultation á 1½ times varighed (værdi 1350 kr.!)
  • Individuel handlingsplan og målsætning

OBS!

Opstart hver forår og efterår!

Kurset findes også som et online kursus, med start 3-4 gange om året.

For mere info og tilmelding se her.

Kærlig Hilsen, Pernille Kruse

Eliminations diæt

Eliminations diæt er et godt værktøj, til at finde frem til om der er fødevare reaktioner på spil. Jeg bruger det jævnligt i klinikken, når klienterne kommer med f.eks. fordøjelsesproblemer eller inflammatoriske symptomer, såsom allergier, astma, psoriasis og leddegigt. Men lad os lige først blive klog på, hvilke fødevare reaktioner der er.

Planlægning

Fødevare reaktioner

En fødevare reaktion kan kort fortalt deles op i 3 kategorier:

  1. De immunologiske:
    1. Hurtige reaktioner – ofte akutte allergier, medieret via antistoffet IgE
    2. De langsommer reaktioner – op til 36 timer efter en given fødevare er spist, medieret via antistofferne IgG og IgA
  2. De kemiske:
    1. eks. manglende enzym til nedbrydning af bestemt indholdsstof (f.eks. lactase til nedbrydning af laktose) eller
    2. Manglende evne til at nedbryde histamin eller optage fruktose
  3. De neurologiske:
    1. eks. dannelse af morfin lignende peptider fra unedbrudt gluten/casein, der kan binde til receptorer i CNS / hjernen

Vil du vide lidt mere om fødevare reaktioner, så afholder jeg fra tid til anden foredrag om emnet. Kig under kurser og foredrag.

Eliminations diæt

Eliminations diæten anvendes i samarbejde med en behandler ved mistanke om uhensigtsmæssige reaktioner imod en bestemt fødevare.

5 ugers udelukkelse

Eliminations diæt går ud på at udelukke en eller flere bestemte fødevare i 5 uger i samråd med din behandler. I de 5 uger holdes der en fuldstændig striks diæt, hvor den pågældende fødevare udelukkes. Dermed mindskes produktionen af antistoffer imod fødevaren. Ofte vil du opleve en bedring af symptomer i løbet af de 5 uger, hvis dine symptomer relaterer til en fødevare reaktion.

Provokation

Efter de 5 uger testes hver enkelt fødevare, ved en såkaldt provokation. Provokation betyder i praksis, at du spiser den udelukkede fødevare og derefter observerer i 36 timer om der kommer en reaktion. Reaktionen kan komme indenfor 36 timer, da det kan være en af de langsomme immunologiske reaktioner.

Typiske reaktioner

De reaktioner, der kan være tegn på en fødevare reaktion er bl.a. diarré, forstoppelse, oppustet mave, mavesmerter, luft i maven, tiltagende symptomer (smerter i led, blussende eksem osv.), hovedpine samt udtalt træthed.

Fordøjelses problemer

Eksempel på en eliminations diæt

Du udelukker gluten/hvede, mælkeprodukter og tomat i 5 uger fra din kost. Efterfølgende tester du de 3 fødevarer på Dag 1, 4 og 7 i uge 6.

Dag 1

På dag 1 tester du for gluten/hvede, ved at spise 1-2 skiver brød (indeholdende gluten/hvede) til et måltid. Derefter noteres der evt. symptomer ned de næste 36 timer, da reaktionen kan komme forskudt. Samtidig holdes diæten striks.

Dag 4

På dag 4 tester du for mælk, ved at drikke et glas mælk og spise ost (begge fra ko) til et måltid. Derefter noteres der evt. symptomer ned de næste 36 timer, da reaktionen kan komme forskudt. Samtidig holdes diæten striks.

Dag 7

På dag 7 tester du for tomat, ved at spise et par tomater til et måltid. Derefter noteres der evt. symptomer ned de næste 36 timer, da reaktionen kan komme forskudt. Samtidig holdes diæten striks.

Resultat

Efter den 6. uge mødes du med din behandler, hvor i sammen gennemgår evt. fødevare reaktioner og sammenholder det med din sygdom / symptomer ved den første konsultation. Derefter ligges der en plan for hvilke fødevare, der er ok at spise den næste måneds tid og hvilke der evt. skal undgås ud fra resultaterne.

Vil du gerne være med på et 8-ugers forløb med eliminations diæt, så tjek de nyeste kurser ud her.

Test

Der findes også test, dels hos egen læge samt på det private marked, som kan indikere, hvorvidt der er en fødevare reaktion hos den enkelte. Disse beskrives kort nedenfor.

Test hos egen læge

Hos egen læge kan du få testet nogle få fødevare reaktioner, såsom de akutte IgE relaterede, cøliaki, laktose intolerance og fruktose malabsorption.

IgE reaktioner

Hvis du har en hurtig allergisk reaktion imod f.eks. peanuts, så er du ofte ikke i tvivl om dette. Da de hurtigt indsættende allergier, der reagerer via antistoffet IgE og histamin, ofte giver rødme, kløe og evt. hævede slimhinder med det samme du har spist fødevaren. Så disse MÅ du IKKE teste via en eliminationsdiæt, da du risikere at udløse et anafylaktisk chok. Egen læge kan derudover teste for andre IgE relaterede allergier via den såkaldte priktest på huden.

Cøliaki og laktose intolerance

Hvis du har fordøjelsesproblemer, evt. mavegener og mistanke om, at der er visse fødevarer du ikke tåler, så kan du ved egen læge få tjekket for Cøliaki (glutenallergi) samt laktose intolerance (vanskeligt ved at nedbryde laktose, mælkesukkeret). Dette anbefales, at få gjort inden du evt. går på en glutenfri diæt.

Fruktose malabsorption

Nogle læger tester for fruktose malabsorption vha. en såkaldt pusteprøve, da der ved fruktose malabsorption sker en øget tilgang af fruktose til tarmbakterierne, som ved en forgæring danner brint, som så kan måles ved en pusteprøve.

chemistry kemi

Test hos privat behandler

I min klinik kan du vælge at tage følgende test, som et supplement til den viden jeg kan tolke ud fra din sygdom eller symptomer.

Fødevare intolerance test

En fødevare intolerance test er for dig, som ikke har tålmodighed til at følge en 5-ugers eliminations diæt, men i stedet gerne vil have et hurtigt resultat.

Nordic food panel 184 IgG (bloodspot) tester for IgG antistoffer imod 184 af de mest spiste fødevarer, og giver dig dermed svar på om der er visse fødevarer, der pt. ikke er hensigtsmæssige at spise.

Anbefales til dig, der har fordøjelsesproblemer, allergier, astma, hudproblemer, ørebørn, depression/angst eller autisme/ADHD.

Pris: ca. 3119,- kr. + konsultation

Neuropeptider fra CNS

Ved en urin test kan der påvises, om du danner morfinlignende peptider fra gluten / casein. Anbefales til dig, der har autisme/ADHD, fordøjelsesproblemer, mentale problemer, depression/angst eller går rundt i en ”osteklokke/tåge”.

Pris: ca. 1425,- kr. + konsultation

Top 20 allergene fødevarer

Nedenstående fødevare er blandt de 20 hyppigst fremkaldende fødevare reaktioner:

  • Komælk
  • Hvede
  • Gluten (hvede, byg og rug)
  • Gær
  • Æggehvider
  • Cashew nødder
  • Æggeblomme
  • Hvidløg
  • Sojabønner
  • Pekannødder
  • Mandler
  • Majs
  • Hasselnøder
  • Havregryn
  • Linser
  • Kiwi frugt
  • Chili
  • Sesamfrø
  • solsikkefrø
  • Peanuts

Kilde: Institute for Optimum Nutrition

Hvede

Generelt er der en stigning i forekomsten af både cøliaki og gluten-intolerance verden over, som ubehandlet medfører næringsstofmangel, kronisk inflammation og en lang række svære lidelser.

Hvede kerne

Hvedekernens opbygning

Hvedens udbredelse

Dyrkning af hvede stammer helt tilbage fra 10.000 år f.kr., hvor samfundet gik fra at være jæger-samler samfund til bonde samfund. De gamle sorter (enkorn, emmer, durum og kamut) har langsomt veget pladsen for den moderne hvede, som udbyttemæssigt er de andre sorter overlegne og derudover har den moderne hvede en ideel proteinsammensætning til brødbagning (højt indhold af den ”stærke” gluten struktur). Uheldigvis indebær det også en stor del α-gliadin, som har vist sig at være medvirkende til cøliaki.

Sundhedstyrelsens anbefaling versus ernæringsterapi

Ifølge Sundhedsstyrelsen anbefales danskerne at indtage min. 75 gram fuldkorn om dagen, hvor kilderne til fuldkorn er baseret på især hvede, rug og havre. Jeg er enig i, at det umiddelbart er bedre at spise fuldkorn end raffinerede produkter (mel), da der dels bliver en mindre påvirkning af blodsukkeret og klid / kim fraktionen indeholder gavnlige plantefibre, E- & B-vitaminer, fedtsyrer samt antioxidanter. Men jeg vil stadig mene, at der ud fra en ernæringsterapeutisk synsvinkel er alt for mange risici forbundet med indtag af gluten/hvede. Gluten spiller en negativ rolle i forhold til vores fordøjelse, inflammation og på lang sigt en række auto-immune sygdomme samt neurologiske lidelser. Derfor syntes jeg ikke det er chancen værd at indtage hvede, hvis der observeres en bedring på glutenfri diæt. Som behandlere skal vi være meget opmærksomme på alle de symptomer, der kan have en relation til en hvede intolerance, både de gastrointestinale og de extraintestinale. Derfor vil jeg altid tilråde at der laves en grundig anamnese af den enkelte klient og hvis der fremkommer symptomer, hvor hvede intolerance kan være årsag, da forsøges en eliminationsdiæt med efterfølgende provokation. Og derefter tages der stilling til, hvorvidt hvede er uhensigtsmæssig for den enkelte.

Opgave om hvede

Er du interesseret i at læse lidt mere om hvedens indhold og effekt på vores krop, så er du velkommen til at kigge i nedenstående opgave, som jeg har skrevet, som afslutning på min uddannelse til Ernæringsterapeut i 2014.

Hvede – Mirakel eller epidemi?

Spørgsmål?

Ved yderligere spørgsmål omkring en eliminations diæt, er du velkommen til at booke en gratis telefonisk konsultation eller skrive en e-mail til info@ernaeringslinjen.dk

MVH Pernille Kruse

Pernille Kruse Ernæringsterapeut Functional Medicine

Menneskets tarmflora har i mange år stået i skyggesiden rent forskningsmæssigt,men nu vælter det frem med spændende nye studier, som slår fast, hvor stor en betydning tarmfloraen har på dit helbred.

Tarmflora probiotika

Tarmflora

Tarmfloraen, som også kaldes tarmens mikrobiota, er en betegnelse for de mikroorganismer, der lever i vores tarmsystem. Af mikroorganismer findes der både bakterier, svampe og protozoer. Men bakterierne udgør >90% af de organismer, der er tilstede i tarmen.

Man siger, der findes 40.000 milliarder bakterier i vores tarm!! WOW - det er godt nok mange og lidt svært helt at forstå. Og ud af disse mange milliarder bakterier, er der flere tusind forskellige slags, så for at sige det som det er, så har jeg IKKE styr på alle de forskellige bakterier. MEN en ting er sikkert sammensætningen og mængden af disse har stor betydning for dit helbred og dermed dit velvære.

De gode og de dårlige bakterier

Som du kan se af tegningen, findes der gode og dårlige bakterier. Mest kendte er E.Coli, Salmonella og Listeria, da de er sygdomsfremkaldende og ofte hører vi disse nævnt i medierne. Men, der er også E. Coli typer, som er gavnlige. Lactobacillus (mælkesyre dannende bakterier) kender vi også fra vores syrnede mælkeprodukter (L. acidophilus) og ost (L. Casei) og for dem der kan tåle mælk kan de have en gavnlig effekt på tarmfloraen.

Mikrobiom
tarmflora og hjernen

Tarmflora og hjernen

Nyere studier viser også, at dine tarmbakterier producerer op til flere neurotransmitter (signalstoffer, der bruges i hjernen), såsom GA

A (gamma aminobutansyre) og serotonin. Samtidig vides det, at tarmen kommunikerer med hjernen via den store Vagus nerve. Man mener derfor, at tarmfloraen påvirker kemien i din hjerne i forskellige grader efter hvilke bakterier der findes i din tarm. Og visse bakterier kan  være med til at skabe en ubalance i neurotransmitterne i hjernen således, at du har højere risiko for angst, depression og ADHD (1).

Tarmflora og overvægt

Andre studier viser en sammenhæng mellem tarmfloraen og overvægt. Det viser sig at overvægtige har en ændret tarmflora og en mindre diversitet, hvilket menes at påvirke deres risiko for overvægt.

Hvordan får vi så en optimal tarmflora? Her er det maden spillen en stor rolle. Hvis vi spiser mange lette kulhydrater (sukker, stivelse) til daglig, så opformeres de ugunstige bakterier, hvormed en kost høj i fiber (grøntsager, frugt & fuldkorn) gavner de gavnlige bakterier således, at der bl.a. dannes flere kortkædede fedtsyrer. De kortkædede fedtsyrer (såsom propionat, eddikesyre og smørsyre) har en gavnlig effekt på kroppen, da de bl.a.:

  • Sænker mængden af glukose i blodet (blodsukkeret)
  • Øger insulin følsomheden
  • Hæmmer inflammation
  • Øger GLP-1 (Glucagon like peptide-1) og leptin sekretionen, som bl.a. øger din mæthedsfølelse

Altsammen er det med til at mindske risikoen for overvægt (2). Du kan læse mere om fibre, smørsyre og dens gode effekter på bloggen Butyrat - hva' for noget?.

 

Maden du spiser

Fermenterede grøntsager

 

Fermenterede grøntsager er grøntsager, der under iltfattige vilkår gærer / fermenterer. De er egentlig ret lette at lave. Og jeg kan varmt anbefale Aarstidernes bog "Fermentering, Kraut, Kimchi og Kombucha" fra 2015, den kan købes i de fleste boghandler (3). I bogen er der utallige opskrifter på fermenterede grøntsager.

Pointen ved de fermenterede grøntsager er, at f.eks. hvidkål fra naturens side er fyldt med gode bakterier, der under de rette vilkår (iltfri, saltlage ved stuetemp.) starter en gæringsprocess op. Du fintsnitter kålen og "presser" saft ud af den, ved at knuge den, fylder den derefter på et glas og holder kålen nede i væsken. Derefter opformeres de gavnlige bakterier og kålen gæres i en 5-6 uger. Kålen bliver blødere i struktur og syrlig i smagen. Den spises direkte fra glasset og er en slags "levende probiotika", der går direkte i tarmen og støtter den eksisterende tarmflora. Det smager super lækkert, som en slags surt til f.eks. aftensmaden eller i din sandwich.

Antibiotika

Antibiotika har været på markedet siden 1942 og var revolutionerende, da den var med til at udrydde flere sygdomme, som tidligere ikke kunne behandles og som havde en stør dødelighed. Antibiotika er nødvendig, og mange ville dø, hvis vi ikke havde denne medicin. Men husk, at hver gang du får antibiotika behandling, da slår du størstedelen af din tarmflora ihjel, og derfor er det lidt, som at starte fra scratch med at opbygge din tarmflora.

Derfor anbefaler jeg altid at spise godt med fibre (grøntsager) samt at tage et tilskud med probiotika (f.eks. mælkesyre bakterier) i 3 mdr. efter en behandling med antibiotika for at oprette en god tarmflora, efter sygdom.

MRSA

MRSA (Methicillin Resistent Staphylococcus Aureus) er en bakterie, som er resistent overfor antibiotika midlet methicillin, som er en slags penicillin. MRSA er som sådan ikke farlig for sunde og raske mennesker, hvor immunforsvaret ofte selv kan klare at nedkæmpe infektionen med disse stafylokokker. Men derimod kan det være livsfarligt for en svækket person (især ældre personer) at blive smittet med denne ved f.eks. en operation eller anden sygdom, hvor den gængse penicillin ikke virker (4). Derfor er det meget vigtigt, at vi ikke får udskrevet antibiotika ved en mindre infektion, som kan klares med et par dage i sengen. Men kun anvender det når der er brug for det (i samråd med lægen).

Kilder:

  1. Thakur et al., 2014 J Pharmacol Clin Toxicol 2(1):1016
  2. Canfora et al., 2015 Nature Reviews Endocrinology p. 577-591
  3. Peterson, Ejlersen & Ingemann (2015): Fermentering, Kraut, Kimchi og Kombucha. Forlaget Peoples Press.
  4. https://www.sst.dk/da/sygdom-og-behandling/smitsomme-sygdomme/mrsa
  5. Foto: www.123RF.com stock photo 

Okay - det er måske lidt nørdet - men det kan jeg godt li' - og faktisk er butyrat /smørsyre uhyre vigtig for vores fordøjelse. Det kommer sig af, at jeg faldt over en artikel om smørsyre i Magasinet Sundhed med overskriften "Fibersund uden fibre" af Karin Svennevig Hyldig og straks vækkes min nysgerrighed, for sandt at sige, så er jeg ikke vild med tilsætningsstoffer i vores fødevarer, jeg foretrækker "the real thing".

Hele baggrunden og relevansen for at studere butyrat / smørsyre er, at denne er med til at holde vores tarm sund (mindsker betændelse / inflammation i tarmen) og mere end det – studier viser også, at den kan mindske risikoen for udvikling af diabetes og visse kræftformer.

Når vi spiser fiberrig mad med de komplekse kulhydratindhold, er vi ikke selv i stand til at nedbryde disse. Vi har ikke de rigtige enzymer og derfor transporteres disse fibre videre ufordøjet i vores fordøjelsessystem til tyktarmen. Der lever størstedelen af vores mikroorganismer (bakterier mm.) og disse er i stand til at nedbryde fibrene til kortkædede fedtsyrer (SCFA), hvoraf en af disse hedder smørsyre.

Studier har vist at smørsyre bl.a.:

  • Sænker mængden af glukose i blodet (blodsukkeret)
  • Øger insulin følsomheden
  • Hæmmer inflammation
  • Øger GLP-1 (Glucagon like peptide-1) sekretionen
  • Hæmmer celledeling i tarmen og øger apoptose (celledød)

Alt sammen har det en gavnlig effekt på type 2 diabetes og visse former for tarmkræft.

Jamen, så skal vi vel bare spise mad med fibre i – ja det er hele pointen, men en undersøgelser fra DTU viser i midlertidigt, at danskere kun spiser 20 gram fibre pr. dag og ikke de anbefalede 30 gram fibre dagligt. Derfor er der umiddelbart grundlag for at forske i at koble smørsyre til stivelsen i bl.a. kartofler og majs, således at vi ved at indtage ”gængse” fødevarer kommer op på de gunstige 30 gram fibre om dagen, dvs. ”Fibersund uden fibre”, som artiklen kalder det. Jeg synes vi skal blive ved med at fokusere på at spise fuldkornsbrød i stedet for hvidt mel, brune/sorte ris i stedet for hvide ris og i det hele taget øge vores indtagelse af grøntsager, som samtidigt har en høj næringsværdi i form af vitaminer og mineraler per ”energiindtag” i forhold til raffinerede produkter (fastfood mm). Jeg går ikke ind for, at vi skal øge vores indtag af kartofler og majs, som har et meget højt indhold af stivelse og dermed har en stor uhensigtsmæssig påvirkning af vores blodsukker.

Hvad gør jeg så!

Derfor foreslår jeg altid, at halvdelen af ens tallerken består af grøntsager (inkl. frugt), morgen, middag og aften! Og når du spiser korn, så gå efter de hele korn (fuldkorn).

Fakta boks om kortkædede fedtsyrer

De ”tre musketerer” inden for gavnlige kortkædede fedtsyrer (short chain fatty acids; SCFA) dannet af mikroorganismer i tarmen er smørsyre (n-butansyre; butyric acid; BTA), propionsyre (propionic acid) og eddikesyre (acetic acid). De udgør 90-95% af den samlede mængde SCFA i tarmen. Saltet af smørsyre hedder butyrat.

Den kemiske struktur på eddikesyre, propionsyre og smørsyre er angivet her ved siden af:

Foto Copyright: nadjagellermann / 123RF Stock Photo

 

Kortkædede fedtsyrer - butyrat

Kilder

  • Donohoe et al., 2014; ” A gnotobiotic mouse model demonstrates that dietary fiber protects against colorectal tumorigenesis in a microbiota- and butyrate-dependent manner” Cancer Discov 4(12): 1387-97.
  • Hyldig, KS: "Fibersund uden fibre" i Magasinet Sundhed, Jan 2015.
  • Nielsen et al., 2014; ”Diets high in resistent starch and arabinoxylan modulate digestion processes and SCFA pool size in the large intestine and faecal microbial composition in pigs” Br J Nutr 112(11): 1837-49.
  • Puddu et al., 2014; ”Evidence for the Gut Microbiota Short-Chain Fatty Acids as Key Pathophysiological Molecules Improving Diabetes” Mediators Inflamm ahead of epub, Aug 17, 2014.

 

7 tegn på utæt tarm

Fordøjelsen er vejen til et godt helbred. Hvorimod en utæt tarm (leaky gut) kan skabe en masse ubalancer i din fordøjelse og dermed være grobund for en del sygdomme.

Din fordøjelse

Ved en normal fordøjelse nedbrydes maden til mindre dele, molekyler, såsom glukose, fedtsyrer og aminosyrer. Disse optages henover vores tarm slimhinde, som består af tarm epitelceller.  Visse molekyler absorberes helt automatisk henover cellemembranen på disse epitelceller, mens andre kun optages via en bestemt kanal eller receptor. Dermed er der en kontrol af, hvilke molekyler der optages i vores krop.

Utæt tarm – hvad er det?

En utæt tarm er, som det lyder en tarm, hvor der er større utætheder. Dette skyldes ofte, at de bindinger (tight junctions), som holder epitelcellerne tæt sammen, er ødelagt. Dette medfører, at større molekyler samt toksiner og bakterier let kan trænge gennem tarmen og således starte en uhensigtsmæssig aktivering af immunforsvaret og dermed skabes en øget inflammation (betændelse) i tarmen. I sidste ende skaber det grobund for en dårlig fordøjelse samt en lang række sygdomme, hvis tilstanden ikke ud bedres (se de 7 symptomer nedenfor).

Årsag

Hos særligt sensitive personer kan gluten aktivere et protein i tarmen, zonulin. Dette protein nedbryder de tætte bindinger imellem tarm epitelcellerne (tight junctions), hvorved der skabes en utæt tarm. Ligeledes kan infektioner, toksiner, medicin, stråling, dysbiose (ubalance i tarmfloraen) samt langvarig stress medføre nedbrydning af disse bindinger, hvorved der skabes en utæt tarm.

7 tegn på at du har en utæt tarm

Hvis du har nogen af nedenstående problematikker er det sandsynligt, at du har en utæt tarm!

  1. Fordøjelsesproblemer
    • Oppustet mave, luft i maven, diarre, forstoppelse og irritabel tyktarm (IBS)
  2. Fejlernæring pga. næringsstofmangel
  3. Fødevare allergier / intolerance
  4. Alle former for allergier og astma
  5. Autoimmune sygdomme (f.eks. cøliaki, psoriasis, leddegigt, Hashimotos, Sjögrens, Lupus, sklerose)
  6. Hudproblemer (acne, rosacea, eksem og psoriasis)
  7. Sindslidelser i form af depression, angst, ADD og ADHD

Brug for flere informationer og hjælp til at genoprette din tarm

Vi er alle unikke individer med hver vores historie og derfor kræver det en belysning af årsagen til din utætte tarm således, at årsagen til problemet fjernes. Dette gøres gennem en grundig journal samt ved udfyldelse af et fyldestgørende symptomskema samt kostregistrering. Derefter arbejdes der med at sænke aktiveringen af immunforsvaret samt genoprette tarmslimhinden således, at fordøjelsen kan fungere optimalt.

Der arbejdes primært med livsstilsændringer indenfor kost, motion, søvn og relationer.

Konsultation – Ja tak

For mere information kan jeg kontaktes på tlf. 6019 7722 eller via email: info@ernaeringslinjen.dk

Jeg har konsultation i 4640 Faxe, 2920 Charlottenlund og via Skype

Kurser

Der afholdes også kurser på Faxe Sundhedscenter indenfor de Autoimmune sygdomme og Generel sundhed.

Tarmhelende opskrift

Gammeldags suppe kogt på kraftben

Suppe kogt på ben

Kærlige Hilsner

Logo

 

ved Pernille Kruse