I dag er der så stor fokus på, hvad de enkelte næringsstoffer kan og har af betydning i kroppen, at vi nogen gange mister det store overblik i jagten på de rigtige vitaminer og mineraler. Og ofte går jagten ind på det mest “perfekte” kosttilskud!

Jeg står hver tirsdag i Køge helsekost (Brogade 19), med stor glæde, for at vejlede i netop kosttilskud. Ofte kommer der folk ind som lige har læst i et blad eller på en “væg på Facebook”, at nu kan kroppen kun optage en helt specifik type af fx zink! Og ja det er korrekt at fx zink kan købes i forskellige kemiske “opløsninger” / salte og, at der kan være forskel på optageligheden. Men at det skulle betyde nærmest “liv eller død “, om du tager den ene eller anden type, der vil jeg altid være lidt mere kritisk overfor.

Og jeg vil ofte også nævne, at en varieret kost med masser af grønt, fuldkorn og frugt eller den antiinflammatoriske kost vil dække dig ind med hensyn til de næringsstoffer, du finder i kosttilskud. Kig fx på hvilke fødevarer, der har et stort indhold af zink: Østers, skaldyr, fuldkorn, frø, nødder og dadler (tjek DTU’s fødevare database Frida Food).

Spis hele fødevarer og plantebaseret

Og heldigvis ved vi også, at spiser du hele fødevarer (Whole Foods) og især plantebaseret, så dækkes du ind på alle parametre (pånær B12-vitamin på den lange bane og D-vitamin i vintermånederne ). Jamen er det ikke fantastisk, så behøves du ikke mere at spekulere på om du får alle dine vitaminer og mineraler gennem kosttilskud…

Selvfølgelig er dette sat lidt på spidsen, der er selvfølgelig også folk som mangler næringsstoffer pga. en udfordret fordøjelse , dårlig optagelighed i tarmen og ikke mindst pga. en dårlig kost over flere år .

Skal vi så ikke starte med at rette op på kosten, tage et skridt foran det andet, og langsomt bedre fordøjelsen og dermed optageligheden af den mad du spiser, så din krop bliver dækket ind på lige netop det den har brug for.

Et kosttilskud kan aldrig erstatte et sundt og plantebaseret måltid!

Nogen gange skal der et helikopter overblik til, for at forstå din krops behov. Mangler du det er du altid velkommen til at få 15 minutters gratis rådgivning om lige præcis din situation! Eller booke en konsultation, der kan foregå i Faxe på Sjælland eller online.

Whole Foods – hvad er det?

Lyt med på denne video, hvor jeg snakker om, hvorfor det kan gøre så stor en forskel på dit helbred, alt efter hvor stor en andel “Whole foods / hele fødevarer” udgør af din kost.

VIDEOLINK på Facebooksiden: Ernæringslinjen

Antiinflammatorisk kost

Vil du gerne lære at spise antiinflammatorisk, så lån / køb min bog “Boost din sundhed med antiinflammatorisk kost – et 8-ugers forløb, udgivet hos Muusmann forlag. Bogen er fyldt med 75 antiinflammatoriske opskrifter, som er nemme at gå til, hvis du ikke er så køkkenvandt. 

Bon appetit, Pernille Kruse

Uddannet Humanbiolog & Ernæringsterapeut med egen klinik i Faxe, Sjælland.