Indlæg

Energi skal der til for at din krop fungerer optimalt!

Ønsker du også at vågne med god energi i kroppen, at have overskud i løbet af dagen eller at kunne løbe en tur med god energi i kroppen? Så læs med her, hvor jeg guider dig igennem hvordan kroppen danner energi.

Rødbedebøffer med boghvedeboller

6-8 stykker

Disse rødbedebøffer kan bruges i en burger, som her, eller du kan spise dem til frokost sammen med en  lækker kålsalat. Du kan enten bruge friske rødbeder eller bruge pulpen fra din rødbede juice, hvis du gerne vil undgå spild.Rødbedebøffer

Ingredienser

  • 2 rødbeder
  • 2 pastinak
  • 2 æg*
  • 1 dl havregryn
  • 1 lille løg
  • 1 fed hvidløg
  • ½ tsk spidskommen
  • 3 stængler frisk timian/1 tsk tørret timian
  • olivenolie

Tilbehør

  • boghvedeboller / alm burgerboller
  • salatblade
  • agurk, fennikel salat
  • evt. aioli

Skræl rødbeder og pastinak og riv dem groft på et rivejern. Rør dem sammen med resten af ingredienserne og lad ”farsen” stå og trække i 15 minutter. Juster med gryn, hvis farsen er for løs/saftig.

Form rødbedebøfferne og tryk dem forsigtigt let flade med hånden. Steg bøfferne i olie på en pande, ca. 5-7 minutter pr. side. Hold dem evt. varme i ovnen indtil i skal bygge jeres burger.

Server rødbedebøfferne i en boghvede bolle, evt. smurt med lidt aioli sammen med et blad salat plus agurk, fennikel salat.

*æg kan udelades og erstattes med lidt rismel, prøv dig frem så ”dejen” er fast og ikke for våd.

Rødbeders gavnlige effekter

Rødbeder har et højt indhold af nitrat og har vist at have en gavnlig effekt på blodtrykket. Derudover virker rødbeder leverstyrkende og generelt styrkende på din fordøjelse.

Bog

Opskriften er fra bogen: “Boost din sundhed med antiinflammatorisk kost – 8 uger der styrker dit helbred”, som indeholder et 8-ugers kostforløb med 75 opskrifter inklusiv teori om fordøjelsen, blodsukker, inflammation, leaky gut og fødevarereaktioner.

Du kan låne bogen på biblioteket eller købe den her på hjemmesiden eller hos Muusmann Forlag.

Foto af Tia Borgsmidt.

Kærlig Hilsen, Pernille Kruse

Blomkål er et af mine favorit kål. Den kan bruges både rå, stegt og bagt på et utal af måder. Her en simpel ret med lækker fisk til.

Den friske, syrlige agurkesalat passer fint til den stegte blomkål og torsk.

2 personer

  • 3-400 g torsk
  • ½ blomkål

    Blomkål torsk

    Torsk med blomkål, foto af Tia Borgsmidt

  • 3 fed hvidløg
  • flagesalt (havsalt)
  • olivenolie
  • frisk timian
  • evt. kogte kartofler

Agurkesalat

  • 1 agurk
  • ½ fennikel
  • 1 bundt persille

Dressing

  • olivenolie
  • citronsaft
  • sennep
  • lidt sirup/honning

 

 

 

 

 

 

 

 

Halver blomkålen og skær det halve hoved i 4 skiver. Tilsæt olivenolie på panden og drys med flagesalt – steg skiverne af blomkål på panden ved svag varme i ca. 25-30 minutter.

Tilbered imens salaten. Snit fennikel toppen og lidt af roden meget fint. Bland det sammen med agurk i tern samt hakket persille. Hæld dressing over og lad det stå og trække køligt indtil servering.

Varm en pande og steg torsken i 5 minutter på hver side til kødet ikke er klart mere.

Server torsken til det stegte blomkål og den grønne salat. Kog evt. lidt kartofler til.

Du kan også prøve: Sommersalat med asparges og jordbær

Bon appetit, Pernille Kruse

Pernille Kruse, foto af Kristian Kristensen

Hvorfor er din afføring interessant for dit helbred?

Vi gør det alle sammen, hver dag, som regel. Går på toilettet og har afføring.

For nogen er det anstrengende, noget der skal overstås, mens andre finder tilfredsstillelse ved den del af fordøjelsen. Mens andre nærmest kan stille et ur efter hvornår de skal på “stort toilet”.

Især børn undres de første par år og for nogen kan det ligefrem være et mysterium eller svært at give slip. For slip gives der, før eller siden.

Men din afføring indeholder en masse informationer om dit helbred. Ved at se på din afføring kan du blive klogere på din fordøjelse. Din fordøjelse er en af grundstenene i et sundt helbred, så har du helbredsproblemer, så start med at kigge i toilettet 🙂

fordøjelse afføring

Fig. 1. Fordøjelsessystemet. Foto: 123RF/Leonello Calvetti(C)

Afføring?

Afføringen består oftest af affaldsstoffer, kroppen gerne vil af med. Det kan være unedbrudte fødevarer, protein, fibre, bakterier, salte og i det hele taget rest produkter fra fordøjelsen eller udskillelsen af affaldsstoffer fra bl.a. leveren. Og alle de ingredienser er med til at fortælle en historie om dit helbred.

Er din afføring normal?

Det kan være rigtig svært at afgøre om din afføring er normal, især hvis den altid har set ”anderledes” ud end normalen, for hvordan skulle du kunne opdage eller vide der er noget galt, hvis den altid har set sådan ud? Så læs med videre, hvis du vil blive klogere på din afføring. For at vurdere din afføring skal du se på hyppigheden, farven, formen, konsistensen og evt. lugten.

Hvor tit er normalt?

Som Ernæringsterapeut anbefaler jeg 1-2 daglige toiletbesøg af de ”store”! Går der dage i mellem, kan der være der tale om forstoppelse. Forstoppelse skal helst undgås, da det dels kan give mavesmerter, utilpashed og manglende energi. Ved forstoppelse kan der så at sige ophobes affaldsstoffer i tarmen, som så genoptages over tarmvæggen og dermed belaster leveren en gang mere, før det kan udskilles igen via afføringen. Kronisk forstoppelse kan også medføre udposninger på tarmen, som ikke er hensigtmæssige. Ved kronisk forstoppelse bør du søge læge.

Går du derimod hyppigere på stort toilet, så kan det medføre et for hurtigt gennemløb af maden, hvorved optaget af næringsstoffer mindskes, hvilket heller ikke er hensigtsmæssigt i det lange løb.

Forstoppelse og diarré er også meget påvirket af vores psyke, så der kan godt være en periode under en ferie, festival el. lign., hvor du bliver forstoppet pga. toileterne er ulækre eller du kan risikere at få tynd mave under en eksamen. Men det er ikke sundt at gå og holde sig i længere tid, da du risikerer at forstyrre dit normale afføringsmønster.

Farve

Afføringens farve fortæller dig bl.a. noget om din lever’s produktion og udskillelse af galde, samt dennes indhold af billirubin. Billirubin indeholder jern, som giver den rød-brune farve. Billirubin stammer fra nedbrydning af de røde blodlegemer, som har en livscyklus på ca. 30 dage. I leveren nedbrydes de røde blodlegemer og billirubin udskilles med galden til din tarm, hvorved din afføring er farvet når den kommer ud alt efter, hvor meget galde den indeholder. Farven kan også påvirkes af den mad du spiser, da mange grøntsager kan give en mere grøn farve.

Brun, orange og grøn

Brun, orange og grøn er normal farve på afføring og kan skifte efter hvilke fødevarer du spiser. Mange grøntsager giver en mere grøn farve, mens rødbede farver rød.

Hvid/kitfarvet

Hvid eller kitfarvet kan skyldes problemer med fordøjelsen. Måske udskiller din lever ikke så meget galde / billirubin eller du spiser meget fedtfattigt. Det kan være ok, at farven er hvid/kitfarvet engang imellem, men har du ofte denne farve afføring bør du gå til læge og få et tjek af bl.a. din leverfunktion.

Rød eller sort

Rød farvet afføring kan skyldes et stort indtag af rødbede / rødbedesaft, hvilket er ganske uskadeligt. Hvis du derimod ikke har spist rødbede og det fortsætter med rød eller sort farve, bør du kontakte din læge, da det kan skyldes frisk/størknet blod, som igen kan skyldes en harmløs hæmoride, men i værste fald også et indre sår eller inflammation i tarmen, der bør tages alvorligt.

Form og konsistens

Form og konsistens på din afføring indeholder også en vigtig viden omkring din fordøjelse! For at kunne vurdere form og konsistens anvendes Bristolskalaen, som er afbildet i figur 2.

Bristol stool chart afføring

Figur 2. Afføring: 1. Separate, hårde knolde, 2. Kompakt, tør og knoldet, 3. Blød, som en pølse med sprækker, 4. Blød pølse form, 5. Blød og usammenhængende, 6. Meget blød, løs afføring, 7. Flydende, diarré. Foto: 123rf/Rossela Apostoli.

Hvilken score har du ofte og hvad kan du selv gøre

Normal afføring har form som en pølse og er enten blød eller lidt fastere med sprækker og dermed lig med en score 3 eller 4. Har du en af de andre score, kommer her en lille forklaring til mulig årsag samt en mulig løsning på problemet:

  1. Separate, hårde knolde, der er svære at få ud
    1. Årsag: Forstoppelse pga. dehydrering, stress, magnesium mangel, lavt stofskifte eller en fødevare sensitivitet/intolerance
    2. Løsning: Drik nok vand (ca. 1,5 l), meditation, tilskud af magnesium citrat, evt. eliminations diæt eller motion
  2. Kompakt, men knoldet og tør
    1. Årsag: Mild forstoppelse
    2. Løsning: Se pkt. 1.2.
  3. Blød, som en pølse med sprækker
    1. Normal afføring
  4. Blød, pølse form
    1. Normal afføring
  5. Blød og usammenhængende, løs
    1. Årsag: Fiberfattig kost eller færre gode tarm bakterier (dysbiose)
    2. Løsning: Spis flere fibre gennem grøntsager og fuldkorn
  6. Meget blød, løs afføring, grødet
    1. Årsag: Infektion, inflammation, fødevare sensitivitet/intolerance, leaky gut eller en dysbiose (uhensigtsmæssig sammensætning af tarmflora)
    2. Løsning: Afføringsprøve hos lægen/privat, find årsagen til inflammation, eliminations diæt, styrk tarmen vha. kraftsuppe, tilskud af mælkesyre bakterier, fermenteret grøntsager, spis flere fibre fra grøntsager & fuldkorn (evt. dampet, bagt, stegt, da det er nemmere at fordøje), drik vand
  7. Flydende afføring, uden substans / diarré
    1. Årsag: Forværring af ovenstående i pkt. 6.1.
    2. Løsning: Arbejd med ovenstående pkt. 6.2. Hvis det fortsætter kontaktes egen læge

Lugt

De fleste er enige om, at afføring ikke lugter specielt dejligt. Men nogen gange lugter det virkelig slemt. Det kan skyldes en tarm dysbiose eller forrådnelse. Hvis fordøjelsen er ukomplet, og der dermed kommer mere ufordøjet mad (f.eks. protein) ned til tarmbakterierne, kan dette medføre dannelse af bl.a. ammoniak, der medvirker til ildelugtende gasser. En af årsagerne kan være manglende mavesyre. Du kan læse mere om mavesyre her.

Madrester i afføringen

Det kan være helt normalt at se en hel majs eller tomatskal komme ud igen i toiletkummen, men er det ofte og mere end det, så kan det være tegn på en dårligt fungerende fordøjelse. En optimal fordøjelse starter med en grundig tygning af maden og længere nede i tolvfingertarmen udskilles fordøjelsesenzymer fra bugspytkirtlen. Disse fordøjelsesenzymer er med til at nedbryde de indtagne fødevarer fuldstændig. Hvorimod ufordøjede fibre (cellulose mm.) ryger videre ned til tarmfloraen, hvor den nedbrydes til glæde for bakterierne i tarmen.

Fedtet afføring

Meget fedtet afføring kan dels betyde et stort indtag af fedtrige fødevarer, nedsat optag af fedt fra maden eller udskillelse af slimhinde/mucus. I det første tilfælde indtages der blot mindre fedtmængder, hvorimod i de to sidste tilfælde bør der ses på fordøjelsen og evt. andre symptomer for at finde frem til en årsag således, at der kan arbejdes med at bedre fordøjelsen.

Kerneterapi

Du kender måske ordsproget ”at fordøje livet”? Inden for kerneterapien snakker man om sammenhæng mellem fordøjelsen og evnen til at fordøje sit eget liv. Hvordan håndterer du dit eget liv? Kan det i perioder være svært at rumme eller har du svært ved at optage alt ”det gode” i livet (det gode kunne være vigtige næringsstoffer)? På den måde kan der føres en sammenhæng mellem vores fordøjelse og vores forholdelse til livet.

Vil du vide mere om fordøjelsen?

Fire gange om året afholder jeg foredraget “Styrk din fordøjelse” – find det næste foredrag her.

Har du brug for en 1:1 snak omkring din fordøjelse, så er du altid velkommen til at ringe på tlf. 6019 7722 for at høre om det er noget jeg kan hjælpe med.

Med Venlig Hilsen,

Pernille Kruse

Pernille Kruse

Bemærk: Denne artikel kan ikke stå alene og/eller i stedet for et lægebesøg.

Går du rundt med fordøjelses problemer?

Rigtig mange mennesker går rundt med fordøjelses problemer enten i en periode, efter en rejse sydpå eller måske mere langvarigt. Måske døjer du med én eller flere af følgende symptomer / diagnoser:

  • Forstoppelse
  • Diarré
  • Ikke daglige afføringer
  • Udspilet mave især efter måltid, men kan også stå på i længere tid
  • Reflux, opstød eller luft i maven
  • Stor luft produktion
  • Udtalt træthed efter et måltid
  • Fødevare intolerance / allergier
  • Kvalme og utilpashed

Det kan være meget generende, at skulle tage hensyn til, om der er et toilet i nærheden eller gå rundt med mavesmerter fra tid til anden. Hvis du har en af ovenstående symptomer, er du måske blevet vandt til, at det er sådan din fordøjelse fungerer, men hos de fleste kan den ændres ved en kostomlægning. Du har ikke en optimal optagelse af næringsstofferne fra din mad, hvis du går rundt med én eller flere af ovenstående symptomer. Og derfor kan det bevirke en øget træthed / manglende energi.Fordøjelses problemer

Der er også skrevet et blogindlæg om “7 tegn på utæt tarm“, som kan være relevant for dig.

Ernæringsterapi

Ønsker du, at mindske dine symptomer, kan det være en god ide at få gået din kost igennem af en Ernæringsterapeut. Derfor tilbyder jeg individuel konsultation, hvor der laves en grundig analyse af dine kostvaner samt symptomer, som udmøntes i en handlingsplan, hvorfra du kan påbegynde din kostændring tilpasset din krop og hverdag.

“Jeg har fået mit liv tilbage – intet mindre – kæmpede med smerter og udtalt træthed. Nu har jeg fået mere overskud i hverdagen og jeg forstår vigtigheden af at give min krop den rigtige mad” Marianne, kursist

Du kan booke en konsultation direkte her eller en gratis rådgivning for at høre om jeg kan hjælpe dig.

Kursus

En anden mulighed er, at deltage på mine meget populære kurser, hvor du sammen med andre kan vælge den sunde vej for din krop. Min erfaring er, at der er en stor støtte at hente ved at mødes sammen med andre en gang om ugen.

Kursus “Boost din sundhed med anti-inflammatorisk mad”Antiinflammatorisk mad

Formålet er, at give dig en forståelse for din krop og hvordan du gennem kosten kan påvirke dit velbefindende og derigennem mindske dine symptomer.

I kurset vil der blive gennemgået følgende:

  • En grundig gennemgang af fordøjelsen, immunforsvaret, inflammation, de enkelte sygdomme præsenteret i gruppen, ernærings teori og fødevarereaktioner
  • Deling af opskrifter (bogen)
  • Individuel konsultation á 1½ times varighed (værdi 1350 kr.!)
  • Individuel handlingsplan og målsætning

OBS!

Opstart hver forår og efterår!

Kurset findes også som et online kursus, med start 3-4 gange om året.

For mere info og tilmelding se her.

Kærlig Hilsen, Pernille Kruse

Syltede salatagurker er en klassiker herhjemme hos os.Syltede salatagurker

Jeg elsker det sure til maden, det giver en tilfredsstillelse når ens måltid indeholder de fleste af smagsnuancerne: surt, sødt, salt og bittert. Derudover er det syrlige med til at stimulere din fordøjelse. Bl.a. stimuleres din mavesyre produktion i mavesækken, hvilket gavner nedbrydningen af bl.a. protein. Har du svært ved at fordøje f.eks. en oksebøf, så kan du altid prøve om det hjælper at spise noget surt til, da det kan skyldes en nedsat produktion af mavesyre. Læs mere om for lidt mavesyre her.

Syltede salatagurker

Tilbage til de syltede salatagurker. I denne opskrift bruges der salatagurker – altså de lange slanke af slagsen, der ofte dyrkes i drivhus. Jeg har selv i år 2 agurk planter i drivhuset, og de giver den ene agurk efter den anden, så vi kan slet ikke følge med. Derfor gik jeg igang med at sylte dem, så de kan spises til et stykke steg, hot dog eller måske en burger 😉

Ingredienser (3 glas):

  • 2 salatagurker
  • 1/2 l lager eddike
  • 2,5 dl vand
  • 1 tsk. havsalt
  • 150 g sukker (efter smag)
  • 1 spsk. peberkorn
  • 3 laurbærblade
  • 3 dildskærme / 1 spsk. dildfrø

Skold 3 glas (ca. 350 ml glas) og låg inden brug.

Vask agurkerne og skær dem i tynde skiver.

Kog lagen op af eddike, vand, salt og sukker. Rør rundt til sukkeret er opløst.

Placer halvdelen af agurkerne i 2-3 glas og tilsæt 1 laurbærblad, 1 dildskærm samt lidt peberkorn til hvert glas. Fyld op med agurker og hæld den kogende lage over. Skru straks låget på og stil til afkøling. Senere på dagen stilles de i køleskabet. Efter et par dage har du dejlige friske syltede salatagurker til brug.

Variation

Hvis dine agurker er blevet for store og lidt grove i det. Kan du i stedet flække dem på langs og skrabe kernerne ud med en ske, hvorefter du skærer dem i 1 cm brede skiver. Dernæst syltes de på samme hvis som ovenstående salatagurker.syltede salatagurker

Et glas hjemmelavet syltede salatagurker kan også bruges som en værtindegave 🙂

Nyt fra klinikken

Rigtig mange, især 50+ kvinder, spiser mindre og mindre kød og foretrækker fisk eller kylling uden at vide den potentielle sammenhæng til for lav produktion af mavesyre.

Mavesyrens funktion

Mavevæsken, som dannes i mavesækken består bl.a. af hydrogenchlorid (HCl = saltsyre), kaliumklorid (KCl) og natriumklorid (NaCl).

Saltsyre (HCl)

Saltsyren spiller en vigtig funktion i forhold til nedbrydning af protein til peptider og aminosyrer. Den er både med til at proteinet denaturer (strukturen ændres) samt aktivere pepsinogen til pepsin, et aktivt enzym, der nedbryder protein, fra f.eks. kød, fisk, æg, bønner, linser og ost.

mavesyreSaltsyren, er også med til at sænke pH i maven til 1,5-3,5, som giver en vigtig barriere funktion i forhold til uønskede bakterier, som slås ihjel ved den lave pH (surt miljø). Så du kan også få flere problemer med maveinfektioner, hvis din mavesyre produktion er lav.

Intrinsic factor

De celler (parietal celler), som producerer saltsyre står også for produktionen af intrinsic faktor. Og da intrinsic factor er essentiel for optagelse af vitaminet B12 fra maden kan en nedsat produktion af saltsyre også medføre en nedsat produktion af intrinsic factor, som i sidste ende kan medføre mangel på B12. B12 fås primært gennem kød og derfor skal vegetarer være særligt opmærksom på om de får nok B12 gennem kosten.

Symptomer på for lav mavesyre

  • Du har ikke lyst til at spise store oksebøffer, men foretrækker de lette kødformer, såsom fisk og kylling eller bønner/linser
  • Bliver meget træt kort tid efter (indenfor 15 minutter) et hovedmåltid, indeholdende f.eks. en stor oksebøf
  • Reflux eller halsbrand symptomer (kan både være ved for meget eller for lidt mavesyre produktion)

Hvis du har for lidt mavesyre, så kan du have svært ved at nedbryde protein og dermed optage de vigtige aminosyrer, som kroppen har brug hver dag. Du bliver også træt efter et måltid, da fordøjelsen skal bruge meget mere energi på at fordøje din mad.

4 gode tips til at hjælpe mavesyren på vej:citron vand

  1. Drik et stort glas vand med saften fra ½ citron inden hvert hovedmåltid. Den syrlige smag stimulerer din egen mavesyre produktion og kan hjælpe ved let nedsat mavesyre produktion.
  2. Spis syrlige fødevarer, så som syltede agurker, rødbeder, kapers, citrusfrugter o.lign. Eller anvend citron i din olie dressing til salaten. Igen stimulerer det din egen mavesyre produktion.
  3. Spis bitre urter/fødevarer (f.eks. rucola, artiskok, julesalat, radicchio salat, kapers og grape), eller tag et tilskud af f.eks. bitterstern før hvert måltid. Bitter stofferne hjælper til at øge mavesyre produktion og støtter iøvrigt din lever.
  4. Hvis du har større mangel på mavesyre kan det være nødvendigt med et tilskud af betain HCl (en form for mavesyre), i samråd med en behandler. Den tages sammen med dit hovedmåltid og du vil mærke om den virker. Du må ikke få det værre, da skal du stoppe med tage den og da er det højst sandsynlig ikke mangel på mavesyre, der er dit problem.

God fordøjelse,

Pernille Kruse

Logo

 

 

 

 

OBS: Denne rådgivning kan IKKE stå istedet for en samtale med egen læge.

Mit første kendskab til surkål (sauerkraut) var fra mine skiture sydpå i 1990’erne, hvor det blev serveret til en stor ristet pølse (wurst) på cafeterier langs den tyske Autobahn (motorvej). Dengang var jeg ikke specielt vild med det, men i dag holder jeg rigtig meget af en skefuld surkål, som tilbehør til frokosten eller aftensmaden. Jeg kan både li’ den syrlige, men også let salte smag sammen med de sprøde grøntsager.

Egenskaber

Det særlige ved surkål er, at den danner en masse gode bakterier under fermenteringen, som gavner din tarmflora (du kan læse mere om tarmfloraen på denne blog). Og samtidig er den nem at lave og koster ikke mere end et hvidkål. Så det er noget alle har råd til. Og hvis du i forvejen spiser probiotiske kosttilskud, så er der mange penge at spare ved at lave din egen surkål, hvormed du får dine probiotika ad denne vej.

Fermentering kan også afhjælpe madspild, da du kan fermentere de fleste grøntsager, hvis du blot ligger et kålblad ned sammen med. Dermed kan du bruge resterne fra dine grønstager i en fermentering og havde nærende mad stående i flere måneder på køl. Dertil anbefaler jeg, at du anskaffer dig en bog, hvor der er flere opskrifter og tips til dette (se kilder nederst på bloggen).

Denne surkål er baseret på en opskrift fra Aarstidernes bog om fermentering, som kan anbefales, hvis du er nybegynder mht. fermentering af grøntsager. Der er mange spændende opskrifter i denne bog.

Jeg bruger altid økologiske grøntsager, da de stadig har deres naturlige bakterier siddende på kålbladene og er dermed særligt velegnede til fermentering.

Ingredienser til surkål

  • 1 kg økologisk hvidkål (et helt hoved)
  • 20 g havsalt (ca. 4 tsk. af det grove)
  • 5 enebær (kan udelades)
  • 2 tsk. kommen (frø) (kan udelades)

ingredienser surkål

Derudover skal du bruge:

  • Et patentglas (1 L.) eller en fermenteringskrukke, de kan købes her (link til hjemmeriet).
  • En skarp kniv
  • Et skærebræt
  • En stor skål
  • En vægt
  • En måleteske
  • Kagerulle af træ (til at stampe med)

Fremgangsmåde (se min video)

Start med at tage de 2 yderste kålblade af dit kålhoved og skyld dem under den kolde hane. Dernæst skæres kålhovedet ud i fire dele og stokken fjernes. Du afvejer derefter 1 kg hvidkål. Den afvejede mængde kål snittes fint og puttes i en stor skål. Afvej 20 g salt og spred den over kålen i skålen. Nu er det tid til at ”knue” din kål sammen med salt i ca. 20 minutter, således at der trækkes væde ud af kålen og den bliver ”klar” i farven. Bliv ved med at ælte indtil der er en god portion saft i bunden af skålen. Der skal være nok saft til at dække kålen i patentglasset, da processen er anaerob, dvs. en gæringsproces uden ilt. Ellers kommer der vækst af uønskede bakterier.

Nu tilsætter du enebær og kommen og blander tingene rundt. Derefter puttes kålen på glas – sørg for at trykke kålen godt sammen, der ønsker så lidt luft / ilt imellem kålen, som muligt. Fyld resten af kålen på og hæld væsken på glasset, nu er det tid til at trykke kålen sammen ved brug af en trækagerulle el.lign. Tilslut foldes en af de to kålblade sammen til diameteren på glasåbningen og presses ned over kålen. Bladet skal gerne være under væske (se evt. video).

Bayersk surkål

Nu stilles glasset i et mørkt hjørne, optimalt ved 18-20 grader og fermenteringen går i gang. Der dannes nu CO2 under fermenteringen og denne går hurtigere jo varmere det er. Derfor er det vigtigt, især i den første uge, at lufte gassen ud dagligt ellers risikerer du, at glasset sprænges. Efter en uge går fermenteringen som regel langsommere og du lufter ud efter behov.

Efter 3-4 uger er din surkål klar – det kan være en god ide at smage på den efter 2-3 uger for at se, hvor langt den er.

Opbevaring og holdbarhed

Opbevares herefter på køl i op til 2-3 mdr.

Anvendelse

Spis 1 spsk. dagligt til din frokost eller aftensmad. Super lækker i sandwich og burgere. Kan også bruges i wokretter mm., men da slår du bakterierne ihjel og fjerner deres gode egenskaber.

 

Ønsker du, at bruge andre grøntsager så husk, at den samlede mængde grønt skal være 1 kg til 20 g havsalt, det er for at få den rette saltbalance, som giver den mest optimale fermentering.

Kilder:
  • Peterson S., Ejlersen S. & Ingemann D. (2015): ”Fermentering – Kraut, Kimchi og Kombucha”. Forlaget People’sPress, København.
  • Kert J. & Rose L. (2016): ”Sund med dine gode bakterier”. Forlaget LaBessonne.
  • Facebook gruppen ”Fermentering Danmark”, administrator er Lisbeth Rose
Skrevet af Pernille Kruse ved Ernæringslinjen©

Menneskets tarmflora har i mange år stået i skyggesiden rent forskningsmæssigt,men nu vælter det frem med spændende nye studier, som slår fast, hvor stor en betydning tarmfloraen har på dit helbred.

Tarmflora probiotika

Tarmflora

Tarmfloraen, som også kaldes tarmens mikrobiota, er en betegnelse for de mikroorganismer, der lever i vores tarmsystem. Af mikroorganismer findes der både bakterier, svampe og protozoer. Men bakterierne udgør >90% af de organismer, der er tilstede i tarmen.

Man siger, der findes 40.000 milliarder bakterier i vores tarm!! WOW - det er godt nok mange og lidt svært helt at forstå. Og ud af disse mange milliarder bakterier, er der flere tusind forskellige slags, så for at sige det som det er, så har jeg IKKE styr på alle de forskellige bakterier. MEN en ting er sikkert sammensætningen og mængden af disse har stor betydning for dit helbred og dermed dit velvære.

De gode og de dårlige bakterier

Som du kan se af tegningen, findes der gode og dårlige bakterier. Mest kendte er E.Coli, Salmonella og Listeria, da de er sygdomsfremkaldende og ofte hører vi disse nævnt i medierne. Men, der er også E. Coli typer, som er gavnlige. Lactobacillus (mælkesyre dannende bakterier) kender vi også fra vores syrnede mælkeprodukter (L. acidophilus) og ost (L. Casei) og for dem der kan tåle mælk kan de have en gavnlig effekt på tarmfloraen.

Mikrobiom
tarmflora og hjernen

Tarmflora og hjernen

Nyere studier viser også, at dine tarmbakterier producerer op til flere neurotransmitter (signalstoffer, der bruges i hjernen), såsom GA

A (gamma aminobutansyre) og serotonin. Samtidig vides det, at tarmen kommunikerer med hjernen via den store Vagus nerve. Man mener derfor, at tarmfloraen påvirker kemien i din hjerne i forskellige grader efter hvilke bakterier der findes i din tarm. Og visse bakterier kan  være med til at skabe en ubalance i neurotransmitterne i hjernen således, at du har højere risiko for angst, depression og ADHD (1).

Tarmflora og overvægt

Andre studier viser en sammenhæng mellem tarmfloraen og overvægt. Det viser sig at overvægtige har en ændret tarmflora og en mindre diversitet, hvilket menes at påvirke deres risiko for overvægt.

Hvordan får vi så en optimal tarmflora? Her er det maden spillen en stor rolle. Hvis vi spiser mange lette kulhydrater (sukker, stivelse) til daglig, så opformeres de ugunstige bakterier, hvormed en kost høj i fiber (grøntsager, frugt & fuldkorn) gavner de gavnlige bakterier således, at der bl.a. dannes flere kortkædede fedtsyrer. De kortkædede fedtsyrer (såsom propionat, eddikesyre og smørsyre) har en gavnlig effekt på kroppen, da de bl.a.:

  • Sænker mængden af glukose i blodet (blodsukkeret)
  • Øger insulin følsomheden
  • Hæmmer inflammation
  • Øger GLP-1 (Glucagon like peptide-1) og leptin sekretionen, som bl.a. øger din mæthedsfølelse

Altsammen er det med til at mindske risikoen for overvægt (2). Du kan læse mere om fibre, smørsyre og dens gode effekter på bloggen Butyrat - hva' for noget?.

 

Maden du spiser

Fermenterede grøntsager

 

Fermenterede grøntsager er grøntsager, der under iltfattige vilkår gærer / fermenterer. De er egentlig ret lette at lave. Og jeg kan varmt anbefale Aarstidernes bog "Fermentering, Kraut, Kimchi og Kombucha" fra 2015, den kan købes i de fleste boghandler (3). I bogen er der utallige opskrifter på fermenterede grøntsager.

Pointen ved de fermenterede grøntsager er, at f.eks. hvidkål fra naturens side er fyldt med gode bakterier, der under de rette vilkår (iltfri, saltlage ved stuetemp.) starter en gæringsprocess op. Du fintsnitter kålen og "presser" saft ud af den, ved at knuge den, fylder den derefter på et glas og holder kålen nede i væsken. Derefter opformeres de gavnlige bakterier og kålen gæres i en 5-6 uger. Kålen bliver blødere i struktur og syrlig i smagen. Den spises direkte fra glasset og er en slags "levende probiotika", der går direkte i tarmen og støtter den eksisterende tarmflora. Det smager super lækkert, som en slags surt til f.eks. aftensmaden eller i din sandwich.

Antibiotika

Antibiotika har været på markedet siden 1942 og var revolutionerende, da den var med til at udrydde flere sygdomme, som tidligere ikke kunne behandles og som havde en stør dødelighed. Antibiotika er nødvendig, og mange ville dø, hvis vi ikke havde denne medicin. Men husk, at hver gang du får antibiotika behandling, da slår du størstedelen af din tarmflora ihjel, og derfor er det lidt, som at starte fra scratch med at opbygge din tarmflora.

Derfor anbefaler jeg altid at spise godt med fibre (grøntsager) samt at tage et tilskud med probiotika (f.eks. mælkesyre bakterier) i 3 mdr. efter en behandling med antibiotika for at oprette en god tarmflora, efter sygdom.

MRSA

MRSA (Methicillin Resistent Staphylococcus Aureus) er en bakterie, som er resistent overfor antibiotika midlet methicillin, som er en slags penicillin. MRSA er som sådan ikke farlig for sunde og raske mennesker, hvor immunforsvaret ofte selv kan klare at nedkæmpe infektionen med disse stafylokokker. Men derimod kan det være livsfarligt for en svækket person (især ældre personer) at blive smittet med denne ved f.eks. en operation eller anden sygdom, hvor den gængse penicillin ikke virker (4). Derfor er det meget vigtigt, at vi ikke får udskrevet antibiotika ved en mindre infektion, som kan klares med et par dage i sengen. Men kun anvender det når der er brug for det (i samråd med lægen).

Kilder:

  1. Thakur et al., 2014 J Pharmacol Clin Toxicol 2(1):1016
  2. Canfora et al., 2015 Nature Reviews Endocrinology p. 577-591
  3. Peterson, Ejlersen & Ingemann (2015): Fermentering, Kraut, Kimchi og Kombucha. Forlaget Peoples Press.
  4. https://www.sst.dk/da/sygdom-og-behandling/smitsomme-sygdomme/mrsa
  5. Foto: www.123RF.com stock photo 

Fond eller gammeldagssuppe kogt på kraftben indeholder mange gode næringsstoffer, som kan virke helende på vores tarm samt styrke vores knogler, led, hud, hår og negle. Derfor kan det være en rigtig god ide at bruge en af feriedagene på at koge ben. Der kan med fordel laves en stor portion, som så fryses ned i mindre portioner til senere brug.

Der kan bruges ben fra okse, kalv, svin, høne, fisk og vildt. Den suppe /fond, som jeg beskriver her, er lavet af forskellige kalveben (f.eks. ribben, ryghvirvler, skank, hale), som jeg har købt i forbindelse med indkøb af en 1/4 kalv. Det er også muligt at købe ben hos slagteren. Jeg starter som regel op på dette enten en tidlig morgen eller sen aften, da det skal stå og simre i 12-24 timer for at få så mange næringsstoffer ud som muligt.

Ingredienser

  • 2½ kg ben (gerne blandet og både med og uden kød)
  • 1 dl æblecider eddike (eller anden eddike)
  • 1 porre / 3 løg
  • 3 store gulerødder
  • 2 pastinakker / rodfrugt
  • 2 stilke bladselleri
  • 1 bundt krydderurter (timian, rosmarin, laurbær blad) (samlet med en snor)
  • 1 spsk. hele sorte peberkorn
  • ca. 5-7 dl vand, så benene er dækket

Placer benene i en gryde sammen med eddiken og hæld vand på , så det lige knapt dækker. Varm langsomt vandet op til kogepunktet og tag skummet af med en ske. Tilsæt dernæst grøntsagerne skåret i mindre stykker samt krydderurterne og peber. Når det igen koger skrues der ned for blusset, således, at det simrer svagt. Skum eventuelt af igen, om muligt. Lad det hele stå og simre i 12-24 timer.

Derefter skummes fedtet af, hvis der er meget og anvendes til fuglefoder. Resten sis gennem en sigte og fordeles på 4-5 syltetøjsglas. Jeg lader dem stå og køle af på køkkenbordet og sætter dem derefter på køl (holdbarhed 1-2 uger uåbnet, hvis der er fedtlag øverst) eller i fryseren.

Nu er de klar til at blive brugt i en grøntsagssuppe, oksekødsuppe, sammenkogte retter eller som smagsgiver i en sovs – god fornøjelse med projektet 🙂

For en kraftigere smag kan benene brunes i ovnen, inden de lægges i gryden med vand.

For flere opskrifter, info om næringsindhold i supper og fond kogt på ben – anbefales bogen “Nourishing Broth” af Sally Fallon Morell (på engelsk).

Sider

Foredrag Styrk dit immunforsvar

– Hvordan spiser du dig til et stærkere immunforsvar?

Hvordan styrker du dit immunforsvar?

Fanger du let infektioner henover vinteren? Så kan der være hjælp at hente. Måske er du træt af, at du ikke kan være sammen med andre uden at “rave” al verdens smitte til dig.

Først of fremmest gælder det om at stille kroppen de bedste betingelser, for at holde vira og bakterier i skak gennem vinteren.

Foredraget omhandler følgende:

  • Dit immunforsvar og dets funktion
  • Sammenhængen mellem den mad du spiser, immunforsvaret og infektioner
  • Hvilke næringsstoffer styrker dit immunforsvar imod infektioner
  • Hvilken rolle spiller søvn, stress og bevægelse på dit immunforsvar

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål undervejs og bagefter foredraget.

Alle tilmeldte får udleveret en K-tallerkenfordeling (PDF fil)  samt en seddel med “10 trin til stærkt immunforsvar” efter foredraget.

Derudover vil der være mulighed for at købe min nye bog: “Boost din sundhed med antiinflammatorisk kost”.

Faxe
Torsdag den 19. november kl. 18:30-20:30

Hvor

Faxe Sundhedscenter
Præstøvej 76
4640 Faxe


Billetter til Faxe

Læs om 10 sunde vaner til flere antioxidanter på bloggen

Foredrag Styrk din fordøjelse

– Bliv klog på, hvad din fordøjelse prøver at fortælle dig

Få den nyeste viden om din fordøjelse

Dårligt fungerende fordøjelse kan være meget generende og udmønte sig på mange måder. Men at have et fordøjelsesproblem er ikke altid at have enten diarré eller forstoppelse!

Din fordøjelse påvirker hele kroppen og derfor kan følgende symptomer være tegn på problemer med fordøjelsen:

  • Udtalt træthed, træthed efter et måltid mad
  • Mavesmerter, diarré, forstoppelse, irritabel tarm
  • Oppustet mave, luft i maven, uro i maven
  • Søvnproblemer
  • Inflammation i kroppen (bl.a. eksem, psoriasis og leddegigt)
  • Allergier og astma
  • Autoimmun sygdom

Vidste du, at du ved at kigge på din afføring kan du lære en masse om din fordøjelse! Du kan læse mere om dette på bloggen her.

Vil du gerne blive klogere på din fordøjelse? Og vide hvorfor den er så vigtig for, at du kan have det godt, så kom med til 2 timers foredrag om “styrk din fordøjelse”.

Foredraget vil omhandle følgende:

  • Hvordan virker din fordøjelse?
  • Hvordan tolker du de forskellige symptomer på en god eller dårlig fordøjelse?
    • Aflæs din afføring
  • Hvilke fødevarer styrker din fordøjelse?
  • Hvilke fødevarer kan være udfordrende for den enkeltes fordøjelse?
  • Og hvordan finder du ud af hvilke fødevarer, der gavner dig bedst?
  • Sammenhængen mellem den mad du spiser, fordøjelsen, immunforsvaret og inflammation
  • Hvordan hænger allergier, astma, gigt, psoriasis sammen med din fordøjelse?
  • Kan jeg spise mig til en bedre fordøjelse?
  • Hvordan påvirker stress, motion, hvile og søvn din fordøjelse?

Alle tilmeldte får tilsendt en E-guide omkring “anti-inflammatorisk kost” (PDF fil)  samt en seddel med “10 tips til en god fordøjelse” på e-mail efter foredraget.

Pernille ved hvad hun taler om, og har samtidig menneskelig indlevelse og evne til formidling

Spændende og lærerig aften – har tænkt på at tilmelde mig til kursus til efteråret


Alle tilmeldte får tilsendt en E-bog omkring “anti-inflammatorisk kost” (PDF fil)  samt en seddel med “10 tips til en god fordøjelse” på e-mail

Ja – jeg vil helt vildt gerne med og lære noget mere om min fordøjelse, og hvad jeg selv kan gøre i min hverdag 🙂


Tilmelding til foredrag d 28/2 i Næstved via AOF

fordøjelse afføring

Foredrag Anti-inflammatorisk kost

– Hvordan spiser du dig til mindre inflammation

Hør om anti-inflammatorisk kost i Køge / Næstved

Går du rundt med røde, kløende øjne når græspollen sæsonen er sat ind? Og er du træt af anti-histaminer, som bare gør dig mere træt? Eller værker dine ankler hver morgen du står op? Er der gigtsmerter, som du ønsker at få bugt med på anden vis en smertestillende? Så kom med til 2 timers foredrag og lær hvordan anti-inflammatorisk kost påvirker dit immunforsvar og dermed hvilke fødevarer, der skruer op og ned for inflammation i kroppen. Foredraget vil omhandle følgende:

  • Hvad er inflammation?
  • Sammenhængen mellem den mad du spiser, immunforsvaret og inflammation
  • Hvad er inflammatorisk sygdom?
  • Hvordan hænger allergier, astma, gigt, psoriasis, åreforkalkning sammen med din fordøjelse?
  • Kan jeg spise mig til mindre inflammation i kroppen?
  • Kan jeg spise mig til mindre smertestillende / anden medicin?

Alle tilmeldte får udleveret en K-tallerkenfordeling (PDF fil)  samt en seddel med “10 tips til en god fordøjelse” efter foredraget. Derudover vil der være mulighed for at købe min nye bog: “Boost din sundhed med antiinflammatorisk kost” til en særpris på 250 kr..

Køge

Torsdag den 1 februar kl. 19-20:30
Billetter købes gennem FOF Køge

Næstved

Onsdag den 28. februar kl. 19-21
Billetter købes gennem AFO Næstved, via nedenstående link
Pris: 130 kr.


Billetter til Faxe

Billetter til Næstved, AFO

Kom i dybden med din sundhed

Book et kursus eller foredrag

Kurser

“Boost din sundhed med antiinflammatorisk kost”

8-ugers kursus i Faxe – august 2024
8-ugers online kursus – start når det passer dig

Vågner du med ømme led og en krop, der skal “gås igang”, døjer du med hævede fødder, irriteret hud, allergier eller bliver du oppustet og træt, hver gang du har spist et måltid mad? Så har du højst sandsynlig inflammation i kroppen.

På dette kursus får du redskaber til at finde ud af, hvilken kost, der kan mindske dine gener, styrke kroppen, og give dig mere energi i din hverdag.


Læs mere her

“Kvit sukkeret, tab dig og få mere energi”

8-ugers online kursus – start når det passer dig!

Kurset er for dig, der bare er træt af slankekure, manglende energi og din evige sukkertrang. Vi tager udgangspunkt i dit “Why” og bruger noget af den nyeste viden indenfor blodsukker, sukkertrang og motivation til at komme helt i mål.

Derudover arbejdes der med “periodisk faste”, som er et helt fantastisk værktøj, som du ikke må gå glip af, når du ønsker varigt vægttab.


Læs mere her

Foredrag / Workshops

Nye foredrag og workshops er klar!

kvinde

Foredrag Kvinde kend dine hormoner

Mandag d. 29. januar 2024 kl. 17:30-19:30


Læs mere


Mad workshop antiinflammatorisk kost i mit køkken

Lørdag d. 9. marts 2024 kl. 10-16


Læs mere


Foredrag Anti-inflammatorisk kost i Køge/Næstved

Torsdag d. 1./28. februar 2024 kl. 19-21


Mere information om foredrag

brain hjerne signalstoffer

Foredrag Kvik hjerne i Næstved

Mandag 31. januar 2022 kl. 19-21


Læs mere


Mad workshop antiinflammatorisk kost i Maribo

Søndag d. 13. marts 2022 kl. 10:30-13:30


Læs mere

Fordøjelse

Foredrag Styrk din fordøjelse i Næstved

Mandag d. 28. februar 2022 kl. 19-21


Læs mere

grøntsager

Foredrag Styrk dit immunforsvar

Mandag d. 25. oktober 2021 kl. 19-21


Mere information om foredrag

grøntsager, frugt, bær

Foredrag Vægttab m stabilt blodsukker i Næstved

Torsdag 23. januar 2020 kl. 19-21:00


Læs mere

Hjerte

Foredrag Det stærke hjerte i Strøby Egede

Torsdag 26. marts 2020 kl. 19-21


Læs mere

sukker slik

Webinar Er du sukkerafhængig?

30 december 2018 kl. 11-11:45


Læs mere

grøntsager, frugt, bær

Foredrag Fra mad til energi

8. november 2018 kl. 19-21
i Næstved


Læs mere

Ernæringsterapi mad

Foredrag om Fødevare Intolerance

Køb indspillet version


Læs mere