Afføring

Hvorfor er din afføring interessant for dit helbred?

Vi gør det alle sammen, hver dag, som regel. Går på toilettet og har afføring.

For nogen er det anstrengende, noget der skal overstås, mens andre finder tilfredsstillelse ved den del af fordøjelsen. Mens andre nærmest kan stille et ur efter hvornår de skal på “stort toilet”.

Især børn undres de første par år og for nogen kan det ligefrem være et mysterium eller svært at give slip. For slip gives der, før eller siden.

Men din afføring indeholder en masse informationer om dit helbred. Ved at se på din afføring kan du blive klogere på din fordøjelse. Din fordøjelse er en af grundstenene i et sundt helbred, så har du helbredsproblemer, så start med at kigge i toilettet 🙂

Fig. 1. Fordøjelsessystemet. Foto: 123RF/Leonello Calvetti(C)

Afføring?

Afføringen består oftest af affaldsstoffer, kroppen gerne vil af med. Det kan være unedbrudte fødevarer, protein, fibre, bakterier, salte og i det hele taget rest produkter fra fordøjelsen eller udskillelsen af affaldsstoffer fra bl.a. leveren. Og alle de ingredienser er med til at fortælle en historie om dit helbred.

Er din afføring normal?

Det kan være rigtig svært at afgøre om din afføring er normal, især hvis den altid har set ”anderledes” ud end normalen, for hvordan skulle du kunne opdage eller vide der er noget galt, hvis den altid har set sådan ud? Så læs med videre, hvis du vil blive klogere på din afføring. For at vurdere din afføring skal du se på hyppigheden, farven, formen, konsistensen og evt. lugten.

Hvor tit er normalt?

Som Ernæringsterapeut anbefaler jeg 1-2 daglige toiletbesøg af de ”store”! Går der dage i mellem, kan der være der tale om forstoppelse. Forstoppelse skal helst undgås, da det dels kan give mavesmerter, utilpashed og manglende energi. Ved forstoppelse kan der så at sige ophobes affaldsstoffer i tarmen, som så genoptages over tarmvæggen og dermed belaster leveren en gang mere, før det kan udskilles igen via afføringen. Kronisk forstoppelse kan også medføre udposninger på tarmen, som ikke er hensigtmæssige. Ved kronisk forstoppelse bør du søge læge.

Går du derimod hyppigere på stort toilet, så kan det medføre et for hurtigt gennemløb af maden, hvorved optaget af næringsstoffer mindskes, hvilket heller ikke er hensigtsmæssigt i det lange løb.

Forstoppelse og diarré er også meget påvirket af vores psyke, så der kan godt være en periode under en ferie, festival el. lign., hvor du bliver forstoppet pga. toileterne er ulækre eller du kan risikere at få tynd mave under en eksamen. Men det er ikke sundt at gå og holde sig i længere tid, da du risikerer at forstyrre dit normale afføringsmønster.

Farve

Afføringens farve fortæller dig bl.a. noget om din lever’s produktion og udskillelse af galde, samt dennes indhold af billirubin. Billirubin indeholder jern, som giver den rød-brune farve. Billirubin stammer fra nedbrydning af de røde blodlegemer, som har en livscyklus på ca. 30 dage. I leveren nedbrydes de røde blodlegemer og billirubin udskilles med galden til din tarm, hvorved din afføring er farvet når den kommer ud alt efter, hvor meget galde den indeholder. Farven kan også påvirkes af den mad du spiser, da mange grøntsager kan give en mere grøn farve.

Brun, orange og grøn

Brun, orange og grøn er normal farve på afføring og kan skifte efter hvilke fødevarer du spiser. Mange grøntsager giver en mere grøn farve, mens rødbede farver rød.

Hvid/kitfarvet

Hvid eller kitfarvet kan skyldes problemer med fordøjelsen. Måske udskiller din lever ikke så meget galde / billirubin eller du spiser meget fedtfattigt. Det kan være ok, at farven er hvid/kitfarvet engang imellem, men har du ofte denne farve afføring bør du gå til læge og få et tjek af bl.a. din leverfunktion.

Rød eller sort

Rød farvet afføring kan skyldes et stort indtag af rødbede / rødbedesaft, hvilket er ganske uskadeligt. Hvis du derimod ikke har spist rødbede og det fortsætter med rød eller sort farve, bør du kontakte din læge, da det kan skyldes frisk/størknet blod, som igen kan skyldes en harmløs hæmoride, men i værste fald også et indre sår eller inflammation i tarmen, der bør tages alvorligt.

Form og konsistens

Form og konsistens på din afføring indeholder også en vigtig viden omkring din fordøjelse! For at kunne vurdere form og konsistens anvendes Bristolskalaen, som er afbildet i figur 2.

Figur 2. Afføring: 1. Separate, hårde knolde, 2. Kompakt, tør og knoldet, 3. Blød, som en pølse med sprækker, 4. Blød pølse form, 5. Blød og usammenhængende, 6. Meget blød, løs afføring, 7. Flydende, diarré. Foto: 123rf/Rossela Apostoli.

Hvilken score har du ofte og hvad kan du selv gøre

Normal afføring har form som en pølse og er enten blød eller lidt fastere med sprækker og dermed lig med en score 3 eller 4. Har du en af de andre score, kommer her en lille forklaring til mulig årsag samt en mulig løsning på problemet:

Separate, hårde knolde, der er svære at få ud
1. Årsag: Forstoppelse pga. dehydrering, stress, magnesium mangel, lavt stofskifte eller en fødevare sensitivitet/intolerance
2. Løsning: Drik nok vand (ca. 1,5 l), meditation, tilskud af magnesium citrat, evt. eliminations diæt eller motion
Kompakt, men knoldet og tør
1. Årsag: Mild forstoppelse
2. Løsning: Se pkt. 1.2.
Blød, som en pølse med sprækker
1. Normal afføring
Blød, pølse form
1. Normal afføring
Blød og usammenhængende, løs
1. Årsag: Fiberfattig kost eller færre gode tarm bakterier (dysbiose)
2. Løsning: Spis flere fibre gennem grøntsager og fuldkorn
Meget blød, løs afføring, grødet
1. Årsag: Infektion, inflammation, fødevare sensitivitet/intolerance, leaky gut eller en dysbiose (uhensigtsmæssig sammensætning af tarmflora)
2. Løsning: Afføringsprøve hos lægen/privat, find årsagen til inflammation, eliminations diæt, styrk tarmen vha. kraftsuppe, tilskud af mælkesyre bakterier, fermenteret grøntsager, spis flere fibre fra grøntsager & fuldkorn (evt. dampet, bagt, stegt, da det er nemmere at fordøje), drik vand
Flydende afføring, uden substans / diarré
1. Årsag: Forværring af ovenstående i pkt. 6.1.
2. Løsning: Arbejd med ovenstående pkt. 6.2. Hvis det fortsætter kontaktes egen læge

Lugt

De fleste er enige om, at afføring ikke lugter specielt dejligt. Men nogen gange lugter det virkelig slemt. Det kan skyldes en tarm dysbiose eller forrådnelse. Hvis fordøjelsen er ukomplet, og der dermed kommer mere ufordøjet mad (f.eks. protein) ned til tarmbakterierne, kan dette medføre dannelse af bl.a. ammoniak, der medvirker til ildelugtende gasser. En af årsagerne kan være manglende mavesyre. Du kan læse mere om mavesyre her.

Madrester i afføringen

Det kan være helt normalt at se en hel majs eller tomatskal komme ud igen i toiletkummen, men er det ofte og mere end det, så kan det være tegn på en dårligt fungerende fordøjelse. En optimal fordøjelse starter med en grundig tygning af maden og længere nede i tolvfingertarmen udskilles fordøjelsesenzymer fra bugspytkirtlen. Disse fordøjelsesenzymer er med til at nedbryde de indtagne fødevarer fuldstændig. Hvorimod ufordøjede fibre (cellulose mm.) ryger videre ned til tarmfloraen, hvor den nedbrydes til glæde for bakterierne i tarmen.

Fedtet afføring

Meget fedtet afføring kan dels betyde et stort indtag af fedtrige fødevarer, nedsat optag af fedt fra maden eller udskillelse af slimhinde/mucus. I det første tilfælde indtages der blot mindre fedtmængder, hvorimod i de to sidste tilfælde bør der ses på fordøjelsen og evt. andre symptomer for at finde frem til en årsag således, at der kan arbejdes med at bedre fordøjelsen.

Kerneterapi

Du kender måske ordsproget ”at fordøje livet”? Inden for kerneterapien snakker man om sammenhæng mellem fordøjelsen og evnen til at fordøje sit eget liv. Hvordan håndterer du dit eget liv? Kan det i perioder være svært at rumme eller har du svært ved at optage alt ”det gode” i livet (det gode kunne være vigtige næringsstoffer)? På den måde kan der føres en sammenhæng mellem vores fordøjelse og vores forholdelse til livet.

Vil du vide mere om fordøjelsen?

Fire gange om året afholder jeg foredraget “Styrk din fordøjelse” – find det næste foredrag her.

Har du brug for en 1:1 snak omkring din fordøjelse, så er du altid velkommen til at ringe på tlf. 6019 7722 for at høre om det er noget jeg kan hjælpe med.

Med Venlig Hilsen,

Pernille Kruse

Bemærk: Denne artikel kan ikke stå alene og/eller i stedet for et lægebesøg.

15. oktober 2018/af Kruse

Ernæringsterapi, Videnskab

Autoimmun sygdom

Læs mere

1. august 2017/af Kruse

Opskrifter

Bayersk surkål

Mit første kendskab til surkål (sauerkraut) var fra mine skiture sydpå i 1990’erne, hvor det blev serveret til en stor ristet pølse (wurst) på cafeterier langs den tyske Autobahn (motorvej). Dengang var jeg ikke specielt vild med det, men i dag holder jeg rigtig meget af en skefuld surkål, som tilbehør til frokosten eller aftensmaden. Jeg kan både li’ den syrlige, men også let salte smag sammen med de sprøde grøntsager.

Egenskaber

Det særlige ved surkål er, at den danner en masse gode bakterier under fermenteringen, som gavner din tarmflora (du kan læse mere om tarmfloraen på denne blog). Og samtidig er den nem at lave og koster ikke mere end et hvidkål. Så det er noget alle har råd til. Og hvis du i forvejen spiser probiotiske kosttilskud, så er der mange penge at spare ved at lave din egen surkål, hvormed du får dine probiotika ad denne vej.

Fermentering kan også afhjælpe madspild, da du kan fermentere de fleste grøntsager, hvis du blot ligger et kålblad ned sammen med. Dermed kan du bruge resterne fra dine grønstager i en fermentering og havde nærende mad stående i flere måneder på køl. Dertil anbefaler jeg, at du anskaffer dig en bog, hvor der er flere opskrifter og tips til dette (se kilder nederst på bloggen).

Denne surkål er baseret på en opskrift fra Aarstidernes bog om fermentering, som kan anbefales, hvis du er nybegynder mht. fermentering af grøntsager. Der er mange spændende opskrifter i denne bog.

Jeg bruger altid økologiske grøntsager, da de stadig har deres naturlige bakterier siddende på kålbladene og er dermed særligt velegnede til fermentering.

Ingredienser til surkål

1 kg økologisk hvidkål (et helt hoved)
20 g havsalt (ca. 4 tsk. af det grove)
5 enebær (kan udelades)
2 tsk. kommen (frø) (kan udelades)

Derudover skal du bruge:

Et patentglas (1 L.) eller en fermenteringskrukke, de kan købes her (link til hjemmeriet).
En skarp kniv
Et skærebræt
En stor skål
En vægt
En måleteske
Kagerulle af træ (til at stampe med)

Fremgangsmåde (se min video)

Start med at tage de 2 yderste kålblade af dit kålhoved og skyld dem under den kolde hane. Dernæst skæres kålhovedet ud i fire dele og stokken fjernes. Du afvejer derefter 1 kg hvidkål. Den afvejede mængde kål snittes fint og puttes i en stor skål. Afvej 20 g salt og spred den over kålen i skålen. Nu er det tid til at ”knue” din kål sammen med salt i ca. 20 minutter, således at der trækkes væde ud af kålen og den bliver ”klar” i farven. Bliv ved med at ælte indtil der er en god portion saft i bunden af skålen. Der skal være nok saft til at dække kålen i patentglasset, da processen er anaerob, dvs. en gæringsproces uden ilt. Ellers kommer der vækst af uønskede bakterier.

Nu tilsætter du enebær og kommen og blander tingene rundt. Derefter puttes kålen på glas – sørg for at trykke kålen godt sammen, der ønsker så lidt luft / ilt imellem kålen, som muligt. Fyld resten af kålen på og hæld væsken på glasset, nu er det tid til at trykke kålen sammen ved brug af en trækagerulle el.lign. Tilslut foldes en af de to kålblade sammen til diameteren på glasåbningen og presses ned over kålen. Bladet skal gerne være under væske (se evt. video).

Nu stilles glasset i et mørkt hjørne, optimalt ved 18-20 grader og fermenteringen går i gang. Der dannes nu CO₂ under fermenteringen og denne går hurtigere jo varmere det er. Derfor er det vigtigt, især i den første uge, at lufte gassen ud dagligt ellers risikerer du, at glasset sprænges. Efter en uge går fermenteringen som regel langsommere og du lufter ud efter behov.

Efter 3-4 uger er din surkål klar – det kan være en god ide at smage på den efter 2-3 uger for at se, hvor langt den er.

Opbevaring og holdbarhed

Opbevares herefter på køl i op til 2-3 mdr.

Anvendelse

Spis 1 spsk. dagligt til din frokost eller aftensmad. Super lækker i sandwich og burgere. Kan også bruges i wokretter mm., men da slår du bakterierne ihjel og fjerner deres gode egenskaber.

Ønsker du, at bruge andre grøntsager så husk, at den samlede mængde grønt skal være 1 kg til 20 g havsalt, det er for at få den rette saltbalance, som giver den mest optimale fermentering.

Kilder:

Peterson S., Ejlersen S. & Ingemann D. (2015): ”Fermentering – Kraut, Kimchi og Kombucha”. Forlaget People’sPress, København.
Kert J. & Rose L. (2016): ”Sund med dine gode bakterier”. Forlaget LaBessonne.
Facebook gruppen ”Fermentering Danmark”, administrator er Lisbeth Rose

Skrevet af Pernille Kruse ved Ernæringslinjen©

24. marts 2017/af Kruse

Fordøjelse, Videnskab

Din tarmflora snakker til dig!

Tarmfloraen, som også kaldes tarmens mikrobiota, er en betegnelse for de mikroorganismer, der lever i vores tarmsystem. Af mikroorganismer findes der både bakterier, svampe og protozoer. Men bakterierne udgør >90% af de organismer, der er tilstede i tarmen.

Man siger, der findes 40.000 milliarder bakterier i vores tarm!! WOW - det er godt nok mange og lidt svært helt at forstå. Og ud af disse mange milliarder bakterier, er der flere tusind forskellige slags, så for at sige det som det er, så har jeg IKKE styr på alle de forskellige bakterier. MEN en ting er sikkert sammensætningen og mængden af disse har stor betydning for dit helbred og dermed dit velvære.

Nyere studier viser også, at dine tarmbakterier producerer op til flere neurotransmitter (signalstoffer, der bruges i hjernen), såsom GA

A (gamma aminobutansyre) og serotonin. Samtidig vides det, at tarmen kommunikerer med hjernen via den store Vagus nerve. Man mener derfor, at tarmfloraen påvirker kemien i din hjerne i forskellige grader efter hvilke bakterier der findes i din tarm. Og visse bakterier kan være med til at skabe en ubalance i neurotransmitterne i hjernen således, at du har højere risiko for angst, depression og ADHD (1).

Andre studier viser en sammenhæng mellem tarmfloraen og overvægt. Det viser sig at overvægtige har en ændret tarmflora og en mindre diversitet, hvilket menes at påvirke deres risiko for overvægt.

Hvordan får vi så en optimal tarmflora? Her er det maden spillen en stor rolle. Hvis vi spiser mange lette kulhydrater (sukker, stivelse) til daglig, så opformeres de ugunstige bakterier, hvormed en kost høj i fiber (grøntsager, frugt & fuldkorn) gavner de gavnlige bakterier således, at der bl.a. dannes flere kortkædede fedtsyrer. De kortkædede fedtsyrer (såsom propionat, eddikesyre og smørsyre) har en gavnlig effekt på kroppen, da de bl.a.:

Sænker mængden af glukose i blodet (blodsukkeret)
Øger insulin følsomheden
Hæmmer inflammation
Øger GLP-1 (Glucagon like peptide-1) og leptin sekretionen, som bl.a. øger din mæthedsfølelse

Altsammen er det med til at mindske risikoen for overvægt (2). Du kan læse mere om fibre, smørsyre og dens gode effekter på bloggen Butyrat - hva' for noget?.

Fermenterede grøntsager er grøntsager, der under iltfattige vilkår gærer / fermenterer. De er egentlig ret lette at lave. Og jeg kan varmt anbefale Aarstidernes bog "Fermentering, Kraut, Kimchi og Kombucha" fra 2015, den kan købes i de fleste boghandler (3). I bogen er der utallige opskrifter på fermenterede grøntsager.

Pointen ved de fermenterede grøntsager er, at f.eks. hvidkål fra naturens side er fyldt med gode bakterier, der under de rette vilkår (iltfri, saltlage ved stuetemp.) starter en gæringsprocess op. Du fintsnitter kålen og "presser" saft ud af den, ved at knuge den, fylder den derefter på et glas og holder kålen nede i væsken. Derefter opformeres de gavnlige bakterier og kålen gæres i en 5-6 uger. Kålen bliver blødere i struktur og syrlig i smagen. Den spises direkte fra glasset og er en slags "levende probiotika", der går direkte i tarmen og støtter den eksisterende tarmflora. Det smager super lækkert, som en slags surt til f.eks. aftensmaden eller i din sandwich.

Antibiotika

Antibiotika har været på markedet siden 1942 og var revolutionerende, da den var med til at udrydde flere sygdomme, som tidligere ikke kunne behandles og som havde en stør dødelighed. Antibiotika er nødvendig, og mange ville dø, hvis vi ikke havde denne medicin. Men husk, at hver gang du får antibiotika behandling, da slår du størstedelen af din tarmflora ihjel, og derfor er det lidt, som at starte fra scratch med at opbygge din tarmflora.

Derfor anbefaler jeg altid at spise godt med fibre (grøntsager) samt at tage et tilskud med probiotika (f.eks. mælkesyre bakterier) i 3 mdr. efter en behandling med antibiotika for at oprette en god tarmflora, efter sygdom.

MRSA

MRSA (Methicillin Resistent Staphylococcus Aureus) er en bakterie, som er resistent overfor antibiotika midlet methicillin, som er en slags penicillin. MRSA er som sådan ikke farlig for sunde og raske mennesker, hvor immunforsvaret ofte selv kan klare at nedkæmpe infektionen med disse stafylokokker. Men derimod kan det være livsfarligt for en svækket person (især ældre personer) at blive smittet med denne ved f.eks. en operation eller anden sygdom, hvor den gængse penicillin ikke virker (4). Derfor er det meget vigtigt, at vi ikke får udskrevet antibiotika ved en mindre infektion, som kan klares med et par dage i sengen. Men kun anvender det når der er brug for det (i samråd med lægen).

Kilder:

Thakur et al., 2014 J Pharmacol Clin Toxicol 2(1):1016
Canfora et al., 2015 Nature Reviews Endocrinology p. 577-591
Peterson, Ejlersen & Ingemann (2015): Fermentering, Kraut, Kimchi og Kombucha. Forlaget Peoples Press.
https://www.sst.dk/da/sygdom-og-behandling/smitsomme-sygdomme/mrsa
Foto: www.123RF.com stock photo

11. februar 2017/1 Kommentar/af Kruse

Fordøjelse, Videnskab

Butyrat – hva’ for noget?

Okay - det er måske lidt nørdet - men det kan jeg godt li' - og faktisk er butyrat /smørsyre uhyre vigtig for vores fordøjelse. Det kommer sig af, at jeg faldt over en artikel om smørsyre i Magasinet Sundhed med overskriften "Fibersund uden fibre" af Karin Svennevig Hyldig og straks vækkes min nysgerrighed, for sandt at sige, så er jeg ikke vild med tilsætningsstoffer i vores fødevarer, jeg foretrækker "the real thing".

Hele baggrunden og relevansen for at studere butyrat / smørsyre er, at denne er med til at holde vores tarm sund (mindsker betændelse / inflammation i tarmen) og mere end det – studier viser også, at den kan mindske risikoen for udvikling af diabetes og visse kræftformer.

Når vi spiser fiberrig mad med de komplekse kulhydratindhold, er vi ikke selv i stand til at nedbryde disse. Vi har ikke de rigtige enzymer og derfor transporteres disse fibre videre ufordøjet i vores fordøjelsessystem til tyktarmen. Der lever størstedelen af vores mikroorganismer (bakterier mm.) og disse er i stand til at nedbryde fibrene til kortkædede fedtsyrer (SCFA), hvoraf en af disse hedder smørsyre.

Studier har vist at smørsyre bl.a.:

Sænker mængden af glukose i blodet (blodsukkeret)
Øger insulin følsomheden
Hæmmer inflammation
Øger GLP-1 (Glucagon like peptide-1) sekretionen
Hæmmer celledeling i tarmen og øger apoptose (celledød)

Alt sammen har det en gavnlig effekt på type 2 diabetes og visse former for tarmkræft.

Jamen, så skal vi vel bare spise mad med fibre i – ja det er hele pointen, men en undersøgelser fra DTU viser i midlertidigt, at danskere kun spiser 20 gram fibre pr. dag og ikke de anbefalede 30 gram fibre dagligt. Derfor er der umiddelbart grundlag for at forske i at koble smørsyre til stivelsen i bl.a. kartofler og majs, således at vi ved at indtage ”gængse” fødevarer kommer op på de gunstige 30 gram fibre om dagen, dvs. ”Fibersund uden fibre”, som artiklen kalder det. Jeg synes vi skal blive ved med at fokusere på at spise fuldkornsbrød i stedet for hvidt mel, brune/sorte ris i stedet for hvide ris og i det hele taget øge vores indtagelse af grøntsager, som samtidigt har en høj næringsværdi i form af vitaminer og mineraler per ”energiindtag” i forhold til raffinerede produkter (fastfood mm). Jeg går ikke ind for, at vi skal øge vores indtag af kartofler og majs, som har et meget højt indhold af stivelse og dermed har en stor uhensigtsmæssig påvirkning af vores blodsukker.

Hvad gør jeg så!

Derfor foreslår jeg altid, at halvdelen af ens tallerken består af grøntsager (inkl. frugt), morgen, middag og aften! Og når du spiser korn, så gå efter de hele korn (fuldkorn).

Donohoe et al., 2014; ” A gnotobiotic mouse model demonstrates that dietary fiber protects against colorectal tumorigenesis in a microbiota- and butyrate-dependent manner” Cancer Discov 4(12): 1387-97.
Hyldig, KS: "Fibersund uden fibre" i Magasinet Sundhed, Jan 2015.
Nielsen et al., 2014; ”Diets high in resistent starch and arabinoxylan modulate digestion processes and SCFA pool size in the large intestine and faecal microbial composition in pigs” Br J Nutr 112(11): 1837-49.
Puddu et al., 2014; ”Evidence for the Gut Microbiota Short-Chain Fatty Acids as Key Pathophysiological Molecules Improving Diabetes” Mediators Inflamm ahead of epub, Aug 17, 2014.

6. februar 2017/1 Kommentar/af Kruse

Fordøjelse, Videnskab

7 tegn på en utæt tarm

Fordøjelsen er vejen til et godt helbred. Hvorimod en utæt tarm (leaky gut) kan skabe en masse ubalancer i din fordøjelse og dermed være grobund for en del sygdomme.

Din fordøjelse

Ved en normal fordøjelse nedbrydes maden til mindre dele, molekyler, såsom glukose, fedtsyrer og aminosyrer. Disse optages henover vores tarm slimhinde, som består af tarm epitelceller. Visse molekyler absorberes helt automatisk henover cellemembranen på disse epitelceller, mens andre kun optages via en bestemt kanal eller receptor. Dermed er der en kontrol af, hvilke molekyler der optages i vores krop.

Utæt tarm – hvad er det?

En utæt tarm er, som det lyder en tarm, hvor der er større utætheder. Dette skyldes ofte, at de bindinger (tight junctions), som holder epitelcellerne tæt sammen, er ødelagt. Dette medfører, at større molekyler samt toksiner og bakterier let kan trænge gennem tarmen og således starte en uhensigtsmæssig aktivering af immunforsvaret og dermed skabes en øget inflammation (betændelse) i tarmen. I sidste ende skaber det grobund for en dårlig fordøjelse samt en lang række sygdomme, hvis tilstanden ikke ud bedres (se de 7 symptomer nedenfor).

Årsag

Hos særligt sensitive personer kan gluten aktivere et protein i tarmen, zonulin. Dette protein nedbryder de tætte bindinger imellem tarm epitelcellerne (tight junctions), hvorved der skabes en utæt tarm. Ligeledes kan infektioner, toksiner, medicin, stråling, dysbiose (ubalance i tarmfloraen) samt langvarig stress medføre nedbrydning af disse bindinger, hvorved der skabes en utæt tarm.

7 tegn på at du har en utæt tarm

Hvis du har nogen af nedenstående problematikker er det sandsynligt, at du har en utæt tarm!

Fordøjelsesproblemer
- Oppustet mave, luft i maven, diarre, forstoppelse og irritabel tyktarm (IBS)
Fejlernæring pga. næringsstofmangel
Fødevare allergier / intolerance
Alle former for allergier og astma
Autoimmune sygdomme (f.eks. cøliaki, psoriasis, leddegigt, Hashimotos, Sjögrens, Lupus, sklerose)
Hudproblemer (acne, rosacea, eksem og psoriasis)
Sindslidelser i form af depression, angst, ADD og ADHD

Brug for flere informationer og hjælp til at genoprette din tarm

Vi er alle unikke individer med hver vores historie og derfor kræver det en belysning af årsagen til din utætte tarm således, at årsagen til problemet fjernes. Dette gøres gennem en grundig journal samt ved udfyldelse af et fyldestgørende symptomskema samt kostregistrering. Derefter arbejdes der med at sænke aktiveringen af immunforsvaret samt genoprette tarmslimhinden således, at fordøjelsen kan fungere optimalt.

Der arbejdes primært med livsstilsændringer indenfor kost, motion, søvn og relationer.

Konsultation – Ja tak

For mere information kan jeg kontaktes på tlf. 6019 7722 eller via email: info@ernaeringslinjen.dk

Jeg har konsultation i 4640 Faxe, 2920 Charlottenlund og via Skype

Kurser

Der afholdes også kurser på Faxe Sundhedscenter indenfor de Autoimmune sygdomme og Generel sundhed.

Tarmhelende opskrift

Gammeldags suppe kogt på kraftben

Kærlige Hilsner

ved Pernille Kruse

30. december 2015/1 Kommentar/af Kruse

Indlæg

Hvorfor er din afføring interessant for dit helbred?

Afføring?

Er din afføring normal?

Hvor tit er normalt?

Farve

Brun, orange og grøn

Hvid/kitfarvet

Rød eller sort

Form og konsistens

Hvilken score har du ofte og hvad kan du selv gøre

Lugt

Madrester i afføringen

Fedtet afføring

Kerneterapi

Vil du vide mere om fordøjelsen?

Med Venlig Hilsen,

Pernille Kruse

Egenskaber

Ingredienser til surkål

Derudover skal du bruge:

Fremgangsmåde (se min video)

Opbevaring og holdbarhed

Anvendelse

Kilder:

Skrevet af Pernille Kruse ved Ernæringslinjen©

Tarmflora

De gode og de dårlige bakterier

Tarmflora og hjernen

Tarmflora og overvægt

Fermenterede grøntsager

Antibiotika

MRSA

Hvad gør jeg så!

Fakta boks om kortkædede fedtsyrer

Kilder

Din fordøjelse

Utæt tarm – hvad er det?

Årsag

7 tegn på at du har en utæt tarm

Brug for flere informationer og hjælp til at genoprette din tarm

Konsultation – Ja tak

Kurser

Tarmhelende opskrift

Ernæringslinjen.dk

Klinik i Faxe

Online konsultation