Indlæg

Tøm dit køleskab for grøntsager og brug dem i denne fantastiske misosuppe. Suppen kan rumme hvilke som helst grøntsager du kan lide eller hvad de køleskab byder på. Miso er en japansk pasta lavet på sojabønner og f.eks ris og tang.

Suppemisosuppe med grøntsager

  • 2 spsk / 2x15g miso soup paste ( f.eks fra clearspring )
  • 2 tsk fint revet ingefær
  • saften fra 1 lime
  • 2 spsk tamari
  • 750 ml vand

Kog vandet evt. i en elkoger, mens vandet koger blander du alle ingredienserne sammen. ( Du kan evt. komme lidt chili i blandingen hvis du er til det ). Når vandet er kogt hæles de 750 ml vand over blandingen, og voula din misosuppe er færdig. Så skal grøntsagerne bare i……misosuppe med grøntsager

Fyld

  • 1/2 glaskål
  • Stokken og hovedet fra 1/3 broccoli
  • 2 store gulerødder
  • 2 stænger bladselleri
  • 1 håndfuld spinat
  • 1 dl frosne edemamebønner
  • Evt. lidt bønnespire til pynt
  • Lidt olie til stegning

Skræl gulerødder og broccolistok, og skyld alle grøntsagerne. Sæt vand over til de frosne edemamebønner, og hæld forsigtigt vandet over bønnerne. Skær grøntsagerne i fine stykker og vand en pande / gryde op med lidt olie på. Når panden/gryden er varm puttes glaskålen på og steges i lidt tid inden gulerødderne og broccolien tilsættes. til sidst steges grøntsagerne sammen med bladsellerien. Når grøntsagerne er færdig tilsættes misosupper og suppen varmes kortvarige op. Til sidst anrettes suppen i en dyb tallerken med spinatblade, edemamebønner og spirer på toppen.

Denne supper mætter godt og er en god måde at få flere grøntsager ind i måltidet på. Det tager max 1 halv time at lave suppen så den er både god til frokost og en nem aftensmad. Den kan altid varieres efter behov og ønsker.

lavet og skrevet af Katrine Mathiesen – praktikant hos Pernille

Denne Green power smoothie er for dig der gerne vil have flere grøntsager ind i din morgenmad. Den er sprængfyldt med vitaminer, mineraler, antioxidanter og fibre. Alt sammen med til at kickstarte din krop fra morgenstunden af ;o)Green power smoothie

Ingredienser

  • 1/2 æble
  • 1/2 moden avokado
  • 2 håndfulde spinat / frossen spinat
  • 3-4 små buketter broccoli
  • 1 håndfuld persille
  • 1/4 ark tørret tang (evt. Sushi Nori)
  • saften fra 1/2 citron
  • 10 vindruer / 1/2 kiwi
  • 1 cm frisk ingefær
  • 1 1/2 dl vand
  • 1 håndfuld bønnespirer

Alle ingredienser puttes i en blender og blendes til hele smoothie’n har en ens artet konsistens.

Til pynt

  • 5 valnødder
  • 5 hindbær
  • hampefrø

Smoothieen hældes op i en dyb tallerken og pyntes med 5 valnødder, 5 hindbær og lidt hampefrø.

Lavet og skrevet af Katrine Mathiesen – praktikant hos Pernille.

Når jeg laver vegetar mad, skal der gerne være noget der erstatter kødet, det kunne enten være nøddebøffer, eller som i dag når det er vegetarfrikadeller af sødekartofler der står på frokost menuen. Det glæder mig (Katrine) & Pernille os meget til. Så vi hygger med lækker frokost. Prøv det selv derhjemme, de smager fantastisk og mætter dejligt.

Frikadeller

  • 4 søde kartofler
  • 1/4 squash
  • 1 håndfuld revet/2 gulerødder
  • Olie
  • Salt & peber

Skræl søde kartoflerne og skær dem ud i små firkanter, derefter skæres squashen i firkanter (du kan også bruge butternut squash, det giver også en god smag. Den skal heller ikke have så meget på panden, så det passer fint sammen). Varm nu en pande op og kom olie på. Når panden er godt varm kommes de søde kartofler og squashen op på panden. Når det har stegt i noget tid tilsættes en håndfuld revet gulerødder (jeg brugte færdigrevet gulerødder). Tilsæt salt & peber. Grønsagerne skal kun lige steges til de er bløde. Når dine grønsager er stegt færdig kommes de op i en skål eller en blender, hvis du har sådan en. Jeg brugte en stavblender. Når din frikadelle fars er godt blendet formes de med to skeer. Nu skal panden varmes igen og frikadellerne kommes op på panden. De skal kun stege i kort tid til de er let gyldne, ellers brænder de på. Frikadellerne er svare til at mætte 4 personer.

Squashsalat/spaghetti

  • 1/2 squash
  • 1 håndfuld sukkerærter
  • 1 håndfuld revet/2 gulerødder
  • 1/4 spidskål
  • 1 avokado
  • 1/2 rød peberfrugt

Du skal bruge en Spiralizer til at lave grøntsags spaghetti. Hvis du ikke har sådan en, kan du nøjes med at skære squashen ud i tynde skiver, ligesom jeg plejer at gøre. Skær sukkerærter, spidskål & rød peberfrugt ud i fine og tynde skiver. Avokadoen skæres i små firekanter, og riv gulerødderne på den grove sidde af rivejernet. Og til sidst blandes alle grønsagerne sammen, til den bedste squashsaltal nogensinde. Salaten vendes rundt med en peanutbutter dressing eller dippen serveres ved siden af. salaten svarer til at mætte 3 personer.

Peanutbutter dressing

  • 3 spsk. peanutbutter
  • 3 spsk. soya
  • 3 spsk. vand
  • 3 spsk. sød chilisovs
  • 2 spsk. citronsaft
  • 2 tsk. stødt ingefær

Peanutbutter og vand røres sammen med en ske. Derefter tilsættes soya (HUSK at starte med en ting af gangen, kom ikke alle ting ned i samtidig) Nu røres den søde chilisovs i og næstsidst citronsaften. Rør til allersidst den stødte ingefær sammen med dressingen.

Nu har du den lækreste vegetarret. Jeg elsker den, det er min yndlings, og jeg håber, at i vil få meget glæde af den. Jeg har lånt opskriften af Julie Zangenberg fra hendes nye madprogram på youtube – supermad, hedder hendes youtube kanal.

Lavet og skrevet af Katrine Mathiesen – praktikant hos Pernille

Denne lækre og flotte grapefrugt salat er et godt alternativ til en flot udseende morgen mad og kan også bruges til frokost. Salaten er et god eksempel på, hvordan man kan få flere grønsanger ind i sin morgenmad. Og den er især god, når avo16244871_10209710137364826_1030151269_okadoen er moden nok.

Ingredienser

  • 1 grapefrugt
  • 1 avokado
  • 1/2 fennikel
  • Lidt olivenolie
  • Saften fra 1/2 citron
  • Lidt salt

Skær skrællen af grapefrugten og skær grapefileter ud. Skær nu tynde skiver af den 1/2 fennikel og avokadoen.

Til salaten kan man servere knækbrød med tahin, som du kan finde her og evt. et blødkogt æg.

Lavet og skrevet af Katrine Matiesen – praktikant hos Pernille.

Denne dahl suppe gjorde lykke på et stilheds-retreat før sommer, hvor jeg lavede mad til deltagerne.

 

Ingredienser (4 pers.):
  • 2 spsk. kokosolie / olivenolie
  • 4 fed hvidløg, hakket fint
  • 8 cm ingefær, fintrevet
  • 1 chili
  • 3 tsk. karry
  • 1 spsk. spidskommen
  • 1/2 spsk. stødt koriander
  • 6 dl grøntsagsboullion (f.eks. Herbamare)
  • 2 dåser flåede tomater
  • 200 g røde linser
  • salt og peber efter smag
  • koriander / persille

Svits hvidløg, ingefær, chili og krydderierne i kokosolien. Skyld linserne i vand. Hæld boullion og de flåede tomater ved, og tilsæt linserne når det koger. Lad det simre under låg i 45 minutter, tilsæt mere væde om nødvendigt til den rette konsistens. Smag til med salt og peber.

Serveres til naanbrød eller glutenfri brød.

Pyntes med krydderurter (koriander / persille) :o)

En stor termostat

Stofskiftet er en slags termostat, der bl.a. regulerer vores omsætning af energi i kroppen, opretholder vores kropstemperatur, regulerer vækst hos børn samt har indflydelse på hjernens kemi. Alt i alt et rimeligt komplekst sammenspil med en masse andre hormoner, som påvirker samtlige organer og celler i kroppen!

Derfor forekommer det også naturligt for mig at arbejde med hele kroppen, når der kommer en klient i klinikken med stofskifte problemer og ikke kun se på skjoldbrusk kirtlen, da det er et stort fysiologisk sammenspil med hele kroppen. Hvert klient forløb starter med en grundig gennemgang af klientens symptomer, dels gennem et spørgeskema og mundtligt til den første konsultation.

 

Symptomer

Forestil dig, at dine stofskifte symptomer er en slags røde lamper der blinker, så er det ikke sikkert, at det hjælper at slukke for strømmen eller fjerne den røde lampe ved at medicinere med stofskiftehormoner. Nuvel en del får det bedre, da deres hormonniveauer normaliseres, men jeg ser også mange, hvor symptomerne stadig forekommer og er til stor gene for klienterne. Kroppen signalerer jo, at der er noget helt galt, så det gælder om at finde ud af, hvad det er hos den enkelte klient, der er i ubalance? Er det et undertrykt immunforsvar, utæt tarm eller hormonelle ubalancer, som medfører unormalt stofskifte?  

For at vores stofskifte kan fungere optimalt, skal der være en lang række faktorer tilstede, og ligeledes er der en række faktorer, der kan ændre / skubbe vores stofskifte i den forkerte retning.

Faktorer, der stimulerer stofskiftet

Medvirker til produktion af stofskifte hormoner
  • Aminosyren tyrosin, jern, jod, zink, selen, vitamin E, B2, B3, B6, C og D
Øger omsætningen af T4 til T3
  • Selen og zink
Øger følsomheden overfor stofskiftehormoner på celleplan
  • A-vitamin, zink og motion

Faktorer, der hæmmer stofskiftet

Hæmmer produktion af stofskifte hormoner
  • Stress, infektion, traume, stråling, medicin, autoimmune sygdomme, fluor (antagonist til jod), toksiner (pesticider, kviksølv, calcium og bly)
Øger omsætningen af T4 til RT3 (inaktive form)
  • Stress, traume, kalorie-fattig diæt, inflammation, toksiner, infektion, lever/nyre dysfunktion og medicin

Spis dig til et godt stofskifte

Ud fra ovenstående er det tydeligt, at flere vitaminer (A-, B-, C-, E og D-vitamin) og mineraler (jod, jern, zink og selen) er vigtige for at stofskiftet fungerer optimalt.

I nogle af de efterfølgende blogindlæg vil jeg gå lidt mere i dybden med de enkelte vitaminer og mineraler samt i hvilken fødevare de forekommer :o) 

Copyright: linvo / 123RF Stock Photo
 

grøntsager

Min mand lavede disse lækre frikadeller forleden, og for min skyld var de uden gluten og mælk. De smagte simpelthen fantastisk, og de var et hit hos børnene. Jeg lavede en sprød råkostsalat til – opskriften på råkostsalaten er her.

Ingredienser

  • 800 g øko. svinefars
  • 1 rødløg revet fint
  • 1-2 fed hvidløg, presset
  • 1½-2 dl havregryn (glutenfri)
  • 2 æg
  • 2 gulerødder, revet fint
  • Havsalt & peber
  • Kokosolie / smør

Rør farsen med lidt salt, rødløg og hvidløg. Tilsæt havregrynene og æggene og rør til farsen er lind og ensartet. Lad den evt. hvile en ½ time på køl. Form frikadellerne vha. en ske, og steg dem på panden til de er flotte gyldne og gennemstegt.

Serveres til alle former for salater sammen med ris, pasta eller anvendes i en tomatsovs, som kødboller (da formes de med en teske og koges i letsaltet vand, inden de puttes i tomatsovsen – ala Lady og Vagabonden). Kan også være lækre i madpakken den efterfølgende dag sammen med grøntsagsstave og råkost.

Frikadellerne kan opbevares på køl 3-4 dage eller fryses ned.

I går aftes fik vi de lækreste frikadeller (opskrift følger her), og dertil lavede jeg en råkostsalat med sesam inspireret af Lone Kjær, forfatter til “Mad på den fede måde”. Jeg har to af hendes kogebøger, og de er blevet flittigt brugt i familien. Denne råkost er særlig lækker, fordi der bruges tahin i dressingen. Tahin er en slags smørepålæg, der er lavet af rent sesamfrø og havsalt – jeg er ret vild med den lavet af Urtekram. Sesamfrø er rige på gode fedtsyrer, fibre, calcium, jern og selen.

Råkostsalat med sesam

Ingredienser
  • 2 mellemstore rødbeder
  • 3 store gulerødder
  • 1 fed hvidløg, presset
  • saft fra ½ grape / 1 citron
  • 60 g tahin
  • ½ dl vand
  • havsalt & peber
  • ½ dl sesamfrø
  • persille

Skræl og vask rødbeder samt gulerødder. Riv dem på den grove side af rivejernet. Bagefter røres en dressing af hvidløg, grape, tahin, vand og salt og peber – rør til det er en ensartet masse. Dressingen hældes over råkosten, sesamfrø vendes i, og der pyntes med grofthakket persille samt lidt ekstra sesamfrø.

Kan serveres til gode frikadeller lavet af svine- eller fiskefars 🙂

Råkostsalat med kokos

Ingredienser
  • 2 mellemstore rødbeder
  • 3 store gulerødder
  • saft fra 1 citron
  • olivenolie
  • havsalt & peber
  • kokosmel

Skræl og vask rødbeder samt gulerødder. Riv dem på den grove side af rivejernet. Bagefter røres en dressing af citron og olivenolie, den smages til med salt og peber og hælde over. Til slut vendes halvdelen af kokosmelen i salaten, og resten drysses udover.

Det smager himmelsk til en ovnbagt hvid fisk samt dampet spinat.

Kærlig Hilsen

LogoVed Pernille Kruse

7 tegn på utæt tarm

Fordøjelsen er vejen til et godt helbred. Hvorimod en utæt tarm (leaky gut) kan skabe en masse ubalancer i din fordøjelse og dermed være grobund for en del sygdomme.

Din fordøjelse

Ved en normal fordøjelse nedbrydes maden til mindre dele, molekyler, såsom glukose, fedtsyrer og aminosyrer. Disse optages henover vores tarm slimhinde, som består af tarm epitelceller.  Visse molekyler absorberes helt automatisk henover cellemembranen på disse epitelceller, mens andre kun optages via en bestemt kanal eller receptor. Dermed er der en kontrol af, hvilke molekyler der optages i vores krop.

Utæt tarm – hvad er det?

En utæt tarm er, som det lyder en tarm, hvor der er større utætheder. Dette skyldes ofte, at de bindinger (tight junctions), som holder epitelcellerne tæt sammen, er ødelagt. Dette medfører, at større molekyler samt toksiner og bakterier let kan trænge gennem tarmen og således starte en uhensigtsmæssig aktivering af immunforsvaret og dermed skabes en øget inflammation (betændelse) i tarmen. I sidste ende skaber det grobund for en dårlig fordøjelse samt en lang række sygdomme, hvis tilstanden ikke ud bedres (se de 7 symptomer nedenfor).

Årsag

Hos særligt sensitive personer kan gluten aktivere et protein i tarmen, zonulin. Dette protein nedbryder de tætte bindinger imellem tarm epitelcellerne (tight junctions), hvorved der skabes en utæt tarm. Ligeledes kan infektioner, toksiner, medicin, stråling, dysbiose (ubalance i tarmfloraen) samt langvarig stress medføre nedbrydning af disse bindinger, hvorved der skabes en utæt tarm.

7 tegn på at du har en utæt tarm

Hvis du har nogen af nedenstående problematikker er det sandsynligt, at du har en utæt tarm!

  1. Fordøjelsesproblemer
    • Oppustet mave, luft i maven, diarre, forstoppelse og irritabel tyktarm (IBS)
  2. Fejlernæring pga. næringsstofmangel
  3. Fødevare allergier / intolerance
  4. Alle former for allergier og astma
  5. Autoimmune sygdomme (f.eks. cøliaki, psoriasis, leddegigt, Hashimotos, Sjögrens, Lupus, sklerose)
  6. Hudproblemer (acne, rosacea, eksem og psoriasis)
  7. Sindslidelser i form af depression, angst, ADD og ADHD

Brug for flere informationer og hjælp til at genoprette din tarm

Vi er alle unikke individer med hver vores historie og derfor kræver det en belysning af årsagen til din utætte tarm således, at årsagen til problemet fjernes. Dette gøres gennem en grundig journal samt ved udfyldelse af et fyldestgørende symptomskema samt kostregistrering. Derefter arbejdes der med at sænke aktiveringen af immunforsvaret samt genoprette tarmslimhinden således, at fordøjelsen kan fungere optimalt.

Der arbejdes primært med livsstilsændringer indenfor kost, motion, søvn og relationer.

Konsultation – Ja tak

For mere information kan jeg kontaktes på tlf. 6019 7722 eller via email: info@ernaeringslinjen.dk

Jeg har konsultation i 4640 Faxe, 2920 Charlottenlund og via Skype

Kurser

Der afholdes også kurser på Faxe Sundhedscenter indenfor de Autoimmune sygdomme og Generel sundhed.

Tarmhelende opskrift

Gammeldags suppe kogt på kraftben

Suppe kogt på ben

Kærlige Hilsner

Logo

 

ved Pernille Kruse

Rødkålssalat – Uden raffineret sukker naturligvis 🙂

Rødkål hører sig til vintertiden og ikke mindst juleaften. Derfor kommer her to lækre opskrifter på en varm samt en kold råmarieneret rødkålssalat med duft af julekrydderier. Den varme salat kan med fordel startes aftenen før juleaften og tilberedes næste morgen.

Varm rødkålssalat

Ingredienser Rødkålssalat
  • ½ rødkål
  • 1 løg
  • fedtstof (kokos- / olivenolie / smør)
  • saft fra 2 appelsiner
  • 2-4 medjool dadler
  • 1 stand kanel
  • revet ingefær efter smag og behag
  • 4 hele nelliker
  • 1 dl æblecider eddike
  • honning
  • havsalt

De finthakkede dadler lægges i blød i appelsinsaften i ½-1 time eller natten over. Snit rødkål og løg fint. Blancher i fedtstof i 10 minutter til kål og løg er blanke. Tilsæt appelsinsaft med dadler, nelliker, kanelstang, Æblecider eddike og lad det koge i 10 minutter. Smag til med honning og salt.

Råmarieneret rødkålssalat

Ingredienser
  • ½ rødkål
  • saft fra 2 appelsiner
  • 2 æbler i tern
  • 1-2 håndfuld valnødder
  • 10 abrikoser
  • 2 spsk. æblecider eddike
  • et drys kanel /allehånde / nelliker / kardemomme efter smag og behag
  • havsalt

Snit kål, abrikoser og æbler fint. Bland det sammen med resten og lad og det trække i mindst 3 timer.

Sider

Intet fundet

Beklager, ingen indlæg matchede dine kriterier.