Når vægten står stille!

Når vægten står stille

Kender du frustrationen over at vægten bare står stille 😤, selvom du spiser sundt, måske antiinflammatorisk? Så fortvivl ikke…

Jeg har selv været der.

Nogen gange så bevæger vi os i desperation ud af en tangent, fordi vi vil så gerne knække nøden til at få det bedre, vi vil så gerne tabe de der ekstra kilo. Men når vi bevæger os i hast ud af en tangent, ved fx. at spise en bestemt kosttype/diæt, så er det ofte fordi vi har mistet overblikket over vores livssituation. Og fordi vi snart har prøvet så mange ting, som ikke virkede. Der må da være noget galt med kosten siden vi ikke taber os!

Jeg har selv være DER

Jeg gik ned BIG TIME med stress 🤯 i 2010 – første gang – og troede, at jeg bare lige skulle på rette køl igen med kosten, motionen og søvnen, så ville det hele spille.

Men så gik jeg ned igen BIG TIME med stress 🤯 i 2013 – anden gang – og så blev jeg simpelthen lagt så meget ned af stress, at jeg IKKE kunne motionere!! Og hvad pokker gør man så, når man tror at én af løsningerne på ens stress er MOTION!

Jeg forsøgte mig med løbeture 🏃‍♀️ on and off, ca. engang hvert halve år, for det kunne da ikke passe, at jeg ikke kunne løbe! Når jeg forsøgte at løbe en tur på 4 km, så endte det i en kamp med kroppen. Men, jeg har en stædighed og udholdenhed, når det gælder at præstere, så jeg kløede bare på. Resultatet var en krop, der sagde fra BIG TIME! Jeg endte simpelthen efterfølgende i sengen med influenza lignende symptomer: Ømhed i alle muskler, ondt i halsen, hævede lymfeknuder og en ufattelig træthed jeg ikke har oplevet siden 🤒. I dag tror jeg, at det var min krops måde at fortælle mig med STORE bogstaver, at jeg skulle absolut IKKE præstere mere, hvis jeg ville overleve dette her!

Derudover tror jeg, at mine mitokondrier sagde STOP!

Og lige meget, hvem jeg fortalte det eller forklarede, hvordan jeg havde det, så forstod de det ikke! Hvilket i sig selv var dybt frustrerende og jeg følte mig magtesløs.

Du har selv svaret på vægten

Og det er en del af POINTEN / læringen, du har selv svaret på dine udfordringer, men det kan være sindsygt svært at mærke dem eller forstå de tegn kroppen giver dig.

Derfor er jeg også taknemmelig, hver gang jeg gennemfører kurser og deltagerne melder tilbage, at de blevet meget klogere på deres krop og hvilke fødevarer, deres krop har det bedst med.

For jeg kender IKKE svaret på forhånd på dine helbredsproblemer. Jeg ved en MASSE om kost, ernæring og kroppens fysiologi. Både når den er sund og rask og ved sygdom og det deler jeg hjertens ❤️ gerne ud af. Det elsker jeg faktisk at dele ud af, hvis du skulle være i tvivl 😂. Men derfra og så til at vide, hvad der er på spil i lige netop din krop, som har levet ofte et halvt liv eller mere, det er ikke det samme.

Dit liv påvirkes nemlig i høj grad af dit miljø, altså hvilke omgivelser din krop og sjæl omgives af samt, hvad du putter ind i munden fra du bliver født til i dag. Mens dine gener KUN udgør ca. 20%. Og da du kender dit liv bedst, så er det gennem snakken om dig og dit liv, jeg kan hjælpe dig til at forstå, hvor du står i dag med dit helbred og hvilken vej der kunne være en mulighed at gå fremover 🤗.

Så, hvis du ikke taber dig efter hensigten, så kan der være andre parametre på spil end det velkendte kalorieregnskab.

POINTEN med vægten

Min POINTE er, at du ikke altid kan spise dig til at få det bedre 🤨, ofte er det er bred palette af tiltag, der skal til og næsten altid en mental indstilling til at ville se på et overvægts-problem, som MEGET andet end et kalorie regnskab.

Når det så er sagt, så arbejder jeg selvfølgelig rigtig meget med kosten 🥒, da jeg syntes det er mega spændende og fordi kosten spiller en STOR rolle ved de fleste helbredsproblemer. MEN husk at hele din psykiske velbefindende spiller en lige så STOR rolle i dit helbred.

Ernæringsterapien giver overblik

I ernæringsterapien arbejder jeg ud fra en holistisk tilgang. Den inddrager hele DIG, og derigennem hjælper jeg dig til at få en bedre livsstil. Derfor starter et forløb hos mig altid op med en omfangsrig gennemgang af dit fysiske og dit mentale helbred. Samtidig spørger jeg ind til din livsstil.

Og ud fra disse informationer skaber jeg et overblik og forsøger at finde roden til dine problemer. Således at jeg kan anbefale dig bestemte tiltag både mht. din kost og generelle livsstil. Derefter er jeg oftest med på sidelinjen til at guide dig i den rigtige retning, når du selv bliver i tvivl eller der er modgang. På den måde kommer du sikkert i hus med din indsats og får et bedre helbred til gavn for især din livskvalitet.

Du kan se mere information om en 1:1 konsultation lige her.

Ha’ en skøn dag, Pernille Kruse

Pernille Kruse, uddannet Humanbiolog & Ernæringsterapeut

19. august 2021/af Kruse

Videnskab

Hvordan danner din krop energi?

Energi skal der til for at din krop fungerer optimalt!

Ønsker du også at vågne med god energi i kroppen, at have overskud i løbet af dagen eller at kunne løbe en tur med god energi i kroppen? Så læs med her, hvor jeg guider dig igennem hvordan kroppen danner energi.

Læs mere

12. august 2021/2 Kommentarer/af Kruse

Inflammation, Videnskab

Gigt, fordøjelse og antiinflammatorisk kost

Gigt

Måske er du én af 700.000 danskere der lider af gigt, så er jeg sikker på, at du gerne vil forsøge at lindre dine smerter / symptomer. Og her er der hjælp at hente i den antiinflammatoriske kost (AI kost).

Gigt er en bred vifte af sygdomme, lige fra slidgigt, urinsyregigt, diskus prolaps og leddegigt, samt mange flere. Men de har nogle fællestræk, nemlig at der ofte er en øget nedbrydning af led og knogler samt forhøjet inflammation. Begge dele er med til at skabe smerter i det berørte område.

I klinikken

Men lad mig lige gå et skridt tilbage, for jeg bliver simpelthen så glad 😀😀, når jeg hører dejlige historier fra lyttere eller klienter.

I går blev jeg blevet ringet ☎️ op 2 gange af personer, der bare gerne lige vil rose mig for de videoer 🎥 jeg laver på Facebook. Så tusind tak fra mig til jer, der følger med på Facebook og får stor glæde af de videoer jeg laver omkring kost og ernæring.

Den ene kvinde i går fortalte, hvordan det var gået op for hende, hvor meget kosten kan betyde for kroppen og ikke mindst sygdom. Tidligere havde hun blot taget sin medicin uden at vide, at hun selv kan påvirke tilstanden gennem kost. Og ja det kommer selvfølgelig an på, hvilke symptomer og diagnoser. Men er vi inden for de autoimmune sygdomme og kroniske lidelser, så kan kosten ofte spille en positiv rolle.

Dermed IKKE sagt, at dine symptomer eller diagnose forsvinder når du ligger kosten om, men de fleste mærker en markant forbedring i deres livskvalitet. Og er det ikke det de fleste drømmer om, at deres livskvalitet løftes, at vågne frisk og udhvilet og have energi til det meste af dagen?

Så, hvis du ikke allerede har været forbi Ernæringslinjens Facebook side (link), så vil jeg anbefale, at du tjekker den ud. Under fanen video, kan du finde over 30 videoer, der omhandler alt lige fra blodsukker, insulin resistens, metabolsk syndrom, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, fordøjelsesproblemer, mavesyre/ refluks, tallerkenmodeller, motivation, astma og nu også gigt!

Gigt og smerter

Byggesten til led og knogler

Men inden vi snakker AI kost, så er det også vigtigt at have fokus på om du indtager de rette “byggesten” til dine led og knogler? Knogler er opbygget af et stort collagen netværk. Collagen er et af de proteiner, som kroppen danner allermest af, da det indgår i det meste af vores støtte- og bindevæv. Collagen kan du også spise dig til vha. gammeldags kraftsupper (opskrift) eller bone broth, som det også kaldes i dag. Sammen med collagen skal du bruge bl.a. C-, D- og K-vitamin for at styrke dine knogler.

Brusken er lavet af glucosamin, gelatine og kondroitin, som du også får lidt af gennem de gammeldags kraftsupper. Jo længere de koger des mere gelatine kommer der i suppen. Derudover supplerer du kroppen med aminosyrer ved at huske at få dækket dit proteinbehov gennem fisk, kød, bønner og linser. Der skal også bruge mineraler, såsom calcium, magnesium, kalium og fosfor. Disse kan du få dækket gennem indtag af grøntsager, fuldkornsprodukter, nødder og frø.Gammeldags kraftsupper og gigt

Antiinflammatorisk kost

Den antiinflammatoriske kost går ind og arbejder med at dæmpe inflammation i kroppen. Derfor vil en stor del af de gigtramte have stor glæde af denne kost.

5 trin til antiinflammatorisk kost

Vil du vide mere om den antiinflammatoriske kost, så læs med her på bloggen: “Inflammation“. Der beskriver og forklarer hvad inflammation er. Du kan også tilmelde dig nyhedsbrevet her og få en lille E-guide om “5 trin til antiinflammatorisk kost”, helt gratis.

Fordøjelse og gigt

Men ved du også, at fordøjelsen spiller en stor rolle ved gigt? Forestil dig at kroppen altid snakker sammen, blandt andet via blodet. Har du inflammation ét sted i kroppen, så udskilles der inflammatoriske signalstoffer til blodet og disse cirkulerer rundt i hele kroppen. Derfor vil inflammation ét sted i kroppen også påvirke resten af kroppen.

Hvis din fordøjelse er udfordret, fx. forstoppelse, udspilet mave eller luft i maven, da kan det betyde, at din fordøjelse forværrer dine smerter eller ledproblemer. Og derfor kan der være en gevinst i at få styr på maven / fordøjelsen. Det kan betyde en bedring af dine symptomer andre steder i kroppen.

Køb bogen: ”Boost din sundhed med antiinflammatorisk kost” lige her og kom straks i gang med dine kostændringer!

Mikrobiom og leddegigt

I kliniske studier kan der måles en stigning i inflammatoriske markører længe før leddegigten diagnosticeres! Samtidig kan der ses forandringer i slimhinden i tarmen samt dysbiose (uhensigtsmæssig mikrobiota). Og senere hen, kan der måles forandringer i ledvæsken og leddene. Disse observationer leder hen til, at der kan være en mulig sammenhæng mellem tarmens bakterier og udvikling af leddegigt. Fx ses der også en øgning i IgA (antistoffer, som især forefindes i tarmslimhinden) både før og under diagnosticering af leddegigt. Derudover observeres der større mængder af bestemte bakterier i forhold til hos raske personer.

Kilde: https://www.ifm.org/news-insights/ai-connection-leaky-gut-arthritis/

Gode og dårlige bakterier påvirker dit immunforsvar og dermed din gigt.

Livestream og videoer

Vil du gerne høre mere om sammenhængen mellem gigt, fordøjelse og AI kost, så lyt med på videoen herunder fra onsdag den 7. april 2021, på Facebook:

Videoen kan ses her

8-ugers antiinflammatorisk kursus i Faxe eller online

Har du brug for motivation og guidning i den antiinflammatoriske kost, så afholdes der fysiske kurser hvert forår og efterår i Faxe samt online kurser 3-4 gange om året – find datoerne her: Antiinflammatorisk kursus. Begge steder er jeg med på sidelinjen og hjælper / guider alt det jeg kan, så du kommer bedst muligt i mål.

Kærlig Hilsen, Pernille Kruse

14. april 2021/af Kruse

Blodsukker, Videnskab

3 ting der påvirker dit blodsukker

For at forstå dit blodsukker og blive i stand til at regulere det i den rigtige retning, bør du kende til de 3 mekanismer, der overordnet set påvirker, hvor højt / lavt dit blodsukker er.

Læs mere

15. februar 2021/af Kruse

Inflammation, Videnskab

Inflammatorisk tarm og Parkinsons sygdom

Kan der være en sammenhæng mellem din mikrobiota, inflammatorisk tarmsygdom og Parkinsons sygdom?

Flere og flere studier underbygger teorien om, at din mave “snakker” med din hjerne, og at der er en sammenhæng mellem din mave og din hjernes sundhed! Den såkaldte mave-tarm akse.

Et hold danske forskere har derfor sat sig for at undersøge, hvorvidt en ubalance i din tarm, kan påvirke udvikling af neurologiske sygdomme, såsom parkinson og MSA.

I 2019 blev et dansk studie offentligtgjort i det anerkendte tidsskrift Gut. Forskerne kommer fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospital samt Københavns Universitet. Studiet er et såkaldt kohorte studie, som viser, at der er en øget risiko for udvikling af Parkinsons, hvis du har en inflammatorisk tarmsygdom!

Studiet viste, at der er 22% øget risiko for at udvikle parkinson, hvis du i forvejen har en inflammatorisk tarmsygdom, især ved blødende tyktarmsbetændelse (colitis ulcerosa).

Inflammatorisk tarmsygdom (IBD) dækker over colitis ulcerosa og Chrons sygdom. De er begge inflammatoriske tarmsygdomme, der involverer hhv. tyktarmen og hele tarmen. Sygdommene veksler mellem aktive og inaktive perioder.

Studiet er baseret på data fra 76.477 danskere med IBD, som er fulgt gennem 37 år fra udvikling af IBD og frem til en diagnose med Parkinsons eller multipel system atrofi (MSA).

Parkinsons sygdom og MSA

Parkinsons sygdom er en af de mest almindelige neurologiske sygdomme og ca. 8000 mennesker i DK lever med Parkinsons sygdom. De dominerende symptomer på Parkinsons er rysten, muskelstivhed og langsomme træge bevægelser. Derudover opleves ofte også søvnforstyrrelser, kognitive forstyrrelser (fx nedsat hukommelse), depression og mave-tarm forstyrrelser.

Multipel System Atrofi (MSA) er en progressiv, neurologisk sygdom, som angriber voksne mænd og kvinder. MSA er noget mere sjælden end Parkinsons sygdom i DK. MSA opstår ved at nerveceller i særlige områder af hjernen degenererer (nedbrydes). Denne celle-degeneration giver problemer med bevægelsen, balancen og med automatiske funktioner i kroppen som f. eks. kontrol med blæren. Du kan læse mere om MSA på foreningens hjemmeside.

Det skal pointeres, at selv om du har IBD, er risikoen stadig relativ lille for at udvikle Parkinson. Og at dette studie mere indikerer, at der er en sygdomssammenhæng mellem IBD og Parkinson. Kilde: Villumsen et al., 2019 Gut 68:18-24.

Men tænk, hvis du selv kan gøre noget gennem kosten for at mindske inflammation i tarmen? Ville det ikke være rart at vide?

Mikrobiota og Parkinsons sygdom

Et andet studie har kigget på sammenhængen mellem udvikling af Parkinson, kosten og din mikrobiota (tarmflora). Her fandt de, at mikrobiotaen hos en Parkinson-ramt producerer færre kortkædede fedtsyrer. På engelsk kaldes de Short Chain Fatty Acids (SCFA). Kilde: Jackson et al., 2019 Front Neurol 10:1245.

De kortkædede fedtsyrer produceres af din mikrobiota ud fra kostfibre. De er ofte et tegn på en sund og velfungerende tarm. Derudover påvirker SCFA dit immunforsvar i en postiv retning og er med til at dæmpe inflammation i kroppen.

Dette kan derfor tyde på, at du gennem en fiberrig kost kan øge mængden af SCFA i din tarm. Og dermed mindske inflammation i kroppen, og måske sænke risikoen for udvikling af Parkinsons sygdom.

Spiser du en gennemsnitlig vestlig kost, som har en stor andel af færdiglavet mad ofte indeholdende en høj andel stivelse og samtidig en lav andel af fibre, risikerer du en uhensigtsmæssig sammensætning af din mikrobiota og dermed en mindre produktion SCFA. Spiser du derimod efter en middelhavskost, som er karakteriseret ved et højt fiberindtag (grundet det høje indhold af grøntsager, bønner og lave indhold af raffineret kulhydrat), da fremmer du produktionen af SCFA og dermed mindsker du risikoen for inflammation i hjernen, som er en del af sygdomsudviklingen ved Parkinsons.

Kostens indvirkning på din tarm

Jeg har skrevet meget mere om kortkædede fedtsyrer, og i særdeleshed butyrat på bloggen: “Butyrat – hva’ for noget“. Der kan du læse om, hvordan du spiser dig til flere gode kortkædede fedtsyrer, som kan gavne din tarm og hjerne.

Er din mave deprimeret?

Vil du vide mere om, hvorledes din mikrobiota påvirker din tarms sundhed og dit humør? Så læs med på dette blogindlæg:

“Er din mave deprimeret?”

Vil du gerne arbejde hen imod en bedre fordøjelse og dermed en sundere hjerne. Så kan jeg anbefale dig at komme med på det næste 8-ugers forløb. På dette forløb arbejder vi med den antiinflammatorisk kost og evt. en eliminationsdiæt, for derigennem at forbedre din fordøjelse, tarmsundhed og dermed din hjernes funktion.

“Pernille, er så inspirerende i hendes måde at formidle emnet på”, citat fra deltager på Livestreams – Facebook videoer.

Videoer om leaky gut, inflammation og antiinflammatorisk kost

Vil du gerne vide lidt mere om sammenhængen mellem leaky gut og inflammation, så tjek mine video’r ud, som ligger frit tilgængeligt på min Facebook side: Ernæringslinjen. Eller se den ene video her: Video om leaky gut og inflammation.

8-ugers kostforløb med antiinflammatorisk kost & eliminationsdiæt

Lige nu er der åbnet op for tilmelding til de næste 8-ugers forløb med antiinflammatorisk kost, som starter op i slutningen af august. På kurserne bliver du klogere på, hvilke fødevarer, der gavner din krop bedst. Samtidig tilegner du dig viden om, hvordan du gennem kosten kan mindske dine symptomer.

“Jeg har tabt 4 kg og adskillige cm om livet på de 8 uger, men allerbedst er min fordøjelse kommet på plads, mine allergier er mindsket og jeg sover fantastisk, som aldrig før” – Ninna, deltager på 8-ugers forløb

Er du nysgerrig på, hvor meget kosten kan gøre for dig og dit helbred, så hop med næste gang kurserne kører og bliv overrasket. De færreste ved, hvor stor en betydning kosten kan have, da vores sundhedssystem ikke er bygget op omkring forebyggelse og behandling indenfor kost og ernæring, men i stedet omkring sygdom, diagnoser og medicinsk behandling. Jo før du kommer i gang med din livsstilsændring, des bedre resultater.

På begge kurser står jeg til rådighed med min faglige viden, kliniske erfaring og holistiske tilgang til sygdom og sundhed.

På de fysiske kurser i Faxe er der begrænset antal pladser (maksimum 10 på hvert hold), da der skal være tid til individuelle konsultationer samt feedback på de ugentlige møder. Så vent ikke for længe med tilmelding, hvis du allerede nu ved, at du gerne vil med.

Kurserne kan altid betales i rater og der gives derudover Early Bird rabat ved tidlig tilmelding.

Info om 8-ugers kursus

Alle online kurser starter op løbende (forår, sommer og efterår), mens det fysiske kursus i Faxe kun kører om efteråret (fra slut august).

Kærlig Hilsen, Pernille Kruse

Fotograf: Kristian fra Fotografisk Værksted i Faxe.

3. juli 2020/af Kruse

Inflammation, Videnskab

Inflammation

Hvad er inflammation?

Inflammation er en livssvigtig proces, som hjælper kroppen til at forsvare og reparere os selv.

Inflammation / betændelse defineres, som de processor, der startes op i bindevævet, som reaktion på cellebeskadigelse (Bruun-Jensen, 2009). Cellebeskadigelse kan forekommer ved f.eks. et snitsår.

De 5 kardinaltegn

De 5 kardinaltegn, som beskriver inflammation kan føres helt tilbage til de gamle romere:

Varme
Smerte
Rødme
Hævelse
Tab af funktion

Hvis du f.eks. får et snitsår, så er det den akutte inflammation, der gør, at det bliver varmt, rødt og hævet, det er en helingsproces. Når såret er helet op igen lukker inflammationen ligeledes ned. Og balance genopstår.

8-ugers online kursus “Spis Antiinflammatorisk & bliv rask“!

Akut inflammation

Akut inflammation aktiverer følgende processor:

Bakterier trænger ind og celler beskadiges, hvilket kickstarter frigivelse af signalstoffer
Udvidelse af de små blodkår (dilation) således, at blodgennemstrømningen øges til stedet (via signalstoffet histamin)
Øget permeabilitet i cellevæggen i blodkarrene, som tilllader celler fra immunforsvaret at vandre fra blodet og ind i vævet
Væske siver ud i vævet omkring de små blodkar (ødem)
Fasthæftelse samt migration ind i vævet af leukocyter (hvide blodlegemer)
De hvide blodlegemer aktiverer makrofager mm. til at destruere uvedkommende bakterier
Skaderne udbedres og vævet repareres

Celler, der involveres i inflammation

Mastceller findes i det løse bindevæv i hele kroppen, de indeholder små granula fyldt med histamin, der er disse mastceller, der aktiveres og udskiller histamin ved inflammation.

Granulocytterne er første forsvarsværk (stormtropperne), de er hurtige og ikke lige så effektive, som makrofagerne, der er større og indeholder flere enzymer til at slå ihjel!

Vævet danner en gullig væske (pus) og det er en blanding af vævsvæske, celler, dødehvide blodlegemer og evt. døde bakterier (Bruun-Jensen, 2009).

Eksempler på akut inflammation

Sportsskader
Fysiske traumer (snitsår, slag, forstuvning, operation)
Piskesmæld
Menstruationssmerter
Kortvarige allergiske reaktioner
Podagraanfald
Migræne (visse former for)

Inflammatorisk signalstoffer

Som det ses af nedenstående figur, er der mange signalstoffer og celler involveret. Det vil også fremgå, at det ikke er en enkel proces, men derimod en ret indviklet og mange grenet proces, som ikke kan rettes ind vha. specifikke mål.

Inflammatoriske signalstoffer er såsom histamin, bradykinin, neuropeptider, prostaglandiner, interleukiner, thromboxaner, leukotriner og platelet-derived faktorer (Rogero, et al., 2018).

Kom med til foredrag og få hele historien om inflammation!

Kronisk inflammation

Problemet med inflammation er, når den ikke lukker ned igen, da får vi den kroniske inflammation. Kroppen tror, den er konstant under angreb. Kronisk inflammation er involveret i mange af vor tids kroniske sygdomme, såsom:

Type 2 diabetes
Leddegigt & slidgigt
Astma & allergier
Eksem & Psoriasis
Inflammatorisk tarm sygdom
Åreforkalkning

Andre symptomer på kronisk inflammation

Det kan godt være svært at vide, om du går rundt med en kronisk inflammation. Følgende symptomer kan være tegn på kronisk inflammation:

Træthed
Smerter
Feber
Diarré
Udslæt

Livsstil

Har du kronisk inflammation, kan du dæmpe denne ved at ændre din kost. Fødevarer, der dæmper inflammation kaldes antiinflammatorisk kost.

Antiinflammatorisk kost

Antiinflammatorisk kost kan deles op i 3 kategorier:

Mad der påvirker dannelsen af prostaglandiner (signalstoffer, der påvirker inflammation)
Fødevare sensitivitet overfor specifikke fødevarer medfører inflammation
Mad der støtter din fordøjelse og tarmflora, der mindsker inflammation

Nedenfor kan du se en lille guide til mindre inflammation, for endnu mere viden om dette, så mød op til et af mine foredrag om kost, der hæmmer inflammation. Du kan læse mere om fødevare intolerance/sensitivitet her og mere om mad der støtter din fordøjelse her.

6 trin til mindre inflammation

Undgå dårlig fastfood i hverdagen
1. Fastfood er fyldt med omega-6, transfedt, stivelse, sukker & tilsætningsstoffer
Spis 500 g grønt/dag (5 håndfulde, rige på antioxidanter)
1. 1 håndfuld grønt/frugt til morgenmad og mellemmåltid
2. 2 håndfulde grønt/måltid til frokost og aften
Hold et stabilt blodsukker
1. Minimer tilsat sukker, slik & kage én gang om ugen, brug istedet frugt
2. Drik vand og urtete
Fokus på gode fedtstoffer
1. Fiskepålæg & nødder/mandler/frø/kerner/avokado
2. Olivenolie eller kokosolie
Brug dagligt masser af urter
1. Ingefær, peberrod, chili, gurkemeje, hvidløg, oregano, rosmarin, timian & persille
Anvend K-tallerkenmodellen til hvert hovedmåltid
1. Halvdelen af tallerkenen = grønt
2. 1/6-del af tallerkenen er protein, fedt og kulhydrat

Figur 2. K-tallerkenfordeling. 1/2-delen af tallerknen består af grøntsager + frugt, 1/6-del af hhv. protein, fedt og kulhydrat.

Vidste du, at deltagerne på min antiinflammatoriske kurser i gennemsnit halverer deres symptomer (smerter, udslæt, anfald, hovedpine, fordøjelsesproblemer mm.) i løbet af kun 8 uger på antiinflammatorisk kost!

Skal du med og opleve at få mere energi i løbet af blot 8 uger, så læs mere om kurserne på hjemmesiden. To gange om året starter 8-ugers online kurset op “Spis antiinflammatorisk & bliv rask” samt det fysiske kursus i Faxe hver september.

Jeg holder foredrag om antiinflammatorisk mad, se mere under kurser & foredrag.

Derudover sender jeg en E-bog om antiinflammatorisk mad, hvis du tilmelder mit Nyhedsbrev via hjemmesiden / facebook. Du kan til en hver tid framelde dig mit nyhedsbrev.

Kærlig Hilsen

Pernille Kruse

Bibliografi

Berk, M., et al. 2013. BMC Medicine. 2013, 11, s. 200.

Bruun-Jensen, Kjeld. 2009. 3. Ringe : Forlaget Pons, 2009.

Rogero, MM. og Calder, PC. 2018. Nutrients. 30. marts 2018, Årg. 10, 4.

8. juni 2018/af Kruse

Hjerne, Videnskab

Depression og kost

Depression

Vinteren nærmer sig og dermed også risikoen for en vinterdepression. Generelt viser en depression sig som nedtrykthed, fortvivlelse, nedsat appetit, energi, lyst og interesse.

Faktorer

Der er flere faktorer, der spiller ind på hvorvidt der udvikles en depression, en af faktorerne er den mad vi spiser. Der er nemlig påvist en sammenhæng mellem depression og mangel på visse signalstoffer i hjernen, såsom serotonin, dopamin, noradrenalin og GABA (gamma-aminobutyrat syre). Og disse signalstoffer dannes ud fra specifikke aminosyrer der fås via kosten.

Foto: Lightwise / 123RF Stock Photo

Hjernens opbygning

Men for at hjernecellerne overhovedet skal kunne kommunikere med hinanden kræver det at ”stilladset” er i orden. Hjernecellerne (nerverne) er opbygget af en meget stor andel fedt. Derfor er det helt essentielt at vi får de rigtige fedtstoffer gennem kosten, således at vores hjerneceller kan fungere optimalt.

Fedtsyrer

De vigtigste fedtstoffer i denne sammenhæng er de mono- og flerumættede fedtsyrer, som er med til at styrke cellemembranerne og myelinskederne (der omgiver nerverne). De monoumættede (oliesyre) samt flerumættede (omega-6) fås bl.a. igennem olivenolie, rapsolie, jordnøddesmør og nødder. Dertil hører også lecithin, som er et vigtigt fedtstof i cellemembranerne. Vi danner denne selv, men et supplement (kosttilskud) kan for nogen være nødvendigt. Omega-3 fedtsyrerne spiller også en stor rolle ved depression. Studier viser, at et tilskud på 1-2 g EPA (en bestemt slags omega-3 fedtsyre) giver en humør stigning hos deprimerede patienter, så det kan være en god ide at tage et tilskud på 1-2 g EPA dagligt. EPA findes i fiskeolie og nedenstående madvarer:

Hørfrøolie, rapsolie, valnøddeolie
Torskelevertran
Valnød, pecannød
Makrel, sild, stenbider, ål, laks, sardin

Selve kommunikationen mellem nervecellerne varetages af specifikke signalstoffer, såsom serotonin, dopamin, noradrenalin og GABA (gamma-aminobutyrat syre).

Serotonin

Serotonin anvendes i hjernen, som signalstof og er med til at give velvære / ”lykke”, men vi bruger det også til at danne melatonin, som er vores ”sove hormon”. Serotonin dannes om dagen i dagslyset, og det er derfor vigtigt med en daglig dosis dagslys for at kunne danne nok serotonin. Om natten (i mørke) omdannes en del af serotonin til melatonin, som medfører en god nattesøvn.

Serotonin dannes ud fra tryptofan, som er en aminosyre der findes i en række fødevarer, såsom sesamfrø, sojabønner, hørfrø, ost, jordnøddesmør, tun, rejer, linser, hvide bønner, kylling, laks, æg, nødder, humus, banan og abrikos.

Dopamin, noradrenalin & GABA

Ubalancer i dopamin, noradreanlin og GABA i hjernen kan medvirke til en depression. Noradrenalin dannes ud fra dopamin, som dannes ud fra aminosyren tyrosin der igen dannes ud fra aminosyren phenylalanin. GABA dannes ud fra aminosyren glutaminsyre.

Aminosyrerne phenylalanin, tyrosin og glutaminsyre findes i en række fødevarer, såsom æg, sojabønner, ost, jordnødder, hørfrø, hvide bønner, kikærter, kød, fisk, linser, nødder, havregryn, ris, ærter, rodfrugter, kål og avokado.

Co-faktorer

Dernæst skal der være en del Co-faktorer (hjælpere) tilstede for at vi kan danne signalstofferne ud fra aminosyrerne. Derfor er det også vigtigt, at vi får tilført især B₆, folat, B₁₂ og Magnesium. Disse kan enten tilføjes som kosttilskud eller indtages gennem:

B₆: Skaldyr, fisk, sesamfrø, fuldkornsmel, vildt, magert kød, bønner, avokado, porre, spinat, squash, persillerod, persille, selleri og broccoli

Folat: Leverpaté, bønner, æg, grønkål, broccoli, spinat, hybenpulver, persillerod, kikærter, tang, blomkål, asparges, rosenkål og salat

B₁₂: Leverpaté, fisk, skaldyr, æg, kød og ost

Magnesium: Kakao, frø, nødder, hvede, havre, bønner, ris og boghvede

Husk sollys

Husk at komme ud i solen hver dag, også om efteråret og vinteren – det stimulerer din koglekirtel til at danne serotonin. Så lav lækker mad og nyd den på terrassen iklædt din vinterjakke 🙂

Efterårs solskinshilsner fra

Pernille Kruse

9. oktober 2017/af Kruse

Hjertekar sygdomme, Videnskab

Kolesterol – hvad måles der på hos lægen?

Når du får målt dit kolesterol hos lægen, så er det delt op i forskellige kategorier. I parentes står hvilken mængde, der regnes indenfor normalen¹⁾:

Totalt kolesterol (4-6 mmol/l)
HDL = det gode kolesterol (1-2 mmol/l) – jo højere des bedre
LDL = det dårlige kolesterol (3-4 mmol/l) – des lavere des bedre
VLDL – angives normalt ikke
Triglycerid (TG) (2-4 mmol/l) – des lavere des bedre

Figur 1. Totalt kolesterol i blodet stammer fra lipoproteinerne HDL, LDL og VLDL.

Totalt kolesterol

Totalt kolesterol betegner, den samlede mængde kolesterol i fedtperlerne (lipoproteinerne) i blodet (se figur 1). Vil du vide mere om kolesterols struktur, så læs her. Lipoproteinerne kan ses, som store “lastbiler”, der fragter fedt rundt i blodet (se figur 2.). Alt efter, hvor tæt lastbilen er pakket benævnes lipoproteinerne: HDL, LDL og VLDL.

Triglycerid

Triglycerid (TG) betegner den samlede mængde TG i fedtperler i blodet. Triglycerid (TG) består af tre sammensatte fedtsyrer med en glycerol for enden.

HDL

HDL står for high density lipoprotein, hvilket betyder et lipoprotein med en høj densitet (tæt pakket). HDL måles ved, at denne fraktioneres ud af blodprøven og derefter måles det rene kolesterol i denne.

LDL

LDL står for low density lipoprotein (pakket mindre tæt). LDL beregnes, som regel, ud fra den totale mængde kolesterol – HDL – TG. Det er altså ikke en eksakt måling, men en estimering!

VLDL

VLDL står for very low density lipoprotein (pakket endnu mindre tæt). Denne er svær at beregne og bruges derfor sjældent. Når den estimeres er det ud fra en procentvis del af den samlede mængde TG (VLDL indeholder en stor mængde TG).

Hvad betyder tallene?

Forskningen tyder på, at forhøjet LDL øger risikoen for åreforkalkning, mens højt HDL forebygger. Det er især den oxiderede LDL, der er problematisk. Den oxiderede LDL kan desværre ikke måles hos egen læge!

Hvordan dannes VLDL, LDL og HDL?

Jeg bruger en lidt simplificeret forståelse således, at det er nemmere at forstå 😉

VLDL og LDL

Når vi har indtaget et stort måltid mad med rigeligt sukker og fedt (høj energi), da registrerer kroppen bl.a. det forhøjede blodsukker og forhøjede insulin (blodsukker regulerende hormon). Leveren bestemmer sig for, at det vil være smart at lægge noget af energien (sukkeret og fedtet) på lager i form af fedt. Og derfor øger leveren dannelsen af VLDL således, at der kan transporteres fedt (TG) via blodet ud til vævet (muskler og fedtdepot). Når VLDL rammer vævet, da afgives TG og lipoproteinet VLDL er nu omdannet til IDL, som kan optages tilbage i leveren, mens det resterende LDL, cirkulerer rundt i blodet.

Går du derfor rundt med et konstant forhøjet blodsukker, pga. dårlige kostvaner og inaktivitet, da er du i risiko for at få forhøjet LDL. Det kan med tiden føre til åreforkalkning pga. forhøjet LDL og samtidig, oxidativ stres eller inflammation i kroppen.

Figur 2. Transport af kolesterol via lipoproteiner (lastbilen).

HDL

Hvis der derimod er gået lang tid siden sidste måltid, da falder vores blodsukker og insulin. Dermed stiger det andet blodsukkerregulerende hormon glukagon, og leveren bliver bedt om at skaffe noget energi. Dels starter den nedbrydning af glykogen til glukose på sukker-lageret i leveren og dels sender den HDL afsted for at hente fedt ude i vævene/blodet for at påbegynde fedtforbrænding i leveren, således øges HDL (det gode fedt).

Er du derfor typen, der ikke overspiser, holder igen med de lette kulhydrater, holder en god pause imellem dine måltider, måske faster ind imellem og motionerer regelmæssigt, da vil du opnå et højere HDL, som viser en sammenhæng til mindre risiko for åreforkalkning. Dette hænger bl.a. sammen med det lavere blodsukker og en mindre inflammatorisk kost.

Kolesterol kan ikke nedbrydes i kroppen, men udskilles via galden og dermed med afføringen.

Hvordan påvirkes kolesterol?

Førhen troede videnskaben, at vores kolesterol i blodet afhang af den mængde kolesterol vi spiste og derfor frarådede Sundhedsstyrelsen, i en periode, folk med hjertekar lidelser at spise f.eks. æg. I dag er vi blevet klogere og der er ikke en lineær sammenhæng mellem den mængde af det rene kolesterol du indtager og mængden af kolesterol i lipoproteinerne i dit blod. Det skyldes bl.a. at leveren selv danner kolesterol til lipoproteinerne ude fra ovennævnte faktorer. Der er altså fundet en sammenhæng mellem forhøjet blodsukker og insulin med mængden af de skadelige lipoproteiner LDL.

Hvad skal jeg spise for at sænke mit kolesterol?

Som Ernæringsterapeut anbefaler jeg, at du spiser en lavglykæmisk (lav blodsukker påvirkning) og anti-inflammatorisk kost, som tilsammen bevirker en mindre risiko for f.eks. åreforkalkning eller en forværring af denne. Derfor anbefales jeg ofte at spise efter K-tallerken modellen, hvis du har forhøjet kolesterol, den kan du læse mere om her.

Figur 3. K-tallerkenfordeling. 1/2-delen af tallerknen består af grøntsager + frugt, 1/6-del af hhv. protein, fedt og kulhydrat.

Dvs. en kost med en stor mængde grøntsager (ca. 600 g/dag), protein og fedt i hvert måltid samt en lille mængde kulhydrat (fuldkorn) således, at du får en mindre påvirkning af dit blodsukker. Minimer også indtag af tilsat sukker og færdigretter, som ofte er fyldt med sukker og dårligt fedt.

Vil du lære at spise antiinflammatoriske kost (AI kost), så kan du enten købe min bog lige her eller læse mere om 8-ugers kurser, med fokus på AI kost lige her. Er det sukker og kulhydrater, der driller dig, så afholdes der 2 gange om året et 8-ugers kursus: “Kvit sukkeret, tab dig og få mere energi“.

Maj 2017, revideret marts 2021

Pernille Kruse ved Ernæringslinjen

Kilder

https://min.medicin.dk/Sygdomme/Sygdom/44
Lipoproteiner – Betydning, indsigt og klinisk praksis af Overlæge Ulrik Gerdes, Klinisk Biokemisk Laboratorium. April 2016, version 4

4. maj 2017/1 Kommentar/af Kruse

Opskrifter

Bayersk surkål

Mit første kendskab til surkål (sauerkraut) var fra mine skiture sydpå i 1990’erne, hvor det blev serveret til en stor ristet pølse (wurst) på cafeterier langs den tyske Autobahn (motorvej). Dengang var jeg ikke specielt vild med det, men i dag holder jeg rigtig meget af en skefuld surkål, som tilbehør til frokosten eller aftensmaden. Jeg kan både li’ den syrlige, men også let salte smag sammen med de sprøde grøntsager.

Egenskaber

Det særlige ved surkål er, at den danner en masse gode bakterier under fermenteringen, som gavner din tarmflora (du kan læse mere om tarmfloraen på denne blog). Og samtidig er den nem at lave og koster ikke mere end et hvidkål. Så det er noget alle har råd til. Og hvis du i forvejen spiser probiotiske kosttilskud, så er der mange penge at spare ved at lave din egen surkål, hvormed du får dine probiotika ad denne vej.

Fermentering kan også afhjælpe madspild, da du kan fermentere de fleste grøntsager, hvis du blot ligger et kålblad ned sammen med. Dermed kan du bruge resterne fra dine grønstager i en fermentering og havde nærende mad stående i flere måneder på køl. Dertil anbefaler jeg, at du anskaffer dig en bog, hvor der er flere opskrifter og tips til dette (se kilder nederst på bloggen).

Denne surkål er baseret på en opskrift fra Aarstidernes bog om fermentering, som kan anbefales, hvis du er nybegynder mht. fermentering af grøntsager. Der er mange spændende opskrifter i denne bog.

Jeg bruger altid økologiske grøntsager, da de stadig har deres naturlige bakterier siddende på kålbladene og er dermed særligt velegnede til fermentering.

Ingredienser til surkål

1 kg økologisk hvidkål (et helt hoved)
20 g havsalt (ca. 4 tsk. af det grove)
5 enebær (kan udelades)
2 tsk. kommen (frø) (kan udelades)

Derudover skal du bruge:

Et patentglas (1 L.) eller en fermenteringskrukke, de kan købes her (link til hjemmeriet).
En skarp kniv
Et skærebræt
En stor skål
En vægt
En måleteske
Kagerulle af træ (til at stampe med)

Fremgangsmåde (se min video)

Start med at tage de 2 yderste kålblade af dit kålhoved og skyld dem under den kolde hane. Dernæst skæres kålhovedet ud i fire dele og stokken fjernes. Du afvejer derefter 1 kg hvidkål. Den afvejede mængde kål snittes fint og puttes i en stor skål. Afvej 20 g salt og spred den over kålen i skålen. Nu er det tid til at ”knue” din kål sammen med salt i ca. 20 minutter, således at der trækkes væde ud af kålen og den bliver ”klar” i farven. Bliv ved med at ælte indtil der er en god portion saft i bunden af skålen. Der skal være nok saft til at dække kålen i patentglasset, da processen er anaerob, dvs. en gæringsproces uden ilt. Ellers kommer der vækst af uønskede bakterier.

Nu tilsætter du enebær og kommen og blander tingene rundt. Derefter puttes kålen på glas – sørg for at trykke kålen godt sammen, der ønsker så lidt luft / ilt imellem kålen, som muligt. Fyld resten af kålen på og hæld væsken på glasset, nu er det tid til at trykke kålen sammen ved brug af en trækagerulle el.lign. Tilslut foldes en af de to kålblade sammen til diameteren på glasåbningen og presses ned over kålen. Bladet skal gerne være under væske (se evt. video).

Nu stilles glasset i et mørkt hjørne, optimalt ved 18-20 grader og fermenteringen går i gang. Der dannes nu CO₂ under fermenteringen og denne går hurtigere jo varmere det er. Derfor er det vigtigt, især i den første uge, at lufte gassen ud dagligt ellers risikerer du, at glasset sprænges. Efter en uge går fermenteringen som regel langsommere og du lufter ud efter behov.

Efter 3-4 uger er din surkål klar – det kan være en god ide at smage på den efter 2-3 uger for at se, hvor langt den er.

Opbevaring og holdbarhed

Opbevares herefter på køl i op til 2-3 mdr.

Anvendelse

Spis 1 spsk. dagligt til din frokost eller aftensmad. Super lækker i sandwich og burgere. Kan også bruges i wokretter mm., men da slår du bakterierne ihjel og fjerner deres gode egenskaber.

Ønsker du, at bruge andre grøntsager så husk, at den samlede mængde grønt skal være 1 kg til 20 g havsalt, det er for at få den rette saltbalance, som giver den mest optimale fermentering.

Kilder:

Peterson S., Ejlersen S. & Ingemann D. (2015): ”Fermentering – Kraut, Kimchi og Kombucha”. Forlaget People’sPress, København.
Kert J. & Rose L. (2016): ”Sund med dine gode bakterier”. Forlaget LaBessonne.
Facebook gruppen ”Fermentering Danmark”, administrator er Lisbeth Rose

Skrevet af Pernille Kruse ved Ernæringslinjen©

24. marts 2017/af Kruse

Blodsukker, Videnskab

Hvordan spiser jeg mig til et stabilt blodsukker?

De fleste mærker deres blodsukker ret godt, men de er måske ikke bevidste om det? Men du kender sikkert trætheden, der overmander os, når vi kommer hen på eftermiddagen. Hvad gør vi så? De fleste kaster sig over en kop kaffe / kollegaens medbragte kage eller den fordømte, men velmenende slikskål placeret midt i kontoret, så alle ikke kan undgå at få øje på den!

Og hvad så – egentlig er det vel ok. Livet skal vel også indeholde lidt sødt til ganen.

Lige så sikkert, som det er, at vi får energi af kaffen eller kagen – lige så sikkert er der rigtig mange, der efterfølgende har endnu mindre energi, som så igen kræver koffein eller sukker. Vi er ofte havnet i en blodsukker rutsjebanetur.

Primære energikilde

Den primære energikilde til vores hjerne og kroppens celler er glukose, sukker. Vores celler (se figur 1) indeholder bl.a. små ”energifabrikker” kaldet mitokondrier, som omdanner glukosen til energi i de enkelte celler.

Figur 1. En celle. Cellen indeholder bl.a. vores arvemateriale (DNA) i kernen (nuclus) og små ”energifabrikker” mitokondrier, der er farvet røde på denne figur.

Blodsukker regulering

Vores blodsukker reguleres primært af 2 hormoner, insulin og glukagon. Begge fremstilles i bugspytkirtlen i hhv. beta- og alfa-cellerne.

Insulin

Insulin er et protein (polypeptid), dvs. det består af en lang kæde af aminosyrer, som du kan se af nedenstående figur 2. Insulin er med til at regulere mængden af glukose således, at det bibeholdes på et passende niveau (4-7 mmol/L).

Figur 2. Humant insulin. Består af en lang række aminosyrer sammensat, som perler på en snor.

Helt specifikt frigives insulin fra bugspytkirtlen til blodbanen efter et måltid, hvor blodsukker koncentrationen i blodet stiger (højt blodsukker). Derefter binder insulin til en insulin receptor på f.eks. en muskel celle (se nedenstående figur 3). Når insulin bindes til receptoren, åbnes der en specifik glukose kanal. Derefter kan glukosen diffundere ind i cellen og koncentrationen af glukose i blodet falder (lavere blodsukker). Hvis der er høj koncentration af blodsukker, bliver en del af glukosen også lagt på lager i leveren og muskelcellerne i form af glykogen (depot sukker).

Figur 3. Insulins funktion på celle niveau. Insulin binder til en insulin receptor (den blå), hvorefter glukose kanalen (den grønne) åbnes således, at glukosen kan komme ind i cellen (de røde kugler).

Dannelse af energi

Nu kan cellen bruge glukosen til at danne ATP = energi i mitokondrierne (se figur 4). Mitokondrierne kan ses som cellen kraftværk, det er her al energi til cellen dannes. Man ved, at elitefolk har særlig mange mitokondrier pr. muskelcelle i forhold til almindelige mennesker.

Figur 4. Mitokondrie. Mitokondriet omsætter glukose til ATP vha. bl.a. ilt og en del cofaktorer, heriblandt Q₁₀.

Hjertet er også det organ, som har højst andel af mitokondrier, da det er en muskel, som arbejder kontinuerligt og med stor kraft. ATP står for Adenosine Tri Phosphat og er det det stof, der bruges til f.eks. muskelkontraktioner – bevægelse af muskler.

Glukagon

Når koncentrationen af glukose falder (lavt blodsukker) enten ved, at der er gået et par timer siden sidste måltid eller, hvis vi laver motion, f.eks. løber en tur, da frigives hormonet glukagon fra bugspytkirtlen til blodbanen. Glukagon påvirker herefter leveren og muskelcellerne til at frigive glukose fra glykogen depoterne i kroppen primært i leveren og musklerne. For således, at få en normal koncentration af glukose i blodet igen. Hvis blodsukkeret ikke bliver opretholdt, da påvirkes vores hjerne til at spise mad igen for at tilføre kroppen sukker.

Blodsukker og kosten

For at opretholde et stabilt blodsukker henover dagen er det vigtigt at spise moderate mængder af kulhydrat. Samtidig med en varieret kost, hvor der indgår protein og fedt, da disse er med til at regulere blodsukkeret. Derfor vil der f.eks. være et mindre udsving, hvis du spiser et stykke fed fisk (protein+fedt) sammen med dine ris i forhold til ren ris. Og fuldkorns ris (brune, sorte, røde) giver også et mindre blodsukker udsving end hvide ris, der er fri for skaldelene og kimen, som indeholder fibre og lidt fedtstoffer.

Aktivitet

Er du meget aktiv, har du formodentligt en større muskelmasse og bruger derfor en større mængde kulhydrat og kan derfor også tillade dig at spise mere brød, ris og pasta uden, at det påvirker dit blodsukker.

Figur 5. HIIT træning. HIIT står for High Intensive Interval Training, på dansk interval træning.

Overvægtig

Er du overvægtig, bør du mindske dit indtag af kulhydrat, for at undgå for højt blodsukker, der dels øger risikoen for at udvikle sukkersyge, samt også gør det svære for dig at tabe dig (komme over på fedtforbrænding).

K-tallerkenmodel

Ønsker du et stabilt blodsukker, da anbefaler jeg ofte, at du spiser efter K-tallerkenmodellen til hvert måltid, som ser således ud:

Figur 6. K-tallerkenfordeling. Tallerkenfordelingen viser, hvorledes alle dine måltider bør være sammensat, for at sikre et stabilt blodsukker og en gunstig variation i næringsstoffer.

Halvdelen af tallerkenen består af grøntsager (heri indgår 1-2 stk. frugt om dagen), 1/6-del af protein (kød, fisk, æg, bønner og linser), 1/6-del af kulhydrat (fuldkorns ris, pasta, kartofler og brød) og 1/6-del fedt (smør, olie, fedtmarmorering, avokado, mandler, nødder, frø og kerner).

Som mellemmåltid, så husk, at der igen gerne skal være lidt fra alle grupper. Det kunne være lidt gnavegrønt med et stykke kylling (rest fra aftensmaden) og en ½ avokado eller et æble + en håndfuld mandler.

De fleste af mine opskrifter tager højde for denne tallerkenfordeling, så søg gerne inspiration blandt opskrifterne på bloggen.

Skrevet af Pernille Kruse ved Ernæringslinjen©

Fotos: 123RF StockPhoto

23. marts 2017/1 Kommentar/af Kruse

Foredrag om “Styrk dit immunforsvar”

Foredrag “Styrk dit immunforsvar”

– Hvordan spiser du dig til et stærkere immunforsvar?

Hvordan styrker du dit immunforsvar?

Fanger du let infektioner henover vinteren? Så kan der være hjælp at hente. Måske er du træt af, at du ikke kan være sammen med andre uden at “rave” al verdens smitte til dig.

Først of fremmest gælder det om at stille kroppen de bedste betingelser, for at holde vira og bakterier i skak gennem vinteren.

Foredraget omhandler følgende:

Dit immunforsvar og dets funktion
Sammenhængen mellem den mad du spiser, immunforsvaret og infektioner
Hvilke næringsstoffer styrker dit immunforsvar imod infektioner
Hvilken rolle spiller søvn, stress og bevægelse på dit immunforsvar

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål undervejs og bagefter foredraget.

Alle tilmeldte får udleveret en K-tallerkenfordeling (PDF fil) samt en seddel med “10 trin til stærkt immunforsvar” efter foredraget.

Derudover vil der være mulighed for at købe min nye bog: “Boost din sundhed med antiinflammatorisk kost”.

Faxe
Torsdag den 19. november kl. 18:30-20:30

Hvor

Faxe Sundhedscenter
Præstøvej 76
4640 Faxe

Billetter til Faxe

Læs om 10 sunde vaner til flere antioxidanter på bloggen

14. august 2020/af Kruse

Nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev

Bliv klog på kost & ernæring

Tilmeld nyhedsbrev her nedenfor og få tilsendt en E-bog med opskrifter på lækre juice & smoothies.

Du kan også finde opskrifter på bloggen.

Der udsendes nyhedsbrev med varierende intervaller, oftest 1-2 gange om måneden. Du kan til enhver tid afmelde nyhedsbrevet.

Få tilsendt E-bogen: “3-trins guide til mere grønne juice & smoothies”

Hvad er Ernæringsterapi / Functional Medicine

En af grundstenene indenfor ernæringsterapien og funktionel medicin er, at det hele hænger sammen og at kroppens fysiologi påvirker flere steder i kroppen. Så hvis du fx har inflammation i skulderen, så er det ikke kun din skulder der påvirkes, men hele kroppen, da den øgede inflammation i skulderen udskiller inflammatoriske signalstoffer i blodbanen, som transporteres rundt i hele kroppen og dermed eksponeres resten af kroppen for den øgede inflammation. Man kan altså i tale om, at de enkelte symptomer og sygdomme kun er lokalt forekomne.

Vil du gerne vide mere, er du altid velkommen til at kontakte mig for en afklarende samtale – den kan bookes her.

19. juli 2019/af Kruse

Foredrag “Styrk din fordøjelse”

– Bliv klog på, hvad din fordøjelse prøver at fortælle dig

Få den nyeste viden om din fordøjelse

Dårligt fungerende fordøjelse kan være meget generende og udmønte sig på mange måder. Men at have et fordøjelsesproblem er ikke altid at have enten diarré eller forstoppelse!

Din fordøjelse påvirker hele kroppen og derfor kan følgende symptomer være tegn på problemer med fordøjelsen:

Udtalt træthed, træthed efter et måltid mad
Mavesmerter, diarré, forstoppelse, irritabel tarm
Oppustet mave, luft i maven, uro i maven
Søvnproblemer
Inflammation i kroppen (bl.a. eksem, psoriasis og leddegigt)
Allergier og astma
Autoimmun sygdom

Vidste du, at du ved at kigge på din afføring kan du lære en masse om din fordøjelse! Du kan læse mere om dette på bloggen her.

Vil du gerne blive klogere på din fordøjelse? Og vide hvorfor den er så vigtig for, at du kan have det godt, så kom med til 2 timers foredrag om “styrk din fordøjelse”.

Foredraget vil omhandle følgende:

Hvordan virker din fordøjelse?
Hvordan tolker du de forskellige symptomer på en god eller dårlig fordøjelse?
- Aflæs din afføring
Hvilke fødevarer styrker din fordøjelse?
Hvilke fødevarer kan være udfordrende for den enkeltes fordøjelse?
Og hvordan finder du ud af hvilke fødevarer, der gavner dig bedst?
Sammenhængen mellem den mad du spiser, fordøjelsen, immunforsvaret og inflammation
Hvordan hænger allergier, astma, gigt, psoriasis sammen med din fordøjelse?
Kan jeg spise mig til en bedre fordøjelse?
Hvordan påvirker stress, motion, hvile og søvn din fordøjelse?

Alle tilmeldte får tilsendt en E-guide omkring “anti-inflammatorisk kost” (PDF fil) samt en seddel med “10 tips til en god fordøjelse” på e-mail efter foredraget.

Pernille ved hvad hun taler om, og har samtidig menneskelig indlevelse og evne til formidling

PiaKursist

Spændende og lærerig aften – har tænkt på at tilmelde mig til kursus til efteråret

MeretheDeltager til foredrag

Alle tilmeldte får tilsendt en E-bog omkring “anti-inflammatorisk kost” (PDF fil) samt en seddel med “10 tips til en god fordøjelse” på e-mail

Ja – jeg vil helt vildt gerne med og lære noget mere om min fordøjelse, og hvad jeg selv kan gøre i min hverdag 🙂

Tilmelding til foredrag d 28/2 i Næstved via AOF

5. juni 2018/af Kruse

Foredrag om “Anti-inflammatorisk kost” i Køge / Næstved

Foredrag “Anti-inflammatorisk kost”

– Hvordan spiser du dig til mindre inflammation

Hør om anti-inflammatorisk kost i Køge / Næstved

Går du rundt med røde, kløende øjne når græspollen sæsonen er sat ind? Og er du træt af anti-histaminer, som bare gør dig mere træt? Eller værker dine ankler hver morgen du står op? Er der gigtsmerter, som du ønsker at få bugt med på anden vis en smertestillende? Så kom med til 2 timers foredrag og lær hvordan anti-inflammatorisk kost påvirker dit immunforsvar og dermed hvilke fødevarer, der skruer op og ned for inflammation i kroppen. Foredraget vil omhandle følgende:

Hvad er inflammation?
Sammenhængen mellem den mad du spiser, immunforsvaret og inflammation
Hvad er inflammatorisk sygdom?
Hvordan hænger allergier, astma, gigt, psoriasis, åreforkalkning sammen med din fordøjelse?
Kan jeg spise mig til mindre inflammation i kroppen?
Kan jeg spise mig til mindre smertestillende / anden medicin?

Alle tilmeldte får udleveret en K-tallerkenfordeling (PDF fil) samt en seddel med “10 tips til en god fordøjelse” efter foredraget. Derudover vil der være mulighed for at købe min nye bog: “Boost din sundhed med antiinflammatorisk kost” til en særpris på 250 kr..

Køge

Torsdag den 1 februar kl. 19-20:30
Billetter købes gennem FOF Køge

Næstved

Onsdag den 28. februar kl. 19-21
Billetter købes gennem AFO Næstved, via nedenstående link
Pris: 130 kr.

Billetter til Faxe

Billetter til Næstved, AFO

8. maj 2018/af Kruse

Kurser og foredrag

Kom i dybden med din sundhed

Book et kursus eller foredrag

Kurser

“Boost din sundhed med antiinflammatorisk kost”

8-ugers kursus i Faxe – august 2024
8-ugers online kursus – start når det passer dig

Vågner du med ømme led og en krop, der skal “gås igang”, døjer du med hævede fødder, irriteret hud, allergier eller bliver du oppustet og træt, hver gang du har spist et måltid mad? Så har du højst sandsynlig inflammation i kroppen.

På dette kursus får du redskaber til at finde ud af, hvilken kost, der kan mindske dine gener, styrke kroppen, og give dig mere energi i din hverdag.

Læs mere her

“Kvit sukkeret, tab dig og få mere energi”

8-ugers online kursus – start når det passer dig!

Kurset er for dig, der bare er træt af slankekure, manglende energi og din evige sukkertrang. Vi tager udgangspunkt i dit “Why” og bruger noget af den nyeste viden indenfor blodsukker, sukkertrang og motivation til at komme helt i mål.

Derudover arbejdes der med “periodisk faste”, som er et helt fantastisk værktøj, som du ikke må gå glip af, når du ønsker varigt vægttab.

Læs mere her