Indlæg

Gigt

Måske er du én af 700.000 danskere der lider af gigt, så er jeg sikker på, at du gerne vil forsøge at lindre dine smerter / symptomer. Og her er der hjælp at hente i den antiinflammatoriske kost (AI kost).

Gigt er en bred vifte af sygdomme, lige fra slidgigt, urinsyregigt, diskus prolaps og leddegigt, samt mange flere. Men de har nogle fællestræk, nemlig at der ofte er en øget nedbrydning af led og knogler samt forhøjet inflammation. Begge dele er med til at skabe smerter i det berørte område.

I klinikken

Men lad mig lige gå et skridt tilbage, for jeg bliver simpelthen så glad 😀😀, når jeg hører dejlige historier fra lyttere eller klienter.

I går blev jeg blevet ringet ☎️ op 2 gange af personer, der bare gerne lige vil rose mig for de videoer 🎥 jeg laver på Facebook. Så tusind tak fra mig til jer, der følger med på Facebook og får stor glæde af de videoer jeg laver omkring kost og ernæring.

Den ene kvinde i går fortalte, hvordan det var gået op for hende, hvor meget kosten kan betyde for kroppen og ikke mindst sygdom. Tidligere havde hun blot taget sin medicin uden at vide, at hun selv kan påvirke tilstanden gennem kost. Og ja det kommer selvfølgelig an på, hvilke symptomer og diagnoser. Men er vi inden for de autoimmune sygdomme og kroniske lidelser, så kan kosten ofte spille en positiv rolle.

Dermed IKKE sagt, at dine symptomer eller diagnose forsvinder når du ligger kosten om, men de fleste mærker en markant forbedring i deres livskvalitet. Og er det ikke det de fleste drømmer om, at deres livskvalitet løftes, at vågne frisk og udhvilet og have energi til det meste af dagen?

Så, hvis du ikke allerede har været forbi Ernæringslinjens Facebook side (link), så vil jeg anbefale, at du tjekker den ud. Under fanen video, kan du finde over 30 videoer, der omhandler alt lige fra blodsukker, insulin resistens, metabolsk syndrom, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, fordøjelsesproblemer, mavesyre/ refluks, tallerkenmodeller, motivation, astma og nu også gigt!

gigt, smerter

Gigt og smerter

Byggesten til led og knogler

Men inden vi snakker AI kost, så er det også vigtigt at have fokus på om du indtager de rette “byggesten” til dine led og knogler? Knogler er opbygget af et stort collagen netværk. Collagen er et af de proteiner, som kroppen danner allermest af, da det indgår i det meste af vores støtte- og bindevæv. Collagen kan du også spise dig til vha. gammeldags kraftsupper (opskrift) eller bone broth, som det også kaldes i dag. Sammen med collagen skal du bruge bl.a. C-, D- og K-vitamin for at styrke dine knogler.

Brusken er lavet af glucosamin, gelatine og kondroitin, som du også får lidt af gennem de gammeldags kraftsupper. Jo længere de koger des mere gelatine kommer der i suppen. Derudover supplerer du kroppen med aminosyrer ved at huske at få dækket dit proteinbehov gennem fisk, kød, bønner og linser. Der skal også bruge mineraler, såsom calcium, magnesium, kalium og fosfor. Disse kan du få dækket gennem indtag af grøntsager, fuldkornsprodukter, nødder og frø.Osso bucoGammeldags kraftsupper og gigt

Antiinflammatorisk kost

Den antiinflammatoriske kost går ind og arbejder med at dæmpe inflammation i kroppen. Derfor vil en stor del af de gigtramte have stor glæde af denne kost.

Antiinflammatorisk kost

5 trin til antiinflammatorisk kost

Vil du vide mere om den antiinflammatoriske kost, så læs med her på bloggen: “Inflammation“. Der beskriver og forklarer hvad inflammation er. Du kan også tilmelde dig nyhedsbrevet her og få en lille E-guide om “5 trin til antiinflammatorisk kost”, helt gratis.

Fordøjelse og gigt

Men ved du også, at fordøjelsen spiller en stor rolle ved gigt? Forestil dig at kroppen altid snakker sammen, blandt andet via blodet. Har du inflammation ét sted i kroppen, så udskilles der inflammatoriske signalstoffer til blodet og disse cirkulerer rundt i hele kroppen. Derfor vil inflammation ét sted i kroppen også påvirke resten af kroppen.

Hvis din fordøjelse er udfordret, fx. forstoppelse, udspilet mave eller luft i maven, da kan det betyde, at din fordøjelse forværrer dine smerter eller ledproblemer. Og derfor kan der være en gevinst i at få styr på maven / fordøjelsen. Det kan betyde en bedring af dine symptomer andre steder i kroppen.

Køb bogen: ”Boost din sundhed med antiinflammatorisk kost” lige her og kom straks i gang med dine kostændringer!

Mikrobiom og leddegigt

I kliniske studier kan der måles en stigning i inflammatoriske markører længe før leddegigten diagnosticeres! Samtidig kan der ses forandringer i slimhinden i tarmen samt dysbiose (uhensigtsmæssig mikrobiota). Og senere hen, kan der måles forandringer i ledvæsken og leddene. Disse observationer leder hen til, at der kan være en mulig sammenhæng mellem tarmens bakterier og udvikling af leddegigt. Fx ses der også en øgning i IgA (antistoffer, som især forefindes i tarmslimhinden) både før og under diagnosticering af leddegigt. Derudover observeres der større mængder af bestemte bakterier i forhold til hos raske personer.

Kilde: https://www.ifm.org/news-insights/ai-connection-leaky-gut-arthritis/

Mikrobiom

Gode og dårlige bakterier påvirker dit immunforsvar og dermed din gigt.

 

 

Livestream og videoer

Vil du gerne høre mere om sammenhængen mellem gigt, fordøjelse og AI kost, så lyt med på videoen herunder fra onsdag den 7. april 2021, på Facebook:

Videoen kan ses her

8-ugers antiinflammatorisk kursus i Faxe eller online

Har du brug for motivation og guidning i den antiinflammatoriske kost, så afholdes der fysiske kurser hvert forår og efterår i Faxe samt online kurser 3-4 gange om året – find datoerne her: Antiinflammatorisk kursus. Begge steder er jeg med på sidelinjen og hjælper / guider alt det jeg kan, så du kommer bedst muligt i mål.

Kærlig Hilsen, Pernille Kruse

Pernille Kruse

I går aftes fik vi de lækreste frikadeller (opskrift følger her), og dertil lavede jeg en råkostsalat med sesam inspireret af Lone Kjær, forfatter til “Mad på den fede måde”. Jeg har to af hendes kogebøger, og de er blevet flittigt brugt i familien. Denne råkost er særlig lækker, fordi der bruges tahin i dressingen. Tahin er en slags smørepålæg, der er lavet af rent sesamfrø og havsalt – jeg er ret vild med den lavet af Urtekram. Sesamfrø er rige på gode fedtsyrer, fibre, calcium, jern og selen.

Råkostsalat med sesam

Ingredienser
  • 2 mellemstore rødbeder
  • 3 store gulerødder
  • 1 fed hvidløg, presset
  • saft fra ½ grape / 1 citron
  • 60 g tahin
  • ½ dl vand
  • havsalt & peber
  • ½ dl sesamfrø
  • persille

Skræl og vask rødbeder samt gulerødder. Riv dem på den grove side af rivejernet. Bagefter røres en dressing af hvidløg, grape, tahin, vand og salt og peber – rør til det er en ensartet masse. Dressingen hældes over råkosten, sesamfrø vendes i, og der pyntes med grofthakket persille samt lidt ekstra sesamfrø.

Kan serveres til gode frikadeller lavet af svine- eller fiskefars 🙂

Råkostsalat med kokos

Ingredienser
  • 2 mellemstore rødbeder
  • 3 store gulerødder
  • saft fra 1 citron
  • olivenolie
  • havsalt & peber
  • kokosmel

Skræl og vask rødbeder samt gulerødder. Riv dem på den grove side af rivejernet. Bagefter røres en dressing af citron og olivenolie, den smages til med salt og peber og hælde over. Til slut vendes halvdelen af kokosmelen i salaten, og resten drysses udover.

Det smager himmelsk til en ovnbagt hvid fisk samt dampet spinat.

Kærlig Hilsen

LogoVed Pernille Kruse

Ingefær shot

Ingefær (Zingiber officinale) er en fantastisk rod, som kan bruges på mange måder. Den har mange helbredende egenskaber og er bl.a. kendt for at være kvalmestillende og betændelseshæmmende / anti-inflammatorisk. Hvis du lider af transportsyge eller har betændelsestilstande i kroppen (såsom leddegigt, hævede og ømme led, allergier, autoimmune sygdomme), kan det derfor være en rigtig god ide at spise ingefær i maden eller tage en shot hver dag for at se, om det kan afhjælpe transportsygen eller lindre andre symptomer. Jeg bruger mest ingefær i varme gryderetter inspireret af det Thailandske køkken (grøn karry suppe), som slik (kandiseret ingefær), til varm te, i kolde grøntsagsjuice og shots.  

Ingefær shot

I perioder tager jeg en shot hver dag for at styrke mit immunforsvar, da den bl.a. virker antiinflammatorisk. Og så elsker jeg den bitre, sure og stærke smag – bitterstofferne fra citronen er med til at fremme fordøjelsen, så jeg tager den ofte lige inden et måltid.16326376_10209709818076844_718511901_o

Ingredienser
  • 200 g øko. ingefær
  • 2 hele øko. citroner
  • 2 l vand
  • 2 spsk. dansk honning – efter smag og
    behag

Skræl det meste af ingefæren – jeg lader altid noget af skrællen sidde, der hvor det er svært at komme til. Skær ingefæren i meget tynde skiver og put den i en gryde med 2 l vand. Skyl citronerne og skær dem ligeledes i tynde skiver – overfør citronerne til gryden. Tænd for gryden og bring det i kog – lad det koge i 30 minutter ved svag varme. Derefter afkøles væsken til stue temperatur og honningen røres i. Den kan godt laves uden honning – det er smag og behag – jeg kan godt lide den bitre, sure og stærke drik uden honning, men prøv dig frem.16244824_10209709818556856_2016099774_o

Tilslut sies blandingen og den rene væske kommes på skoldede flasker – opbevares på køl (holdbarhed ca. 1 mdr.).

Varme hilsner fra

Logo

Ved Pernille Kruse

 

7 tegn på utæt tarm

Fordøjelsen er vejen til et godt helbred. Hvorimod en utæt tarm (leaky gut) kan skabe en masse ubalancer i din fordøjelse og dermed være grobund for en del sygdomme.

Din fordøjelse

Ved en normal fordøjelse nedbrydes maden til mindre dele, molekyler, såsom glukose, fedtsyrer og aminosyrer. Disse optages henover vores tarm slimhinde, som består af tarm epitelceller.  Visse molekyler absorberes helt automatisk henover cellemembranen på disse epitelceller, mens andre kun optages via en bestemt kanal eller receptor. Dermed er der en kontrol af, hvilke molekyler der optages i vores krop.

Utæt tarm – hvad er det?

En utæt tarm er, som det lyder en tarm, hvor der er større utætheder. Dette skyldes ofte, at de bindinger (tight junctions), som holder epitelcellerne tæt sammen, er ødelagt. Dette medfører, at større molekyler samt toksiner og bakterier let kan trænge gennem tarmen og således starte en uhensigtsmæssig aktivering af immunforsvaret og dermed skabes en øget inflammation (betændelse) i tarmen. I sidste ende skaber det grobund for en dårlig fordøjelse samt en lang række sygdomme, hvis tilstanden ikke ud bedres (se de 7 symptomer nedenfor).

Årsag

Hos særligt sensitive personer kan gluten aktivere et protein i tarmen, zonulin. Dette protein nedbryder de tætte bindinger imellem tarm epitelcellerne (tight junctions), hvorved der skabes en utæt tarm. Ligeledes kan infektioner, toksiner, medicin, stråling, dysbiose (ubalance i tarmfloraen) samt langvarig stress medføre nedbrydning af disse bindinger, hvorved der skabes en utæt tarm.

7 tegn på at du har en utæt tarm

Hvis du har nogen af nedenstående problematikker er det sandsynligt, at du har en utæt tarm!

  1. Fordøjelsesproblemer
    • Oppustet mave, luft i maven, diarre, forstoppelse og irritabel tyktarm (IBS)
  2. Fejlernæring pga. næringsstofmangel
  3. Fødevare allergier / intolerance
  4. Alle former for allergier og astma
  5. Autoimmune sygdomme (f.eks. cøliaki, psoriasis, leddegigt, Hashimotos, Sjögrens, Lupus, sklerose)
  6. Hudproblemer (acne, rosacea, eksem og psoriasis)
  7. Sindslidelser i form af depression, angst, ADD og ADHD

Brug for flere informationer og hjælp til at genoprette din tarm

Vi er alle unikke individer med hver vores historie og derfor kræver det en belysning af årsagen til din utætte tarm således, at årsagen til problemet fjernes. Dette gøres gennem en grundig journal samt ved udfyldelse af et fyldestgørende symptomskema samt kostregistrering. Derefter arbejdes der med at sænke aktiveringen af immunforsvaret samt genoprette tarmslimhinden således, at fordøjelsen kan fungere optimalt.

Der arbejdes primært med livsstilsændringer indenfor kost, motion, søvn og relationer.

Konsultation – Ja tak

For mere information kan jeg kontaktes på tlf. 6019 7722 eller via email: info@ernaeringslinjen.dk

Jeg har konsultation i 4640 Faxe, 2920 Charlottenlund og via Skype

Kurser

Der afholdes også kurser på Faxe Sundhedscenter indenfor de Autoimmune sygdomme og Generel sundhed.

Tarmhelende opskrift

Gammeldags suppe kogt på kraftben

Suppe kogt på ben

Kærlige Hilsner

Logo

 

ved Pernille Kruse

Fond eller gammeldagssuppe kogt på kraftben indeholder mange gode næringsstoffer, som kan virke helende på vores tarm samt styrke vores knogler, led, hud, hår og negle. Derfor kan det være en rigtig god ide at bruge en af feriedagene på at koge ben. Der kan med fordel laves en stor portion, som så fryses ned i mindre portioner til senere brug.

Der kan bruges ben fra okse, kalv, svin, høne, fisk og vildt. Den suppe /fond, som jeg beskriver her, er lavet af forskellige kalveben (f.eks. ribben, ryghvirvler, skank, hale), som jeg har købt i forbindelse med indkøb af en 1/4 kalv. Det er også muligt at købe ben hos slagteren. Jeg starter som regel op på dette enten en tidlig morgen eller sen aften, da det skal stå og simre i 12-24 timer for at få så mange næringsstoffer ud som muligt.

Ingredienser

  • 2½ kg ben (gerne blandet og både med og uden kød)
  • 1 dl æblecider eddike (eller anden eddike)
  • 1 porre / 3 løg
  • 3 store gulerødder
  • 2 pastinakker / rodfrugt
  • 2 stilke bladselleri
  • 1 bundt krydderurter (timian, rosmarin, laurbær blad) (samlet med en snor)
  • 1 spsk. hele sorte peberkorn
  • ca. 5-7 dl vand, så benene er dækket

Placer benene i en gryde sammen med eddiken og hæld vand på , så det lige knapt dækker. Varm langsomt vandet op til kogepunktet og tag skummet af med en ske. Tilsæt dernæst grøntsagerne skåret i mindre stykker samt krydderurterne og peber. Når det igen koger skrues der ned for blusset, således, at det simrer svagt. Skum eventuelt af igen, om muligt. Lad det hele stå og simre i 12-24 timer.

Derefter skummes fedtet af, hvis der er meget og anvendes til fuglefoder. Resten sis gennem en sigte og fordeles på 4-5 syltetøjsglas. Jeg lader dem stå og køle af på køkkenbordet og sætter dem derefter på køl (holdbarhed 1-2 uger uåbnet, hvis der er fedtlag øverst) eller i fryseren.

Nu er de klar til at blive brugt i en grøntsagssuppe, oksekødsuppe, sammenkogte retter eller som smagsgiver i en sovs – god fornøjelse med projektet 🙂

For en kraftigere smag kan benene brunes i ovnen, inden de lægges i gryden med vand.

For flere opskrifter, info om næringsindhold i supper og fond kogt på ben – anbefales bogen “Nourishing Broth” af Sally Fallon Morell (på engelsk).

Dette populære knækbrød lærte jeg at lave på et bagekursus hos Lone Bang & Marianne Lodberg

Dette knækbrød er meget fint og knækker let, så det er bedst at opbevare det i en dåse. Men det smager himmelsk – jeg foretrækker selv rismel, da quinoa godt kan haKnækbrødve en let bitter smag. Der bliver til 3-4 bageplader knækbrød.

Ingredienser:

  • 1 dl hørfrø
  • 1 dl sesam frø
  • 1 dl solsikkekerner
  • 1 dl græskarkerner
  • 1 dl havregryn, hirse- eller quinoaflager
  • 3½ dl rismel / quinoa mel
  • 1½ tsk. salt
  • 1 dl olie (oliven / raps olie)
  • 2½ dl vand

Alle ingredienser røres sammen / æltes og rulles tyndt ud – nemmest mellem to stykker bagepapir og med en kagerulle. Det er vigtigt at det bliver meget tyndt, da knækbrødet da bliver mest sprødt og lækkert.

Er du mere til video, så se med her, hvordan de laves.

Bages ca. 17-20 min ved 170 grader til det er gyldent / brunt.

Smager fantastisk med tahin, nøddesmør, peanutbutter, humus og diverse spread fra urtekram.

Dette gulerodsbrød er en lettere variant end det traditionelle stenalderbrød. Jeg kan godt lide den mere fugt dette brød indeholder pga. de revne gulerødder.

Glutenfrit gulerodsbrød

Glutenfrit gulerodsbrød

Ingredienser

  • 4 store revne gulerødder
  • 100 g mandler
  • 100 g solsikkekerner
  • 100 g valnødder /hasselnødder
  • 100 g græskarkerner
  • 100 g hørfrø
  • 4 æg
  • 1 dl oliven-, kokos-, solsikke- eller avocadoolie

Tænd ovnen på 165 grader.

Skral og riv de fire gulerødder på det grove jern. Put dernæst alle nødder og frø i en foodprocessor og kør i flere minutter indtil massen er helt jævn (fint kværnet). Dernæst tilsættes de 4 æg, olien og gulerødderne og der køres igen til massen er jævn. Smør en lille brødform og sæt den i ovnen i ca. 60 min, hvis det er en større brødform (til rugbrød), da giv kun ca. 50 min. Afkøles og opbevares i køleskabet.

Græskarsuppen kan spises både til frokost eller aftensmad og mætter dejligt, selv uden brød.

Ud fra kalenderen er det i dag efterår, og kigger jeg ud af vinduet, passer det meget godt. Bladene er begyndt så småt at gulne, og temperaturen er faldet et par grader. Jeg elsker efteråret og dets gyldne farver og ikke mindst de lækre høstmodne danske fødevarer, der dukker frem på hylderne.

Græskar

En af mine foretrukne grøntsager er græskaret, som fås i forskellige former og farver – oftest anvender jeg Hokkaido (det lille runde orangefarvede græskar) eller Butternut (det lille klokkeformede cremefarvede græskar, også kaldet Butternut squash), som begge er tilgængelige i de fleste supermarkeder.

Fælles for de to græskar er, at de er anvendelige i både hovedretter og desserter / kage 🙂

Hokkaido græskar suppe

Hokkaido græskar suppe

Opskrift:

Suppen er meget nærende og anti-inflammatorisk pga. de gode egenskaber fra hvidløg, ingefær og gurkemeje. Du bestemmer selv, hvor kraftig / stærk den skal være ved, at justere på indholdet af ingefær og karry.

Ingredienser:
Ingredienser til suppen

Ingredienser til suppen

  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 5-10 g frisk ingefær
  • 1-2 tsk. karry
  • 1-2 tsk. gurkemeje (kan udelades)
  • 1 spsk. kokosolie
  • 1 græskar (hokkaido / butternut)
  • ½-1 dåse kokosmælk / 1 dl fløde (kan erstattes med grøntsags bouillon)
  • ½ l grøntsags bouillon af Herbamare
  • Lime
  • Urtesalt / peber

Svits finthakket løg, hvidløg og ingefær i karry, gurkemeje og olie.

Skyl græskaret og skær det midt over (det skal ikke skralles!). Skrab kernerne ud med en spiseske og derefter skæres græskaret i mindre tern.

IMG_3868

Skrab kerner ud

Vend ternerne i gryden og tilsæt kokosmælk og bouillon. Lad suppen koge ved svag varme i ca. 20 minutter.

Blend suppen med en stavblender og smag til med salt, peber og lime.

Serveres enten med kogte brune ris eller knækbrød / brød

Kan fryses ned 🙂

Velbekomme, Pernille Kruse (september 2015)

Endnu en måned er gået, og sikke meget der er sat i gang her på Ernæringslinjen. Løbende forsøger jeg, at opdatere min hjemmeside og få stillet skarpt på, hvad det er jeg kan tilbyde i min klinik og på kurserne.

Faxe Sundhedscenter

Som du måske har set, via Facebook eller pressen, så er jeg startet op i Faxe Sundhedscenter, og det har været en gevinst. Lokalet er sat i stand og klar til at modtage klienter i individuel konsultation. Det ligger i bygning 4 på 1.sal ved siden af lægeklinikken og på samme gang som Gestalt psykoterapeut Lars Bo Pedersen, Parterapeut Mette I. Turms og Rygskolen ved Hanne Jensen.

Konsultation hos Ernæringslinjen

Ernæringslinjen tilbyder ernæringsterapi og du er altid velkommen til at ringe og få en snak om det er noget for dig inden du booker en tid. Ved den 1. konsultation laves der en grundig gennemgang af nuværende madvaner, symptomer og livsstil, for at kunne spore sig ind på de fysiologiske sammenhænge. Ud fra dette planlægges i samarbejde en kostplan og evt. andre tiltag, som fører til det ønskede resultat om det er vægttab, færre symptomer, mere energi eller andet. Derefter er der opfølgende konsultationer, som vil variere i antal. Tidsbestilling via mobil 6019 7722 eller online booking.

Arrangementer

Der er en del andre private aktører på Faxe Sundhedscenter og pt. er vi i gang med at arrangere en event “Ladies Night” der skal løbe af stablen i April 2016 på Faxe Sundhedscenter. Og som det fremgår af titlen så er det for kvinder og vil omhandle forskellige former for Wellness – jeg kommer tilbage til dette når vi kommer lidt længere i planlægningen.

Kursus i ernæring ved autoimmune sygdomme

De autoimmune sygdomme har altid haft min interesse, så derfor starter Ernæringslinjen ud med at holde et kursus for folk med en autoimmun lidelse. Det at være en del af en gruppe gør det ofte lettere for den enkelte at lave nogle ændringer. Samtidig bliver der også plads til mere undervisning end ved en almindelig konsultation. Men der er også afsat tid til en individuel vurdering under kurserne, da jeg vægter det meget højt, at hver enkelt har forskellige udgangspunkter og fysiologi, hvorfor det ikke er hensigtsmæssigt at give den samme vejledning og kostplan til alle.

Autoimmune sygdomme i Danmark

Jeg blev chokeret over at læse, at der i Danmark findes mellem 300.000 – 400.000 med en autoimmun sygdom (ifølge læge Lars Fugger). Det svarer til 5-7 % af den danske befolkning. Jeg er ikke sikker på, at alle ved om deres sygdom er en autoimmun lidelse, derfor lister jeg lige nogle af de mest udbredte:

  • Psoriasis (betændelsestilstand i huden)
  • Hashimoto’s thyroiditis (betændelse i skjoldbruskkirtlen, lavt stofskifte)
  • Chrons sygdom & Ulcerativ colitis (kronisk tarmbetændelse)
  • Leddegigt (betændelse i leddene)
  • Type 1 diabetes (sukkersyge)
  • Multipel Sclerose (betændelse i centralnervesystemet)
  • Graves (betændelse i skjoldbruskkirtlen, højt stofskifte)

De autoimmune sygdomme karakteriseres ved, at immunforsvaret angriber kroppens egne sunde og raske celler. Derved opstår der betændelse og ved længerevarende betændelse, fungerer vigtige barrierer / organer ikke længere optimalt. Ofte behandles betændelsen med immun-undertrykkende stoffer, som binyrebarkhormoner eller cellegifte, men biologiske lægemidler (såsom antistoffer imod immunforsvaret) har også fået stor betydning specielt indenfor behandlingen af leddegigt, kronisk inflammatorisk tarmsygdom og psoriasis.

På kurset fokuseres der på de sygdomme, som gruppen repræsenterer, og hvorledes vi via kosten kan spise anti-inflammatorisk (hæmme betændelsen) således, at vi hjælper vores immunforsvar mest muligt. Der vil være en stor del ernæringslære omhandlende fordøjelsen, immunforsvaret samt fødevare intolerance og en del motivation omkring ændring af madvaner samt deling af mad opskrifter. Derudover vil vi se på hvorledes motion, stress, søvn og meditation kan påvirke vores fordøjelse.

Kurset starter torsdag den 26 februar kl. 19 på Faxe Sundhedscenter. Tilmelding foregår via AOF’s hjemmeside.

Dagens opskrift

Følg Ernæringslinjen på hjemmesidenFacebook eller Instagram/ernaeringslinjen og få masser af inspiration til lækre velsmagende retter der også er nemme ;o)

Pandekager med hindbær & kakaonibs

12 små pandekager

11Feb2015 Iphone 035

Ingredienser:

4 æg
250 g mozzarella
1 vaniljestang / pulver
2 spsk. HUSK
4 spsk. vand
1 nips salt
smør / kokosolie

Pynt:
tørret hindbær /revet citronskal
kakaonibs
flydende honning

Blend æg, mozzarella, HUSK og salt til en ensartet tyk masse. Smelt fedtstoffet på en pande og steg de små pandekager ved mellemvarme til de er gyldne. Serveres med tørret hindbær, kakaonibs og flydende honning.